Atuagagdliutit - 11.10.1979, Síða 8

I Landstinget-Landstinge
Kredsdommersystemet
er helt utidssvarende
Landstinget nedsætter arbejdsgruppe, der
skal gøre kredsdommernes arbejdsvilkår
bedre.
Landstinget har besluttet at ned-
sætte en arbejdsgruppe, der skal
bane vejen for et mere effektivt
retsvæsen i Grønland. Det er spe-
cielt kredsdommernes stilling i
retssystemet, der skal tages op til
nyvurdering.
Det var et oplæg fra forman-
den, Jonathan Motzfeldt, der før-
te til drøftelsen i landstinget.
Begge politiske grupper var enige
om, at de grundlæggende princip-
per for kredsdommersystemet er
rigtige, men at kredsdommerne
skal støttes gennem f.eks. uddan-
nelse, bedre lønforhold, m.m.
Jonathan Motzfeldt sagde i sit
oplæg, at det fra begyndelsen var
meningen, at kredsdommerne
skulle være grønlændere, og at
kun danskere med lang tilknyt-
ning til de grønlandske lokalsam-
fund skulle kunne komme på tale
— om nødvendigt.
Naturligvis er det vigtigt, at
kredsdommerne har det fornødne
kendskab til loven, men derudo-
ver skal vedkommende kunne tale
med folk, helst på deres eget
sprog. — Folk skal have mod til
at tale med dommeren, sagde Jo-
nathan Motzfeldt. — Og han skal
have kendskab til befolkningens
mentalitet, så han kan forstå,
hvad der ligger bag ved de invol-
veredes ord og handlinger. En ju-
rist uden disse kvalifikationer
IKAST
HANDELSKOSTSKOLE
1 ! f.V'h ■ BØGlLDVej 12, 7430 IKAST
HANDELSKOSTSKOLE EPG-kontor og butik - tal med arbejdsformidlingen
POSTBOX150
VRÅ
kan næppe bestride arbejdet, sag-
de Jonathan Motzfeldt.
Heltidsarbejde
Formanden sagde også, at util-
fredsheden med kredsdommersy-
stemet først og fremmest drejer
sig om den langsommelige sags-
behandling. Men den skyldes nok
i lige så høj grad politiets kapaci-
tetsvanskeligheder som kreds-
dommernes.
Og netop hvad angår kapacite-
ten, så er det nødvendigt at for-
stå, at kredsdommerne begyndte
deres virke for mere end 25 år si-
den, da der var langt færre sager,
og hvor forholdene i øvrigt var så
meget anderledes end i dag.
— Nu er der for flere byers ved-
kommende tale om heltidsbeskæf-
tigelse for kredsdommeren, og an-
dre steder er arbejdet en virkelig
belastning for udøvelsen af kreds-
dommerens egentlige erhverv.
Derfor er det muligt, at man skul-
le gøre kredsdommererhvervet til
et heltidsarbejde. Samtidig er det
nødvendigt med en god sekretær-
bistand.
Lønningerne er heller ikke for
gode. Det mindste honorar er på
godt 3000 kr. om året, og det stør-
ste er 28.500 kr.
Disse praktiske problemer må
løses, sagde Jonathan Motzfeldt.
Lægdommerprincip-
pet er godt nok
Siumuts ordfører, Niels Nielsen,
sagde, at spørgsmålet nu bør bli-
ve genstand for en dybtgående
drøftelse. Det er Siumuts opfat-
telse, at den grundlæggende tan-
ke i lægdommersystemet er rig-
tig, men at forholdene nu er så
meget anderledes, end da man be-
gyndte på det i 1951.
— Når det trods alt er gået så
godt, sagde Niels Nielsen, — så er
det ikke systemets eller ordnin-
gens fortjeneste, men de enkelt-
personers, som har påtaget sig de
ansvarsfulde opgaver.
— Vi skal ikke bare drøfte nu-
ancer, men de store linier. Det er
spørgsmålet, om man ikke skulle
overveje, om kredsdommerne
skal have en uddannelse, og må-
ske også bisidderne. Der må ned-
sættes en arbejdsgruppe med re-
præsentanter fra de relevante
myndigheder.
Ikke borgerligt
ombud
Peter Ostermann sagde for Atå-
ssut, at den nuværende ordning
har sine gode sider, og at den bør
fortsætte. — Men det er nok også
nødvendigt at ansætte flere juri-
ster.
Landstingsmedlem Niels Nielsen, Siu-
mut.
— Det er næppe mere tidssva-
rende, at kredsdommerhvervet
skal være et borgerligt ombud.
For de fleste kredsdommeres ved-
kommende er der tale om et hel-
tidsarbejde med meget ringe be-
taling.
Atåssut lagde vægt på, at
kredsdommerne har brug for god
sekretærbistand, og at man burde
gøre noget for at uddanne sekre-
tærer.
Atåssut støttede i øvrigt Siu-
muts forslag om, at der nedsæt-
tes en arbejdsgruppe, som skal
lægge op til en bedre retspleje i de
grønlandske kredsretter.
-den.
Ny lov om konkurs
Bedre beskyttelsesregler for konkursramte.
Landstinget gik enigt ind for at
sætte konkursloven i kraft for
Grønland. Samtidig besluttede
man at sætte en lov i kraft om æn-
dring af forskellige lovbestemmel-
ser vedr. konkurs m.v.
Den hidtidige lovgivning star-
tede 1. januar 1977. Den nye kon-
kurslov, der har virket i Danmark
fra 1. april sidste år, træder nu i
kraft med en del ændringer, som
gør den anvendelig i det grønland-
ske samfund.
Den gamle konkurslov er først
De grønlandske
kommuners
Landsforening
En nyoprettet stilling som fuldmægtig ved De grønlandske
kommuners Landsforenings sekretariat i Godthåb opslås her-
ved ledig til den 1. februar 1980.
Interessante og afvekslende arbejdsopgaver i forbindelse
med den igangværende kommunalisering kan påregnes. Ho-
vedvægten i sekretariatets arbejde er forberedelse af delege-
ret- og bestyrelsesmøder og efterfølgende sagsekspedition.
Herudover deltager sekretariatet i en ret omfattende møde-
virksomhed.
Ansøgere med forudgående praksis inden for den kommunale
administration eller med kendskab til grønlandske forhold vil
blive foretrukket.
Nogen rejseaktivitet kan påregnes.
Aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst mel-
lem Ministeriet for Grønland og Danmarks Jurist- og øko-
nomforbund.
Bolig kan anvises mod betaling efter gældende regler.
Skriftlig ansøgning bedes sendt til
De Grønlandske Kommuners Landsforening,
Postbox 10, 3900 Godthåb,
telefon 2 21 00, hvor nærmere oplysninger kan indhentes.
Ansøgningsfristen udløber den 15. november 1979.
og fremmest kritiseret for at være
for tung og besværlig med hensyn
til formuemassens opgørelse og
afvikling. Man mente, at den gav
for små resultater.
Med de nye regler forsøger man i
første række at sikre det konkurs-
ramte bo ved at skaffe dem et me-
re handlekraftigt styre, som selv
kan vælge den afviklingsform,
der giver størst muligt udbytte af
det konkursramte bos aktiver.
Det vil herefter være muligt at fo-
retage mere forretningsmæssigt
betonede dispositioner end tidli-
gere.
Grønlands landsret skal nu kun
være kontrollerende myndighed
og afgøre eventuelle uenigheder
mellem parterne. Også kreditor-
udvalget får en mege tilbagetruk-
ket rolle end tidligere, og der er i
øvrigt grund til at tro, at den tid,
der går inden kreditorerne opnår
det, man kalder udlodning, bliver
kortere.
Måske sanering
af gæld
Ligesom hidtil beholder kredito-
ren sit krav på den konkursramte,
hvis ikke opgørelsen af boet er i
stand til at dække det. Men det er
muligt, at der kommer en æn-
dring på dette område, idet ju-
stitsministeriet har nedsat et ud-
valg, der overvejer netop den pro-
blemstilling.
Siumut anbefalede den nye lov.
Ordføreren, Frederik Rosbach,
sagde at den nye lovs beskyttel-
sesregler er noget nyt, og at den
derfor må anses for bedre.
Lars Chemnitz udtrykte på A-
tåssuts vegne tilfredshed med lo-
ven. — Nu bliver konkursbehand-
lingen mindre indviklet, sagde
han
Og hermed bliver loven nu en
realitet for Grønland. -den.
8