Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 13.03.1980, Síða 32

Atuagagdliutit - 13.03.1980, Síða 32
AG nålagkersuissunit - Fra landstinget - nålagkersuissunit - Fra landstinget - nålagkersuissunit - F Landstinget går ind for lovbeskyttelse af fiskerierhvervet Men i landstings-debatten var der store betænkelig- heder ved at gribe ind i den enkeltes ret til frit at fi- ske og indhandle — lovforslag kan først ventes om et års tid. Landsstyremedlem for erhvervs- anliggender, Lars Emil Johansen, har fået et enigt landstings til- slutning til at forberede en lov, der kan begrænse retten til ind- handling af fisk for personer, som ikke har fiskeri som hoveder- hverv. Begrænsningerne kan blive aktuelle i perioder med store fangster og truende indhandlings- stop i fiskeindustrien. Lovforslaget kan tidligst be- handles efter 1. januar 1981, når fiskeriområdet overføres til hjem- mestyret. Men i den mellemlig- gende tid vil erhvervsdirektoratet i samarbejde med KGH, KNAPP, m.fl. søge at nå frem til nogle fore- løbige retningslinier. Dette blev konklusionen på en drøftelse i landstinget på grund- lag af et forslag fra landstings- medlem og KNAPP-formand Ni- e 1 s Carlo Heilmann, Atåssut, om, »at personer, der ikke ernærer sig fuldt ud af fiskeri, ikke skal ind- handle i perioder med rigeligt fi- skeri«. Mange betænkeligheder Selvom der blev udtrykt adskilli- ge betænkeligheder ved udsigten til indgreb i ellers frit næringsliv, så blev problemerne omkring ind- handlingsstop vurderet så alvorli- ge af tingets medlemmer, at der blev enig opbakning bag Niels Carlo Heilmanns forslag. Indhandlingsstop koster millionbeløb De seneste års efterhånden talri- ge eksempler på overforsyning af fiskeindustrier med efterfølgende indhandlingsstop koster samfun- det og ikke mindst erhvervsfi- skerne millionbeløb. I landstinget oplyste Niels Car- lo Heilmann, at 77 dages indhand- lingsstop på tre fiskeindustrier i 1977 betød et tab på 1235 tons torsk, omregnet i penge et tab på ca. 2,6 mill.kr. Flere indhandlings- stop i 1979 specielt i Sydgrønland resulterede i lignende store tab. Forslagets baggrund — Baggrunden for mit forslag er, at fiskeriproduktionsanlæggene ikke kan følge med i perioder med rigeligt fiskeri, ligesom kvotaerne kan blive opfisket, sagde Niels Carlo Heilmann bl.a. — I sådanne situationer er det ønskeligt, at kun personer, der fuldt ud ernærer sig af fiskeri får lov til at indhandle. Og det er der- for hensigtsmæssigt, at der ska- bes lovhjemmel for at kunne gøre dette. Niels Carlo Heilmann oplyste, at man fra KNAPP’s side ikke øn- sker en licensordning for er- hvervsfiskere. Det vil være for be- sværligt at administrere. — Vi mener adsolut, at der skal være frit fiskeri i perioderne uden for de store indhandlings-ryk. Berører den enkelte person Landsstyremedlem for erhvervs- anliggender, Lars Emil Johansen, oplyste, at erhvervsdirektoratet har rettet henvendelser om prob- lemet til MfG, rigsombudet og KGH. Men da landstinget be- handlede sagen, var endnu ikke kommet svar. — Forslaget rejser grundlig- gende spørgsmål, der i høj grad berører den enkelte person i Grøn- land og rettighederne til at kunne supplere sine indtægter bl.a. ved fiskeri, når lejlighed gives, sagde Lars Emil Johansen, som fortsat- te: — Jeg tænker selvfølgelig først og fremmest på de traditionelle muligheder, som vort land tilby- der for fangst og fiskeri, og især de mindrebemidlede har megen glæde af dette nødvendige tilskud til livets opretholdelse. Hensynet til de mindrebemidlede — Jeg kan være enig med KNAPP i det synspunkt, at ind- førelsen af indhandlingsstop eller andre restriktioner i fiskerihøjsæ- sonen ikke kan være hensigts- mæssig og rent økonomisk kan være uheldig for personer, der udelukkende ernærer sig ved fi- skeri. Men vi må nødvendigvis nøje undersøge, på hvilken måde en ordning som den foreslåede kan indføres, uden at den rammer urimeligt hårdt på de i forvejen vanskeligt stillede grupper af lej- lighedsfiskere og de mindrebe- midlede, der supplerer deres ind- tægter ved fiskeri, sagde Lars Emil Johansen. Folk skal behandles ens Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt erklærede sig som ord- fører for siumut helt enig med Lars Emil Johansen. — Fra siumuts side lægger vi stor vægt på at understrege, at den fastboede befolkning, der har akcepteret at leve i dette land, skal behandles ens. — Vi vil advare imod, at der indføres restriktioner i et sådant omfang, at folk bliver kede af at bo i landet. Vi ved, at mange ud- nytter deres fritid til at supplere indtægterne med fiskeri. Flittige og energiske familier har ved si- den af deres erhverv kunnet for- bedre økonomien ved at udnytte disse muligheder og dem vil vi være meget kede af at ramme. Vi forstår KNAPP — På den anden side forstår vi og- så KNAPP, der har som mål at forbedre vilkårene for erhvervsfi- skerne, noget som Siumut altid har været opmærksom på bemær- kede Jonathan Motzfeldt og til- føjede: — Måske kunne de værste problemer i forbindelse med over- belastning af fiskeindustrierne i højsæsonen afhjælpes ved, at skabe mulighed for, at ikke- erhvervsfiskere kan indhandle fisk i flækket tilstand direkte til saltning. Jeg er gjort opmærk- som på, at dette er praktiseret. — En anden mulighed er, at der i en overbelastningssituation op- rettes kontakt i den pågældende by mellem repræsentanter for KNAPP, kommunalbestyrelsen og fabriksledelsen med henblik på at finde en lempelig løsning, der bygger på den konkrete situation, foreslog landsstyreformanden på Siumuts vegne. Eksistensen truet Atåssuts ordfører, Peter Oster- mann: — Som bekendt lægger Atassut stor vægt på, at alle i samfundet sikres lige muligheder. Men her foreligger en situation, hvor en bestemt erhvervsgruppes eksistens i vise perioder trues. I et forsøg på at afbøde dette, vil Atassut medvirke til at formind- ske problemet ved hjælp af foran- staltninger, der kan være ubeha- gelige for andre grupper, men som i det lange løb tjener samfun- det bedst. Bemyndigelse til kommunerne Peter Ostermann fortsatte: — I den aktuelle situation drejer det sig om fiskere, der måske har lig- get i vinterhi, men som vil udnyt- te en gunstig fangstperiode om sommeren, og vi ved, at navnlig de lønmæssigt dårligt stillede be- nytter en sådan chance til at for- bedre deres indtjening. — Vi er alligevel indstillet på, at der via landstinget sikres kom- munerne en bemyndigelse til — i samarbejde med den lokale fa- briksledelse og KNAPP — at fastsætte visse grænser og ret- striktioner i enkelte tilfælde. Vi går imod generelle restriktioner. De rammer tilfældigt. Atåssut foreslår, at landstinget skaber lovmæssig hjemmel for en sådan bemyndigelse til kommunerne. Nødvendigt at beskytte erhvervet Niels Carlo Heilmann understre- gede, at hensigten med forslaget på ingen måde er at tage friheden fra enkeltpersoner, men at sikre, at erhvervsfiskerne kan udføre deres erhverv uden for mange stop. Det er nødvendigt med en vis beskyttelse af erhvervet. — Jonathan Motzfeldts forslag om indhandling af flækket fisk til saltning i højsæsonen kan prakti- seres nogle steder, men det er langt fra alle steder, der er mulig- hed for nedsaltning., mente Niels Carlo Heilmann. Et andet problem Landsstyremedlem Lars Emil Jo- hansen nævnte som en anden be- tænkelighed m.h.t. restriktioner, at man må undgå at svække de unges interesse for fiskeri ved så- danne foranstaltninger. Og han rørte ved et andet stort problem: — Mangel på arbejdskraft i fi- skeriets højsæson er ofte medvir- kende årsag til indhandlingsstop. Og da det ikke sjældent er de an- satte på fiskeindustrierne, der deltager i fiskeriet, så er fabrik- ken henvist til at bruge uøvet ar- bejdskraft, og det betyder yderli- gere nedgang i produktiviteten. Lars Emil Johansen sagde, at dette problem bør SIK og KNAPP tage op til løsning i fæl- les forståelse. — Jeg ville i hvert fald være meget ked af, hvis forbud til ikke- erhvervsfiskere mod at fiske i be- stemte perioder skulle udløse et modsvarende forbud for er- hvervsfiskere mod at søge arbej- de på land i fiskeindustrierne... Lars Emil Johansen gav heref- ter tilsagn om at medvirke til en løsning på erhvervsfiskernes problemer i perioden, før en lov- givning kan gennemføres. Det vil ske bl.a. ved forhandlinger med KGH om retningslinier i tilfælde af kapacitetsproblemer i fiskein- dustrien. Og samtidig vil lands- styret forberede det pågældende lovforslag, der kan fremsættes i næste forårssamling, efter at fi- skeriområdet fra 1. januar 1981 overgår til hjemmestyret. I en afsluttende replik erklære- de Niels Carlo Heilmann sig villig til at anbefale drøftelser mellem SIK og KNAPP. Han udtrykte samtidig tilfredshed med resulta- tet af landstingets drøftelser. ■h. Socialkontoret Overassistent På socialkontoret i Manitsoq er en stilling som overassi- stent ledig til besættelse pr. 1. april 1980. Overassistenten skal fungere som stedfortræder for social- chefen under dennes fravær. Derudover skal pågældende lede den administrative be- handlergruppe, der består af i alt 3 personer. Under denne gruppe henhører bl. a. budgetlægning, budgetkontrol, be- regningsopgaver af forskellig art, såsom huslejetilskud, be- taling for hjemmehjælp, a-bidrag, uddannelsesstøtte og bør- netilskud. Det forudsættes, at pågældende er i stand til at udføre selvstændigt arbejde, har en vis regnskabsmæssig bag- grund samt er i stand til at udtrykke sig klart, både skrift- ligt og mundtligt. Aflønning i henhold til gældende overenskomst. For ikke-hjemmehørende i Grønland ydes der fri flytning og tiltrædelsesrejse og efter 1 års ansættelse en årlig feriefri- rej se. For personer, som anses for hjemmehørende i Grønland, ydes der fri flytning og tiltrædelsesrejse under forudsæt- ning af 2 års ansættelse ved kommunen. Kommunen vil være behjælpelig med fremskaffelse af pas- sende bolig, for hvilken der betales husleje efter gældende regler. Ansøgning bilagt dokumentation for uddannelse og tidlige- re beskæftigelse fremsendes til Manitsup Kommunia, box 100, 3912 Sukkertoppen senest den 15. marts 1980. nalunaerut angajomåt mémamingnik vuggestue-mut børnehave-mut- dlo inigssiniardlutik agdlagtitsisimassut Kinuviginenarput 21. marts 1980 nagdlertinago socialkontorime agdlagtitar- fingmut sågfigingnernuvdlugit. sågfigingningitsortut ag- dlagtisimavfigingmit pårnenartariaKåsaput. mémanut sule agdlagtisimångitsunut inigssiniarnernik ni- nuteKautit sujutdlit KinuteKautigineKarsinauput nangmi- nen agdlagfingmut ornigunikut, agdlagkatigut imalunit te- lefonerdlune'nr. 2 12 77 lokal 21. agdlagfiup angmassarfé: nal. 10.00-mit 14.00-mut. atausingornermit tatdlimångorne- rup tungånut. ukununga inigssiniartOKarsinauvoK: vuggestue-mut børnehave-mut fritidshjem-imut dagpleje-mut Nup Kommunia 20

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.