Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 26.09.1968, Blaðsíða 9

Atuagagdliutit - 26.09.1968, Blaðsíða 9
den op. En lignende metode er almin- delig på stenhuggerværksteder i Ve- sten. X sliberierne anvender man en an- den metode, man bruger et savhjul. Amatører har fremstillet savhjul af en rund jernplade, hvis kant de har imprægneret med diamantkorn, men en sådan sav vil let løbe skævt og skal stadig afrettes i kanten og planeres ud på siden. Færdige savhjul, diamantsave, kan købes. Der findes to typer: bronze- save og rustfri stålsave. Begge fore- kommer i forskellige diameterstørrel- ser. Til stenslibning anvendes vist nok mest bronzesave med en diameter fra 10 til 15 cm og Va om tykkelse. Der arbejdes med hastigheder fra 1000 til 4000 omdrejninger i minuttet, og der spules med vand eller — for at skåne bronzen — med petroleum eller ter- pentin, skønt disse jo bliver særlig brandfarlige ved ophedningen. Man kan også anvende en tynd skæreskive af carborundum. Stenen holdes med begge hænder ind mod hjulets skær, eventuelt støt- tes den mod et bord, der ligner en omvendt kiksdåse med en slids til savhjulet. Bordet kan indrettes med forskydelige sideanlæg, således at man foruden at støtte stenen mod bord- pladen også kan føre den frem i en ret linie. Savbladet kræver omhyggelig pas- ning. Det må aftørres efter brugen, og man må være meget omhyggelig for ikke at beskadige det. Savbladets diameter afgør, hvor store stykker man kan save. Stykker- ne skal være en del mindre end dia- meteren. Man kan derfor — hvis det ikke drejer sig om kostbare eller sjældne stykker — først slå en stor sten i min- dre stykker med en mukkert. Til fremstilling af cabochons saver man først plader, hvis tykkelse er lidt mere end den planlagte højde på den færdige cabochon; dernæst saves disse plader igennem til stænger, og stæn- gerne saves ud i brikker. Disse brik- ker slibes så på slibeskiven, til de har cabochonformen. Kugler fremstilles af terninger. Æg af klodser, som er savet til så nær målene som muligt. Små skåle tilvirkes af tilsavede sten- plader. Det kan være et langsomme- ligt arbejde at slibe hulheden ud på carborundumskiven. På industrielle sliberier anvendes derfor et rørbor; det er et stykke rør med messing- kant, langs hvis rand der er påført en pasta med diamantstøv. Maskinen hertil minder om en drejebænk. Bore- kærnen brækkes ud, eventuelt er der flere borekærner at fjerne, også væg- gene imellem dem kan brækkes bort, og derefter er det en nem sag at slibe hulheden jævn og polere den. ET SLIBEAGGREGAT, SOM KAN DET HELE Her skal kort beskrives en univer- salmaskine, som er specielt kompo- neret til at udføre alle nødvendige operationer ved cabochonslibning. Mange værksteder har mulighed for at sammensætte en sådan maskine. Maskinen drives af en motor med 2800 omdrejninger i minuttet. To kile- remme bruges skiftevis til kraftover- føringen. Den ene får sliberiets akse til at rotere med 10.000 omdrejnin- ger; denne fart er en slibeskive ikke garanteret at kunne tåle, den kan springe i stykker, og derfor må der aldrig være monteret slibeskive på aksen, når der skiftes om til denne hastighed. Den høje rotationsfart er udelukkende beregnet til savning (skæring). Maskinen kan enten forsy- nes med en carborundum-skæreskive eller — hvad der er en del dyrere — et diamantsavblad. Det sidste er natur- ligvis hurtigere at arbejde med. Sav- bladet kan blive siddende, når man efter skæreprocessen går over til slib- ning og skifter kilerem. Medens sav- ningen eventuelt kan foregå tørt, må man hele tiden lade vand dryppe ned over slibehjulet. Der kan påmonteres større eller mindre slibehjul, og der er mulighed for at montere særlige holdere til små keglehjul eller til små diamantbor. Slibeskiven kan efter endt arbejde udveksles med en filtskive til pole- ring. Der er mulighed for mange tilføjel- ser til denne universalmaskine, som både egner sig til hobbyarbejde og til lettere erhvervsmæssig ædelstens- industri, og som derfor skulle være velegnet for Grønland. TROMLEPOLERING (TUMBLING) Småstene, eventuelt brokker, der er slået itu med hammer, kan slibes og poleres i en tromle. Der må ikke være for stor forskel i stenenes hårdhed. Stenene vaskes og fyldes sammen med carborundumpul- ver i tønden, som gennem et remtræk drives rundt af en motor. En tromle arbejder i dagevis, før stenene er glat- te og afrundede. Derefter poleres de i en anden tromle. Men har man kun én tromle, må man fuldstændig rense denne og stenene, før man polerer. Det giver en voldsom larm, medens tromlen kværner, næsten som et jazz- orkester, hævder nogle, og derfor kal- des de barokstene, der er tromlepole- rede, undertiden for „jazz-barok stene“. BORING sker stadig i Østen med en bue, der føres frem og tilbage, og således drejer et bor med diamantspids. Nu bruges også boremaskiner, som ar- bejder med diamantbor. Her er det vigtigt, at stenen anbringes helt fast, og at hullet er rigtig centreret. Man borer ikke igennem, da der så let bry- des en flis af stenen til sidst; når man er halvt igennem stenen, begynder man fra den modsatte side. ANDRE SLIBEDISCIPLINER (FACET- SLIBNING, DIAMANTSLIBNING) Facettering vil sige slibning af fla- der på ædelstene. Der er mange va- riationer af facetslibning: brilliant, rose, trappeslib og kombinationer her- af; men teknikken ved facetslibning skal ikke nærmere forklares her, da den vedrører hårde gennemsigtige stene af relativt høj værdi, og så- danne stene kommer ikke på tale i Grønland i øjeblikket. Det skal yder- ligere omtales, at man med små dia- mantbor kan gravere bogstaver og billeder i stene; denne fine kunst, stengravering, bruges ikke mindst til udskæring af små figurer. Måske vil nogen kunne lære sig at betjene et tandlægebor til udskæring i stene. Der må på denne måde kunne slibes små skulpturer af sæl, isbjørn, snehare o. s. v. af den, der har kunstneriske anlæg. HVORDAN FINDER MAN EGNET RÅMATERIALE TIL SLIBNING? Begynderen, som ikke er faglært stensliber, og som kun råder over et primitivt sliberi, vil søge materialer, som svarer til hans forhold. Det vil sige, at han vil slibe cabochons. Der kendes allerede nogle, omend ikke så forfærdelig mange, grønland- ske stene, der kan slibes: Agat er en stribet ugennemsigtig kvarts, mest med hvide og grå bånd. Analcim er et halvklart til ugen- nemsigtig hvidligt eller blåligt mine- ral. Bjergkrystal er en vandklar kvarts. Epidot er et ugennemsigtig grønt mineral. Granat er en rødlig mineralrække (pyrop-almandinrækken), kun de få halvklare stene af god farve er værd at slibe, men de er meget hårde. Jaspis er en helt ugennemsigtig kvarts med et leragtigt udseende, op- træder ofte i interessante farvede teg- ninger. Rubin er en rød, ret klar sten, men meget hård. Slibes med diamant. Tugtupit er en smuk rød sten, men sparsomt forekommende. Ussingit er en hvid til svagt lilla sten, halvklar. Månesten har et vuggende blåligt skær henover toppen, når den er sle- bet rigtigt. Olivin eller peridot er et olivengrøn! mineral, de gennemsigtige stykker uden indvendige sprækker slibes med facetter. Turmalin er almindelig i sort farve; den forekommer også i røde og grøn- ne farver. De fineste slibes med facet- ter, de øvrige som cabochons. Beryl er ofte gulgrøn til grøn, me- get hård (7 V2 til 8). Sodalit er blød og nem at slibe. Udover mineralerne, som har ens- artet kemisk sammensætning, er der mange smukke bjergarter, dét vil sige stene, som består af flere forskellige mineraler. Epidot kan fremkomme sammen med rød feldspat. Naujait er en bjergart med grøn- lige korn af sodalit på hvid bund, ofte tillige med røde partier af eudialyt. Kakortokit består af hvide, sorte og røde mineraler. EFTER HVILKE PRINCIPPER UD- VÆLGER MAN DE STENE, DER SKAL SLIBES? Først og fremmest vælger man smukke stene. En ædelsten er sim- pelthen en smuk sten, som et menne- ske smykker sig med. Og en prydsten er enhver sten, der anvendes til at fremstille dekorative ting af: figurer, små skåle o.s.v. Skønheden kan ligge i farven eller i farverne, i en smuk glans, i ejendommelige tegninger eller i et særligt farvespil indeni stenen. Dernæst skal stenen være nogen- lunde holdbar. Den må ikke være så blød og Skør, at den hurtigt ridses og afstødes og mister sin politur, og den må ikke have tilbjølighed til at spalte i flager. Endelig må det ved forsøg konsta- teres, at stenen kan slibes og poleres. Man plejer at fremstille større eller mindre facetter på stenen og derudfra afgøre, om stenen er egnet. Der er således temmelig frit spil med hensyn til valget af stene til slib- ning. Mange steder i verden er der lokale forekomster af mineraler eller bjergarter, som måske ikke har nogen egentlig værdi på verdensmarkedet, men som alligevel er så særprægede, at de slibes og således får en vis an- vendelse til glæde for egnens befolk- ning og bliver en morsom erindring for besøgende at erhverve. Således er det med petoskey-stenen ved Michi- gansøen, Eilatstenen i det sydlige Is- rael, obsidian i Italien, den jadelig- nende vesuvian i Californien og man- ge flere. Grønland har adskillige ste- ne, som er særegne for bestemte loka- liteter. Nogle af de bedste steder at søge er elvene. Her er gennem millioner af år alle mulige stene transporteret af sted; de mindst holdbare er for- længst malet til grus, og de hårde er tilbage. Det samme gælder strandene og landet foran vigende bræer. Er de nu smukke nok? Er bløde be- standele forvitret bort, så at der er huller dybt ind i stenen? Stenens far- ve i vand er ret nær den samme farve, som stenen vil vise efter at den er poleret. Dernæst er der ofte i bjerget lyse årer, som ved nærmere undersøgelse kan vise sig at indeholde interessante materialer. Man må skrabe mos og lav væk og ofte med hammer og mej- sel slå det yderste lag bort, for at få det rigtige indtryk. Dersom et stenbrud går gennem så- danne årer, er der mulighed for under brydningen at undersøge, om der skulle dukke noget interessant op. Hvor der brydes metaller, er der sær- deles gode muligheder for, at der og- så er andre spændende forekomster. Ved kobbergange er der gerne dannet grønlige mineraler, for eksempel ma- lachit, som er en ret blød sten (3—4), der modtager en smuk politur. Arbejder der geologer i nærheden, kan man også spørge dem, om de har kendskab til forekomster, som det var værd at prøve at slibe. De fleste stene, man finder, vil nok tilhøre kvartsgruppen, da den er ri- gest repræsenteret. ST 145.009 Omega Chronostop Genéve. Vand- tæt kasse i rustfrit stål. Bæres almindeligt på håndledet. Vejl.pris kr.448,- ST 145.010 Den mest ukonventionelle model i Omega Chronostop-jtollektionen beregnet til at bæres på indersiden af håndledet (se hovedillustra- tionen). Vejl.pris kr.448,- Omega Chronostop er et nyt ur, som kan mere end blot fortælle, hvad klokken er. Den usvigelige præcision og den lynhurtigt registrerende stopviser muliggør aflæsninger med1/5 sekunds nøjagtighed. Derfor er Omega Chro- nostop ideelt overalt, hvor brøkdele af sekunder også har betydning. Hensigtsmæssigheden selv! Chronostop fra Omega er udstyret med en trykknap som påvirker en stop-viser i urets centrum-og derved bliver det i stand til at måle tid i helt korte intervaller. De selvlysende visere og den hvælvede urskive,som er markant opdelt i felter, gør det nemt at aflæse Omega Chronostop med et enkelt blik. Remmen er udstyret med et special-spænde, monteret under en metalplade til indgravering. På et øjeblik kan uret nøjagtigt tilpasses Deres håndled. Og spændet holder altid uret på plads. Midnat kl. 3? Den nyeste idé i Omega Chrono- stop-serien er en model, konstrueret til at bæres på indersiden af hånd- ledet. Her er urskiven tværvendt - klokken 12, hvor man normalt finder klokken 3. Denne originale idé tillader usædvanlig hurtig (og diskret) aflæsning. Omega Chronostop er kort sagt en præcisions - tidsmåler. Robust, vandtæt, antimagnetisk, stødsikkert. Ved Deres køb udsteder den autoriserede Omega-forhandler originalt garantibevis, som gælder over hele verden, og police på gratis forsikring mod tyveri, bortkomst og totalskade. Få det store farvekatalog hos Deres Omega-forhandler-ellerved ind- sendelse af nedenstående kupon. Omega herreure fra kr.299,- og dameure i doublé fra kr.383,- 1-------------------------------- ! JA! Send mig GRATIS J det nye Omega-katalog. i Navn; 1-------------------------------- j Adresse:_______________________ i 1 _______________________________ 1 j indsendes til J. C. Filtenborg A/S, 1 8100Århus C eller J.C.Filten- 1 borg A/S, Kronprinsensgade 8, ! 1114 København K. MEXIC01968 — Omega er officiel tidtager også ved denne olympiade. 9

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.