Atuagagdliutit - 10.01.1975, Blaðsíða 1

Lars Emil Jo-
hansen suju-
artortauvoK
unuaK Kinersinernik nautsorssui-
neK inermat sule ersserKigsumik
påsinarsingilaK kina nunavtinit
folketingimut ilaussortap åipari-
lisanerå. tamatuma nalåne taisi-
nerit 217 amigautåuput Uperna-
viup Thulevdlo erKåinit nunaKar-
férKanit. kisiånile erssencarigdlu-
inaipoK Lars Emil Johansen aju-
gaorujugssuartoK, 7663-init taine-
Karsimavdlune. nautsorssuinerup
inernerane Nikolaj Rosing taine-
KarsimavoK 3616-init, Knud Hert-
lingilo 3462-init. OdåK Olsen tai-
neKarsimavoK 1716-init. nautsor-
ssuigatdlarneK maligdlugo Kini-
gagssångorteKatigit Lars Emil Jo-
hansen Odåa Olsen taineKarsimå-
put 9379-init ardlaitdlo 7078-init.
sordlo ardlaKartut ilimagerérsi-
magunaråt Lars Emil Johansen
Kinersinerme ajugaussuvoK. aker-
dleralugit Kinigagssångortitunit
amerdlanernik taineKarpoK. tai-
matut nunavtine pissoKarsimångi-
såinarpoK. Kinersinerme erssersi-
nenarpoK Lars Emil Johansen uv-
dlu.mikut nunavtine politikime
KanoK nuånarineKartigissoK „po-
likitia nutåK“ angnerussumik au-
lajangéKat.aunigssamik akissug-
ssaunigssamigdlo kalåtdlinut OKa-
riartuteKartoK, Kinersissune tu-
sarnarineKarsimavoK. Lars Emil
Johansen nunavta nutåp sivnisso-
rå nalerKutoK. oKatdlorissorujug-
ssuvok — kalåtdlisut naligssaKå-
ngiussagdlune Kavdlunåtutdlo a-
jassornardlune. åmame Karaså a-
kornuteKéngilaK.
Kulinut KlterKutinartordle ma-
lungnarsikangnerérpoK Lars Emil
Johansen KinigaussugssångortoK,
tamatuma nalåne kåtusseKatigit
ardléinit amerdlanernit taineKa-
rérsimavoK tugdlerssortimilo tai-
neKarnere mardloriåumik Kånger-
simavdlugit. Nungme taisinernik
nautsorssuinerup inernerane ra-
diup igdluata silatånut inusugtut
100 migssåinitut katerssuput Lars
Emil Johansen nuånårnermingnik
nivtaivfiginiardlugo. ajugaussoK
tauva anitdlagpoK ingminigdlo i-
lagsicrtut aulaterivfigalugit.
Knud Hertling ajugauvoK kom-
munime najugarisimassamine Au-
siangne åma Tunume. Nikolaj
Rosing sujorna ardlalingne kom-
munine ajugaussoK tamatumunå-
kut normo 2-ginartariaKarpoK.
OdåK Olsen normo 3-uvok Ang-
magssalingme Sisimiunilo. sivne-
rine tamane Lars Emil Johansen
ajugauvoK.
nunavtine KinersineK uivssu-
misitsivoK taisinerup procentiata
tungåtigut. pivfigssap sivikissusia,
nagdliutut tårserugtorneranilo a-
ngatdlåniarnerup ajornakusorne-
ra pissutigalugo, ilimagineKarsi-
magaluarpoK sujorna Kinersiner-
mut nalerKiutdlugo taisissut iki-
leriangåtsiarsimanigssåt. nautsor-
ssuinermile ersserpoK Kinersine-
rup peKatauvfigineKarnera ang-
nertuseriarsimassoK kommunine
ardlalingne sordlo Ilulissane,
K’eKertarssuarme, Manitsume, tJ-
månamilo. taisinerup peKatauvfi-
gineKarnera nautsorssuigatdlar-
neK maligdlugo 67,9 pct-iuvoK,
sujorna 70,9 pct-iuvdlune.
Kinersivingme uvdlorme amer-
dlanerne silarKigpoK issigdlune.
KinersineK erKigsisimassumik i-
ngerdlavoK tamagingne. taimåg-
dlåt Påmiune nalunaerutigineKar-
poK agdlagartat KinerKussårutit
kamanaitdlisarneKarsimassut iku-
atdlangneKartarsimavdlutik, Kit-
serarneKardlutigdlo mamardliuti-
nik oKausertalemeKartarsimav-
dlutik.
Julut.
For sidste gang samledes de fire grønlandske kandidater i aftes i Radiohuset i Godthåb for at kom-
mentere valgresultatet. Fra venstre Knud Hertling, OdaK Olsen, Lars Emil Johansen og Nikolaj Rosing. —
nunavtine Kinigagssångortitut kingugdlermérdlutik nåpiput igpagssaK unukut NQngme Radiup igdlutåta
inerssuåne. såmerdlernit: Knud Hertling, OdåK Olsen, Lars Emil Johansen, Nikolaj Rosingilo.
Lars Emil vandt
folketingsvalget!
Da valgopgørelsen sluttede i nat
var det ikke afklaret, hvem der
bliver den anden folketingsmand i
Grønland. På det tidspunkt mang-
lede man 217 stemmer fra små
steder i Upernavik og Thule di-
strikt. Derimod var det helt klart,
at Lars Emil Johansen var valgt
ind med stort flertal — ialt 7663
stemmer. Ved opgørelsens slut-
ning havde Nikolaj Rosing 3616
stemmer og Knud Hertling 3462
stemmer. 1716 vælgere havde
stemt på OdaK Olsen. Efter den
midlertidige opgørelse havde kan-
didatforbundet Lars Emil Johan-
sen-OdaK Olsen fået 9379 stem-
mer mod 7078 til kandidatforbun-
det Nikolaj Rosing-Knud Hert-
ling.
Valgets sejrherre i Grønland
blev — som mange sikkert har
forudset — Lars Emil Johansen.
Han fik flere stemmer end det
konkurrerende kandidatforbund.
Valget viser klart, at Lars Emil
Johansen i dag er storfavorit i
grønlandspolitikken. Hans „nye
grønlandspolitik", som har bud
om større medbestemmelse og
medansvar til grønlændere, har
fået genklang hos vælgerne. Lars
Emil Johansen er en værdig re-
præsentant for det nye Grønland.
Han er en oratorisk begavelse —
uovertruffen på sit sprog og im-
ponerende på dansk. Hans intel-
ligens er der intet i vejen med.
Allerede ved 21,30 tiden var
det nogenlunde klart, at Lars
Emil Johansen ville blive valgt
ind. På det tidspunkt havde han
flere stemmer end det konkur-
rerende kandidatforbund og mere
end dobbelt så mange stemmer
som sin nærmeste konkurrent.
Ved valgopgørelsens afslutning i
Godthåb var der en hyldest de-
monstration for Lars Emil foran
Radiohuset i Godthåb. Omkring
100 unge mennesker råbte i kor
Lars Emil Johansens navn. Sejr-
herren kom fem og vinkede til
glædesdemonstranterne.
Knud Hertling vandt i sin hjem-
kommune, Egedesminde, og på
Østkysten. Nikolaj Rosing, som
ved sidste valg vandt i adskillige
kommuner, måtte nøjes med an-
den-pladsen i flere kommuner.
OdaK Olsen var nummer to i
Angmagssalik og Holsteinsborg
kommuner. I alle de andre kom-
muner vandt Lars Emil Johan-
sen.
Valget overraskede, hvad stem-
meprocenten angik. På grund af
den korte frist, havde man for-
udset en betydelig nedgang i
stemmeprocenten i forhold til det
sidste valg. Men valget i år viste
fremgang i stemmeprocent i en
række kommuner, f. eks. Jakobs-
havn, Godhavn, Julianehåb, Suk-
kertoppen og UmanaK. Stemme-
procenten blev efter den forelø-
bige opgørelse på 67,9 mod 70,9
sidste år.
Vejret på valgdagen var fint
og koldt de fleste steder. Valg-
handlingen gik stille og roligt
ved alle afstemningssteder. Kun
i Frederikhåb meddeltes der om
en plakatkrig, som udartede sig
til urimeligheder som brænding
af plakater samt spytklatter og
smædeord på plakaterne. Julut.
nakusangnarpoK pissug-
ssauvfeKalernarpordlo
Lars Emil Johansen: nuånåruti-
gåra påsinarsivdluinarmat nunav-
tine politike inusungnerussugut
ingerdlåniagarput — landsrådime
folketingimilo pissoK — taperser-
ssorneKariartuinarmat. neriutigå-
ralo taimailiartornera kom-
munalbestyrelsinut landsrådimut-
dlo landsrådimutdlo aprilime Ki-
nersinigssame malungnarsivdluå-
sassoK.
1971-ime landsrådimut Kinersi-
nerme uvagut politikikut inger-
dlåniagarput taimanikut Jonathan
Motzfeldtimit, K’aKortoK, Moses
Olsenimit, Sisimiut åmalo uvav-
nit, Nuk, ingerdlatineKartoK Ki-
nersissartunit 1600 migssånit tai-
gorneKarpoK. ukioK tamåna folke-
tingimut KinersineKarmat uvagut
politikerput 2500 migssånit tai-
gorneKarpoK. 1973-ime decembe-
rip sisamåne KinersineKarmat
8000-it migssånit taigorneKarsi-
mavugut igpagssardlo Kinersiner-
me politike tåuna 9300 sivnerdlu-
git taigorneKarpoK. taimåitumik
politikivta taimatut sujuariartor-
dluarnera namagisimårtorujug-
ssuvara.
tapersersorneKariartomerput i-
lorraup tungånut pilersineKariar-
tusagpat Kinigkat Kinersissutdlo
akornermingne årKigssutdluagau-
nerussumik suleKatigilertariaKå-
séput. taimåitumik pingårtitdlui-
narpara erssendgsåsavdlugo pi-
ssariaKardluinarmat politikikut
nunavtine ingerdlatsineK årKig-
ssuneKarnerussariaKalersoK. — ta-
måna kingusingnerussukut. nag-
gatågut politikimut ingerdlåniag-
kavtinut tapersersuiismassut — å-
ma måna Kinersinerme — umåmit
pissumik Kutsavigåka. — tamåna
nakusangnarpoK pissugssauvfeKa-
iernardlunilo.
Lars Emil Johansen
Nikolaj Rosing