Atuagagdliutit - 01.02.1979, Blaðsíða 8

Hjemmestyre var i
starten et uartigt ord
Jonathan Motzfeldtip 1971-ime Moses Olsen Lars Emil Johansenilo sule-
Katigilerpai — suleKatigingnerånilo tåssane nangminerssornerulernigssa-
mik isuma sangmineKardluardlune. åjukua tåukua pingasQvdlutik 1971-
ime åssingat.
Jonathan Motzfeldt indledte i 1971 et samarbejde med Moses Olsen og
Lars Emil Johansen — og i det samarbejde blev hjemmestyre-tankerne
flittigt dyrket. Her er de tre fotograferet i 1971.
- Grønland skal regeres fra Grøn-
land. Grønland skal styres af os
selv, og vi skal overtage funktio-
nerne heroppe. Det er grundtan-
ken bag den politiske overbevis-
ning, vi har indenfor Siumut, si-
ger landsrådets næstformand og
formand for Siumut-partiet Jo-
nathan Motzfeldt.
Det var på hans forslag i lands-
rådet efteråret 1972, de helt kon-
krete hjemmestyre-forberedelser
startede med vedtagelsen af at
nedsætte hjemmestyre-udvalget.
Allerede på forårssamlingen
1972 varslede Jonathan Motzfeldt,
at han havde tanker i den ret-
ning. Det skete under rådets EF-
debat, hvor han bl. a. sagde: ..
at debatten havde afsløret den
kendsgerning, at landsrådet ikke
havde et ord at skulle have sagt
med hensyn til landets fremtid,
og han mente ikke, landsrådet
fortsat kunne arbejde under så-
danne vilkår. Det måtte give an-
ledning til en nærmere overvejel-
se af landsrådets kompetence med
henblik på en styrkelse af lands-
rådets indflydelse."
Den 19. september 1972 - un-
der efterårssamlingen - fremsatte
Jonathan Motzfeldt og fik vedta-
get følgende forslag: „Forslag om
nedsættelse af en kommission til
Derfor
hjemmestyre 7
undersøgelse af på hvilken måde
en hjemmestyre-ordning i Grøn-
land kan indføres."
Som begrundelse sagde han bl.
a.: „Mit forslag er baseret på den
kendsgerning, at mange heroppe
og i Danmark ønsker en sådan
undersøgelse gennemført, ikke
mindst på baggrund af den sti-
gende interesse for landsdelens
egne muligheder og behov for en
selvbestemmelsesret, der i første
omgang skulle tjene befolknin-
gens og dermed landsdelens egen
udviklingsproces."
HJEMMESTYRE VAR ET
UARTIGT ORD
Tanken om hjemmestyre var ikke
ny for Jonathan Motzfeldt:
- Det er tanker, vi havde, al-
lerede mens vi gik på kostskolen
og på seminariet i Nuuk. Men vi
luftede dem kun i hjørnerne.
Hjemmestyre var jo et uartigt ord
dengang. Da vi kom til Danmark
på uddannelse omkring 1960, fik
vi mere frie forhold. Vi kom
blandt ligesindede og fik dermed
mulighed for at diskutere de pro-
blemer, der omgav os, på en me-
get mere åben måde end hidtil.
Der var kort sagt gode vækstbe-
tingelser for en positiv dialog om
hjemmestyre-tankerne.
Det var ikke blot i snævre
kredse, disse tanker blev diskute-
ret. F. eks. fremsatte jeg tanker-
ne i større forsamlinger som
Grønlænderforeningen, Unge
Grønlænderes Råd og Studenter-
rådet.
- Hvad gik forud for fremsæt-
telsen af forslaget i landsrådet i
1972?
J.M.: - Vi fortsatte med at dyr-
ke hjemmestyre-tankerne, da vi
kom ind i aktivt politisk arbejde.
Og de blev flittigt dyrket i det
samarbejde, Lars Emil Johansen
Moses Olsen og jeg indledte i 1971.
Vi tre havde drøftet muligheden
for at fremsætte forslaget, og det
er almindelig kendt, at jeg også
drøftede spørgsmålet med Knud
Hertling, som dengang var Grøn-
landsminister. Han havde på bag-
grund af de igangværende diskus-
sioner om hjemmestyre luftet tan-
ken om at nedsætte et udvalg un-
der ministeriet til at drøfte disse
tanker. Det skete i danske aviser
i foråret 1972. Jeg mødte ham
om sommeren i Uulissat og sagde
til ham, at jeg ikke mente, det
ville føre til noget som helst at
lade et ministerielt udvalg drøfte
disse ting. Jeg meddelte ham, at
jeg i stedet ville rejse forslag i
landsrådet om nedsættelse af en
hjemmestyre-kommission, sådan
at udspillet kom fra grønlandsk
politisk hold. Knud Hertling var
positiv overfor dette fra starten.
STØRRE KRAV TIL DEN
ENKELTE
- Hvorfor går du ind for hjemme-
styre?
J.M.: - Fordi det er det bedste
alternativ, vi har på nuværende
tidspunkt. Vi får her en ramme-
lov, som jeg mener, giver de grøn-
landske myndigheder bevægelses-
muligheder.
- Hvad venter du dig af hjem-
mestyret?
J.M.: - Meget! Jeg mener, at
hvis vi griber opgaven rigtigt an,
har vi muligheden for at få en
samfundsmodel, som passer helt
til vore ønsker og behov. Ifølge
den rammelov, der nu er givet,
mener jeg, det er på meget væ-
sentlige punkter, vi kommer til
at styre funktionerne heroppe.
- Hvad mener du, hjemmesty-
ret vil betyde for det grønlandske
samfund som helhed?
J.M.: - Jeg er af den overbevis-
ning, at det, der har præget det
grønlandske samfund hidtil er en
solidaritet fra Thule til Kap Far-
vel og til Østgrønland. Den soli-
daritet har været udsat for ry-
stelser, ikke mindst i forbindel-
se med diskussionerne omkring
kommunernes større kompetance
bl. a. med hensyn til beskatning.
Jeg mener, at vi gennem hjem-
mestyret atter kan give den so-
lidariske udvikling i Grønland en
chance. Det vil betyde, at vi bæ-
rer byrderne sammen og yder bi-
stand fra de områder, hvor det er
muligt, til de, der har hjælp og
bistand behov.
- Hvad mener du, hjemmesty-
FORBRUGSUNDER-
SØGELSEN 1978
På grund af forsinkelser ved
medtagelsen af materialet fra
forbrugsundersøgelsen i Grøn-
land 1978 er lodtrækningen om
de 40 præmier å 500 kr. blandt
de deltagende husstande ud-
sat, og resultatet af lodtræk-
ningen vil blive offentliggjort
her i bladet den 15. februar d.å.
Danmarks Statistik
ret vil betyde for den enkelte
grønlænder?
J.M.: - Der bliver nok ikke no-
gen stor ændring fra den ene dag
til den anden. Men hjemmestyret
vil betyde, at de grønlandske
myndigheder fremover vil stille
større krav til den enkelte grøn-
lænder på uddannelsesområdet,
på arbejdspladsen og på det øko-
nomiske område. Især vil der bli-
ve stillet større krav om, at man
skal dygtiggøre sig indenfor sit
fag. Kun på den måde kan sam-
fundets funktioner så vidt muligt
og så hurtigt som muligt overta-
ges af os selv.
- Hvad vil hjemmestyret betyde
for dig personligt?
J.M.: - Personligt er jeg i me-
get høj grad engageret i hjem-
mestyret og vil gøre alt, hvad der
er menneskeligt muligt for at
være med til at få hjemmestyret
op og stå.
ET GODT HJEMMESTYRE
- Er hjemmestyre et skridt på
vejen til selvstyre?
J.M.: - Det er svært at sige. Det
kan godt være, vi har lavet et så
godt hjemmestyre, at det kan fun-
gere i mange, mange år. Det kan
også være, det er så dårligt, at
nogen vil ændre det allerede in-
denfor de nærmeste år. På nuvæ-
rende tidspunkt mener jeg, det er
et godt hjemmestyre, vi har lavet.
Men hvor mange år, det vil bestå
- hvor mange år, befolkningen vil
føle sig tilfreds med det, kan jeg
ikke spå om.
- Hvordan tror du, det grøn-
landske samfund er om 10 år?
J.M.: - Holder de menneskelige,
økonomiske og kulturelle inten-
tioner, vi har haft ved udformnin-
gen af hjemmestyret, har samfun-
det om 10 år mulighed for at være
et moderne, demokratisk sam-
fund, som er værd at leve i, og
som alle parter vil være glade for
at være i. ,
- Hvordan vil du ønske det
grønlandske samfund om 10 år?
J.M.: - Jeg håber, det vil være
et glad og venligt demokratisk
samfund, hvor der er frihed til
at tænke og tale frit, hvor der er
respekt for mennesker med an-
dre meninger, og hvor meninger-
ne får lov at brydes på en sund
og demokratisk vis. Jeg håber og-
så, at de muligheder for udvik-
ling af vort samfunds økonomiske
grundlag sker i det tempo og i
den hensigt, som vi - i hvert fald
fra Siumuts side - forsøger ai
lægge op til. Og det er fornuftige
og målrettede investeringer til
fordel for den lokale befolkning
og til fordel for andelsforeninger.
bhc.
Licitation. UmånaK idrætshal
Begrænset udbud blandt et begrænset antal prækvalificerede entrepre-
nører
Firmaer på Grønland, som måtte være interesserede i at blive indbudt til deltagelse i licitation
om opførelse af Umanaq Idrætshal, anmodes herved om at fremsende anmodning om deltagelse
til:
Halkomiteen for UmånaK idrætshal
Postboks 15 . 3961 UmånaK
Sidste dag for modtagelse af anmodninger om deltagelse er fastsat til torsdag den 15.2. 1979.
Indbydelse til at afgive bud vil blive afsendt senest den 2.3.-1979 til de af firmaer, der anses for
kvalificerede.
Arbejdet består i opførelsen af en ny idrætshal i Umanaq på ca. 2100 kvadratmeter funderet på
et fjeld. Sidebygningens underetage består af betonvægge og -dæk og overetagen af en let kon-
struktion, medens hallens hovedkonstruktion udgøres af tværgående limtræsrammer og med
vægge af traditionelt bindingsværk. Tagkonstruktion af træ med brædder og pap.
Entreprisen omfatter samtlige arbejder exelusdve elastogulv og gymnastikinventar, der udføres
af udsendte specialistfirmaer.
Arbejdet skal udføres i følgende perioder:
juni 1979 - efterår 1979
juni 1980 - sommeren 1981
Hvis en entreprenørgruppe afgiver tilbud, skal et af gruppens medlemmer have fuld prokura
overfor bygherren. Hvert enkelt medlem af gruppen skal erklære sig solidarisk ansvarlig for gen-
nemførelsen af entreprisen.
Anmodning om deltagelse i licitationen skal være ledsaget af:
- Bevis for, at firmaet er hjemmehørende i Grønland.
- Navn og adresse på firmaets bankforbindelse.
- Oplysning om firmaets omsætning i de seneste tre regnskabsår.
- Liste over større arbejder, som firmaet har gennemført med oplysning om
- kontraktens beløb
- sted og tid for opførelsen
- bygherrens navn og adresse
- Liste over det vigtigste materiel, som firmaet d isponerer over.
- Navn og adresse på de vigtigste underentreprenører, som tænkes benyttet i påkommende til-
fælde.
- Curriculum vitæ for firmaets ledelse.
Sted, tidspunkt og dato for licitationens afholdelse utimo april 1979 samt oplysninger i øvrigt for
tildeling af kontrakt vil fremgå af udbudsmaterialet, der fremsendes sammen med indbydelsen
om at afgive bud.
Halkomiteen for UmånaK idrætshal
Postboks 15 . 3961 UmånaK
8