Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 06.06.1968, Side 19

Atuagagdliutit - 06.06.1968, Side 19
tror, at de er af plastic. Men det er da dejligt at kunne binde sin kones bru- debuket af blomster, der har groet i Grønlands jord. Tænk, hvis alle hus- ejere fik lov at indhegne deres grund med et pænt, hvidmalet stakit, skaf- fede jord og såede græs. Godthåb ville komme til at ligne Julianehåb. Selvom jeg snart rejser, har jeg gjort asters og afrikanske morgenfruer klar til udplantning. Og tulipanerne er godt på vej. Og i væksthuset blomstrer akkelejer og franske anemoner. —■ De er også hønseejer? — Ja, det var ihvertfald ikke noget, log havde regnet med at skulle blive, da jeg rejste herop. Haven og hønsene er interesser, Grønland har givet mig hvor mærkeligt det end kan lyde. Nu har jeg 12 høns — og nogle af dem stammer fra æg, jeg i sin tid fik af Stefansson i K’ontut. Æggene blev skyndsomt sejlet til Godthåb og puttet 1 en udrugningsmaskine på marine- biologstationen. Men hønsene er ellers af let blandet italiensk oprindelse. Høns er herlige væsener at snakke uued. Nogen af dem er meget tamme Indlandsis eksporteres til Amerika Ifølge „Jyllandsposten" gør den dan- ske generalkonsul i New York, G. F. K- Harhoff et enormt arbejde for at introducere og sælge danske varer til amerikanerne. Som oftest er han blot formidler mellem en dansk producent °g amerikanske aftagere, men i spørgs- målet om Grønlands indlandsis, skri- ver bladet, må han nok tilskrives hele eeren for, at en noget særpræget eksport er kommet i gang. I samarbejde med Den kongelige grønlandske Handel er det lykkedes generalkonsul Harhoff at få det ameri- kanske luftfartsselskab Pan American (verdens største) til at aftage 750 tons af Grønlands indlandsis årligt. Og hvad bruger så flyveselskabet indlandsisen til: Den får passagererne i de kolde drinks som serveres på at- lantruterne. Samtidig får de en lille duplikeret skrivelse fra generalkonsu- latet, der fortæller, at isen er hentet 2500 miles fra New York. Isen er fyldt med luftbobler, som gennem lang tids stort tryk er blevet presset ind i sneen, °g når isen smelter frigives boblerne med en smeldende lyd. Pan-American garanterer, at isen mindst er 2000 år gammel — altså fra or Kristi tid. Den er absolut ren og indeholder hverken flour, klor eller bakterier, slutter skrivelsen. og spankulerer gerne konserverende rundt i stuerne. Jeg har engang lavet en børneudsendelse om mine høns. Børnene har jo forresten ikke altid været lige gode ved dem, men jeg prøvede i udsendelsen at fortælle bør- nene, at høns er levende væsener lige- som os. Og hønsene gav mig ret. RADIOEN SOM FORMIDLER — De har ikke haft problemer med at få fritiden til at gå? — Nej. Jeg har fået læst mere end nogensinde i mit liv i de år, jeg har været her. Og så har jeg fået snakket meget om Grønland. Der er jo faktisk ikke et selskab heroppe, hvor der ikke på et eller andet tidspunkt opstår en voldsom diskussion om et eller andet grønlandsk emne. Det er jo det sjove ved dette samfund. Man er så nær inde på det altsammen. Hvis man boede i Herlev, ved jeg ikke, hvorme- get man ville interessere sig for netop Herlev. Heroppe er tingene meget mere nærværende og vedkommende. Man kan ikke undgå at tage stilling til problemerne. Man kan ikke nøjes med at tænke på sit eget lille område. På den anden side: jo længere man har været her, des sværere får man ved at tage stilling. — Radioen er det rette forum til at skabe debat om tingene? — Ja, radioen burde være med i langt højere grad, og det er for dårligt, at Grønlands Radio ikke kan høres overalt. Det er, som om man slet ikke rigtigt har gjort sig klart, hvilket in- strument radioen er. Jeg mener fra administrationens side, fra myndighe- derne og ministeriet. Ganske vist er lytteforholdene vitterligt blevet dår- ligere med årene, men man burde for- længst have sat ind på at skabe lytte- muligheder overalt i Grønland. Uden radioen har man ikke mulig- hed for at tage del i den aktuelle debat og for overhovedet at følge med. Jeg tror, at mange misforståelser kunne være undgået i disse udviklingår, hvis radioen virkelig havde kunnet høres. Noget andet er, at man også i langt højere grad fra administrationens side burde bruge radioen som formidler, som popularisator af administrationens snirklede kundgørelser, som jo vit- terligt vedrører alle, der bor her i dette land. Men som ofte forbliver dybe hemmeligheder, fordi de simpelt- hen ikke forstås. Her kan radioens folk, som kender radioens midler og udtryksformer, komme ind som meget vigtige mellemled. — Der har været kritik over, at ra- dioen beskæftiger sig for meget med fortiden? — Jamen, der tages da også stilling til nutidens problemer i radioen, selv- om man også beskæftiger sig en del med fortiden. Radioen er ung og dens medarbejdere er unge mennesker, som både skuer bagud og henter inspira- tion i fortiden, og beskæftiger sig med nutiden og fremtiden. Der er behov og plads for det hele. FAKTOR I FOLKEOPLYSNINGEN — Tror De på grønlandsk TV? — Det gør jeg. Det kommer en skønne dag. Men radioen må udbygges først. Jeg tror på TV som en virkelig faktor i folkeoplysningen i Grønland — hånd i hånd med radioen, som først og fremmest må kunne høres både i nord og syd og øst. Først radioens ud- bygning — så TV. Ligesom i Norge, der jo også er et bjergland. — Hvordan føles det nu at skulle forlade Grønland? — Meget mærkeligt at skulle tage afsted med en enkeltbillet i lommen. Nu vender jeg tilbage til et samfund, der er endnu mere forvirret, end da jeg i sin tid rejste fra det. Jeg har kunnet lide mit arbejde her. Det er derfor, jeg er blevet. Grønland er jo på mange måder et forbløffende land. Tænk sådan en tur i sin sejldugsjolle. Pilke torsk eller pille muslinger i strandkanten. Og stege eller koge sin fangst på stranden af en hile ø, hvor man er gået i land og et øjeblik har følt sig som en anden Christopher Co- lumbus. En herlig oplevelse. Det vil jeg komme til at savne me- get. Og arbejdspladsen, — hele vek- selvirkningen der, arbejdsrytmen. Hu- set og haven, kammeraterne og ven- nerne. Og man skulle være en skælm, om man glemte den økonomiske fri- hed, man endnu kan føle heroppe. Man er ikke så forjaget heller, — så stresset. Det er nogle af de bedste år af mit liv, jeg har tilbragt heroppe, selvom jeg naturligvis må indrømme, at mange af de romantiske forestillinger, man nærede om Grønland i sin tid, unæg- telig er blevet bragt en hel del ned på jorden i de forløbne år. Julut. På det evige forårs ø I Las Palmas på Gran Canaria, 10 minutters gang fra badestranden er min fuldt møblerede lejlighed med opholdsstue, 3 sovekamre, køkken med køleskab, badeværelse med vaskemaskine, 2 balkoner og privat tagterrassa med briks, bord og stole til leje fra 1. maj til 30. oktober for 600 kr. pr. måned til 3—4 rolige mennesker. Lejere for mindre end 2 mdr. har ingen interesse. Samme sted kan en enkelt rolig mand leje et væ- relse med køkkenadgang fra 1. november til 30. april for 250 kr. i måned- lig leje. Pragtfuldt udsigt over byen, havnen, havet og de indtil 1500 meter høje fjelde. Nærmere oplysninger ved skriftlig henvendelse til A. Lund-Drosvad, Tersløsegaard, 4293 Dianalund, Danmark. GRUNDLAGT 1841 Skibsinventar — Sejl- og Presenningsdug — Wire — Tovværk — Ankere — Kæder — Værk — Beg — Plast fendere - og Bøjer — Takkelgods. umiarssuit iluine pisatagssat — tingerdlautigssiat uligssiatdlo — vaj arit — agdlunaussat — kitsat — kaluvnerit — agdlunaussat inguvtigkat — uvserut — angatdlatinut kagdluss&unavårKutit — pugtaKutitdlo — angatdlémut agdlu- naussaKutigssiat. CARL ENGHOLMS EFTF. A/S Skibsinvenfar Strandgade 38 K — Telegram-adresse Ankerketting — Telefon As. 1472 Henstilling fra de nordjyske borgmestre om KGH’s placering Ønsker landsdelens muligheder tilgodeset ved flytning af andre statslige administrations- og forvaltningsorganer. Efter alt at dømme rejste grønlands- minister A. C. Normann 20. maj fra Frederikshavn med en virkelig positiv indstilling til Frederikshavn som even- tuel fremtidig base for Den kongelige grønlandske Handel, skriver „Frede- rikshavn Avis“. — Men jeg må hellere understrege, siger grønlandsministeren i bladet, — at jeg ikke nærer nogen speciel form for sympati for Frede- rikshavn fremfor f. eks. Esbjerg. Dagbladet „Land og Folk" skriver i samme anledning: Kun ved en meget forstærket indsats fra regering og fol- keting vil det være muligt at bringe indtjeningen, levefoden og beskæfti- gelsesmulighederne i Vendsyssel på højde med det øvrige land, mener de ledende kommunalpolitikere i lands- delen, der har sendt en „henstilling" til statsministeren, folketingets for- mand og ministeren for Grønland om at Den kongelige grønlandske Handel placeres i Frederikshavn. Borgmestrene fra Skagen, Frede- rikshavn, Sæby, Hjørring og Brøn- derslev samt sognerådsformanden fra Hirtshals mødtes forleden i Skagen og drøftede fælles problemer. De ønsker at gøre regering og folketing opmærk- som på Vendsyssels særlige økonomi- ske og beskæftigelsesmæssige vanske- ligheder. I henstillingen fremhæver kommu- nalpolitikerne den store værdi, til- førsel af statsinstitutioner ville få for egnen. „I den aktuelle situaton vil vi gerne støtte bestræbelserne for at få Den kongelige grønlandske Handel placeret i Frederikshavn. — Vi er overbevist om, at en sådan placering ikke alene vil komme Frederikshavn til gode, men hele landsdelen", hed- der det i henstillingen. Man ønsker ligeledes, at landsdelens problemer og muligheder i videst mulig udstræk- ning tilgodeses i overvejelsen af even- tuel udflytning af andre statslige ad- ministrations- og forvaltningsorganer. Ren-reservater Store områder adskillige steder i Vestgrønland skal udlægges som re- servater for rensdyr. Renbestanden er nemlig i voldsom vækst, men man frygter, at der på et eller andet tids- punkt kan blive tale om en ny ned- gang. I en sådan situation finder man det vigtigt, at dyrene har et fristed i reservaterne. Dr. phil. Chr. Vibe, Grønlands Zoo- logiske Undersøgelse, vil til sommer gennemrejse rendistrikterne og for- handle med kommunerne om etable- ring af reservaterne. — Det er meningen, at en femtedel af rendistrikterne i hver enkelt kom- mune skal gøres til renreservater, si- ger Vibe i „Kristeligt Dagblad". — Her vil man altid kunne holde en min- dre bestand i live, hvis det igen skulle blive dårlige tider for renbestanden. For øjeblikket er renernes antal stærkt tiltagende, men hvis vi ikke etablerer reservaterne i de gode tider, bliver det aldrig gjort. Kommunalbestyrelserne skal selv afstikke grænserne for reservaterne i henhold til en beslutning i landsrådet, og man vil da vælge de fjernest lig- gende områder ofte helt ind mod ind- landsisen. For ti år siden måtte man rejse et par dage for at støde på rener, me- dens der nu er så mange, at jægerne blot kan sejle langs kysten og skyde dem fra båden. Den samlede renbestand er forment- lig 30.000 eller flere. A. E. SØRENSEN REDERI Svendborg HOV! DENPERDÆK 10®/o RABAT LASTVOGNSDÆK 825 X 20 14 ply ......... kr. 398,00 I A.ST VOGNSDÆK 900 X 20 14 ply ...... kr. 460,00 Asger Simonsen . Industrivej . 4662 Hårlev Telegramadresse: KVIKMEKANIK HÅRLEV. FLYTNING til og fra GRØNLAND Brdr. Rosendahl I - det gamle firma Islands Brygge 81-83 København S. Telex 9543 Specialister i flytning Telf. (01) 27 As. 4301 til og fra GRØNLAND Tlg.adr. Flytterosendahl Opbevaring Adresser Deres gods til vort firma - for god service Bølgepapkasser i alle størrelser til alle formål COLON emballage a/s TAGENSVEJ 135 . KØBENHAVN N . TAGA (0172) 8800 TELEX: 9244 . TELEGRAMADRESSE: COLONEMB 19

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.