Atuagagdliutit - 10.05.1972, Blaðsíða 23

Kalåtdlit-nunåne atuartitseriauseK
„sunalunit ernortussutut issigineKartariaKångilaK inup nang-
mineK silaKåssutsine atordlugo tamatuminga ilumungmerai-
sinaunine Kanordlunlt angnikitsigissoK tungavigssaKartisag-
pago“. (taima OKarsimavoK fransken isumaliornigsårtartoK
René Descartes, 1596—1650)
måna tikitdlugo inuiait kalåtdlit
aulajangivfigineKartarsiméput
avdlångortineKarsinåungitsutut-
dlo itunik piviussuneraivfigine-
Kartarsimavdlutik Descartep o-
Kautigisså erKortiniardlugo misig-
ssuivfigineKésavdlutik pissaria-
Kardluinartunik.
taimatut misigssuivfigisavdlugit
piukunardluinartut ilagåt nunav-
tine méreap „mérKat atuarfiane"
atuartup Kanon periarfigssaKarti-
taunera. onautsit — mérKat atu-
arfiane — isaussaleravkit pissu-
tigivara nunavtine „mérKat atu-
arfiata“ mérKat atuarfé avdlat
nunane avdlanltut Kavdlunåt nu-
nånltutdlunit åssigingitdluinar-
magit. éssigingissutdlo tamåna
angnertOKissoK pingortarpoK mér-
Kat iliniartitsissunik oKautsimikut
påsisinåungisamingnik åmalo på-
sineKarfigisinåungisamingnik nå-
pitsinerisigut. taimailivdlune
mérnap atuartitsissuvdlo ing-
mingnut ataKatigigsinaunerisa tu-
ngavigpiåt atuamerup autdlar-
terKårneraningånit aserorneKar-
tarpoK méraK atuartitsissordlo
autdlartitaussoK kalåtdlisut oKa-
lugsinåungitsoK OKautsimikut a-
taKatigigsinåusångingmata. nalu-
ngikaluardlugo ingassåussinerusa-
ssok: Kavdlunåt angajoncåssut å-
malo iliniartitsinermik perorsai-
nermigdlo iliniarsimassortait Ka-
normita OKåsagaluarpat mérKa-
mik ilisimassagssanik iliniagaKar-
nigssåt — Kavdlunåt nangming-
neK OKausinik iliniarneK kisiat
pinago — pissalisagaluarpat o-
Kautsit avdlanartut mérKamik i-
nungusimingnit OKauserissainit
avdlauvdluinartut atordlugit? tai-
mailiornerdlo navsuiarneKaralu-
arpatdlunit iliniagaKarniaråine
avdlatut ajornartumik taimailior-
tariaKarnertut? isumaKarpunga
ajorineKarnaviarnanga aperKutit
tåuko Kavdlunåt angajorKaussut
åmalo perorsainermik atuartitsi-
nermigdlo iliniarsimassut aperer-
Kårnagit nangminérdlunga akini-
araluaruvkit. isumanarpungame
tåuko ima akiumåsagaluartut: tai-
mailiortoKarsinåungitdluinar-
KigsårpoK! tauva uvagut nangmi-
nérdluta mérKavut atuartikuma-
nerusavavut! — taimatutdlo ilior-
nerat påsivdluinåsagaluarpara.
taimatut OKautsitigut avssiaKu-
taKarnerup inoKatigingnikut pe-
rorsainikutdlo suniuteKarsinaune-
ra mérKanut amilårnartuvoK. tå-
ssame tåukua pigdliuteKamerpau-
ssugssångortarmata. mérKavme
Kavdlunåt OKausé iliniartariaKar-
tarpai ilisimassagssanik sugaluar-
tunigdlunit iliniagaKarniarnine i-
luagtisaguniuk. mérKavme silar-
ssuane ingminut nalencutoK av-
dlångortitdluinartariaKartarpå a-
tuartitsissumik erKumitsunik på-
sigssåungitsunigdlo OKalugtumik
nåpitaKarnermigut. OKautsime ili-
nialigagssai iliniarniardlugit ajor-
nakusortuput — kalåliuinångitsu-
mut — kisiåne inuiangnut avdla-
nutaoK, tåukualunit Kavdlunåt o-
Kausisa nagguveKatainik OKalug-
kaluarpata.
tamåna — uvanga tungivnit i-
ssigalugo — mérKap atuarfiup
ingminut akeraussutut pissuse-
Karneranik issigingnigtilersinau-
ginarpoK. una patsisiglnarnago i-
nine atuarfiussunitariaKarame
nalunaerKiitap akunerine aulaja-
ngersimassune — anitsiarfingne
sungivfingnilunit pinguarnerne
nuånerserugtornerane pisanga-
narserugtomeranilo — imalunit
inine atuarfiussune piumassami-
nik nangmineK OKautsine atordlu-
git, imalunit OKautsit atuartitsi-
ssup påsisinaussai atordlugit, o-
Kalugsinåunginine kisiånile pi-
ssutigerpiardlugo atuartitsissup
mérKap OKausé atorsinåungigpa-
git atåssuteKaKatigigsinåungit-
dluinarnertik.
tamatuma kingunerissartagaisa
ilagåt mérKat atuariartoruma-
jungnaertarnerat. ilisimassagssa-
nigdlo iliniagaKarnerat OKautsi-
taoK patsisigalugit kinguarsarne-
KartarpoK. iliniagagssatik soKuti-
gerpiarungnaertarpait OKautsiti-
gut pikorigdluinartungikunik a-
ngusinåungeréramikit. nunavtini-
me „mérKat atuarfiat" uvdlumi-
kut ingerdlåneKarnine tungaviga-
lugo OKautsitigut pikorigdluinar-
tunit kisime nåmaginartumik a-
ngussaKarfiusinauvoK. mérKat si-
anitsunerarneKardlutigdlo aner-
såmikut kinguarsimassunerarne-
Kartarput Kavdlunåp iliniartitsi-
ssup påsisimagpago mréKap suli-
agssaK aulajangersimassoK nang-
minerminut nåmaginartungordlu-
go Kavdlunåt OKausé atordlugit
OKautigisinåungikångago. mérKat
taimatut naKissuserneKartarsima-
ssut nåpitarsimavåka. taimåikalu-
artOK mérKat ivko kalåtdlisut o-
Kausilerisavdlutik — iliniartitsi-
ssup nåmagisimågånik — ajuku-
nångitdluinartuput. kalåtdlisutdlo
OKauseKatigit mérKap utorKåussu-
sia Kanordlo sivisutigissumik atu-
arsimanera maiigdlugit ajornar-
sågkat iliniartitsissunut sungiu-
sarsimagaluartunut — Kavdlunå-
nutdlunit ukiune 20-ne nunavti-
nisimassunut — OKitsuinauneK a-
jorput. (Kavdlunåt iliniartitsissut
ukiune taima amerdlatigissunilu-
nit nunavtinisimassut taimåitu-
nik OKausilerisavdlutik amerdla-
nerssait saperdluinarput). tamåna
patsisigalugo méraK sianitsunani-
lunit anersåkutdlunit kinguarsi-
massungilaK patsisiglnardlugo o-
Kautsit tåussumane takornartauv-
dluinartut pivfigssame aulaja-
ngersimassume OKausilerisinauna-
gitdlunit OKalugdluarsinåungiku-
nigit. inugdle ukiune 20-ne nu-
navtinisimassOK atuartitsissunini-
lo iluaKutigalugo ukiune ima ima-
lo amerdlatigissune OKautsivtinik
tusagaKartuartarsimassoK kalåt-
dlisutdle kutagdlune kisiåne o-
KapajugsinaussOK: inuuujoK, kra-
nok atekrapit, Jcrassinik ukiokra-
pit, sila ulume ajunilak, inuluarit,
tåssausimåsaoK sianitsungikune
anersåkut kinguarsimassoK.
OKautsitigutaoK påseKatigigsi-
nåungineK suniuteKartarpoK mér-
Kap atuarfingme takornartaussu-
tut misigisimalerneratigut. takor-
nartaussutut misigisimalerneK a-
torfeKarfingne mingnerpåmik u-
kiune arfineK mardlungne najor-
neKartugssame nangmineK av-
dlaunermik ilagineKånginermig-
dlunit misigisimalersitsissartoK.
taimåitumigdlo kalåtdlit mérar-
taisa amerdlanerssaisa atuarfik
atuarnermingne takornartaussu-
tut issigissarpåt. tamåna taima-
tut pissuseKarneK pissutigalugo
iliniartitsissut amerdlanerssait
(Kalåtdlit-nunåne iliniartitsissut
100-ugångata 70-it Kavdlunåju-
ssarput autdlaititat kalåtdlisut o-
Kalugsinåungitsut, påsissutigssa-
nik kisitsisausiviup ukiut tamaisa
naKititsissartup 1971-ime sarKU-
miussai maiigdlugit) avdlanerta-
nik OKauseKarmata åmalo entar-
sariartarnerat sunigdlo nalilersu-
eriartarnerat kalåtdlinit avdlau-
neruvdluinarmat. tamåna patsise-
KarportaoK Kavdlunåt iliniartitsi-
ssut Kavdlunåt nunåne soraeru-
mértarmata, nauk tarKavane
mérKat atuarfisa åndgssorneKar-
nerat avdlauvdluinaraluartoK ta-
måna angnertunerussumik tigu-
neKarneK ajormat, åmalo Kavdlu-
nåt seminåriåne iliniartitaussar-
nerat kalåtdlit nangmingneK tu-
ngavigissainut pissariaKagåinut-
dlo nalerKutungorsagåusånging-
mat. tamåna patsiseKarportaoK
kalåtdlit mérartaisa takordlorsi-
(Kup. 21-mit nangitaK)
ikigpatdlårsimanerat inuianati-
gingnut akisusimaKaoK, sulilo a-
kitsornerussugssauvoK ukiune ag-
gersune iluarsineKdngikune.
— ajornartorsiutinik avdlanik
taissagssaKarpa?
— amerdlaKaut. erKarsautigi-
neKarpoK kommunit nangminer-
ssoriartornigssåt ingerdlatsiner-
dle påsisimalålerdlugo sujumut-
dlo misigssuilårdlune påsinarKa-
jartuåinarpoK Nup kommunia Ka-
Kugulunit ingminut akilersinauv-
dlune ingerdlalersinåusångitsoK.
åssigingitsut pilerssårutaussut
sordlo atuarfeKarneK, ingnåtdla-
gialiorfit, imeKarneK avKUsine-
Karnerdlo kommuninut tuniune-
Karpata sujunigssaK takordlor-
dlugo Kaumassuinartut issigineK
ajornartarpoK.
akilerårutit erKuniarneKartut
åma niaKordlutit ilagait. erKar-
sartarpunga akilerårtalernigssap
tungåtigut Nungme inuit sisamå-
ngordlugit ingmikortineKarsinau-
ssut: tåssa akilivdluarsinaussut,
Kavdlunåt sulivfeKarfitdlo, tug-
dlianitdlutik inuit aulajangersu-
(Fortsat jra side 20).
holdsvis nemt at få arbejde i
Godthåb i sommermånederne.
Men alle tilflyttere er ikke unge
mennesker. Den øgede folkesund-
hed har desuden medført større
sociale ydelser, paradoksalt nok.
Folk bliver i dag ældre end tid-
ligere, man mærker også til føl-
gerne af den store tuberkulose-
kampagne i 50-erne. Mange af de
helbredte har ikke fået førlighe-
den tilbage. Det vil stadig kunne
mærkes mange år frem i tiden.
Derfor lægger vi fra kommu-
nalbestyrelsens side megen vægt
på, at man forhøjer bevillingerne
til sociale formål. Det har været
meget dyrt for samfundet, at dis-
se bevillinger har været for lave.
Hvis der ikke sker en ændring
på dette område, bliver det endnu
dyrere i de kommende år.
— Kan der nævnes andre pro-
blemer?
— Der er mange. Nu taler man
f. eks. om at indføre kommunalt
selvstyre. Med den erfaring, jeg
har til den kommunale forvalt-
ning, mener jeg ikke, at Godthåb
kommune nogensinde kommer til
at hvile i sig selv. Når kommunen
overtager skolevæsen, vandvæ-
sen, elværker og veje, tror jeg
ikke, det bliver nemt, at få det
naussait uvdluinarnilo inuvfigi-
ssåt Kavdlunåt mérartaisa takor-
dlorsinaussåinit uvdluinarnilo i-
nuvfigissåinit avdlauneruvdlui-
narmata.
sulilo taissagssaKarpoK mérKat
atuartitsissutdlo ingmingnut u-
ngasissuserssuånut patsisaussu-
mik. tåssalo Kavdlunåt atuartitsi-
ssut kalåtdlit OKausinik iliniaru-
månginerssuat. tamåna Kavdlunåt
tungånit patsiseKartineKartarpoK
kalåtdlit OKausisa iliniaruminåi-
nerssuånik, imalunit Kalåtdlit-
nunånukarunik igdloKarfingnut-
dlo pivdlutik pissariaKångingmat
kalåtdlisut iliniarnigssartik ta-
måkunane kalåtdlit Kavdlunåtut
OKalugtarmata.
patsisiginiagaK sujugdleK aki-
kipatdlåKaoK. tåssame asule tor-
Kåinardlugo OKautigissauvoK. su-
lilunit kalåtdlisut pimorutdlugo
iliniarnialeriartinatik OKartaraut:
„ajornarpatdlåKaut!" taimatume
oKautsivut ajornartigissutut issi-
gigåine soruname iliniarnigssåt
oKitsuaraunaviångilaK. taimåitu-
mik akigssarsiagdlit, pingatsiut-
dlugit inuit ingmingnut napatisl-
naussut sisamaralugitdle inuit a-
kileråruteKåsavdlutik saperdlui-
nartut. pingajue akilissartungor-
titaugunik isumaKarpunga sisa-
månut ilångutariaKalerumårtut.
taimailivdlune akilerårutitigut
isertitaussut kommunimut ilua-
Kutaugaluardlutik, amerdlaner-
pårtait ikiutitut anenugtariaKale-
rumårput.
— ilingnut ajornakususaoK su-
livfit mardluk atautsikut inger-
dlatisavdlugit?
— isumaliorsimagaluarpunga a-
jornartorsiorpatdlårnanga suliv-
fika åssigingitsut mardluk inger-
dlåsinauvdlugit. månåkutdle ma-
lungnarsiartorpoK suliagssat tåu-
ko ardlåinåtdlunit isumavnut na-
lerKutumik nåkutigisinåungikiv-
ka. aperKutit åssigingitsut isuma-
gissagssatdlo nåmagserusugkalu-
ardlugit akunerit pivfigssarissat
amigartuåinarput. taimaingmat
ajunginerusagaluarpoK kommuni-
mut tungassuinait suliarileråine.
Julut.
til at køre rundt, rent økonomisk.
Indførelsen af direkte skatter
vil også skabe problemer. Jeg
forestiller mig, at man kan ind-
dele befolkningen i Godthåb i
fire grupper efter deres skatte-
evne. Den første gruppe er dan-
ske og firmaer med god skatte-
evne. Den anden gruppe er løn-
modtagere med fast løn. Den tre-
die gruppe er folk, som er i stand
til at klare sig. Og den fjerde
gruppe er dem, som slet ikke kan
klare sig selv. Når skatten kom-
mer, er jeg bange for, at den tre-
die gruppe ikke vil blive i stand
til at betale skat.
Kommunen får øgede indtæg-
ter gennem skatter, men hoved-
parten af disse penge vil gå til so-
ciale formål.
— Det er vist ikke så nemt for
Dem at passe to arbejdssteder
samtidig?
— Jeg havde forestillet mig,
at jeg uden større vanskelighe-
der kunne klare de to arbejds-
steder. Men det har nu vist sig.
at jeg ikke kan klare dem begge
tilfredsstillende. Der er så meget,
man vil nå, men døgnets timer
slår ikke til. Derfor vil det være
bedst, at jeg får lejlighed til ude-
lukkende at tage mig af de kom-
munale opgaver.
Julut.
Et BEFAS køkken
-det er lykken
- såvel til nybyggeri som til modernisering
og ombygning er Befas køkkenet... køkke-
net med de fleste muligheder.
-flere typer, træsorter og farver kan leveres
...der er et køkken i enhver prisklasse.
BEFRS-DRN
FORHANDLER
KAJ SCHMIDT
TØMRER- OG SNEDKERMESTER
Box 94 . 3900 Godthåb . Grønland . Tlf. 1271
Nungmut nugtertitsineic...
Tilflytning til Godthåb..
24