Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 15.09.1977, Qupperneq 4

Atuagagdliutit - 15.09.1977, Qupperneq 4
Overenskomstforhandlingerne — Overenskomstforhandlingerne — Overenskomstforhandlingerne — Overenskomstforhandlingerne - Grundlønnen skilte parterne &&&&&&&&&&&&& G. A. S.-ip isumaKatigtngniartitaisa ilait isumaKatigtngniariartortut, NQngme landsrådip agdlagfeKarfiane ataut- simltarférKame pissumut. sujugdliuvoK sujuligtaissuat OdåK Olsen. En del af G. A. S.-forhandlingsgruppen på vej til overenskomstforhandlingerne, der fandt sted i landsråds- sekretariatets lille mødesal i Nuk. Forrest forbundsformand OdåK Olsen. Vi vil have 25 pct. — siger GAS-formand OdåK Olsen. Får vi ikke det, kan der blive tale om strejker. — Vi kan absolut ikke gå længere ned end til de 25 procent. Og vi vil ikke gå længere ned, siger GAS’ forbundsformand OdåK Ol- sen i en kommentar til overens- komstsammenbruddet. Han og GAS’ overenskomst- konsulent Jens Lyberth rejste i mandags til København for at meddele dette til Grønlandsmini- steren, statsministeren og finans- ministeren. — Hvis vi ikke kan få de 25 procent, så må vi foretage os no- get, sagde OdåK Olsen inden rej- sen Han oplyste, at strejker har været på tale i GAS’ forhand- lingsudvalg, men han ønskede ik- ke at komme nærmere ind på, hvilke områder der kan blive tale Han oplyste i øvrigt, at GAS også vil understrege, at omkost- ningsniveauet i Grønland er 20 procent højere end i Danmark, og at man ikke længere kan blive ved med at acceptere dette høje omkostningsniveau og de lave lønninger. Grønlandsministeriets cheffor- handler, kontorchef Torben Hede Petersen, siger, at ministeriets forhandlingsdelegation har strakt sig så langt, som den havde kom- petance til. — De tilbud, vi har givet, er ud- tryk for, hvad vi realistisk har ment, det er muligt at komme igennem med i Danmark, siger han Det, vi har tilbudt, betyder lønmæssigt forbedringer på 36— 37 millioner kr., tilføjer han. Torben Hede Petersen oplyser, at man fra ministeriets side har prøvet at tilgodese to områder: 1. De grupper, der har en uddan- nelse bag sig samt de grupper, der har supplerende uddannelse og kurser. 2. Hele lavtlønsgrup- pen. Hvornår overenskomstforhand- lingerne vil blive genoptaget, tør Torben Hede Petersen ikke sige noget om. — Vi skal nu til Dan- mark og give ministeren en rede- gørelse for forhandlingerne; men jeg tror, at begge parter er inter- esseret i at få en afklaring så hur- tigt som muligt, slutter han. Enighed om tillæggene Overenskomstforhandlingerne mellem Grønlands Arbejder Sam- menslutning og Ministeriet for Grønland brød sammen i sidste uge i Nuuk. Sammenbruddet skete efter at begge parter havde strakt sig så langt, som de overhovedet mente de kunne, i spørgsmålet om for- højelse af grundlønningerne. G.A.S. havde forladt sit op- rindelige krav på en gennemsnit- lig forhøjelse af grundlønningerne på 47 procent og gået ned på et krav på 25 procent. Grønlands- ministeriets forhandlingsdelega- tion havde på sin side forhøjet sine tilbud til en forhøjelse på 14 procent for de ikke faglærte, 13,2 procent for faglærte og 18 pro- cent for de øvrige grupper, det såkaldte funktionærområde (HK, fødselshjælpere o.s.v.). En ikke faglært arbejder får i dag inclusive dyrtid 15,30 kr. i timen. G.A.S. oprindelige krav på 47 procent pr. 1. september i år, hvor overenskomsten udløb, ville give en timeløn på 22,40 kr. Den 25 procents forhøjelse, som G.A.S. nu er gået ned på, vil give en timeløn på 18,50 kr. Men mini- steriets tilbud lyder kun på en forhøjelse til 16,50 kr. i timen pr. 1. september i år og en yderligere forøjelse til 17,10 kr. pr. 1. oktober næste år. En faglært arbejder får i dag 16 kr. i timen inclusice dyrtids- tillæg. Dertil kommer et svende- brevstillæg på 1,60 kr. i timen, cg det giver ialt en timeløn på 17,60 kr. Uenighed om sygelønnen En af de ting, GAS og grønlands- ministeriet ikke kunne blive enige om under overenskomstforhand- lingerne, der brød sammen i Nuuk i sidste uge, var løn under sygdom, altså sygedagpenge. GAS krævede, at karensdagene (de dage, der går, før man kan få udbetalt sygedagpenge), skal bortfalde, sådan at man kan få udbetalt sygedagpenge fra og med første sygedag. I dag kan man først få udbetalt sygedagpenge fra og med 7. sygedag. Ministeriet ville kun gå med til en nedsættelse af karensdage- ne, sådan at man kunne få ud- betalt sygedagpenge fra og med 3. sygedag. Men GAS stod fast på sit krav, som altså også skal op til forhandling igen, når over- enskomstforhandlingerne bliver genoptaget. Folketingsmedlem Steen Folke fra Venstresocialisterne har i fol- ketinget spurgt Grønlandsmini- ster Jørgen Peder Hansen, cm han finder det uanstændigt, at Grøn- landsministeriet ikke vil gå med til en lønstigning på mere end negle få procent flere end de 6 procent, augustferliget afstikker, når det grønlandske lønniveau er så lavt, at mindstelønnen er 15,30 kr I begrundelsen for spørgsmålet siger Steen Folke, at ministeriets tilbud til G.A.S. er en fornær- melse af den grønlandske arbej- der. Han fortsætter: Det erkendes af ministeriet, at G.A.S.’ oprindelige krav på 47 procent ville betyde en timeløn på ialt 23,50 kr., mens det redu- cerede krav på 25 procent vil betyde en timeløn på ialt 21,90 kr. Ministeriets tilbud lyder på en forhøjelse af timelønnen på 1,20 kr. pr. 1. september i år samt en forhøjelse af svendebrevstil- lægget med 0,90 kr. — altså ialt en timeløn på 19,70 kr. samt en yderligere stigning på 0,60 kr. 1. oktober næste år. For funktionærområdet vil G.A.S.-kravet på 25 procent be- tyde en stigning i månedslønnen på 800 kr., mens ministeriets til- bud på 18 procent (12 procent pr. 1. september i år cg de resterende 6 procent 1. oktober næste år) vil betyde en forhøjelse af måneds- lønnen på cirka 400 kr. Oprindeligt krævede G.A.S. samtlige forhøjelser af grundløn- nen pr. 1. september i år — den dato, hvor den to-årige overens- komst med ministeriet udløb. Ministeriet har under forhand- lingerne hele tiden opereret med, at de tilbud, man giver, skal gives over to år — en del pr. 1. sep- tember i år og resten pr. 1. okto- ber næste år. — Vi er nu indstillet på at få den 25 procents forhøjelse af grundlønnen i to omgange, siger Jens Lyberth, — Men så skal vi også have den største part i første emgang og resten 1. oktober næste år. At vi har ændret hold- ning her skyldes, at vi erkender, der er en vanskelig økonomisk situation for øjeblikket. Men det er jo os, der bærer hele læsset i dag, og det kan vi ikke blive ved med at gøre, understreger han. b. Behøver ikke mere bistand Det er i år første gang, Grøn- lands Arbejder Sammenslutning helt alene fører overenskomstfor- handlingerne med grønlandsmini- steriet. Til og med 1973 var det LO- folk fra Danmark, der som med- lemmer i GAS-forhandlingsdele- gationen førte forhandlingerne for GAS. Ved overenskomstforhandlingen i 1975 havde GAS ønsket i videst muligt omfang at føre forhand- lingerne selv. GAS havde den- gang kun en økonomisk rådgiver fra LO med i sin forhandlings- delegation. Og i år er der altså overhovedet ingen bistand fra LO — alt klares af GAS-folkene selv. leveomkostningerne i Grønland er væsentligt højere end i Dan- mark. Alligevel er den nuværende mindsteløn så lav som 15,30 kr., cg lønningsniveauet som helhed er langt under det danske, i hvert fald for de grønlandske arbejdere. Side om side med de grønlandske arbejdere er der danske, som af- lønnes efter LO-overenskomster. Det er på denne baggrund, G.A.S. har krævet en generel lønfor- bedring på 47 procent. Skal der sammenlignes til det danske au- gustforlig, er det mest relevante sammenligningsgrundlag minds- telønnen i Danmark på 29 kr. i timen, slutter Steen Folke. om. Dog sagde han, at det er klart, at man vil tage de ømmeste om- råder først. — Kan GAS klare en strejke? OdåK Olsen: — Ja, det kan vi. — også en længerevarende strejke? OdåK Olsen: — Det skal vi væ- re forberedt på, ellers vil det ikke være noget værd. — Hvordan vil I skaffe midler til en strejke? OdåK Olsen: — Det må hoved- bestyrelsen og lokalforeningerne i givet fald prøve at skaffe. Det vil muligvis blive nødvendigt med hjælp udefra, og mulighederne herfor vil vi nu formentlig prøve at undersøge under vores ophold i Danmark. Overenskomstkonsulent Jens Lyberth siger, at det især er nød- vendigheden af en forhøjelse af grundlønnen til de ikke faglærte, man vil slå på overfor statsmini- steren, Grønlandsministeren og finansministeren. — Over halvdelen af de fag- lærte får kun den nøgne grund- løn, og det kan de ikke klare sig for — heller ikke med den for- højelse, ministeriet har tilbudt, siger Jens Lyberth. Før overenskomstforhandlingerne mellem Grønlands Arbejder Sam- menslutning og Grønlandsmini- steriet brød sammen på spørgs- målet om grundlønsforhøjelser, havde parterne forhandlet spørgs- målet om forhøjelse af samtlige tillæg færdig. — Der var fuld enighed på alle områder vedrørende tillæggene, oplyser G.A.S.’ overenskomstkon- sulent Jens Lyberth. — Men der er ikke underskrevet noget endnu, for det er jo grundlønnen, man lever af, og før det spørgsmål er afklaret, bliver intet underskre- vet, siger han. Der var fuld enighed om en betragtelig forhøjelse af uddan- nelsestillæggene — de tillæg, der gives for ekstra uddannelser og kurser. — Det skyldes, at vi var enige om på denne måde at prøve at få folk til at interessere sig for at tage forskellige uddannelser og kurser, siger Jens Lyberth. Ud- dannelsestillæggene for faglærte blev forhøjet op til 40 procent, og for ikke faglærte skete der en for- højelse på cirka 20 procent i gen- nemsnit. Det tillæg, der steg mest, var fødselshjælpernes udstatione- ringstillæg i bygder. Det blev forhøjet med 100 procent i er- kendelse af, at det hidtidige til- læg har været for lille og betydet, at det har været svært at få fød- selshjælpere til bygderne. Grønlands Arbejder Sammenslut- ning og grønlandsministeriet er under overenskomstforhandlin- gerne blevet enige om at oprette en feriefond. Feriefondens midler skal være de feriepenge, som ikke bliver afhentet. Det drejer sig på års- basis om temmelig mange penge. Formålet med feriefonden er, at GAS-medlemmer skal kunne søge tilskud til udgifterne til deres ferierejse på kysten. Et udvalg skal så sidde og behandle ansøg- ningerne og uddele støtten. Man regner med, at feriefon- den vil begynde at virke om tre eller fire år. Loven siger, at ferie- penge skal stå til afhentning i fem år, og det betyder, at de før- ste midler til feriefonden sand- synligvis vil indgå i 1979. En fornærmelse Feriefond 4

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.