Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 30.11.1978, Síða 16

Atuagagdliutit - 30.11.1978, Síða 16
Sovjetunionen nunavtmik suleKatigingnigkusugtOK aulisarneK pivdlugo kisiåne rusit uivssumissutaussumik iliuserissåta tama- tuma piviussungortineKarnigsså ilimanavingilaK. Kalåtdlit-nunåta emåne 1979 pivdlu- go aulisagkanik kigdlilersuinigssat pivdlugit Bruxellesime EF-imik isu- maKatigingningniarnerit kalåtdlit danskitdlo politikerisa autdlarnerait- dlo uvdloK tåuna Sovjetunionime au- lisarnermut ministere Alexander Isj- kov uivssumissutaussumik sujuner- sCiteKarpoK aulisarnermik suliagssa- Karfingme Sovjetimiut kalåtdlitdlo suleKatigérKigsårnigssåt pivdlugo. Sovjetimiut sujunersutåne Dan- markime kommunistit avisiåne Land og Folk-ime samumermiuneKartume sujunertarineKarpoK, kalåtdlit Sovje- timiutdlo pigingneKatigigfiat pilersi- nenåsassoK, aulisagkanik sulivfig- ssuaKarnerup iluane atautsimordlune pilerssårusianik iluarsartussissug- ssaK. — kalåtdlit aulisariutinik piuku- nartunik nåmagtunik amerdlåssusi- lingnik peKångitdlat. tamåko uvagut pigåvut, kisiåne sulissugssat amigau- tigalugit, Alexander Isjkov ilåtigut taima onarpoK. sujunersåtigå Sovjetimiut angat- dlatåinit pissat Kalåtdlit-nunanut nu- niguneKartåsassut suliarineKartåsav- dlutigdlo Kalåtdlit-nunåne fabrikinit nerpiliorfingnit nivdlertussaliorfing- nitdlo pigingnenatigit tainenarérsut sanatitagssåinit. sujunersut åma ila- KartineKarpoK kalåtdlit aulisartut ili- niartitaunigssåmut periarfigssineKar- nigssånik aulisarnermut fagskolene Leningradime , Murmanskime åma Kaliningradime. kisalo Isjkov onarpoK, sujunersut erssemigsautitalersugaa Sovjetimér- sok tuniuneKarumårtOK maj— junime 1979 Isjkovip Danmarkimukarnig- ssånut Kalåtdlit-nunånukarnigsså- nutdlo pilerssårutiginenartumut ata- titdlugo. oktoberimile tikerårtugssau- simagaluarpoK, kisiåne Isjkov nåpar- simalersimavoK. isumagssarsiaa Kalåtdlit-nunanut ministerimut sujornatigut taitsiarne- KarérsimassoK Sovjetime aulisarnermut ministerip tikerårnigsså akissivdlune tikerårne- russugssauvoK Kalåtdlit-nunånut ministerip åmalo landsrådip sujulig- taissuata Lars Chemnitzip upernag- ssbk Sovjetimut tikerårnerånut, tå- ssane Isjkov KaerKussissusimang- mat. Jørgen Peder Hansen onarpoK, periarfigssame tåssanile Sovjetip Ka- låtdlit-nunåtalo akornåne suleKati- gingnigssaK pivdlugo isumagssarsia- mik Isjkov taitsiagaKarérsimassoK. — sujunersut erssemigsautitaler- sugan takornårtinago OKauseKarfigi- niångilara, Kalåtdlit-nunanut mini- stere taima onarpoK. isumanarpunga GRØNLANDSPOSTEN isumagssarsiaK atavdluinartOK silar- ssup imartaine aulisarnigssamut Sov- jetip soKutigingningneranut, tåssame 200 sømilinik kigdleKarfit måna ang- nertumik pingårutenalersimangmata, isumanarpungale emarsaut tåuna pivfigsséngorpat pemigsårtumik o- KaluserissariaKåsassoK. kalåtdlit tungånit nangassuteKarnea landsrådip sujuligtaissua Lars Chem- nitz Kalåtdlit-nunåta radiuanut OKau- seKarnermine nangånartoKartitsivoK. — Kalåtdlit-nunåta imartaine angner- torujugssuarmik aulisarnigssaa suju- nertarineaarpoK, imaKalo aulisagauti- vut nåmangnaviångitdlat, taimåitu- migdlo aulisarnigssarssup autdlarner- nigsså soKutigissarisinaugunarnati- g°- landsrådip sujuligtaissuata tug- dlia, Jonathan Motzfeldt, sujunersu- mut nangåssuteaardlune åma oaau- senarpoK. EF aanOK oaarpa? kisiåne sujunersutip piviussungorti- neaarnigssånut akornutit ilungersor- narnerpåt ilagåt Danmarkip åmalo Kalåtdlit-nunåta Ef-imut ilaussortau- nerat. fuldmægtig Einar Lemcke Ka- låtdlit-nunånut ministereKarfingmår- sok onarpoK, kalåtdlit-danskit-sovje- tit isumaKatigingniarnerine taima itu- ne aulisagkat pissagssat kigdliligkat pivdlugit OKaluseringningnerit ilauti- neKåsagpata, tauva apemut tamåna EF avKUtigalugoo taimågdlåt isuma- KatigingniutausinauvoK, isumanar- tarianarpordlo aulisagkanik niorKu- tigdlit suliarineKartarnerånik aper- Kut sivitsungitsoK åma EF-ime su- liagssaulerumårtoK. NATO akulerunaviångitsoK hjemmestyreKarnigssamik inatsimit påsinarpoK, nunavut avdlanut politi- keKarnermut tungåssuteKartut tå- ssaussut suliagssat danskit nålagauv- fiata isumagissagssai. taimåitumik Kalåtdlit-nunåta landstingia kisimit- dlune isumaKatigingningniarnernik i- ngerdlataKarsinåusångilaK isumaKa- tigissuteKarfigalugo. isumaliutigssat avdlat tåssåuput såkutOKarnermut tungassut. ilimagineKarsinaugunå- ngikaluarpoK Kalåtdlit-nunåta imar- taine Sovjetimiut aulisariutaisa akor- nuteKångitsumik sumutdlunit pisi- nautitaunerat USA-p Kanon iliåseKå- ngivigdlune issigingnåginåsagå, tai- måitOK NATO-p akulerunigsså ilima- nångilan. suliagssat NATO-mut tungassut pivdlugit igdlersornigssamut ministe- reKarfiup agdlagfiane sujulerssui- ssup, agdlagfingme pissortap, Jørgen Wahl-ip ugpernarsarpå, Kalåtdlit-nu- nåt åma Kalåtdlit-nunåta imartaine Konstruktør Til UmanaK kommunes tekniske forvaltning søges ansat en konstruktør pr. 1. januar 1979 eller efter aftale. Aflønning sker efter de gældende overenskomster. Bolig er til stede. Pågældende skal arbejde under kommuneingeniøren med behagelige arbejdsforhold. Ansøgninger med oplysninger om uddannelse og tidligere be- skæftigelse bedes sendt til Kommunalbestyrelsen i UmanaK box 15, 3961 UmanaK, senest 15. december 1978. NATO-mut atatitdlugit sorssungner- mut tungassutigut pingårutenartut. — taimatut suleKatigilernigssaa Danmarkip NATO pivdlugo politikia- nut nalemutisava? — taimaiginartitdlugo akornutig- ssanik takussagssaaångilanga. naut- sorssutigåra Sovjetimiut umiarssuau- taisa Kalåtdlit-nunåne igdlonarfit av- Kusårtarérait, ilisimassaralo malig- dlugo tamåna ajornartorsiutinik piler- sitsisimångilaK.« — aulisarneK pivdlugo Sovjet sule- Katiginiardlugo isumaKatigingning- niartOKåsagaluarpat Danmarkip NA- TO aperemåsavå? — taimåisangatingilara. OKaloKati- gineKartugssaK pingårneK tåssauvoK EF, taima OKarpoK Jørgen Wahl. nålagkersuissut autdlartitaKarfiat ili- simatineKarsimångitsoK Sovjetimiut sujunersutåt åmalo dan- skit nålagkersuissuinut pissortatigor- tumik pivfigssaK tuniussivigssaK tu- niussivigssaK ersserKingnerussumik itisilerumavdlugit Sovjetunionip Kø- benhavnime autdlartitanarfia atåssu- teKarfigisimavarput. tåssane akiput: — Atuagagdliuti- tutdle ilisimassakitsigaugut. 1979- ime januarime sujanerfigemingniari- sigut, nutårsiagssaKåsajungnarsi- vok. .. -h. sujlinersQtip uivssumfssutaussup tunuleKutå, aulisarnermut ministere Isj- kov, U.S.S.R., maj-junime Kalåtdlit-nunånukartugssax. tikerårnermine ta- kuniagagssarai sinerfssame igdloxarfingne aulisagkanik sulivfigssuit. Manden bag det opsigtsvækkende forslag, fiskeriminister Isjkov, U.S.S.R., som besøger Grønland i maj-juni. Besøget vil specielt dreje sig om fi- skeindustrierne i kystbyerne. Sovjetunionen vil samarbejde med Grønland om — men det opsigtsvækkende sovjetiske udspil har næppe mange chancer for at blive virkeliggjort. Samme dag som grønlandske og danske politikere indledte for- handlinger med EF i Bruxelles om fiskerikvoterne for 1979 ved Grønland fremsatte den sovjeti- ske fiskeriminister Alexander Isj- kov et opsigtvækkende forslag om nært sovjetisk-grønlandsk samar- bejde på fiskeriområdet. Det sovjetiske forslag, som blev offentliggjort i det kommunisti- ske dagblad „Land og Folk“, går ud på, at der dannes et grøn- landsk-sovjetisk selskab, som til- rettelægger fælles projekter inden for fiskeriindustrien. — Grønlæn- derne råder ikke over tilstrække- ligt mange egnede fiskefartøjer. Dem har vi, men vi mangler til gengæld arbejdskraft, siger Alex- ander Isjkov bl.a. Han foreslår, at fangsterne fra sovjetiske fartøjer landes i Grøn- land og forarbejdes af grønland- ske filet- og fiskekonservesfabrik- ker, som det nævnte selskab skal opføre. Sovjetunionen vil med ga- ranti aftage hele produktionen. Forslaget indebærer også et tilbud til grønlandske fiskere om at blive uddannet ved fiskerifagskolerne i Leningrad, Murmansk og Kali- ningrad. Isjkov siger videre, at det de- taljerede forslag fra Sovjet bliver afleveret i forbindelse m'ed Isj- kovs planlagte besøg i Danmark cg Grønland i maj-juni 1979. Be- søget skulle allerede have fundet sted i oktober, men Isjkov blev syg. IDEEN LUFTET TIDLIGERE Den sovjetiske fiskeriministers besøg er en genvisit efter grøn- landsminister Jørgen Peder Han- sen og landsrådsformand Lars Chemnitz’ besøg i Sovjet i foråret, hvor Isjkov var vært. Jørgen Pe- der Hansen siger, at Isjkov alle- rede ved denne lejlighed luftede ideen om et samarbejde mellem Sovjet og Grønland. — Før vi får forslaget præsen- teret i detaljer, kan jeg ikke ud- tale mig om det, siger grønlands- ministeren. Jeg mener, at ideen hænger nøje sammen med Sovjets interesse for fiskeri på verdens- havene, hvor 200 sømilsgrænserne nu spiller betydelig rolle. Men jeg mener i og for sig, at det er en tanke, som til sin tid bør drøftes seriøst. SKEPSIS FRA GRØNLANDSK SIDE Landsrådsformand Lars Chemnitz var i en kommentar til Grøn- lands Radio skeptisk. — Der er lagt op til et storfiskeri i grøn- landske farvande, som vi måske ikke har ressourcer til, og om vi derfor næppe kan være interesse- ret i at sætte igang. Også landsrådets næstformand, Jonathan Motzfeldt, udtrykker skepsis over for forslaget. HVAD SIGER EF? En af de alvorligste hindringer for at realisere forslaget er imid- lertid Danmarks og Grønlands medlemskab af EF. Fuldmægtig Einar Lemcke, grønlandsministe- riet siger, at hvis der i sådanne grønlandsk-dansk-sovjetiske for- handlinger indgår drøfetelser om fiskekvoter, så kan spørgsmålet om forarbejdning af fiskeproduk- ter om ikke længe også vil blive et EF-anliggende. NATO VIL NÆPPE GRIBE IND Af hjemmestyreloven fremgår, at udenrigspolitiske relationer er et anliggende, som den danskse stat skal varetage. Derfor vil Grøn- lands Landsting ikke alene kunne føre forhandlinger og træffe af- taler med Sovjet. Et andet aspekt er det militærpolitiske. Selvom det næppe kan forventes, at USA passivt vil registrere, at den sovje- tiske fiskeriflåde får frit spil i de grønlandske farvande, eå er det ikke umiddelbart sandsynligt, at NATO ville gribe ind. Lederen af forsvarsministeriets kontor for NATO-anliggender, kontorchef Jørgen Wahl, beskæf- ter, at Grønland og de grønland- ske farvande har strategisk be- tydning i NATO-sammenhæng. '—■ Vil det være foreneligt med Danmarks NATO-politik at indgå i et sådant samarbejde? — Umiddelbart ser jeg ingen hindringer. Jeg går ud fra, at sov- jetiske skibe allerede i dag an- løber grønlandske byer, og det skaber mig bekendt ingen pro- blemer. — Skal Danmarks spørge NA- TO, før et evt. fiskerisamarbejde med sovjet aftales? — Det kan jeg ikke tænke mig. Det vil vel først og fremmest væ- re EF, man skal snakke med, si- ger Jørgen Wahl. AMBASSADEN VED INGENTING For at få nærmere uddybet det sovjetiske forslag og tidspunktet for dets officielle aflevering til den danske regering kontaktede vi Sovjetunionens ambassade i København. Hqr lød varet: — Vi ved lige så lidt som Grønlandsposten. Ring igen engang i januar 1979, så kan det være, at der er nyt... -h. 16

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.