Atuagagdliutit - 12.04.1973, Blaðsíða 25

sukasumik ingerdlalerpoK, ima-
Ka kalåtdlit pissortaisa kigsauti-
Sissanit sukanerussumik. nåkuti-
giniarnera ajornakusorpoK, ki-
Saitdlagtisimårtikuminaitdlunilo,
taima aningaussat amerdlatigi-
ssut atordlugit iluanåmiarneKar-
Utdlugo.
taimåitumik imaKa kingusinå-
rérpoK Kalåtdlit-nunåne pingor-
MtaK avatangisserpul, ånåuniar-
n;gsså. imaKa åma Danmarke tai-
n'*atut kingusinårérpugut. kisiå-
he uvagut NOAH-me ilaussor-
taussugut ilungersornerput inger-
dlatlnarparput neriugdluta sule
ånåussagssaKartOK. amåtaoK isu-
aaaKarpugut kalåtdlit avatangi-
ssitik nangmingnérdlutik ånåu-
hiarsioaugait pisussutit åma ilå-
ngutdlugit. kisiåne isumaKarpugut
ånåussiniarnigssaK tuaviomarsi-
ssok
uvdlume nålagauvfik — lands-
fådimit isumaKatigineKarunardlu-
— akuersserérsimavoK misig-
ssuerKigsårnigssanik misigssuer-
kårnigssanigdlo 56-inik nunami-
hernik Imanigdlo åssigingitsunik
sinerissame, kitåne, kangiane
avangnånilo. akuerineKartut tå-
ssåuput silarssuaK tamåkerdlugo
sulivligssuit. sukasumik suleriau-
seKarput. silarssuarme tamarme
arnigautigineKarput Kalåtdlit-nu-
nata pisussutai nunap iluane si-
hånilo nanigssaussut. taimåitumik
sulivferujugssuit tuaviorput aut-
dlartipatdlangniardlutik nunav-
dlo pisussutai iluanutiginiardlu-
Sit. tåssalo akuerineKarsimagå-
hgamik misigssuendgsåmigssa-
huitdlo tauva pérsikuminaitsoru-
iugssussarput. mingugterineru-
lugssuarmik pilersitsisinåuput.
suleKatigingnik gruppiliusagéi-
he NOAH-mut atassumik tauva
Piviussumik sulissut pingasunig-
ssåt piuminarneruvoK nuname
Pangminerme najugalingnik. pi-
sinaussarput tamåkerdlugo
NOAH-mit ikiorniåsavavtigit aut-
dlartinigsamivsine. åma aningau-
ssaminemik ikiorsisinauvugut
PissariaKartisaguvsiuk. ukioK må-
ha danskit suleKatigit gruppit
ardlaKaKissut tamarmik ingmi-
kut 20,— kr.-nik pissartagaKarput
kaumatine arfinilingne Kåumati-
kiitårtumik pissardlugit. agdlag-
f>giguvtigut tauva navsuiautisa-
vavse KanoK ilioriauseKartaria-
karnersoK. uvagut NOAH-me Ka-
^tdlit-nunånut tungassumik
gruppiussugut atåssuteKarfiginig-
ssarse agsorssuaK kigsautigårput.
^OAH-me sulivugut danskit ava-
tangissai igdlersomiardlugit,
Pautsorssutigårputdlo kalåtdlit
Pvatangissai åma Danmarkimut
Pautsorssutaussut.
imåisinauvoK Kalåtdlit-nunå-
ta pisussutai imaKa nunarssuar-
hie sule iluaKutigineKalingitsut
?Pgnerssarigait. soruname ani-
Pgaussarpagssuarnik naleKar-
Put. kisiåne uvagut isuma-
karpugut, nuna minguitsoK, nau-
ssuminik naussoKardluartOK ava-
tangissoralugo åma naleKaKissoK.
tamåkulo nalingat aningaussanik
PgtuteKartitausinéungilaK.
najugkase suminersut nalunae-
r'tse il, il. tauva naKitertitavut
Pagsiutisavavut.
ikingutingnersumik inuvdluar-
Kvssivdlunga.
Grønlandsgruppe/v Eigil Poul-
sen
Civilingeniør, undervisnings-
assistent
Puggårdsgade 13,
København V, 1573.
atuagkat NOAH-mut tungassut:
..Nogle oplysninger om den jord,
sammen lever på“
Kbhvn 1972 akia 10,— kr.
..Kviksølv" Ressurser, forbrug,
forurening" 1973
..Bly, Ressurser, forbrug, foru-
rening" 1973
..Energi og udvikling i økosys-
temer" 1973
.. Forurening" Henning Schroll.
i972 ill.
..Fremskridt" Ebbe Schroll. ill.
Landsrådet godkender
international kvota
Kvotaen, som gælder torskefiskeriet,
om udvidelse af fiskerigrænsen.
Niels Carlo Heilmann.
Landsrådet gav for nylig prin-
cipiel tilslutning til, at der ind-
føres en international kvotaord-
ning for torskefiskeriet i de grøn-
landske farvande. Tilslutningen
blev dog givet med det forbe-
hold, at kvotaordningen ikke
måtte få indflydelse på grønland-
ske ønsker om en 50 sømils fi-
skerigrænse.
Det var Niels Carlo Heilmann,
som efter formandens forelæggel-
se om kvotaordningen, slog tonen
an til landsrådets betingelse. Han
mente ikke, kvotaordningen ville
have særlig praktisk betydning,
fordi torskebestanden reguleres
selv uden fiskerestriktioner. På
et tidspunkt når man nemlig ned
på så lille en torskeforekomst, at
det ikke kan betale sig at fiske
den — og betingelserne for en
øget bestand er atter til stede.
Niels Carlo Heilmann mente,
det var bedre at satse på en 50
sømils fiskerigrænse, som efter
hans mening havde flere fordele
end kvotaordningen.
Alligevel mente han, kvotaord-
ningen kunne indføres, hvis man
må ikke skade grønlandske ønsker
kunne sikre sig, at den ingen ind-
flydelse får på de grønlandske
ønsker om udvidelse af fiskeri-
grænsen.
Flere medlemmer gik ind på
de samme betingelser, og det blev
slutningen på drøftelsen.
BAGGRUNDEN
I en skrivelse fra grønlandsmini-
steriet hedder det, at udviklingen
af torskefiskeriet ved Grønland i
de senere år har vist en klart
faldende tendens, så den samlede
fangstmængde for alle nationer
udgør ca. 100.000 tons om året.
Grønlands fiskeriundersøgelser
(GFU) mener ikke, der er grund
til at antage, at dette fangst-
niveau bliver væsentlig højere,
og GFU mener, at ICNAFs viden-
skabelige rådgivere (hvor GFU er
repræsenteret) vil finde frem til,
at den tilladelige fangstmængde
i området må fastsættes til 85.000
tons i 1974.
Groft sagt dækker området fra
tre sømil ud til midtvejs mellem
Grønland og Canada langs hele
Grønlands vestkyst. I det øvrige
ICNAF-område blev en kvota-
ordning for torskefiskeriet indført
i 1972.
Grønlandsministeriet har endnu
ikke taget stilling til, hvordan
kvoteringsforslaget skal udfor-
mes, men det kommer formentlig
til at bygge på det princip, som
Danmark har foreslået under de
indledende møder til FNs hav-
retskonference. Princippet går ud
på, at kyststaten skal have for-
trinsret svarende til sin fulde
fangstkapacitet indenfor den
maksimalt tilladelige fangst, der
som nævnt udregnes på biologisk
grundlag.
Det skal til sidst nævnes, at
de medlemmer, som deltog i de-
batten i landsrådet, tog det for-
givet, at kyststaterne får fortrins-
ret til hele sin fangstkapacitet.
pissanik kigdlilersuinig-
ssaK akuerinexarpoK
sårugdlingniarnerme pissanik kigdlilersuinerup aulisarnerme
kigdligernussap avasigdlineKarnigssånik kalåtdlit kigsautåt
akornusisångilå
Kanigtukut landsrådip nunat ta-
mat akomåne sårugdlingnik Ka-
låtdlit-nunåta imartaine aulisar-
nikut pissanik kigdlilersuinermik
årKigssussinigssaK tungaviussu-
tigut akuerssårsimavå. akuersså-
rutdle avdlångortineKarsinaussu-
tut tuniuneKarpoK, sujunertara-
lugo kalåtdlit aulisarnikut avå-
mut 50 sømilinik kigdleKarfeKa-
rumavdlutik kigsautåt suniute-
Karfigisångingmago.
Niels Carlo Heilmann sujulig-
taissup kigdlilersuinermik åndg-
ssussinigssamut tungassumik sar-
Kumiusserérneragut landsrådip
maleruagagssarerKussånik tama-
tuminga pilersitsissuvOK. isuma-
KarpoK kigdlilersuinermik åndg-
ssuineK pingåruteKangårnaviå-
ngitsoK, pissutigalugo sårugdle-
Karnerup angnertussusia aulisar-
fingnik kigdlilersuinanilunit kig-
dlilersorneKartuarmat. ilånikut
sårugdlit ima ikigtigissarput ag-
dlåt aulisarniåsavdlugit ingming-
nut akilersinaussaratik — taima-
lo amerdlinigsséinut piumassari-
ssat tåkutendgtardlutik.
Niels Carlo Heilmann isuma-
KarpoK 50 sømilinik avasissuse-
Kartume aulisarnikut kigdleKar-
figtårnigssaK pissanik kigdliler-
suinermik iluarsartussinermit i-
luaKutigssarsiorfiunerusassoK a-
nguniåinaråine pitsaunerusassoK.
taimåitordle isumaKarpoK pi-
ssanik kigdlilersuissarneK atuler-
sineKarsinaussoK kalåtdlit auli-
sarnikut kigdleKarfingnik avasig-
dliliumavdlutik kigsautåt suniute-
n | IKAST 5 IS|
rj HANDELSKOSTSKOLE
1 :J SØNDERPARKEN 21 -7430 IKAST
HANDELSKOSTSKOLE
Lærlingeskole-handelseksamen-fagprover-specialkurser
Karfigisångigpago.
piumassarissamut ilaussortat a-
merdlanerussut isumaKatåuput,
taimatutdlo OKaluserissaK ineme-
KarpoK.
tunuliarissaK
Kalåtdlit-nunåta ministereKarfia-
ta agdlagaine agdlagsimavoK u-
kiune kingugdlerne Kalåtdlit-nu-
nåne malungnartumik åpariarKa-
jåsimassoK, nunatdlo åssiglngit-
sut tamarmik ukiumut pissari-
ssartagaisa katinerat 100.000 ton-
sit migssåinitarpoK. Kalåtdlit-nu-
nåne aulisamermik misigssuiner-
mik ingerdlatsivik (GFU) isuma-
KarpoK aulisarnikut pissarine-
Kartartut taimåitut angnertuneru-
lingårnaviéngitsut, åmåtaorme
GFU isumaKarpoK 1974-ime
lCNAF-ime ilisimatusamikut su-
junersuissartut (GFU-p autdlarti-
taKarfigissai) aulisarfingme tamå-
ne pissarineKartartut 85.000 ton-
sinut kigdlilerumårai.
erKortumik OKautigalugo auli-
sarfik 30 sømilinit avåmut Ka-
låtdlit-nunåta Canadavdlo Kencå-
nut Kalåtdlit-nunåta kitå tamåt
sinerdlugo angnertussuseKarpoK.
ICNAF-ip aulisarfine avdlane så-
rugdlit pissat kigdlilersorneKar-
tarnerånik iluarsartussineK 1972-
ime atortulersineKarpoK.
Kalåtdlit-nunåta ministereKar-
fia pissanik kigdlilersuinermut
sujunersusiagssap KanoK iluar-
sartuneKamigsså sule KanoK iliu-
seKarfigisimångilå, imåisånguat-
siarpordle Danmarkip FN-ime
imanik pigissaKameK pivdlugo
autdlamersautaussunik atautsi-
mitarneme sujunersutigisimasså
tungavigineKåsassoK. tungavik
tåuna maligdlugo nålagauvfik
sinerissamitoK pissarisinautine-
Kartunik angnerpånik umassunik
ilisimatusarneK tungavigalugo
angnertussusilerneKarsimassunik
sujugdliuvdlune pissaKarsinauti-
tåusaoK.
kisalo taineKåsaoK landsrådime
OKatdlinerme ilaussortat peKatau-
ssut erKortunerarmåssuk nåla-
gauvfit sinerissamitut pissami-
kut pingårnerutitagssåussuseKar-
tariaKarnerånik OKauseK.
- taimaitdlunime
LiLLY
modeler-
tåginåsaoK

putortumik
niaKormiulik
kr. 298,-
I KUPON
I
putortumik
niaKormioKångitsoK
kr. 148,-
*
(imeruk)
| ____ model kr. 298 — anglssuseK: .................................
model kr. 148 — angissusek: ................................
| tigunerane akiligagssatut nagsiuneKåsaoK. — uvdlune 8-ne taor-
| semexarsinautitaK.
I ateK: .............................................................
| najugaKarfik: .....................................................
| postnr.:.............. igdloKarfik.................................
I
I
I
I MODELLER A/S
I_______________
LiLLY
Borgvold 12
7100 Vejle
DK'Danmark.
25