Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 15.09.1977, Síða 29

Atuagagdliutit - 15.09.1977, Síða 29
kalåtdlit inusugtut av- dlanit imernerungitdlat kalåtdlit inusugtut imigagssartor- tarnerat nunane avdlane inusug- tut imigagssartortarnerånit niki- ngavatdlangilaK. tamåna takuti- neKarpoK rr.isigssuinikut, Kalåt- dlit-nunåne K’åumarsainermik Kåtuvfiup ingerdlåsimassåne i- nusuglut 600 migss. igdlcKarfing- ne tatdlimanitut nunaaarfitdlo a- ngisut mardluk misigssuivfigalu- git. misigssuineK ingerdlåneKarsi- mavoK 1976-ip nålernerane inu- suglutdlc 11-nit 18-inut ukiugdlit misigssuivfigineKarsimåput. iner- nera månåkut atuagårångcrdlune sarKumerpoK. nauk Kalåtdlit-nunåne inusug- tut imigagssartortarnerat avdlanit avdlauneruvatdlångikaluartoK, taimåitoK misigssuinerup takuti- pai nikingåssutimininguit Dan- markimut sanigdliussinerme: — Kalåtdlit-nunåne nukagpiar- Kat niviarsiarKatdlo imigagssamik atuissarnerat nikingångingajavig- pcK, Danmarkime niviarsiarKat nukagpiarKanit amerdlanerujug- ssuit imigagssartortångitdlat. Ka- låtdlit-nunåne nauk angajorKåt imertångikaluartut, Kitornait i- mertarput., Danmarkimile imåi- pcK, angajorKåt ilerKue Kitornat ilerKuinut aulajangissussartoru- jugssuvdlutik. kisalo åma ma- lungnarpoK, Kalåtdlit-nunåne i- nusugtut Danmarkimingarnit pi- årnerulårtumik imertalersartut, taima CKarpoK GOF-ime konsu- lente Jens Erik Andersen, misig- ssuinermik ingerdlatsissusima- SSOK. CKarpoK, misigssuisimanermi- gut ilisimatutut suliniarssarisi- manane, misigssuiniarsimavdlu- nile, GOF-ip påsissutigssånik su- kut imigagssamik påsisitsiniaine- rup autdlartinigssånut. misigssuineK ingerdlåneKarsi- mavoK inusugtuarKat aperKutinik 36-nik akiuisitdlugit imersugag- ssamltunik, pingårtumik atuarfit ungdomsklubitdlo avirutigalugit a vguarneKarsimassunik. påsinarsivoK, inusugtuarKat 80 prccentisa migss. imiårartcrtartut imigagssartordlutigdlo, 30 procen- titdlo kisimik angnertumik atui- put. amerdlanerit autdlartitarsimå- put imertalerdlutik 14-inik ukic- Kalernermingne — ilaitdle sule Kulinik ukioKaleratik. inusugtut, imertånginerartut, ilamingnit su- jugdliuvdlutik OKåtårsimassugu- narput. 17-inik ukioKalerdlutik tamangajangmik oKåtårsimavåt imerneK. niviarsiarKat nukagpiarKatdlo imigagssartortarnerat nikingångi- ngajavigpoK. malungnalårpoK nu- kagpiarKat niviarsiarKanit sujug- dliulårdlutik OKåtårissarsimassut, kisiånile 15—16-inik ukicKalerå- ngamik åssigilersarput, 17-inigdIo ukioKalerneråne niviarsiarKat nu- kagpiarKanit amerdlanerulårtut i- migagssartortarput. inusugtuarKat imernerussarta- gåt tåssa imiårKat. ikigtuinait 5- malo angajugdlinangajåt imigag- ssanik kimigtunik pissarsimåput. inusugtuarKat amerdlanerssait ikingutimingne imigagssartortar- simåput. angerdlarsimavfit atau- siåkåt inusugtuarKat imigagssar- tcrfigissarsimavait — inusugtuar- Kat 14—15-inik ukiugdlit 10 pro- centisa migssinge angerdlarsi- mavfingme imertarsimåput. misigssuinerup påsitipå, pisi- niarfit inatsisit piumassarissåt maligtarsimagaif imiårKanik imi- gagssanigdlc 18 inordlugit ukiu- lngnut tunissaKåsanatik. nukag- piaiKat 7 procenté niviarsiarKat- dlc 2 procentinait OKarput pisi- niart'ingne pisisinaussarsimavdlu- tik. kisitsisit angnerulårput, sutor- niartarfingne pisitineKarsinau- ssarneK pineKarångat, nauk tåu- kua pisiniarfigtutdle pissugssauv- feKaraluartut 18 inordlugit ukiu- lingnut lunissisanatik. 14—15-inik ukiugdlit 5 procentisa migssinge sutorniartarfingne sutortineKar- tarsimåput, kisitsisitdle 16—17- inut ukiulingne 30 procentiuput. 14—15-inik ukiugdlit ilait OKar- put sutorniartarfingne åssigissåi- nilo sutortarsimavdlutik, tåukua- le 5 procent inorpåt. igdloKarfit misigssuivfiussut i- låt „igdloKarfigssuvoK11 ■— tåssa- nilo inusugtuarKat 16—17-inik u- kiugdlit 50 procenté, igdloKarfiup tåussuma sutorniartarfine sutor- tineKartarsimåput. misigssuinermut ilauvcK åma aperKut, inusugtuarKat avdlanik ikiarorn artunik sutcrtarsimaner- sut imigagssåungitsunik (sordlc hash, naimårniartagkatdlo av- dlat). 12—13-inut ukiugdlit 5 pro- centé, 14—15-inik ukiugdlit 10 procenté 16—17-inigdlc ukiugdlit 15 procenté avdlatut ikiarorniar- tarsimåput. Jens Erik Andersen misigssui- nerminut atatitdlugo agdlagpoK sordlur.a inusugtut imigagssar- lortartut amerdlanerussut avdla- nik ikiarorniuteKartartut, imigag- ssartugagssatik ardlånik perKute- Kartumik migdligångata. tungavi- gå ilåtigut tamåkua ikiarornarsi- naussut, pigssarsiariuminarne- rungmata (amerdlasorpagssuarti- gut pisiniarfingne akikitsumik pi- siagssaussarput), imalunit inusug- tuarKat isumaKarsimåput, tamå- kua tCKunartut angajorKåming- nut tcrKorternerusinaugitik. misigssuinermit påsitineKångi- laK, toKunartut sut inusugtuarKat atortarsimaneråt. Jens Erik Andersen oKarpoK, nautsorssuti- gissariaKarunartoK, Kalåtdlit-nu- nåne haship nalinginaulernera, pingårtumik igdloKarfingne angi- nerne. isumaKarpugutdle nangi- poK, inusugtuarKat anginerussut pujoi tarniarnerussartut — amer- dlanertigut imaKa 18 sivnerdlu- git ukiugdlit. inusugtuarKat amerdlangåtsiar- tut imingernavérsåKatigingne i- malunit inusugtut peKatigigfine sutcrnavérsåKatigingnut agtuma- ssune ilaussortaussarput. misig- ssuinertigut påsineKarpoK, inu- sugtuarKat 12-init 15-inut ukiug- dlit 35 procenté taimåitune peKa- tigigfingne ilausscrlaussut., 16-17- Jens Erik Andersen, GOF, misig- ssuissusimassoK inQsugtut imer- tarnerånik. Jens Erik Andersen, GOF, der har foretaget undersøgelsen om de unge og spiritus. inutdlo ukiulingne 15 procent migssiliordlugo. tåssa malungnar- Pck, imingernavérsåKatigit ilau- ssortatik inusugtut uningatikumi- nåitikåt. igdloKarfit misigssuivfi- gineKartut ilåne inusugtut 70 pro- centé nalur.aerput, imingernavér- såKatigigfingnut ilaussortauvdlu- tik, imertartunut. angajorKåt pinginavérsårnerå- nut tungatitdlugo påsinarsivoK, igdloKarfingne anginerne pina- vérsårtut ikingnerussut. misig- ssuineK maligdlugo Kalåtdlit-nu- nåne angerdlarsimavfit tamar- miussut 50 procentine angajorKåt igdlugigdlutik igdluatungålunit i- mernavérsårtussartcK. angerdlar- simavfit 25 procenté sivnerdlugit angajorKåt tamarmik imemavér- sårtuput. påsinarsisimavoK, tai- neKarsinaussumik ■ åssigingissute- Kångitsut, inusugtuarKat anger- dlarsimavfisa imertartunere i- mertartunginerilunit, inusugtuar- Kat imigagssartortarnerånut. b. Grønlands ungdom drikker ikke mere end andre unge Den grønlandske ungdoms spiri- tusforbrug svarer nogenlunde til forbruget hos unge i andre lande. Det viser en undersøgelse, som Grønlands Oplysnings Forbund har foretaget blandt cirka 600 unge i fem byer og to større byg- der. Undersøgelsen blev foretaget i slutningen af 1976 og omfattede unge i alderen fra 11 til 18 år. Resultatet foreligger nu i form af en lille bog. Selvom spiritusforbruget blandt de unge i Grønland ikke er væ- sentligt anderledes end alle an- dre steder, viste undersøgelsen dog nogle få forskelle f.eks. sam- menlignet med Danmark: — I Grønland er der næsten ingen forskel på drenges og pi- gers spiritusforbrug, mens der i Danmark er mange flere piger end drenge, der ikke drikker. Selv om forældrene i Grønland er afholdende, drikker børnene alligevel, hvorimod det i Dan- mark er sådan, at forældrenes vaner har stor indflydelse på bør- nene. Endelig er der en tendens til, at de unge i Grønland begyn- der at drikke en lille smule tid- ligere end i Danmark, oplyser GOF-konsulent Jens Erik Ander- sen, der har foretaget undersø- gelsen. Han siger, at den ikke er et forsøg på at lave et videnskabe- ligt stykke arbejde, men derimod et forsøg på at lave en under- søgelse, GOF kan bruge til at finde ud af, hvor der skal sættes ind med spiritusoplysning. Undersøgelsen er foretaget ved, at de unge besvarede 36 spørgs- mål på et spørgeskema, som for- trinsvis er uddelt gennem skoler og ungdomsklubber. Det viser sig, at godt 80 pro- cent af de unge drikker øl og spiritus, mens kun 30 procent af de unge har et stort forbrug. De fleste er startet med at drikke i 14 års alderen — nogen dog før de fyldte 10 år. De unge, som opgiver, at de ikke drikker, har tilsyneladende prøvet at drik- ke tidligere end de øvrige. Som 17-årige har praktisk talt alle prøvet at drikke. Der er næsten ingen forskel på drenges og pigers spiritusforbrug. Der er en svag tendens til, at drengene begynder at drikke lidt før pigerne, men ved 15-16 års alderen er der lidt flere piger end drenge, som drikker. Det, de unge drikker mest af, er øl. Det er kun få og for det meste kun de ældste, som drikker stærk spiritus. Langt størstedelen af de unge drikker hos kammerater. Der er enkelte hjem, hvor de unge drik- ker — cirka 10 procent af de 14— 15-årige drikker i hjemmet. Undersøgelsen . viser, at butik- kerne stort set opfylder loven om ikke at sælge øl og spiritus til unge under 18 år. 7 procent af drengene og kun 2 procent af pigerne opgiver, at de selv køber spiritus i butikkerne. Tallene er lidt højere, når det drejer sig om at få serveret på restauranter, som har samme forpligtelser som butikkerne med hensyn til unge under 18 år. Der er cirka 5 procent af de 14—15- årige, der har fået serveret på re- stauranter, mens tallet for de 16— 17-årige er 30 procent. Der er nogle 14—15-årige, som opgiver at de drikker på restauranter og lignende, men det er under 5 pro- cent. En af de undersøgte byer er en „storby" — og her er der ialt 50 procent af de unge på 16—17 år, som har fået serveret i denne bys restaurationer. Undersøgelsen omfatter også et spørgsmål om, hvorvidt de unge har prøvet andre berusende stof- fer end spiritus, (hash, forskellige lugtestoffer m.v.). Der er under 5 procent af de 12—13-årige, 10 procent af de 14—15-årige og 15 procent af de 16—17-årige, som har prøvet alternative rusgifte. Jens Erik Andersen skriver i undersøgelsen, at noget kunne tyde på, at de unge, som drikker spiritus, i flere tilfælde benytter andre rusgifte, hvis deres spiri- tusforbrug bremses på en eller anden måde. Baggrunden er en- ten at disse rusgifte er lettere at få fat på (de kan i mange tilfælde købes i butikker for en meget bil- lig pris), eller at de unge mener, at de lettere kan skjule disse giftstoffer for deres forældre. Det fremgår ikke af undersø- gelsen, hvilke giftstoffer de unge bruger. Jens Erik Andersen oply- ser, at man nok må regne med, at hash er ved at vinde indpas i Grønland, først og fremmest i de store byer. Det er dog vores ind- tryk, fortsætter han, at det især ryges af de lidt ældre blandt ung- dommen — i de fleste tilfælde formentlig af unge over 18 år. Ret mange unge er medlem af en afholdsforening eller en ung- domsforening tilknyttet en af- holdsforening. Af undersøgelsen fremgår det, at cirka 35 procent af de unge fra 12 til 15 år er med- lemmer af sådanne foreninger, mens tallet for de 16—17-årige kun er cirka 15 procent. Der er altså en tendens til, at afholds- foreningerne ikke kan holde på de unge. For en af de undersøgte byer var der i øvrigt 70 procent af de unge, som oplyste, at de er medlemmer af en afholdsfore- ning, der drikker. Med hensyn til forældrenes af- holdenhed viste det sig, at der er færrest afholdende i de store by- er. Ifølge undersøgelsen er i me- re end 50 procent af alle hjem i Grønland enten begge forældre eller den ene af forældrene af- holdende. I mere end 25 procent af alle hjem er begge forældrene afholdende. Det viste sig, at der ikke er nogen nævneværdig for- skel på de unges spiritusforbrug, uanset om de kommer fra hjem, hvor forældrene er afholdende eller ikke. To omkom ved brand I Agto omkom fornylig to men- nesker, da et beboelseshus ned- brændte. De to omkomne er den 36-årige fisker Adolf Karlsen — kaldet Ado — og den 35-årige brand- assistent Benjamin Joelsen. Branden opstod om natten, og årsagen er endnu ikke klarlagt. Men meget tyder på, at branden skyldes cigaretrygning i husets stueetage, oplyses det. 29

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.