Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 28.12.1978, Síða 4

Atuagagdliutit - 28.12.1978, Síða 4
Den løftede pegefinger interesserer mig ikke — jeg vil fortælle, ikke belære, siger Peter Brandt, nybagt forfatter til novellesamlingen „K’umarssug- suak“ i en samtale med AG. OKalugtuårxat katerssornigssait Peter Brandtip ukiune ardlalingne erxar- sautigisimavai — kisiåne sap. akunera atausTnax agdlagdlugit. (åss.: LIL). Novellesamlingen har Peter Brandt gået med i hovedet i mange år — men det tog kun een uge at nedskrive den. (Foto.: LIL). 71-årig missionær vil virke i Grønland — Jeg glæder mig til at arbejde et sted, hvor der trænges til det, siger den aldrende missionær. Det er usædvanligt at skulle lave et interview med en kollega — oven i køoet en, man har gået på jcumaiistnøjskoie med. Men der er en ameaning. Peter Brandt har gjort det, mange at os drømmer om og de lærreste får gjort. Han har sxrevet en bog — og ikke nok med det. Han har fået den udgi- vet. Den 24. november lå novelle- samlingen „K umarssugssuaK" på disken i alle KGH-forretninger i Grønland. Anmeldelsen af bogen må en grønlandsksproget tage sig al. Jeg har kun hørt begejstret omtale af den. Men lorlaiteren Peter Brandt, manden bag bogen, hvem er han? Det er svært ikxe at gøre be- gyndelsen personlig. For Peter var den første grønlænder, jeg kendte. Peter Brandt var ham, der inden skoletid tog sin daglige svømmeundervisning og deretter tog turen tværs gennem byen på racercykel — og selvfølgelig mød- te uforskammet frisk i forhold til os andre! Det var også ham, der somme tider slet ikke var der. En længsel efter Grønland havde fået ham til at tage maskinen nordpå. Det var også Peter Brandt, der kunne skrive og tale dansk lige så godt som vi andre, som kunne grine af de „grønlandseksperter", vi blev konfronteret med, som al- tid havde et svar på de sædvan- lige spørgsmål om, „hvem der i denne uge ligger nummer et på Sukkertoppen" — og som tilsyne- ladende ikke havde flere proble- mer at slås med end alle os an- dre. FORTIDEN At Peter Brandt nu har skrevet en bog, kommer sådan set ikke bag på de folk, der kender ham. Han har altid gjort, hvad han har haft lyst til, og taget konsekven- serne, som ikke altid har været lige rare. —Jeg har altid haft lyst til at skrive. Allerede dengang i 1958- 62, da jeg gik på realskolen i Nuuk. Men jeg har jo foretaget mig så mange andre ting siden da. Peter Brandt er født i Kangat- siak’ og har boet sin barndom i Ausiait. Efter realeksamen fra re- alskolen i Nuuk sejlede han et par måneder, og kom derefter på trafikskolen i Kastrup. Blev flyle- der, og arbejdede, da helikopter- ne gjorde deres indtog i Grøn- land, som afløser i de fleste byer med heliport. Det blev også til et par måneder i Norge som ski- sælger indimellem — og i 1970 blev han stationsleder i Jacobs- havn. — Og så ville du være journa- list? — Jeg har som sagt altid gerne ville skreve, så jeg søgte ind på Journalistskolen i Århus både for at lære at skrive, og fordi jeg reg- nede med, at jeg kunne lære en masse ved siden af. Jeg synes det er en god uddannelse med mulig- hed for at lære meget — hvis man altså selv vil. Det var meget po- sitivt for mig. Jeg søgte selv ind på skolen, fordi jeg ville optages på samme betingelser som alle andre ansøgere. Sammen med an- søgningen sendte jeg nogle af de artikler, jeg har skrevet i årenes løb. Jeg havde dengang skrevet sport i AG i tre år. Og så blev jeg antaget. Det var i 1972. SPORTSMAND Vi skylder de læsere, der ikke ved det, at fortælle, at Peter Brandt fire gange har været grønlandsmester i langrend, lige- som han har været dansk mester i samme fire gange, i perioden 1963-1971. Peter Brandt har også dyrket karate, judo og boksning. — Men under private former. Jeg har ikke bevis på det. Det giver en vis tryghed at vide, at man kan forsvare sig selv, hvis det skulle blive nødvendigt. Og da jeg kan li’ at snakke med alle folk, kommer jeg de steder, hvor folk kommer. Både Nyhavn og Vesterbro kan være barske ste- der. — Nu har du to uddannelser? — Ja, og jeg går selvfølgelig ind for, at man skal have en god uddannelse. Men jeg synes, at man somme tider her har for me- get respekt for selve den højere uddannelse og glemmer at se på mennesket bag. — Du har engang sagt, at det var dit største mål at komme hele Grønlands kyst rundt — er det lykkes for dig nu? — Jeg har været turen op til Thule en gang, og på Østkysten har jeg to gange været op til Sco- resbysund og Mestersvig. Jeg skulle også have været med den maskine, der dropper forsyninger til Sirius-patruljen — men det gik i fisk i sidste øjeblik. Det var neget med en hurtig udrykning og trafikbesvær. SØFOLK OG KVINDER -—■ Jeg har de sidste par år arbej- det som fisker på trawlere. Det fascinerer mig meget at være sammen træd fiskere — og jeg kan også lide selve arbejdet. De fleste søfolk har oplevet meget og er livskloge. Dem har jeg lært meget af, og de har også givet mig in- spiration. — Du siger, at fiskerne fasci- nerer dig. Hvad med kvinderne? — Jeg har vist aldrig lagt skjul på, at jeg er glad for kvinder. De betyder også meget for mig, men på en lidt anden måde. Og det be- tyder også meget for mig at gå lange ture i fjeldet, især tidligt om morgenen. Dér tænker man godt. Jeg har haft novellesamlin- gen i hovedet længe, og det tog mig da også kun een uge at skri- ve den. Jeg startede en fredag i begyndelsen af april måned og var færdig fredagen efter. Jeg har ikke ændret et eneste ord i manuskriptet. Selve trykningen og distribueringen har der ikke været problemer med. Alle har været meget positive. — Har du noget livsmotto? — Det har jeg egentlig aldrig tænkt på. Men jeg kan sige, at det eneste, jeg virkelig afskyr, er snobberi. Jeg har altid gjort, hvad jeg har haft lyst til, selv om det måske ikke altid har været be- hageligt hverken for mig eller andre. Det har jeg også lært no- get af. GRØNLÆNDER I DANMARK — Hvordan var det at være grønlænder i Danmark? — Jeg ved, at jeg er grønlænder, og jeg har vist været min iden- titet bevidst fra jeg var lille. Jeg har ikke haft de store problemer i Danmark, og jeg har lært man- ge mennesker at kende. Også af alle andre nationaliteter. Og her kommer vi igen tilbage til fisker- ne. Tolerance lærer man bedst blandt søfolk. Men hvis jeg følte, at jeg trængte til det, har jeg al- tid taget en tur til Grønland, for ligesom at finde balancen. 25 EMNER TIL BØGER — Selvfølgelig er der mange pro- blemer for grønlændere i Grøn- land, og jeg er i gang med en bog om de vilkår, de unge har under deres uddannelse i Danmark. Den handler også om de mange af mine venner og bekendte, der har begået selvmord. Jeg har 25 em- ner til bøger, jeg gerne vil skri- ve, så der er nok at tage fat på. Men det bliver nok ikke om poli- tik, for jeg synes vi læsere i Grønland er ved at drukne i po- litiske skriverier. Det tager no- get af folks læselyst. Men som i novellerne bliver min roman også i fortællestil. Jeg fortæller historien, og så må læ- serne selv tage stilling. Jeg har ingen færdigsyede forklaringer eller løsninger. Det der med den løftede pege- finger har aldrig interesseret mig. -mh fKJOLE- BLUSE*(DG'. I BUKSESTOFFER . Sæt x ved de ønskede stofprø- | I ver: CanvasD Trevira bomuld □ BomuldslærredD | Stof direkte fra væveri i mønstret 1 og ensfarvet udførelse. Priser fra i I kun kr. 18 til 28 pr, m + porto. ■ * Br.: 90-160 cm. Prøver sendes ■ I ved modtagelse af frankeret ku- I vert str. ca. 15x25 cm vedlagt 4 . I kr. i frimærker. NB: Færdigsyede I T-shirts i trevira bomuld i str. S-M-L kun kr. 28,50. Fl. farver. | ’ Jens Nørgård, Løvstien 12, ■ ^7441 Bording, tlf. 06-86 12 19 / En 71-årig missionær, Jørgen Jørgensen, Århus, slår sig i be- gyndelsen af det nye år ned i Grønland for at virke som mis- sionær med udgangspunkt i Sisi- miut (Holsteinsborg). Han er medstifter af Kristeligt Folkeparti i Danmark og fortæl- ler til partiets blad, at interessen for Grønland bygger på en 20 år lang korrespondance med lede- ren af pinsemissionens station i Sisimiut, Rune Asblom. — Fore- løbig er det tanken, at jeg skal være i Grønland et år. Men det Lars Møller er død Overkateket Lars Møller, Manit- sok, er død 67 år gammel. Som politiker og menneske har han haft stor betydning for sin by, ikke mindst i foreningslivet. Han var medlem af de første kommu- nalbestyrelser efter nyordningen i 1951. Fire år efter valgtes han ind i landsrådet og var sin bys repræsenant i rådet indtil 1963. Ved kongebesøget i 1952 modtog han den kgl. belønningsmedalje. Borgmester Alibak Jcsefsen ud- taler følgende mindeord over ham: Lars Møller var en meget agtet borger her i byen. Ved sit gode eksempel også på erhvervsområ- det har han betydet meget for andre. ManitsoK kommune arrangerer Lars Møllers begravelse. GRØNLANDSPOSTEN er faktisk min beslutning at blive deroppe. Jeg glæder mig til at få lov til at virke et sted, hvor der trænges til det, siger Jørgen Jør- gensen. Han tilføjer, at det er ret van- skeligt at arbejde blandt grøn- lændere. — Da missionen startede i begyndelsen af 50erne, var den ude for meget stærk modstand — en modstand, der grænsede til forfølgelse, siger missionæren. — Men i dag er forholdene dog an- derledes. Jørgen Jørgensen har også væ- ret bladudgiver. I 1969 startede han „Basunen", der senere æn- drede navn til „Midnatsbasunen". Bladet nåede op på 3000 abonnen- ter, men Jørgen Jørgensen måtte stoppe det i 1976 på grund af øko- nomiske vanskeligheder. -h. Nungme utorKauner- ssaK 90-inik ukioKalisaoK Maria Heilmann Nuk nunavtine KaKutigordluinartumik inuvigsiu- saoK decemberip 23-åne. 90-inik ukioKalisaoK taimalo nunavtine igdloKarfit angnerssåne utorxau- nerssaulisavdlune. Maria Heilmann viceprovstip tusåmaneKardluartup Mathias Storchip najagå. Diskobugtermiu- vok, ukiorpagssuitdle matuma su- jornagut Nungmut pivox naicite- rissumik uvinigdlunilo uvdlumi- kutdlo kinguårpagssuaKardlune. Maria Heilmann sule pendgpoK silagparigdluardlunilo. Kalåtdlit-nunåne sulisitsissut peKatigigfiata ilaussortane tamaisa niuvernermilo åtavigissa- ne tamaisa jutdlime pivdluarKungårpai ukior- tårsiordluarKuvdlugitdlo. peKatigititdlugo kl- kut tamaisa ukiume Kångiutilersume suleKa- tigtgdluarsimanivtmut Kutsavigåvut. Den grønlandske Arbejdsgiverforening ønsker alle medlemmer og forretningsforbindelser en rigtig glædelig jul samt et godt nytår. Samti- dig benytter vi lejligheden til at takke alle for godt samarbejde i det gamle 'år. 4

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.