Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 10.10.1968, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 10.10.1968, Blaðsíða 8
Spiritus-udhandlingssteder tor udsendte håndværkere Åbent brev om vor radio I Holsteinsborg bladet „PaortoK" skriver lærer John Andersen et åbent brev til Grønlandsminister A. C. Normann: Herr grønlandsminister. I aften havde jeg glædet mig til at høre Dem i radioens krydsild. De er relativ ny på posten, og vi er vel nok mange her på øen, der er interesset i Deres syn på tingene. Jeg lukkede op — og hvad skete der? Det sædvanlige: Stationen for- svinder periodevis, og når den endelig er der, kan man næsten intet høre for støj af enhver art. Tre kvarter før hørte jeg i det fjerne (i aktuelt) en kontorchef fra Køben- havn tale om at indføre en slags „Grønt lys“-udsendelse med gode råd om skibsfart og skibspasning til grøn- lænderne. Hvis det er meningen, at kun Godt- håb og nærmeste omegn skal høre grønlandsministerens syn på vore pro- blemer heroppe, og hvis det kun skal Den der måtte være i besiddelse af sparekassebog nr. 1031 med Bi- kubens Godthåb afdeling, og som kan dokumentere sig som værende rette ejer, anmodes inden 31. de- cember 1968 at rette henvendelse til Bikuben. Efter denne dato be- tragtes kontoen som værende mor- tificeret. være søfolk fra samme område beskå- ret at høre gode råd om deres arbejde, så er alt, som det skal være. Men hvis man i ministeriet er interesseret i at skabe mulighed for, at blot flertallet her på øen uden at skulle købe radio til flere tusinde kroner virkelig kan få glæde og udbytte af den grønland- ske radio, så burde arbejdet herfor fremmes med lynets hast. „Befolknin- gen kan ikke følge med“, siger og skri- ver alle. Hvis man havde en radio med FM-kvalitet og 2 programmer, ville det være muligt virkeligt at støtte de bestræbelser, som bl. a. aften- og ung- domsskolen gør for at befolkningen kan følge med den tekniske udvikling. Oplysningsarbejdet kan ikke undvære en sådan radio til at supplere og væk- ke interesse. Jeg ved godt, at der i „menneskeret- tighederne" ikke står noget om, at det er ethvert menneskes ret inden for sit eget land at kunne høre dets radiosen- der, men når man i Danmark — en anden del af vort rige — er i fuld gang med at indrette farvefjernsyn, tror jeg godt, De vil kunne forstå vor — ja faktisk — forbitrelse over til- standene i dette amt. Jeg tillader mig at håbe på et svar her i vort lokalblad — det eneste, vi kan læse i frisk tilstand. Med venlig hilsen John Andersen, lærer. foreslår en artikel i Sukkertoppen avis „Nipe“: Det var med spænding, vi lyttede til landsrådsforhandlingerne, da de nåede til spiritusproblemet. I en pe- riode var vi bange for, at landsrådet kom med en forhastet beslutning med hensyn til indførelse af restriktioner. Der er nok mange tilhængere af restriktionerne, der er tilbøjelige til at tro, at vi modstandere af disse er bange for at udgå for spiritus. Dette er dog ikke tilfældet. Spiritus skulle man nok kunne skaffe, uanset man selv skulle hente den fra udlandet. Lad os begynde med at sige, at spiri- tus i sig selv er en god ting, men ved at blive misbrugt kan den blive det modsatte. Nu forsøger man at under- trykke salg af spiritus ved hjælp af restriktioner. Nødvendigheden af disse restriktioner forklares ved hjælp af statistik, til trods for at stitistikkens Topfolk og spiritus Der stod en masse om spiritus i Grønlandsposten nr. 18, der udkom den 29. august. Der kunne man læse, hvad kloge mænd og kvinder mente om spiritusproblemet. Det undrer mig imidlertid, at ingen kom ind på en af årsagerne til spiritusmisbruget. Vi har politikere, som vi har tillid til. Vi har embedsmænd, som vi vil rette os efter. Mon spiritusmisbruget ikke havde været mindre, hvis disse topfolk kunne være mere mådeholdne, når det gjaldt spiritus? Når folk, som vi ser op til, misbruger spiritus, hvem kan så finde det forkert, at andre gør det samme? Efter min mening er det en af år- sagerne til spiritusmisbruget, men det kan godt være, at jeg tager fejl. Adam Simonsen, Nanortalik. KRYOLITSELSKABET ØRESUND A/S KØBENHAVN TELEFONISENDER OG -MODTAGER SP SAILOR 46 T Kr. 1080,- Højde ..... 22 cm Bredde .... 32 cm Dybde ..... 16 cm Vægt ca..... 8 kg MARINEMODTAGER LB NB MB KB 150- 285 KMz 255- 425 KHz 525-1600 KMz 1600-4000 KHz radiofoni-telefoni telegrafi-pejling pejling på alle områder afstemningsindikator 100 % transistoriseret indb. batterier eller 12-24-32 volt 26 D Kr. 2520,— Højde ..... 38 cm Bredde .... 32 cm Dybde ..... 15 cm Vægt ca.....15 kg TELEFONISENDER 25 watt out-put 11 krystalstyrede kanaler Skiftetale og modtale Tilslutning for udv. kommando-højttaler Transistoriseret 12-24 volt indb. transistororomformer Godkendt af P. & T. i 11 europæiske lande Disse anlæg er velegnet for fiskere og fåreholdere som ligger afsidigt fra byerne. For yderligere oplysninger bedes de venligst ringe eller skrive til IB’s RADIOVÆRKSTED v/ Ib Michaelsen . Telefon 1315 . Boks 127 . Godthåb — som er forhandler af SP Sailor Radioudstyr. mistolkninger kan føre til endnu mere ødelæggende virkninger. Da statistik- ken bliver taget med i betragtning, kommer jeg i tanker om Arthur Koest- lers bemærkning om statistik. Når statistik anvendes til det menneske- lige, kan den sammenlignes med en bikini; idet den viser meget, men ikke viser det væsentlige. Vi ved, der drikkes meget på Grøn- land, men ingen har endnu vist, hvem der drikker mest. Er det grønlænderne eller er det de sæsonudsendte hånd- værkere? Jeg er mest tilbøjelig til at tro, at det er de udsendte håndvær- kere, der skulle have haft de bemærk- ninger, vi grønlændere hidtil har fået. Dette er ikke sagt for at genere de udsendte håndværkere, men jeg har en anelse om, at disse har et stort behov for drikkeri efter arbejdstiden, og dette kan vi vel ikke gøre noget ved. Hvordan kan vi så forklare mo- derlandet, at det er dets egne sønner, der kommer her op, og tømmer de fle- ste ølflasker. — Jo, det er meget nemt, men lyder måske ikke godt: Der kunne etableres øl- og spiritusudhandlings- steder for udsendte håndværkere, mens butiksudhandlingen så skulle kunne vise, hvor meget de fastboende havde drukket! Man taler meget om, at grønlæn- derne ikke har ansvarsbevidsthed. Ved at indføre restriktioner og rationerin- ger forsøger man at fratage dem en del af deres ansvarsfølelse. Var det ikke nok, at man lod grønlænderne op- træde som tilskuere, da opbygningen af Grønland begyndte i 50-erne? Har man tænkt sig at ødelægge den enkel- tes stolthed??? Et tys-tys emner ? Hvorfor har man ikke forlængst startet en effektiv propaganda for præventive midler? spørger en læser i Holsteinsborg avis, „Paor- toK“: For stor befolkningstilvækst er vel nok det fænomen, der — mere end no- get andet — er den egentlige årsag til næsten alle de materielle og en stor del af de mentalhygiejniske problemer i Grønland. Byggeri af skoler, børnehaver, vug- gestuer, hospitaler, fritidsinstitutioner m. m. kan ikke følge med. Uddannelse af folk til alt det og meget andet kan ikke følge med. Hvad kan i det hele taget følge med? Mens man prøver at indhente det forsømte — og det varer vist mange år — burde man bruge meget mere energi til det forebyggende. Man hører eller ser faktisk aldrig nogen form for oplysning i forbindelse med bømebe- grænsende foranstaltninger. Hvorfor har man ikke for længst startet en effektivt opbygget propaganda for præventive midler som spiralen og P-pillerne. Er dét tys-tys-emne i Grønland? Der burde ved hjælp af alle massemedierne — i særdeleshed bio- graferne — til stadighed være oplys- ningskampagner i gang for at udbrede viden og deraf opstået interesse for disse goder. Mon ikke vuggestuer, børnehaver, skoler og derved hele samfundet, for ikke at tale om de uhyggeligt overbe- folkede hjem, i løbet af ganske få år ville kune drage fordel deraf? En til- bagegang i fødselstallet de næste år ville give os en virkelig chance for at komme videre med at forbedre for- holdene i Grønland. I den forbindelse kunne man også spørge: Hvorfor skal de kvinder, der i dag bruger P-pillen, betale for disse, når man ellers kan få alt, selv nok så dyr medicin gratis? Det virker i hvert fald ikke befor- drende. I Danmark, hvor problemet er mi- Peter Broberg på frimærke? Fra en komite, der skal arrangere Godhavns 200 års byjubilæum har vi modtaget følgende: Komiteen vil gennem A/G spørge, om det er muligt før 1973 at udgive et frimærke med Peter Broberg (por- træt haves) til fordel for Godhavns jubilæum. Hvis der kan blive over- skud, kan det måske anvendes som hædersgave. kroskopisk i forhold til her, skal man faktisk være både blind og døv for at undgå at få en masse at vide om bør- nebegrænsende midler, idet radio, TV, aviser og ugeblade jævnligt har stof om dette emne. Hvem er ansvarlig for, at der i vort amt ikke er sket mere inden for et så fundamentant vigtigt område? El- ler: Hvilke argumenter har de ansvar- lige myndigheder for, at man ikke har ladet mere ske? John Andersen, lærer. KGH er til for livem? Vi har modtaget: Vi var med på M/S Disko fra den 10. til 20. juli fra Godthåb til Uperna- vik og retur. Turen kostede 1176,00 kr. pro. per. for kahyt med bad. Maden kostede ca. 30 kr. pr. dag, d. v. s. at turen kom op på ca. 1476 kr. pro. per. for 10 dage. Som turist var det meget skuffende, at servicen og maden om bord var dårlig. Almindelige regler for kunde- politik anvendes ikke. Et besætnings- medlem udtalte, under en samtale om emnet, at han var ligeglad med, om passageren var tilfredse eller ej — det måtte blive deres egen sag. Yder- mere var jeg genstand for direkte at blive overfuset af et besætningsmed- lem ved vor ankomst til Disko efter et ophold på Sdr. Strømfjord lufthavn, som vi var taget ind til „på eget an- svar", som kaptajnen udtrykte sig. Jeg ser ingen grund til at skulle finde mig i en sådan behandling som beta- lende kunde. Allermest havde man un- der hele turen indtryk af at være mest til ulejlighed for besætningen. Maden ombord spistes i cafeteria, hvilket fungerede normalt hvis man ikke skulle betale restaurationspriser for den, idet det ingenlunde er restau- rationsmad; den er fantasiløs og kede- lig. Man har dog mulighed for en a’la carte ret, som derimod er fortrinlig, men også her gælder det, at man har indtryk af at være til besvær, hvis man bestemmer sig for en sådan. Værelserne er gode, men rengøring er der ikke meget af i den periode, man bebor det (vi måtte bede om det flere gange, før det blev gjort). På turen var der turister om bord fra København på en otte dages tur. Jeg fik talt med de fleste, og ens for dem alle var en udpræget utilfredshed — prisen taget i betragtning, og det er ingenlunde en tur, man kan anbefale, hvis der ikke sker mærkbare ændrin- ger. C. Buch Hansen. HOV i DUMPERDÆK 10 % RABAT LASTVOGNSDÆK 825 X 20 14 ply .. kr. 398,00 LASTVOGNSDÆK 900 X 20 14 ply .. kr. 460,00 Asger Simonsen . Industrivej . 4652 Hårlev Telegramadresse: KVIKMEKANIK HÅRLEV. S

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.