Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 19.06.1975, Qupperneq 20

Atuagagdliutit - 19.06.1975, Qupperneq 20
atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atu Grønland som rå- stofleverandør I dag, den 4. maj 1975, på 30-års- dagen for befrielsen fra den tyske besættelse, kan man ikke lade være at tænke på, at det nu i de kommende ur bliver Grønland, der bliver besat. De danske avi- ser taler ganske åbenlyst om en vældig invasion af fremmedar- bejdere til hele Vestgrønland i forbindelse med den gigantiske olieindustri, man agter at opbyg- ge i Vestgrønland. Der har været nævnt helt op til 10.000 frem- medarbejdere i Grønland, og i en enkelt by som Holsteinsborg: 900 oliearbejdere alene til denne by, altså procentvis langt flere, end vi hernede havde af tyskere under besættelsen. Døden Et lig obducerer. Døden har høstet. Diagnosen: Mord, rovmord, snigmord og selv- mord. En kiste lukkes. Døden har høstet. Døde for landet. Døde for trusten. Faldt for reklamen: „Gå over til Hof“! Faldt for reklamen: „Det er Tuborg der dur“! Huden violet. Hjertet sprængt. Blod har sivet, er størknet på kind. Ligklæder plettet med gult substans. Ingen kan rammes. Ingen kan straffes. Tusinder falder for snig- morderhånd! Trusten griner: „Lad døden kun høste, nye ofre bindes med lastens bånd"! Intet at frygte. Myrd i flæng! Landet høster rov! Hænder vaskes! Judas lever! Blodpenge klinger! En kiste lukkes! Th. Jørgensen, Holsteinsborg. Under hele danskertiden har danskerne tildelt Grønland rollen som råstofleverandør. Nu er det jo en kendt sag, at den mindste fortjeneste ligger i at fremskaffe selve råsoffet. Forædlingen kræ- ver mere sagkundskab, mere ud- dannelse, — også til at sælge det forædlede produkt på markedet. Denne fortjeneste ved forædlin- gen har danskerne klogt forstået at beholde for deres egen mund. Det begyndte med perioden 1750-1850, hvor man endnu ikke havde fundet olie, og derfor brugte tran til belysning overalt i Europa. Den fik man fra Grøn- land: dejlig grønlandsk spæk, som blev ført til Danmark, forædlet her i Danmark, og solgt videre med god fortjeneste. Siden kom kryolitten. Også her udvandt danskerne råstoffet, mal- men, uden at grønlænderne fik Manitsup kommuniane aulisartut peKatigit fællesudvalgiata ataut- simmermine isumaKatigissutigå piumassariniardlugo imåitoK: uk. 1974-ime kapisiligtagssaraluanut ånaissanut taorsissutigssat lands- rådip ministereKarfiuvdlo akueri- simassait, aningaussat avguarne- Karnigssåt pivdlugo påsissarigat- dlagkavut tungavigalugit sineri- csap isorpasigsuinituinarnut tu- ngatineKåsagpata tamåna ericu- ngitsutut issigiumagigput. kigsau- tigigigputdle sinerissap xiterpa- sigsuane aulisartut kapisilingnik inuniuteKarnerpåt 1974-imilo nautscrssutigingisaraluamingnik ukiune sujugdlerne pissarissarla- garaluamingnik piaivfiginexarsi- massutut misigissuseKartut, tåu- ko aningaussat ilåinik pissagssa- icartineKåsassut. taima piumassaKarnivtinut pi- ssutigårput, sordlo Avangnåne sujornatigut kapisilingniartarsi- lov til at være med. Sendte mal- men til Danmark, hvor danskerne forædlede den, og solgte den vi- dere med eventyrlig god ind- tægt. En række danskere blev millionærer på Grønlands kryolit. Her havde det været rimeligt at beskæftige grønlænderne på de danske kryolitværker, oplære dem i forædlingens kunst, o. s. v. Det gjorde man ikke. Så kom Mamorilik. I mellem- tiden havde grønlænderne bevist, — nemlig i K’utdligssat, — at de var dygtige minearbejdere. Det havde ministeriet måske overset, ialfald gav man Greenex lov til at opbygge og drive den kæmpe- store mine hovedsagelig ved hjælp af fremmede. Her kunne man have genansat de 200 fra K’utdligssat, opskolet og uddan- net dem videre, taget andre grøn- lændere med, og omdannet hele mångitsut åneissaKarsimånging- mata ukiup an.gnerssåne piniar- nermik inussutigssarsiortut åmi- nik tapisissartut, Smålo piniutit rkilersugkat sinerissap idterpasig- suane kapisilingniångitsornerup matussutigssaKariisimångingma- git. sordlo åssersutigalugo, Avang- nåne aagssutit 1—2 piniutigssar- siarincKarsimagpata, sinerissap Kiterpasigsuan'tup aagssutit 15-20 akilersugagssarsiaralugit pisiarisi- magpagit, tåssuna takunea ajor- narur.gnaerpoa kikut a.junårute- aarnerpåjusimassut. taimåitumik ilungersortumik ainu vigir. iarpavse, landsrådip minist ereaarfiuvdlo, aningaussat pilersitaringmatigik nunap tamar- me aulisartuinut ånaissaaarsima- ssunut matussissuligssatut tugti- rieaartariaKartut. Manitsup kommuniane aulisartut peaatigit. sivn.: Isak Lyberth. aulisartut taor- sivfigerKussut uvdlume Atuagagdliutit o. 2 60 3 nJ □ n □ □ □ pissart. + nagsiunera, Nungme .............. kr. 167 □ pissart. + nagsiunera, Kai.-nun. sivnerane . kr. 207 □ pissart. + nagsiunera, Danm., tingmissart .. kr. 220 □ pissart. + nagsiunera, Danm., umiarss. .. . kr. 182 □ ukioK tamåt akilissarumavunga. □ ukiup agfå akilissarumavunga. a 3 «g ■X CtO 3 ni 83,50 103,50 110,00 91,00 atex fri- mærke atorfik ............... oostbox ................ postnummer, igdloxarfik Atuagagdliutit pissartagaKarfik postbox 39 3900 Nuk Mamorilik-bruddet til en stor dejlig skole og højskole for grøn- landske minearbejdere. Det var dette, ægypterne gjor- de ved Assuan, da de skulle til at bygge denne verdens største dæmning. Til denne kolossale byggeplads strømmede ægyptiske landarbejdere i tusindvis. Der blev bygget boliger, skoler, høj- skoler. Og da dæmningen, med tilhørende kraftværk, sluseanlæg, overrislingsanlæg, m. v. var fær- dig nogle år efter, forlod ægyp- terne byggepladsen som moderne, veluddannede bygningsarbejdere. Ministeriet for Grønland kunne have lært meget ved at studere dette eksempel fra Assuan, og gennemføre de ægyptiske prin- cipper i Grønland. Nu kører man videre ned ad samme skråplan. I mange år har man ladet G.G.U. undersøge mi- neralerne i Grønland, til gavn for de fremmede. I disse mange år har Ministeriet syslet med olie- koncessionerne, i håb om at kun- ne lokke den fremmede storkapi- tal til. Nu er det sket. Og så travlt har de haft med at til- rettelægge alt bedst og billigst muligt for de multinationale, at man helt har glemt at uddanne grønlændere til olieindustri. Det har der ikke været tid til. Igennem mange år har grøn- lænderne i fiskeindustrien bevist, at de også er dygtige industri- arbejdere. Hvorfor lader man da de multinationale føre råolien væk, — i stedet for at føre den i land i Grønland, og opbygge en petrokemisk industri i Grøn- land? Så ville der i mange år ikke være tale om nogen arbejds- løshed i Grønland. Der ville blive arbejde nok til alle. Og god for- tjeneste ved forædlingen af olien. Eller man kunne have uddan- net grønlænderne til arbejdet på boreskibene. Så havde man slup- pet for besættelsen. Eigil Poulsen, civilingeniør, 4. maj 1975. pilerissut 60 AG-p tusagai maligdlugit nunav- tine takornanaititsinerme pissor- tagssatut atorfiningniat 60 migss. r.alunaersimåput, tåssa atorfig- ssap inugtagssarsiorneKalernera- nit Kåumat Kångiungmat. ilimagineKarpoK landsrådip forretningsudvalgia xanigtukut gi ønlandsrådime atautsimilerune Københavnime, aulajangiumårtoK atorfiup inugtagssånik. Ord er ikke nok - nu skal der handles Jeg har mange gange spekuleret på, om politikere og ansvarlige myndigheder gør sig den ulejlig- hed, at læse de mange indlæg i AG om spiritus. Hvis de gør det, hvorfor har de ikke for længst taget et initiativ for at begrænse det om sig gribende spiritusmis- brug? Hvorfor kommer man ikke med forslag om en gradvis ind- førelse af restriktioner? Jeg er imod totalforbud. Man vinder ikke noget ved det. Folk er meget opfindsomme. Totalfor- bud vil betyde, at folk går over til brug af „stoffer" og andre util- talende og skadelige erstatnings- varer. Derfor går jeg ind for ind- førelse af gradvise restriktioner, der skal resultere i en meget stor nedsættelse af forbruget. Lad os derfor i fællesskab prøve på at finde ud af, hvad der kan gøres for at begrænse spiritus- forbruget. Vi kan ikke længere nøjes med indlæg i AG om spiri- tusmisbruget. Ord er ikke nok. Der skal handling til. Mange dyg- tige grønlændere forsumper på grund af umådeholden omgang med spiritus. Det kan vi ikke længere se igennem fingre med. Det er nu på tide, at skolen starter på en oplysningskampag- ne om spiritus. Man må skåne den opvoksende ungdom for spi- ritusmisbrug og for kriminalitet, der følger i spiritusmisbrugets kølvand. Man må også udbygge de eksi- sterende fritidsfaciliteter. Vi ved, at der bygges nye idrætshaller og sportsanlæg. Men vi må ikke glemme de ikke sportsinteressere- de, som også skal have noget at tage sig til i fritiden. Vi må gøre noget aktivt for at begrænse spiritusmisbruget. Grønlands fremtid vil se alt for mørk ud, hvis vi ikke gør noget nu. Vittus Heilmann, Sukkertoppen. □ Bestikkelse gør vismænd blinde. (5. mosebog 16, 19) Maskinarbejderit - elværkimut ingerdlatsinerme- åma aserfatdlagtailiuinerme suliaagssanut, Nungme elværkime, pigssarsiornexarpox imerajungitsunik maskinarbejderinik piuminarneruputdlo taimatut ingajagtu- nik suliaKarérsimassut. piumassut dieselmotorinik angisunik påsisimangnigtariaxarput piumavdlutigdlo pigårtussarnigssa- nut. GRØNLANDS TEKNISKE ORGANISATION Eltjenesten Postbox 604 . 3900 Godthåb Maskinarbejdere - elværk Til drifts- og vedligeholdelsesarbejder ved elværket i Godt- håb, søges ædruelige maskinarbejdere helst med erfaring fra tilsvarende stilling. Pågældende må være kendt med større dieselmotorer og indstillet på vagttjeneste. GRØNLANDS TEKNISKE ORGANISATION Eltjenesten Postbox 604 . 3900 Godthåb

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.