Atuagagdliutit - 29.05.1969, Blaðsíða 25

jV ækkelse
Den kendte frimenighedspræst og
forstander for Liselund Niels Daell
har engang udtalt, at Gud har gang
På gang måttet sende en vækkelse til
mennesker, og dette måtte nødven-
digvis gentage sig, for hver gang Gud
sendte en vækkelse, kom Djævelen
°g gjorde den til en institution.
Det er jo rigtigt, at alle disse folke-
lige bevægelser altid har haft en ten-
dens til at bevæge sig frem mod mere
faste rammer, og samtidig har vi set,
at det levende og det vækkende for-
svinder. Ofte kan man spørge sig selv
°m, hvordan vort folk havde set ud
1 dag, hvis disse vækkelser ikke hav-
de fundet sted.
Når man taler om vækkelse, tæn-
ker man vel oftest på den kirkelige
form, sådan som vi fra Danmark ken-
der den inden for den grundtvigske
bevægelse og Indre Mission. Det er
Vel vanskeligt at give en helt korrekt
beskrivelse af disse vækkelser. Det
er noget, der skal ses indefra, men
fælles for de kirkelige vækkelser er
1° da, at ordet på en særlig måde fik
mennesker i tale. Den grundtvigske
vækkelse, som udgik fra Vartov, skab-
te påny samling om gudstjenesten og
sakramenterne i en tid, hvor rationa-
lismen fik kirkelivet til at sygne hen
1 mange egne af landet, men der blev
også peget på, at kristenlivet har sin
forudsætning ikke blot i mennesket,
men i folkelig vækkelse. Derfor var
det første grundtvigske slægtsled
vendt ud imod hele folket og menne-
skelivet. Derfor skabtes der en fri-
skole og en højskole, hvis betydning
for Danmark simpelthen ikke kan
overvurderes. Derfor blev det til po-
litisk og økonomisk frigørelse med
selvbevidst rejsning for danske bøn-
der. Deraf kom andelsbevægelsen og
landbrugsskoler, hvis betydning for
Danmarks økonomiske vækst er vel-
kendt.
På samme måde har jo Indre Mis-
sions vækkelse betydet en fornyelse
f°r kirkens liv. Denne forkyndelses
stærke krav om omvendelse og per-
sonlig afgørelse kan endnu spores i
den store kirkegang i mange egne af
Danmark og det i en sådan grad, at
man ved at undersøge kirkegangspro-
centen i forskellige egne af landet kan
kortlægge denne vækkelses udbredel-
se- Det har sat sig dybe spor, som alt-
så også kendes på kommende slægter,
men samtidig har også denne vækkel-
se haft et nationalt og folkeligt islæt.
Det var jo særdeles tydeligt for den
grundtvigske vækkelsesretning, men
hvis man vil give professor Lindhardt
ret, så vil den økonomiske fremgang i
hogle af Danmarks fattigste egne,
kunne udledes af den flid, nøjsomhed
°S gudsfrygt, som vækkelsen havde
til følge. Der peges f. eks. på de store
mbrikker omkring Herning, hvor
Indre Missions vækkelse var særde-
les mærkbar og stadig mærkes i livs-
syn og livsførelse.
Også Grønland har haft sin væk-
kelsesperiode. I 1905 gik der en ånde-
lg bevægelse hen over Grønlands
vestkyst, påvirket af seminariefor-
stander Balles livslange virke og med
den unge Steffen Møller som en ånde-
lg førerskikkelse. Unge begejstrede
®eminarieuddannede kateketer bragte
evægelse fra by til by, hvor den satte
Slg spor for eftertiden i dannelsen
af PeKatigingniat, det grønlandske
hænighedssamfund. Også her fandtes
,r et stærkt nationalt præg, og det
andelige røre mærkedes i digtningen
åde religiøst og nationalt. Det be-
tød
en samling af alle gode kræfter
1 det grønlandske samfund.
Denne ret overfladiske betragtning
fh vækkelsesbevægelser skal tjene til
elysning af de tanker og ønsker, der
0rnylig er fremsat om en ny vækkel-
Se både i Grønland og Danmark. Det
er et udtryk for længsel efter for-
nyelse, en indre kraft, som skulle
øre vort folk fremad i en tid, hvor
endelig fattigdom er så mærkbar og
man længes efter at se større resul-
tater. Der er dog på den anden side
også dem, der vil hævde, at vækkel-
ser af den slags, som tidligere genera-
tioner har oplevet, er tidsbestemte,
og vil ikke forekomme igen.
Ser vi på vor egen tid, kan vi nok
blive enige om, at det er en interes-
sant tid, vi liver i. Der sker så meget
rundt omkring os, men det er ofte
svært at finde ud af, hvad det er. Der
rører sig så meget i vort samfund.
Ungdomsoprøret, som vi har set den
udforme sig snart i en årrække, er
snart ikke spændende mere, når man
hører om voldsmetoder, hvormed man
forsøger at bringe anderledes tænken-
de til tavshed. Der findes måske nok
her en kærne af idealister, men man
får indtryk af, at de fleste er medlø-
bere, hvis det ikke i de fleste tilfælde
er en bevægelse, der er fjernstyret
og kunstigt fremkaldt. Mere interes-
sant er det at bemærke den vækkel-
sesbevægelse, som i de senere år har
fundet sted i Vestjylland hvor store
skarer af unge har vendt ryggen til
popmusikken og de gængse ungdoms-
fornøjelser og koncentreret sig om
bibel og salmebog. Eller man kan
tænke på den mærkelige bevægelse
i København, der skalder sig „Unge
kristne", og som i metoder minder
meget om andre demonstrationer. Med
bibel i hånd angriber de pomokiosker
og tordner over det umoralske liv,
der leves. Det er også bemærkelses-
værdigt, at disse bevægelser stiller
sig kritisk over for kirken, og man
spørger sig selv, om det er en ny form
for vækkelse, vi møder her, en væk-
kelse, der har et alvorsord at sige til
os alle. Vi får endnu ikke rigtigt no-
get svar, men en vækkelse, kan ikke
fremkaldes ved kunstige midler, hvis
den er ægte. Den frembyder spon-
tant. Det er som med vinden, den
blæser, hvorhen den vil. Ingen ved,
hvorfra den kommer og hvor den fa-
rer hen. Der er dem der ønsker, at
en vækkelse skal føre til, at andre
skal komme til at tænke som dem og
føle som dem, men ofte bærer den i
sig overraskelser og sandheder, som
ingen af os er glade for at høre.
Har vi da brug for en vækkelse i
Grønland? Der rejser filmfolk rundt
heroppe for at søge at få et ærligt
billede af Grønland. Det er højst
tvivlsomt det lykkes. Hvis man vil
sige sandheder om et samfund kom-
mer man altid til at gøre nogen uret.
Der skrives meget om Grønland i
disse år også meget dårligt, om drik-
keri, om dårlige økonomiske forhold
og om slaphed og ligegyldighed. Det
fører let til, at man siger: Sådan er
de alle og så glemmer man at tænke
på de mange der passer deres arbejde,
har orden i deres økonomi og på de
mange gode hjem og stræbsomme
unge. Og de findes og måske er det
de fleste, men dem lægges der ikke
så meget mærke til. Det er der ikke
så meget sensation i.
Om kirkegangen i Grønland ved vi,
at den er stor. Vi finder den vel ikke
større noget steds, og det er da til at
glæde sig over, men så hævdes det jo,
at denne store kirkegang burde ken-
des noget mere i hverdagen og præge
samfundslivet. Det skulle føre med
sig, at folk var noget bedre mod hin-
anden, ja måske endda, at man følte
større ansvar overfor samfund og kul-
tur.
For at give et rimeligt svar må der
vist her tales helt personligt. Når et
folk gør brug af sin kirke, ordet og
sakramenterne, så må det være fordi
de har brug for at høre ordet og den
trøst og styrke som ligger heri til det
ofte trælsomme menneskeliv, og som
svar på det, mennesker finder her
synger de en lovsang. Det er noget,
man ikke bliver færdig med. Det hø-
rer nøje sammen med menneskelivet,
A
eKersagauneK
ilagit nangmingneK Kinigkamingnik
palasigdlit (frimenighedit) palasiat
tusåmassaK Liselundip forstanderia
Niels Daell ilåne oKarsimavoK Gute
inungnut eKérsainermik autdlartitsi-
uartariaKartartoK tamånalo nanger-
KigtariaKartardlugo Gutivme exérsai-
neK pilersikångago Diåvulo tikiutar-
mat tamånalo Kagdlikut sulivfingor-
titdlugo.
erKorpordlo inuiangne exérsagau-
nerit tamåko tamarmik aulajangersi-
massumik sulivfigtut ileriartor tarma-
ta. ilångutdlugulo takussarparput u-
massortaussoK exérsainertaussox tå-
mariartortoK. xavsinik ingminut ape-
rissariaKartarpugut inuiaxativut uv-
dlumikut xanox issikoxåsagaluarpat
exérsainerit tamåko pisimångikaluar-
pata?
eKérsainermik OKalugtoKarångame
amerdlanertigut ilagingnut tungassut
pinexarajugtarput, sordlo Danmarki-
mit tamåna nalungikigput Grundtvig-
ip Indre missionivdlo eKérsainerinit.
eKérsainerit tåukua KanoK inerat er-
xordluardlugo agdlautigisavdlugo a-
jornaussaraluarpoK, tamarmik ilu-
mingningånit takussariaxartoxaramik.
ilagingnile exérsagaunerit åssigissuti-
gissartagåt tåssa oxautsip inuit ingmi-
kut kivdligsinångortarmagit. exérsai-
nerup Grundtvigikut pissup Vartovi-
mingånérsup nålagiartamernut sakra-
mentinutdlo katerssunex nutåx piler-
sipå sianissusinarsiornerup (rationa-
lismip) ilagingne inunermik nåkåuki-
artortitsiviane nunap ingmikortuine
xavsine. ilångutdlugutaordle tikuar-
nexarpox kristumiutut inunex inung-
me nangminerme itugssiåinåungitsox
inuiåitaordle inuneråne isinauvdlune.
taimåitumik Grundtvigianerit inoxa-
ligigtait sujugdlit inuiangnut tamanut
tungassumik inuitdlo atausiåkåt inu-
nerånut tungassumik sangmissaxar-
put. taimåitumik friskole højskolelo
pilersinexapput, tåukualo Danmarki-
mut pingårutait nåmagtumik naliler-
nexarsinåungitdlat. taimåikamik ta-
måko nålagkersuinermut aningaussar-
siornermutdlo tungåssutaerutitåuput
danskit naussorigsaissuisa nangming-
nérdlutik makinerånik ilagdlit. tåsså-
nga pingorput atautsimut ingerdlatse-
xatigingnerit (andelsbevægelsit) nau-
ssorigsainermigdlo iliniarfit (land-
brugsskolit) tåukua pingårutexåssu-
siat Danmarkip aningaussarsiornikut
inerikiartornerane nalunexångitdluar-
pox.
taimatordluinartaox indre missioni-
ikut exérsagaunex ilagingne inunerup
nutångorsagauneranik kingunexar-
pox. nalunaiainerup tamatuma såkor-
tumik piumasså avdlamik isumatår-
nermik inuvdlo nangminex aulajangi-
nigssånik, Danmarkip ilaine xavsine
nålagiarnerne sule malugigssåuput i-
måitut: nålagiarumatussutsip angissu-
sia procentingordlugo misigssoråine
nunap ilaine xavsine exérsagaunerup
tamatuma siaruariartornera malingne-
xarsinauvdlune. malungnautexaxaox
kinguåringnut tugdligssanut agdlåt.
exérsagauneruvdle tamatuma ilå Dan-
markimut nangminermut inuiangnut-
dlo tungåssutexarpox. tamånalo
Grundtvigikut exérsagaunermingånér-
sumik takuvdlugo malungnardluar-
pox. professor Lindhardt erxortumik
oxarsorigåine ima oxarpox: Dan-
markip nunataisa pitsunerpåt ilåinit
aningaussarsiornikut sujuariartorne-
rup pissutigisimagå exiasuissusex, nå-
magigtarnex, Gutimigdlo mianering-
ningnex, exérsagaunerup maligtigisi-
massai. sordlo uparuarnexarsinåuput
sulivfigssuarujugssuit Herningip er-
xåne, indre missionip exérsainerata
malungnarneruvfiane sulilo inuner-
mik xanox issigingningneranik inu-
nermigdlo ingerdlåssineranik mising-
narfiunerussume.
Kalåtdlit-nunåtåtaox exérsagauvfi-
ne pisimavå. 1905-ip erxågut anersa-
kut exérsagaunex Kalåtdlit-nunåta
kitåne pisimavox iliniarfigssuatorxa-
me forstanderiussup Balletorxap sivi-
sumik sulisimanerata suniutåtut inu-
sugtuvdlo Steffen Møllerip anersåkut
sujulerssuissutut issusianit. iliniarfig-
ssuarme ajoxitigssat inusugtut tipait-
sup atåne exérsagaunex siaruarterpåt
igdloxarfingmit igdloxarfingmut, ta-
mékunane kinguånut suniutdlune pe-
xatigingniat ilagingnit pissut pilersi-
tauneråne. tamånale inuiåussutsimu-
taox suniutexaxaox, anersåkutdlo au-
latigaunex malungniupox ugperissar-
siornermut inuiåussutsimutdlo tunga-
ssunik taigdliornikut. tamånalo tåssa
ikalåtdline inuiaxatigingne nukit aju-
ngitsut atautsimut exikarnerat.
tamåna xagdllnarpalugkaluamik e-
xérsagaussarnernik misigssuinex ator-
tugssauniåsaox påsissutigssauvdlune
Kalåtdlit-nunåne Danmarkimilo nu-
tåmik exérsainexarnigssånik xanigtu-
kut sarxumiussaxarnermik isumat
kigsautitdlo pivdlugit. nutångorsagau-
nigssamut erininermik oxausiuvox,
nuke ilordlikut itox, anersåkut pitsu-
ssutsip malungnarfiane inuiaxativti-
nik sujumut ingerdlåssissugssax angu-
ssagssanut angnerussunut kajungiler-
sitsivdlune. igdluatungågutdle avdla-
nigtaox ima isumaxartoxarpox exér-
sagaunerit taimåitut inoxatigit sujug-
dliussut misigissait tåssaussartut nali-
mingne pissugssiat kingumut tåkuter-
xigsinåungitsut.
nangminex nalerput ximerdloruvti-
go isumaxatigigsinauvugut nalex so-
xutiginavigsox inuvfigigigput. avativ-
tine pissoxartuåinarpox xavsitigutdle
ajornartarpox sunersox påsisavdlugo.
inuiaxatigissutsivtine aulatemexarne-
xaxaox, inusugtut pikititsinerat ukiu-
ne ardlaxalersune ilusinigkiartortox
soxutiginartorssujungnaeriartorpoK
perxarnitsuliomerit avdlatut isuma-
lingnut nii>angersitsiniutaussut tusar-
tartitdlugit. imaxa tamåkunane soxu-
tiginartunik isumagssarsiaxartoxara-
luarpox, imåinguatsiarpordle amerdla-
nerssait ilårsinartussartut, imåingig-
pat xavsitigut aulaternexarnerussox
isumaminik pilersungitsox ungasigsu-
mitdle axutax. soxutiginarneruvox
tåisavdlugo exérsagaunex ukiune ki-
ngugdlerne Jyllandip kitåne pissar-
tox: inusugtorpagssuit popimik nipi-
lerssornernut inusugtutdlo nuånår-
sautigigajugåinut avdlanut tunussissut
bibilimik tugsiutinigdlo soxutiging-
ningneruvdlutik. åmåtaordlo erxaisi-
nauvarput iKøbenhavnime aulatigau-
nex erxumitsox „inusugtunik kristu-
miunik" taissut, iliortautsimikut aker-
dliussutsimik takutitsissut avdlat å-
ssigigaluarpait, bibile tigumiardlugo
kioskit arnat tamataxångitsut åssingi-
nik niorxutexarfit såssutarpait ilerxo-
rigsångitsumigdlo inunex tamåt ag-
sut såssutardlugo. taimåitordle erxu-
méxutigåt aulatigaunerit tamåko ila-
gingnut issorniartorujugssungmata.
ingminut aperinarpox nåpitax tåuna
exérsagaunerup nutåp ilusisa ilagi-
neråt, exérsagaunex tamavtinut ilu-
ngersornartumik oxausigssalik. sule
akissutisingilagut, exérsagaunerdle
erxortugune pilersinexarsinåungilax
nangminex sanånik såkugssiornikut.
isumaminik pilersarpox. sordlume a-
nore piumassaminut anordlersox, na-
lugåtdlo sumingånit pissox sumung-
nartordlo. kigsautexartoxartarpox e-
xérsainex ima ingerdlåsassox avdlat
malingnåusassut ingmigsut isumalior-
dlutik misigalutigdlo, xavsinigdle tai-
måitut tupåtdlangnartut erxortutdlo
kialunit tusåsavdlugit nuånårutigi-
ngisai nagsatarisinaussarpait.
tauvame Kalåtdlit-nunane exérsa-
gaunermik atorfigssaxartitsivugut?
ligemeget hvor godt eller hvor dår-
ligt vi mennesker formår at leve livet
i samfundets øjne.
Og skal vi så tale om vækkelse, så
er det noget vi altid har brug for,
men det er ikke noget, vi selv bestem-
mer over. Og i kirkelig betydning tror
vi på, at det har noget med den tre-
die trosartikel at gøre: Vi tror på Hel-
ligånden. Ved Pinsetid hører vi om,
at apostlene skulle drage til Jerusalem
og vente på åndens komme. Det skal
vi ikke opfatte som om de skulle sid-
de der uvirksomme og vente. Vi læser
i apostlenes gerninger om de første
kristne at de holdt fast ved apostle-
nes lære, ved fællesskabet og ved
bønnen. De levede trofast og udhol-
dende med i menighedens liv. Opbyg-
gelig tale er ikke i høj kurs i vor tid,
men alligevel skal det påstås, at den
vækkelse, som har bragt livskraft og
velsignelse i sig er kommet derfra,
hvor man som apostlene har ventet
på den og ud fra et oprigt hjerte har
ønsket den.
K. L.
For kvalitetens skyld
filmiliortut tamåne angalaorput Ka-
låtdlit-nunånik erxortumik påsing-
ningniardlutik. Kularnaussaxaox ilu-
agtikumårnersox. inuiaxatigit erxor-
tumik oxautiginiardlugit xanox iliu-
sexaråine erxungitsuliorfiginexartåi-
narput. Kalåtdlit-nunåt ukiune måku-
nane agdlautiginerdliornexartaxaox,
imerajussusermik aningaussarsiatigut
atuinerdlungnermik. sorusoxångissu-
sermik soxutigigtåinermigdlo. tamåna
ima oxarusulersitsisinaussarpox: ta-
marmik taimåiput, tauvalo puiornexa-
raraut suliamingnik nåkutigdlivdlu-
artorpagssuit aningaussarsiamingnik
atordluaissut, angerdlarsimavfingnilo
ajungitsune amerdlasune inusugtut
suliniardluartut erxåisavdlugit. tai-
måitoxarpordlo imaxa amerdlaner-
ssaitdlunit. tamåkule maluginexa-
ngårtångitdlat uivssuminartortaxå-
ngingmata.
Kalåtdlit-nunåne nålagiartarnerup
oxautiginexarnera nalungilarput ang-
nertuneragaussox. avdlamime taima
agtigigunångilax, tamånalo nuånåru-
tigssåinauvox. tauvale oxautiginexar-
tarpox nålagiarajungnerup angnertu-
ssusia uvdluinarne inunikut erssersa-
riaxaraluartox inuiait inunerat ma-
lungnauserdlugo. tamatuma ilagisimå-
sagaluarpå inuit ingmingnut pitsau-
nerussumik iliorfiginerat agdlåme 1-
maxa inuiaxatigingnermut kulturi-
mutdlo akissugssaunex angnerussox.
tamåko erxornerussumik akinexar-
sinaorxuvdlugit inup nangminex isu-
mane nalunaertariaxartåsavai. inuiait
ilagigfigtik oxausex sakramentitdlo a-
torunikik imåisimåsaox atorait ator-
figssaxartikamikik; oxausex tusåsav-
dlugo tugpatdlersautigisavdlugo naku-
ssutigisavdlugulo inugtut inunerme
xavsitigut erdloxinartulingme pissa-
riaxartisimavåt, tamatumungalo aki-
ssutitut unersiutigingnissut inuit tå-
ssane tugsiartarpåt. tamåkuko nåma-
giligagssåungitsut, inunermut atåput,
inussugut inunex inuiaxatigit issåinut
xanox ajungitsigissumik ajortigissu-
migdlunit inusinausimagaluaruvtigo.
exérsagaunermigdlo oxalusaguvta
tåssauvox atorfigssaxartituåinagarput
imåingilardle nangminex aulajanger-
sinaussarigigput. ilagingnutdlo tunga-
titdlugo ugperpugut ugperissap ing-
mikortortaisa pingajuånut tungåssu-
texartartox: ugperpugut Anersåmut
ivdlernartumut. pinsip nalågut tu-
sartarpugut apustilit Jerusalåmisa-
ssut Anersåvdlo tikiunigsså utarxiv-
dlugo. tamåna ima påsisångilarput tå-
ssanisassut sunatik utarxinardlutik.
apustilit suliåine atuarpavut kristu-
miut sujugdlit apustilit ajoxersuine-
rat ilaglssutdlo xinussarneritdlo aula-
jangiukait. tåssa ilagit inuneråne ilu-
mortumik xasusuitsumigdlo pexatåu-
put. ineriartutigssamik oxalungnex
nalivtine soxutiginiligssungilax, tai-
måitordle erssersinexåsaox exérsai-
nex inunerme nukigssamik pivdluar-
xussumigdlo ingmine nagsataxartox
pavånga pingmat apustilitut utarxisi-
naussarput umativtinitdlo ilumordlu-
ta kigsautigisinaussarput.
K. L.
EM. Z. SVITZER
Trælastforretning
Vallensbækvej 67—69, Glostrup
Skibsegetræ, fyrretræ, lærk,
bøg m. m.
orpit mångertut umiarssualiomer-
me atugagssat, kanungnerit,
kanungniussat, xissugssiagssat,
avdlatdlo
25