Atuagagdliutit - 17.10.1974, Síða 2

UVMMHMUD1IX ©
GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb — Telf. 210 83 — Postgiro 6 85 70
aklssugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer. Køben-
havns-red.: Torben Lodberg, Ved Sønderport 1, 2300 Kbhvn. S.
Annonceafdeling i Danmark: Bladforlagene, Dr. Tværgade 30, 1302
Kbhvn K. Telf. (01) 13 86 66. Telegr. adr.: HARFENCO. Annoncechef
Henry Jessen, reklamekonsulent Børge Briiel. Annonceafdeling
for lokalannoncer i Grønland: Postbox 39, 3900 Godthåb. Telf.
210 83. kingusingnerpamik tuniussivigssax mardlungornex sarxu-
merfigssap sujuliane. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest
tirsdag ugen før udgivelse.
KavdlunangorsaineK
OKautsisigut puit-
sungat'rtsilerpoK
J. F. atuarfit pivdlugit inatsisig-
ssamut na^jorKutagssiaK takutitsi-
vok nunavtine ineriartornerssuar-
mik. atuarfit pivdlugit inatsit Dan-
markime pissutsinik issuainerina-
ngajaussoK atulermat ukiut arfine.K
mardluk Kångiutlnartut, måna mig-
ssingersusiortoKartugssångorpoK
atuarfit pivdlugit nunavtinut inatsi-
sigssamik, kalåtdlit periarfigssåinik
pissariaKartitåinigdlo sumiglnåi-
ngitsumik taimalo kalåtdlit kinåu-
ssusiånik, OKausinik kulturiånigdlo
pingårtitsissumik.
nunavtine KanoK angussaKarto-
Karsimava månåkut atuarfingnik i-
natsisit atuneråne Kavdlunångor-
sainerup nalåne? Kavdlunåt ilini-
artitsissut inQsugtavut Kavdlunåtut
OKalugsinångortlsimavait itikagka-
luamik. ikigtunguit kisimik Kavdlu-
nåt OKausé pigiliutivigsimavait. ka-
låtdlisut Kavdlunåtutdlo oKalugsl-
nauvdluartut sule ikeKaut. amer-
dlaKautdle oKautsit ardlåinigdlunit
atu i vd lu arsinåung i tsut oKautsimlkut
ei Karsartarnermikutdlo kalåliuna-
tigdlunit Kavdlunåjungitsut. kisiåni-
le kalåtdlit ardligissagssåunglka-
luit KavdlunåtordlulnaK OKalugtii-
ngorsimåput taimalo Kavdlunåt
kulturiat -erKarsartarneratdlo pigi-
liutdluarsimavdlugo.
taimaingmat Kavdlunångorsima-
nerup kingunera puitsunganakujug-
pok. ukiume arfineK mardluk åma
sivikeKaut Kavdlunångorsainerup
suniuteKardluarnigssånut. Kavdlu-
nåt OKausisa kalåtdlit OKausinit a-
tugaunerunigssaraluat plngitsortug-
ssångorparput, tusåsagunångilar-
pume kalåtdlinut ilagingnut Kavdlu-
nåtut oKalussineK.
tamanit isumaKatigineKarpoK ka
lålingorsaineK avKutigssaussoK er-
KortoK. puigortariaKångitdlatdle
kalåtdlit Kavdlunåtut oKalugtut pe-
roriartortut, ukiunit ikårsårfiussug-
ssanit nautsorssutigineKarsimaga-
luartunit KulautmarneKartugsså-
ngortut. tåuko ineriartornermut su-
kavatd låmut pigdliutigineKåsångit-
dlat. tåuko åma periarfigssaKardlu•
tigdlo inigssaKartariaKarput kalåt-
dline inoKatigingne.
avdlanertat OKausinik pingårtu-
migdlo tulugtut iliniarnigssaK angi-
sumik pingårtitariaKarpoK atuarfit
pivdlugit nunavtinut inatsisigssame.
tuluit OKausé pingåruteKar-
dluinarput nunavtinut nangminer-
ssulernigssamik sujumut takordlui-
lerérsumut.
Syv års dansk skole
skabte sprogforvirring
J. F. Oplægget til en ny skolelov
giver et klart indtryk af den vold-
somme udvikling i Grønland. Syv
år efter vedtagelsen af en skole-
lov, som mere eller mindre er en
kopi af den danske, skal der nu
udarbejdes et udkast til en skole-
lov f o r Grønland, en skolelov, som
tager hensyn til grønlandske mu-
ligheder og behov og dermed og-
så til grønlandsk indentitet, sprog
og kultur. Det er glædeligt.
Hvad fik Grønland så ud af dani-
seringen under den nuværende sko-
lelov? Det lykkedes for skolen
med dens danske lærere at gøre
ungdommen mere eller mindre
dansktalende. Kun meget få blev
helt fortrolige med det danske
sprog. Virkelig dobbeltsprogede
kan stadig tælles på fingrene. Men
man har langt fra fingre og tæer
nok til at tælle de mange halvt-
sprogede, som hverken er hjemme
i den danske eller den grønlandske
kultur. Derimod lykkedes det for
nogle grønlændere at blive helt
dansksprogede og dermed få rod-
fæste i den danske kultur og tan-
kegang.
Resultatet er således ret forvir-
ret. Syv år er også en meget kort
tid til at give daniseringen en
chance. Vi bliver skånet for en
overgangsperiode, hvor det danske
sprog dominerer. Vi oplever næppe
en dansk prædiken for den grøn-
landske menighed.
Alle er enige om, at grønlandi-
seringen er den rette vej. Men
man må ikke glemme den opvok-
sende ungdom af dansksprogede
grønlændere, som ikke får lov til
at opleve den overgangsperiode,
man havde regnet med. De skal
ikke blive ofre for den alt for hur-
tige udviklings alter. Der må være
plads og muligheder for dem i det
grønlandske samfund.
Tilegnelsen af fremmed sprog og
især engelsk må prioriteres højt i
den nye grønlandske skolelov.
Grønland i olieindustriens tegn har
absolut brug for dette kontakt-
sprog.
Engelsk er en livsbetingelse for
Grønland, som allerede nu skuer
frem mod selvstyre.
Kommunikationen
i Grønland er kørt
fuldstændig skæv
Af. Jørgen Holst Jørgensen, AG
Landsrådsformand Lars Chem-
nitz, formånd for det grønlandske
TV-udvalg, har fået på hattepul-
den af fjere landsrådskolleger,
fordi udvalget endnu ikke har
kunnet fremlægge endelig be-
tænkning. Det er nu næppe lands-
rådsformanden, der har sat foden
på bremsepedalen under udvalgs-
arbejdet, men spørgsmålet er, om
denne sag nu haster så meget,
som nogle mener.
I stedet for at koncentrere de-
batten alene om udbygningen af
TV, burde landsrådsmedlemmer-
ne måske tage hele den aktuelle
kommunikationssituation i Grøn-
land op til fornyet, samlet drøf-
telse. Der var gode tilløb til en
sådan samlet diskussion i slutnin-
gen af 1960’erne, og et resultat af
arbejdet den gang blev den ud-
mærkede betænkning om folke-
oplysningen i Grønland. Et af de
konkrete resultater af betænknin-
gen er bl.a., at AG er ugeblad
i dag.
HVER KÆMPER SIN KAMP
Men tråden fra betænkningen
1969 synes i dag mere eller min-
dre at være tabt, og hvert „me-
dium" er overladt til sin egen en-
somme eksistenskamp. Grønlands
Radio presser hårdt på for at re-
alisere sine byggeplaner, TV-for-
eningerne presser på for at skabe
klarhed om fremtidens investe-
ringer og vilkår, Grønlands Op-
lysningsforbund har netop ople-
vet at se repræsentantskabets
forsøg på at forstærke oplysnings-
arbejdet i 1975 blive destrueret
under sparebestræbelserne. AG
kæmper mod stærkt stigende ud-
gifter og alt for lidt spalteplads.
Lokalbladene synes at flyde om-
kring i et dødvande. Kun lokal-
man gøre sig klart, at radioens
rolle i aftentimerne i det meste
af Grønland er overtaget af TV.
Folk køber jo ikke fjernsyn for
flere tusinde kroner for at følge
radioprogrammerne. Den store ra-
dioundersøgelse, hvis resultat ven-
tes om kort tid, vil nok afsløre,
at det er meget beskedne pro-
centdele af befolkningen, som
bruger radioen om aftenen. Der-
imod hungrer man efter udsen-
delser om dagen, hvor både ra-
dio og TV i regelen er tavse.
TV som medium er jo slet ikke
udviklet i Grønland. Men TVs
rolle som underholdning er alle-
rede nu altdominerende. De grøn-
landske TV-foreninger har ca.
6000 medlemmer. Og det til trods
for, at TV er den dyreste form
for kommunikation, der i dag er
til rådighed for grønlandske for-
brugere — og et medium, der sen-
der 95 pct. af alle udsendelser på
dansk!
AVISENS STYRKE
Den trykte presse i Grønland fø-
rer en ejendommelig tilværelse.
Den er ikke — som radio og TV
— i de toneangivende kredse helt
anerkendt som meddelelsesmid-
del. Og dog rummer avisen jo
egenskaber, som hverken TV eller
radio kan byde på. Man kan tage
avisen frem, når man har tid.
Man kan læse de artikler, man er
interesseret i, og lade de andre
være ulæste. Man kan tage avi-
sen frem igen, hvis der er noget,
man er særlig optaget af. Man
kan afpasse avislæsningen helt
efter sit eget hovede — nogle læ-
ser hurtigt, andre langsomt. Alle
kan de få noget ud af avisen.
EN VOLDSOM SKÆVHED
len af papirprisen. Den lokale
kommunikation i byer og bygder
står og falder med, om den til
enhver tid værende redaktør har
gejsten til at arbejde hårdt og
gratis i sin fritid eller ikke. Et
lille plaster på såret er det, at
„Mikrofonvagten" i Grønlands
Radio nu søger at virke som en
slags luftens lokalavis ved at for'
tælle om sølvbryllupper og sø'
slanger i de små samfund.
POLITIKERNES OPGAVE
Vi må atter her gentage, at vl
på ingen måde ønsker at sætte
spørgsmålstegn ved investeringer'
ne i Grønlands Radio. De bør
øges, så sendetiden i dagtimerne
kan øges. Vi ønsker heller ikke
at bremse op for en TV-udviklinS
i prønland. Dette ville også være
en opgave, som selv naturkræf-
terne ikke kunne magte. Ej helle1
ønsker vi at bønfalde de bevil-
gende myndigheder om øgede til-
skud til lokalbladene og AG. Det
må være politikernes sag at vur-
dere disse forhold.
EN TYVENDEDEL AF DET
RINGESTE I DANMARK
Men vi ønsker at pege på, at man
i et samfund, som vil være demo-
kratisk, ikke ustraffet „glemmer^
den trykte presse. Der er ikke.
og der bliver aldrig, i et samfund
med 50.000 indbyggere, annonce-
og abonnementsindtægter i til-
strækkeligt omfang til a't udgive
et blad af bare nogenlunde akcep'
tabel alsidighed og omfang. Ee
sker da heller ikke i øjeblikke •
AGs kapacitet er omkring en W
vendedel af de allertyndeste dan
ske dagblades kapacitet.
avisen SermitsiaK i Godthåb løfter
hovedet og skuer endda ind i en
fremtid som landsblad i kraft af
annonceindtægterne fra Godt-
håbs forretningsverden, bladets
løssalgsindtægter og frivillig ar-
bejdskraft i redaktionen.
Summa summarum: Kommuni-
kationssituationen i Grønland
præges af planløshed, tilfældige
initiativer — en manglende, sam-
let målsætning for hele „appara-
tet“.
HVERT MEDIUM HAR SIT
SÆRLIGE „FELT"
I et så lille samfund som det
grønlandske er det en dårlig frem-
gangsmåde at betragte og be-
handle hvert medium som et iso-
leret fænomen. Det er for dyrt,
og det er uhensigtsmæssigt.
Hvert enkelt af de nævnte me-
dier har på eet eller flere felter
sin særlige styrke. Radioen — her
tænker vi først på radioavisen —
er skabt til at dyrke nyheden og
reportagen. Og det gør radioavi-
sen i øjeblikket med meget stor
dygtighed og effektivitet. Grøn-
lands Radio som helhed har flere
styrkefelter: Den kan sætte mu-
sik på hverdagen, lave aktuelle
reportager, transmittere større be-
givenheder direkte, bringe aktu-
elle diskussioner som f. eks. det
nu vist afdøde „Presseforum".
TV DOMINERER
Hvad er så TVs styrke? Den er i
hvert fald stor. Allerede nu må
På denne baggrund er det mær-
keligt at notere sig, at man netop
i Grønland med hele sprogproble-
matikken har sultet den skrivende
presse bevillingmæssigt. Selvom
AG er ugeblad, er vores samlede
stofmængde for et år ikke større
end for ti år siden. Hver gang,
man investerer 10 kroner i Grøn-
lands Radio, investeres ca. 1,50 kr.
i AG (1973-priser). Vi mener ikke,
at Grønlands Radio får een eneste
krone for meget. Tværtimod. Vi
mener blot, at befolkningen skal
være informeret om den vold-
somme skævhed, der er opstået
i det grønlandske kommunikati-
onsnet i de seneste 25 år.
NODER I AG?
Der er dagligt eksempler på, hvor-
dan denne skævhed rammer be-
folkningen. Grønlands Radio har
f. eks. kapacitet til at oplæse ud-
mærkede kronikker og artikler fra
danske blade. Vi kan ikke trykke
dem i AG. Vi har hverken råd
eller plads. Hvis man forestiller
sig den omvendte situation, så
bliver det noget i retning af, at
Grønlands Radio sender een time
dagligt, at AG udkommer hver
dag med 30 sider, og at vi bruger
en del af siderne til at optrykke
f. eks. noderne til „Dansktoppen"
eller Beethovens Den Niende, for-
di radioen ikke har råd til at læg-
ge pladen på.
Lokalbladenes situation er end-
nu mere fortvivlet. De beløb, der
afsættes, dækker næppe halvde-
HVORFOR LÆRE GRØNLANDSK?
Hvorfor skal børnene forresten
lære at læse og skrive grøn'
landsk, hvis dette skal være fren1'
tidens udbud af nogenlunde s*5
tuelt læsestof? Folk, der i ba®
kun taler grønlandsk, er jo alle
rede helt afskåret fra at læse o01
udenrigspolitik, om kulturstof, °nJ
teknik, videnskab — for ikke a
tale om dansk indenrigsstof og P°
litik, der kan være afgørende t°
gange ført det samme pro
Grønlands skæbne. Det står del
ikke noget om i AG, for det haI
vi ikke råd til at trykke.
Vi skriver dette så tydeligt. f°r^
di vi mener, det er på tide,
befolkningen — og landsrådet^
medlemmer — får øjnene op t° J
hvad der er ved at ske. Det grøn
landske Forlags direktør, b°“
handler Poul Bay, har mang
bid11
frem: Hvordan vil det gå et spr
der ikK
på længere sigt, hvis uc* - «
også distribueres aktuelt læses ^
— aviser, blade, bøger — i ba
nogenlunde tidssvarende omfan J
Man behøver ikke at være sam
fundsforsker for at give svaie,s
Sproget dør. Og med det folke
identitet.
Er det at male fanden på vSE®
gen? . d-
Skulle nogen mene det, så 1110
tager vi meget gerne vedkoi
mendes indsigelser med tilhøre11
argumentation, og vi trykker de
i førstkommende nummer af ^
2