Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 28.02.1974, Síða 14

Atuagagdliutit - 28.02.1974, Síða 14
atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atu Forkæler kontorfolkene grønlandske fiskere? Grønlandsposten af 7. februar 1974 omtalte indhandlingspriserne på fisk. Ved gennemlæsning af forskellige indlæg dukker for- skellige gamle meninger frem: Hvorfor skal fiskekutterne blive liggende i havn (Godthåb fiskere), hvis de virkelig får for lidt for de- res fangst? Især når man ser mellemstore kuttere ligge, er det nemt at få den tanke, at de må have råd til det, eftersom de kan ligge så længe! Man taler om at støtte det vig- tigste erhverv, fiskeriet. Fiskerne fik en konsulent ansat, som sene- re trækker sig tilbage med den begrundelse, at øverste ledelse ik- ke kan sammen med ham. Der er intet om ansættelse af en anden. Selvom planerne lyder meget godt, kommer man tit til at tæn- ke på, om der ikke er mange, der driver det som lystfiskeri, og om trawlerprogrammet hviler på rea- listisk grundlag? Der er udtrykt meninger om, at indhandlingspriserne på fisk er for lave, men hvorfor tager fiske- kutterne så på weekendophold i havn midt under laksefiskeriet, hvis de mener at have tjent for lidt? Vi ser jo gang på gang, at udenlandske fiskere fisker i døgn- drift og på skiftehold. Årsagen til, at de fanger mange flere laks er ikke deres anden nationalitet. Det er de grønlandske fiskere, der nø- jes med for lidt og ikke ser frem i tiden. Store kuttere tager på sælfangst midt under fiskesæson. Selvfølge- lig må fiskerne selv bestemme, men der er et stort MEN! Vi hø- rer af og til om mandskabsman- gel, maskinskade og at der er for få fisk m.v. Mon fiskerne betaler deres mandskab efter bestemt ta- rif? Er det misligeholdelse af ma- skinen eller uheldigt indkøb, der er årsag til de mange maskinska- der? Hvis man kan være uheldig ved indkøb, kan man søge assi- stance fra sagkyndige forinden, og har forbundet ikke søgt det spørgsmål afklaret? Er det rigtigt, at fiskepriserne er dårlige, så bliver det spørgsmå- let, om man fortsat skal satse på at fremme det, når det på nu- værende tidspunkt er klart, at planlægningen er forkert (ifølge fiskerikonsulentens udtalelser til Grønlandsposten)? Kan det tænkes, at det vanske- lige fiskerierhverv er ved at blive dreiet i en forkert grøft af kon- torfolkene, ved forkælelse? Jørgen Sakariassen. - Glemmer KGH totalt fangerne? Urreparationer Urreparationer godt og hur- tigt, alt returneres pr. luft- post. URMAGER SVEND BILLE Købmasergade 23 . København K. Posmr. 1150 . Telefon (01) 11 45 53 nalunaerKutanik iluarsaineK nalunaerKutat pitsaussumik pilertortumigdlo iluarsameKå- såput, tamåkerdlugitdlo ting- missartukortitdlugit nagsiu- neKartåsåput. URMAGER SVEND BILLE Købmagergade 23 . Kobenhavn K. Postn r. 1150 Telefon (01) 11 45 53 Når KGH omtaler indhandlings- priser, hentydes kun til fiskepri- ser og arbejdslønninger. Man får det indtryk, at KGH kun regner fiskerne som kunder, og at KGH ikke regner fangerne for noget. Jeg tøver ikke med en sådan ud- talelse når jeg tænker på de store stigninger i varepriser samtidig med at indhandlingsprodukters priser i mange år er stagneret. Jeg vil også påpege det forhold, at da man forhøjede priserne på sælskind, nedsatte man samtidig ræveskindspriserne. Med hensyn til sælskindspriserne har KGH været så snedig, at indhandlings- metoderne af skind nr. 1 og 2 æn- dredes ved prisforhøjelserne, og man opfandt skind nr. 3. Ved auktionerne i Danmark rykker således de lavere betalte numre heroppe op på nr. 1 priser- ne i Danmark. Jeg er selvfølgelig ikke interesseret i at blive taget ved næsen på denne måde og op- fordrer herved prisudvalget til at være opmærksom på disse KGH- metoder. Jeg vil også nævne de dystre fremtidsudsigter, vi har. KGH be- budede endnu større prisforhøjel- ser på varer, selvom forhøjelser har været reglen i de foregående år. Nu skal vi til at bebyrdes med brændstofpriserne. Man må jo bevæge sig noget, før man fanger noget. F. eks. kan jeg oplyse, at når man har ind- handlet to sælskind nr. 3 og skul- le købe benzin (50 liter) og olie dertil, så er pengene brugt op. Man kan ikke købe mad og andet for disse penge. Man har i man- ge år spist os af med, at man tæn- ker på tilskud til skindpriser. Men dette er nok noget man finder på for at tysse os ned. Man har ganske vist nogen mu- lighed for indhandling at narhval- mattak i godt fire måneder af året. Mer. kun på enkelte steder. Priserne er ellers tilfredsstillende. Derudover bør der være andre muligheder for indhandling. F. eks. sæl- og narhvalkød for ikke at tale om tørret kød, da dette em- ne var debatteret flere gange før. Disse produkter skulle have gode afsætningsmuligheder i resten af Grønland. Jeg er godt klar over, at man må investere for at kunne starte indhandlingen. Men jeg sy- nes at KGH burde ikke kun tæn- ke på sig selv, men også sine kun- der. Vi er dog også klar over, at „KGH er til for Dem“. Man har indtryk af, at KGH ikke er i stand til at sørge for hele Grøn- land. Vil det derfor ikke være en god ide, om man sælger 1/3 af Grønland (der hvor fangerne bor) til andre formuende lande. Hvor er KNAPP’s folk? Vi sy- nes de bare er drømmefigurer, der ikke eksisterer i virkeligheden. De reagerer jo ikke på KGH’s trusler om højere priser. Vi fan- gere bør vågne op. Man synes må- ske at ordene er for skarpe, men vi lever også på en barsk måde. TalilånguaK Peary Lad være at sige kun ja og amen til videnskabsmænd Villa til salg i Københavns området få minutter fra skole, bane, butiks- center og motorvej til centrum. Billige lån over 9 år. Nærmere oplysninger ved Finn Støtrup, H. P. Simonsens Alle 17, 5250 Fruens Bøge. Stort IW0-TERMII\IG frysehus til salg ca. 2 år gammelt. Rumindhold: ca. 80 kvm. Bygget i elementer på ca. 1,3X3,0 mtr. Maskintype: IWO køle- kompressor, der holder en konstant temperatur på under 20 grader. Fryserummet er nemt at montere, og er billig i transport på grund af elementopbygning, og kan monteres såvel udendørs som i en kælder og lagerhal. Priside: leveret efterset og afmonteret solidt emballeret — kr. 92.000,00. Henvendelse, også for evt. besigtigelse: ARNE H. KRUSHOLM, advokat Box 238, 3900 Godthåb. Østgrønlændernes ønsker med hensyn til begrænsninger af en naturpark kan vi kun støtte som en selvfølge samt K’issunguaK’s udtalelse i landsrådet om, at de såkaldte videnskabsmænds udta- lelser ofte er latterlige. Selvfølge- lig er deres udtalelser nogle gan- ge rigtige, men i alt for mange tilfælde er de baseret på rene gætterier. Deres landsmænd var så uvidende og godtroende om (lisse forhold, at de siger ja og amen til disse videnskabsmænd og støtter dem uden videre. De har ikke andre holdepunkter end de sparsomme lærebøger, de har om disse forhold. Jeg vil henstille til dem, at de må ændre deres syn på os fangere, der har indgående og kontant viden om disse ting og ikke er små børn, som de åbenbart tror. Vi har praktiske og virkelige forhold som grundlag. I må ikke tro, at man kan leve som fanger heroppe, hvis man kun har et barns kendskab til de forhold, vi lever under. Selvfølgelig er vi ik- ke glade for at blive udelukket fra de muligheder vort land giver os. Jeg har rejst sammen med en dansker, som var ansat i en af vejrstationerne i 1970. Han for- talte os, at der var masser af mo- skusokser i området, men at de kun har lov til at nedlægge et dyr pr. år. Vi har ikke engang lov at fange noget, selvom vi ifølge sa- gens natur ikke kan drive større fangst, da afstandene er for store til størrd transporter af fangsten. Hvis danskerne også skal udeluk- kes fra fangst på grund af deres nationalitet, synes jeg, det er uret- færdigt. Desuden mener jeg, at naturparken er for stor. Lyt dog til de medlemmer af landsrådet, der virkelig har forstand på tin- gene, inden I beslutter jer til no- get. TalitånguaK Peary A. E. SØRENSEN Svendborg REDERI Grønlandsposten ønsker at bringe et stort antal læserbre- ve hver uge. Derfor beder vi om, at indsendernes skriver meget kort. Hvis læserbrevene er mere end 200 ord, er redak- tionen i regelen nødt til at for- korte dem. Vi offentliggør ikke anonyme indlæg, men hvis særlige grunde taler for det, kan vi bringe et læserbrev under mærke istedet for navn. Send dit indlæg til: Grøn- landsposten, postbox 39, 3900 Godthåb. Fiskerne bør have erstat- ning for fiskeri-stop Den 10. januar har fiskerne i Ar- suk i udsendelsen „Lidt af hvert" kritiseret bestemmelsen om, at skællaksfiskeriet skal begynde 1. august. Blandt andet sagde de, at KNAPP med denne afgørelse havde skadet en del fiskere. — Men man har ikke sagt, at KNAPP kun er til skade for fi- skerne. En udtalelse formuleret på denne måde lyder jo meget dum og er skadelig for KNAPPs om- dømme. Denne fejl må være op- stået ved udsendelsens klipning eller forkortelse. Udtalelsen om, at bestemmelsen skader en del fiskere har en god grund. Fra den 19. juli til den 1. august 1973 havde disse fiskere fisket 23.944 kg laks der indbragte 293.820 kr. Selvfølgelig betyder dette beløb meget for fiskerne. Der er ingen tvivl om, at fang- sternes størrelse på denne tid kan bekræftes på lignende måde i an- dre bygder og byer. Jeg er ikke i tvivl om, at vi har kunnet komme bedre til forstå- else med hinanden, hvis vi havde fået referat fra kongressens møde, idet vi dog også er medlemmer af KNAPP. Man havde også talt om at fordele fangstkvotaen pr. di- strikt langs kysten. Vi herfra er stærkt imod dette synspunkt, og heldigvis — så vidt jeg kan forstå — er dette ikke vedtaget. Vi er bange for, at Arsuk som bygd vil blive forfordelt ved en sådan ord- ning. I den forbindelse kan jeg op- lyse, at i 1973 fiskedes i Arsuk over 214 tons. Til slut vil jeg gerne opfordre vore folkevalgte politikere til fort- sat at råbe højt om, at de grøn- landske fiskere må have en er- statning for deres tab. Det drejer sig om store summer, når man stopper indhandlingen midt i sæ- sonen. Jeg har det indtryk, at man er ved at opgive ævred, hvad det- te angår. Ole Olsen, Arsuk. En annonce i GRØNLANDSPOSTEN giver kontakt til mange tusinde kunder over hele Grønland 14

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.