Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 19.06.1975, Side 22

Atuagagdliutit - 19.06.1975, Side 22
KORT NYT — tamalåt — KORT NYT — tamalåt — KORT NYT — tamalåt — KORT NYT — tamalåt — KORT NYT — tamalåt Det britiske ballet akademi i London har fået nye lokaler. De blev indviet af dronning Elisabeth, som her modtages af de små nejende elever. Londonime tuluit Kitigtartunut iliniarfigssuat nutånik initårsimavoK. atorKårtitauvoK arnaK kungimit Elisa- beth-imit, uvane atuartuarKanit ilagsingnigdlutik aKupisimårfigineKartoK. Kangerdlugssuarmut telefone Kangerdlugssua rmut telef onikut atåssusiniarneK erinigineKarsima- Kissorc nåmagsineKarpoK sapåtip akunerane kingugdlerme. taimai- livdlune Nanortalingmit Sisimiu- nut Kangerdlugssuarmutdlo ig- dloxarfit tamavmik akornåne te- lefonertoKarsinaulerpoK. Disko- bugtime igdloKarfit akunerming- ne telefonikut atåssuteKartut u- tarKisaugatdlartumik, sinerissame telefonimut atåssuserneKartug- ssåuput 1976-ip ingerdlanerane. telefonitigut KutdlersaKarfing- mit ilisimatitsissutigineKarpoK ig- dloKarfingmut avdlamut telefo- nerniaråine akisunerussoK igdlo- Karfiup najugkap iluane telefo- nernermit, tåssa telefone nangmi- neK „Kipigaluaråinilunit". erKåissutigssaK nutåK Jonathan Petersenimut nuna tamåkerdlugo Kalåtdlit-nu- nånut peKatigigfiup tuniusimavai 9.000 kr. Nungme erKåissutigssa- iiagssamut kalåtdlimut taigdlior- tumut Jonathan Petersenimut. tåssungåtaoK Kalåtdlit-nunåne katerssorneKarsimåput 8.000 kr., Nungmilo kommunalbestyrelse ikiuteKarumavdlune neriorssuisi- mavoK tåuko saniatigut. erKåissu- tigssaK ulérneKåsaoK Nup tunga- viligauneranit ukiut 250-ingortor- siornigssame 1978-ime. erKåissu- tigssaK kiatå tikitdlugo Kiperu- gaK suliarineKartugssauvoK Kipe- ruissartumit Hans Lyngemit. Hans Egedep OKalugfigtåvane Nungme .Jonathan Petersen er- KåissutigssiorneKarérsimavoK tug- siusiortunine tusåmassåussutige- Kingmago. Japanimiut Siora- palungme inuneK takusavåt japanimiut piviussunik filmilior- nerme åssilissartuat Tsuguo Sao- tome, aussap Kåumatai pingasut Sicrapalungme Thulep erKåne nunagssisimåsaoK. arfiniligssånik Kalåtdlit-nunåliarpoK filmilio- riartordlune. Siorapalungme inu- neK uvdluinarne KanoK ingerdla- ssartoK, nuånårutit ajornartorsiu- titdlo filmiliarissugssauvai Kåu- matine pingasune tåukunane. ki- ngornagut japanimiut milliunilig- pagssuit filmit alutorssautigiu- mårpait. åma danskit TV-t neKe- rorfigineKarunarpoK åtartornig- ssamut. sujornagut Tsuguo Saotome-p Kalåtdlit-nunånit filmiliarisima- ssainit taineKarsinauvoK filméraK Tunume KåKasiornermik imalik, Angmagssalingmit sermerssuaK Karssutdlugo IlulissiarneK åmalo misigisimassaisa takutitaunere thulemiunik ilaxardlune Kimugsi- mik 1200 km Siorapalungmit Ca- nadamut Grisefjordimut angala- nermine. erfalassoK Kinerdluardlugo „Nordisk Flagskrift" — avangnå- ne erfalassunut. peKatigigfingmut avise — (uvane isumagineKarpoK Europap avangnå) normumine su- jugdlerme 1975-ime sarKumersu- me sangmisimavå AG-p 1974-ime erfalassumut unangmisitsinera. agdlauserissaK naggasivoK: uvane oKauseKarfigineKåsångit- dlat kalåtdlit kigsautigissaKarne- rat nangminerssornerulernigssa- mik/nangminerssornermigdlo ti- gusinigssamik. kisiåne Kalåtdlit- nunåt erfalassoKalisagune tamåna pissariaitarpoK landsrådip dan- skitdlo pissortaisa isumaKatiging- nerisigut. kisiåne pingårnerpåmik sujugdliutdlugulo tåssaussaria- rrarpoK erfalassoK kalåtdlit amer- dlanerpåt piumassåt. erfalassugssaK perKigsårutdlugo KinerneKåsaoK „tuaviussåungisåi- nartumik". iliniartut 6 avalångitdlat skoledirektionip inåssutigisimavå Kalåtdlit-nunåta seminåriåne ili- niartitsissungorniat arfinigdlit u- kioK atauseK Danmarkimlnigssa- raluartik kinguartisinaugåt, inat- sisitigut piumassaugaluartoK. ili- simatusartunut tamanut atorpoK atuarnermik ilåne imatut sivisu- tigissumik Danmarkimltésassut taineKarsinaussumik „Danmark- ime ukinermik", inatsisitigut ta- måna piumassauvoK, skoledirek- tionimitdlo tåukununga pissaria- Kångitsutut issigineKarsimavoK. taimåitumik ilimanarpoK inuner- tik tamåkerdlugo tagpavunga ili- niariarnaviångitsut . . . olivineKarfik orssugiagsioKatigit Nup Rlanitsuv- dlo akornåne navssårsimåput aug- titagssarujugssuarmik olivinimik. misigssuinertigut påsineKarpoK augtitagssaK akugigsårdluartoK piaivfigiuminartumilo itdlune, ki- siane akia åpasigpatdlårdlune iluaKutigineKarnigsså akilersinau- nane. tamåne niobimik taigutilingmik augtitagssalik avdlanigdlo augti- tagssanik KaKutigortunik pilik sule misigssuivfigineKarpoK. u- kiut mardluk pingasutdlunit Kå- ngiugpata aulajangerneKarsinåu- saoK tåuko piarneKarsinaunigssåt akilersinåusanersoK. 130 tons uran Risø-mukåussaK oktoberimut 130 tons uran Kuå- nerssuarnit Risøp misiligaissar- fianut nagsiuneKåsaoK. uranilior- neK angnertoK sujugdliussugssaK Kalåtdlit-nunåta uranianik tu- nga vilik. aningaussat 1,8 miil. kr. taimailiornigssamut akuerssissu- tausimåput. sule ingminut akiler- sinåungikatdlé.saoK Kuånerssuar- ne piainigssaK 1980-ip Kångernig- ssåta tungånut. kalåtdlit peri- arKårtariaKarput — soruname piarérsimaKaugut teknikikut, programiliornigssati- gut avdlatigutdlo ikiunigssamut. kigsautigissatdle periarKårneritdlo Kalåtdlit-nunånit perKårtariaKar- put, taima agdlauserissame OKau- sertaKarpoK Danmarkip radioane sulissut avisiéne Kanigtukut ra- diorådsformand Jørgen Kleenerip Nungme tikerårnerata kingorna- gut. avisip ilångupå: — pingårtuvoK mianerssortariaKarneK taineKar- tartup tungåtigut uvguna, ilisima- nerorpalungniardlune angajug- dliuniarpalugdlunilo pissuseKar- nigssaK. kisiåne ikiukusungnerput amigautaunaviångilaK Kalåtdlit- nunånit kigsautigissanik tigussa- Karångavta. HF-mut iliniarnigssamut tungaviussugssaK atuartut tungavigssat nåmagput HF-imut kursuseKarnigssamut, imaKalo åma iliniartugssat nå- magsinauvdlutik Kalåtdlit-nunå- ne gymnasiame atuartitsinigssa- mut. tamåna nalunaerutigineKar- poK skoledirektionip atautsimlne- rane Kanigtukut, direktionivdlo skoledirektøre pisinautipå tama- tumane suliaK ingerdlaterKigsi- nautitdlugo. landsrådimut ilau- ssortap Jonathan Motzfeldtip 1974-ime ukiåkut atautsiminerme sujunersutigisimavå HF-imik imalunit kalåtdlit gymnasiånik pilersitsinigssaK. åmerivigssaK Narssame sulissartut peKatigigfiat folketingime ilaussortamut Lars Emil Johansenimut telegramerpoK ajoralugo nunavtinut ministerip aulajanginera åmerivigssap K’a- Kortume inigssineKarnigssånik. sulissartut peKatigigfiata åma Lars Emil Johansen Kinuvigå au- lajangineK tamåna atorungnaersf- niarKuvdlugo. sulissartut peKatigigfiat savau- tigdlitdlo Narssame pilersitsiniar- ssariput émerivigssamik. toKutsissorissaK Omaname arnaK 19-inik ukiulik politinit tigussarineKarpoK arna- me tOKuneranut pissussutut pa- sineKardlune. arnå ingmingne toKungassoK navssårineKarsimavoK, tusagkat maligdlugit paniata ajagsimavdlu- go ardlaleriardlunilo isingmigtar- simavdlugo. pania navsuerpoK arne ajagsimavdlugo isingmigsar- simånginerardlugule. nakorsap misigssuissup tOKU- ssok niaKuagut isingmingneKar- simaneranik påsissutigssaKångi- nerarpå isumaKardlunile bronchi- tiseKarnine imersimaninilo torKU- tigisimagai. toKussup Kimatarai påne ernilo DanmarkimitoK. Udspillet bør være grønlandsk — Vi stiller os naturligvis meget positive over for ethvert ønske om teknisk, programmæssig eller anden bistand. Ønskerne og ud- spillet bør dog komme fra Grøn- land, hedder det i en artikel i Danmarks Radios personaleblad efter radiorådsformand Jørgen Kleeners besøg fornylig i Godt- håb. Bladet tilføjer: — Det er vig- tigt, at man er forsigtig med at komme med al sin såkaldte bed- reviden og demonstrere en slags storebrodermentalitet. Men det skal ikke skorte på velvilje, når vi får ønsker fra Grønland. OLIVIN ! STORE FOREKOMSTER Kryolitselskabet har på stræknin- gen mellem Godthåb og Sukker- toppen lokaliseret og undersøgt en stor forekomst af mineralet olivin. Kvaliteten er god og be- liggenheden ret gunstig, men pri- sen på det'te mineral er for lav til, at en udnyttelse kan iværk- sættes. Et område, som indeholder me- tallet niob og nogle af de så- kaldte „sjældne jordarter", er fortsat genstand for undersøgel- ser. Om tre år kunne det afgøres, om udnyttelse ville være rentabel. 130 tons uran- malm til Risø Til oktober sendes 130 tons uran- malm fra Kvanefjeldet til Risøs forsøgsfabrik. Det er den første store uranproduktion med grøn- landsk uranmalm som grundlag. Der er bevilget 1.8 miil. kr. til projektet. Det vil næppe være rentabelt at bryde uranen i Kva- lefjeldet før efter 1980. Begyndende lærer- mangel i Grønland Skoledirektør John Jensen op- lyser, at det for første gang ser ud til, at skolevæsenet i Grøn- land ikke får det nødvendige an- tal lærere. John Jensen mener, at omkring 10 pct. af lærerem- bederne vil forblive ubesatte. Årsagen til det svigtende antal ansøgere er formentlig, at lærere i en situation, hvor der er ar- bejdsløshed i Danmark, ikke tør søge til Grønland. Hertil kom- mer, at artikler i „Folkeskolen" i foråret har omtalt, „at der er sket en stramning af lønvilkåre- ne ved ansættelse i Grønland". Skoledirektøren mener, at under- visningen i det kommende skoleår vil kunne dækkes på et nogen- lunde forsvarligt niveau. Situatio- nen vil først blive alvorlig, så- fremt lærermanglen vil fortsætte i de følgende skoleår. □ Laver man omelletter, må man slå æg i stykker. (P. L. von Pahlen) □ Bedre godt hængt end slet gift. (Shakespeare) 22

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.