Atuagagdliutit - 27.03.1980, Síða 2

AG
Mårmorilik...
Klip. sujuliunit nang.
amerdlasorpagssuartigut sagfiu-
gagssamik maungåinartitsiviusi-
massune kingusingnerussukutdlo
nunap ilånut tamaunga kanger-
dlungmutdlo anorimit temartitsi-
viusinaussune avssersuineKarsi-
mavoK.
kemi atordlugo suliaremineK
angussarinenartutdle pingårner-
påt pigssarsiarinenarput zinkig-
ssamik aKerdlugssamigdlo nior-
Kutigssiornerme igitagssångorsi-
massut kemi atordlugo suliarer-
KingneKarnerisigut.
Erik Sprunk-Jansen navsuiai-
vok:
— ukiut tamaisa sivnikunit er-
Kagagssat kangerdluamamut
Agfardlikavsånut kuguneKartar-
put. nautsorssutigisimavarput
sivnikut igitagssat tåssamnerat i-
sumangnåinerussoK tåssunga si-
låinalersuineKångingmat. 1972-
ime autdlartikavta tamarmik
nautsorssdtigåt sivnikut igitag-
ssat namanut kivisassut. kingu-
singnerussukutdle påsinarsivoK
sivnikut igitagssat 1 procentiata
migsså arrorsinaussoK taimailiv-
dlunilo Agfardlikavsåne imap
sarfarneranut ilångutdlune tai-
malo K’aumarujup kangerdlua-
nut anitdlautdlune.
aKerdlugssamik
maungåinartitsineK
agfåinångorpoK
— 1978-ime uvdlut tamaisa a-
KerdloK 6 tonsip migsså Agfardli-
kavsåta narKanut kitarpoK, tå-
ssalo tåussuma ilå mikissoK ar-
rortineKartarpoK K’aumarujung-
mutdlo ingerdlatemingneKartar-
dlune. 1980-ime sivnerussut igi-
tagssat kemi atordlugo suliarer-
KingneKarsinaunerat atordlugo
Agfardlikavsånut ångutinginera-
ne, anerdlugssaK kerarton migdli-
sisinaulersimavarput uvdlormut
tonsit 3 migssånut.
18 tonsinit 1,2 tonsinut
Sprunk-Jansen ilångutdlugo o-
KarpoK Agfardlikavsåta kanger-
dluanut aKerdlup kerartup taima-
tut agfåinångortineKarnerata
kingunerisimagå anerdlup K’au-
marujåp kangerdluanut ingerdlå-
nenartup mikiningungåtsiarnera.
— K’aumarujOp kangerdluane nå-
kutigingningnermut atatitdlugo
misilissarfiup iluane 1979-ime ug-
torneKarpoK anerdlumut 18 ton-
sit migssånut migssingersutOK.
ågtortainerit nutåt takutitsiput
K’aumarujungme 1,2 tonsimik a-
KerdloKarneranik, tåssa aKerdlo-
Karnera migdleriardlune sujorna-
tigut anerdlortausimassup 1/12-
ianut. Sprunk-Jansen onarpoK.
åma taimatut K’aumarujungme
zinkenarnera sujusingnerussiikut
Kanon angitigineranut naler-
Kiutdlugo ‘A-InångorsimavoK.
ilångutdlugo OKarpoK, professor
dr. tech. Per Søltoft Greenex A/S-
mut ilisimatflssutsikut tekniki-
mut tungassut pivdlugit sujuner-
suissCisimassoK kangerdlungnut
sagfiugagssat ilungersornernut
tåukununga tungatitdlugo åma
navssårinenarsimavoK Agfardli-
kavsåta kangerdluata »imernig-
ssånut« periauseK, ilåne taimani-
kut ingile KernertoK zinkérutdlu-
nilo anerdluerugpat.
Kujåssut
80-inik ukionalerningne pivdluar-
Kussuterpagssuarnut Kamånga
pissumik Kujavunga.
SålånguaK.
Tak
Hjertelig tak for opmærksom-
heden til min 80 års fødselsdag.
SålånguaK.
— aningaussat 16 millionit kr-t
migssinge atordlugit kangerdlup
nama marmorip pujoralånik ta-
måt Kagdlersinauvarput, tamatu-
malo akornusisavå augtitag-
ssarsiorfingmit sivnikut igitat
kangerdlup narKanut siåmarsi-
massut arrortineKarnigssåt.tai-
mailiorumavugut taimanikugssa-
mut Kalåtdlit-nunåta ministere-
Karfiata tamåna piumassarisag-
pago Sprunk-Jansen naggatåti-
guh onarpoK.
Marmoriliup emåne pingorti-
tarssup inerata pitsauneru-
ssungortineKarsimasorinarnera-
nut tunulianutauvoK 1978-ip Ker-
Kane Kalåtdlit-nunåta ministere-
Karfianit piumassanaut. taimane
ministereKarfiup piumassarå —
ministereKarfiup nangmineK
pingortitamik misigssuisitsinere
tunuliaKUtigalugit — angnertu-
nik KanoK-iliuseKartoKåsassoK
kangerdlungne mingugtitsiner-
mik mingnerulersitsisinaussu-
mik. ministereKarfiup kajumigså-
rineratigut takuneK ajornångilaK
pingortitarssuarmik angnertu-
mik pitsaunerussungortitsisinau-
neK angussarineKarsinåungigpat
Forsat fra forrige side
sig på bunden. Men det viste sig
senere, at ca. 1 pct. af
restproduktet var opløseligt og
dermed indgik i vandgennem-
strømningen i Agfardlikavsa og
videre ud i Qamarujukfj orden.
Bly-spildet halveret
— I 1978 lejredes hver dag ca. 6
tons bly på bunden af Agfardli-
kavsa, og en lille del af dette blev
altså opløst og ført videre ud i Qa-
marujuk. I 1980 har vi i kraft af
en kemisk efterbehandling af rest-
produktet, for det føres ud i Ag-
fardlikavsa, kunnet formindske
aflejringen af bly til ca. 3 tons
daglig.
Fra 18 tons til 1,2 tons
Sprunk-Jansen tilføjer, at denne
halvering af blytilførslen til
Agfardlikavsa-fjorden har med-
ført en væsentlig mindre bly-
tilførsel til Qamarujuk-fjorden. —
Inden for kontrolzonen i
Qamarujuk-fjorden måltes i 1979,
hvad der svarer til ca. 18 tons bly.
De nye målinger viser et indhold
på ca. 1,2 tons bly i Qamarujuk,
et fald i bly-indholdet ned til 1/12
af det tidligere indhold, siger
Sprunk-Jansen. På samme måde
er zink-belastningen i Qamarujuk
reduceret til 1/3 af tidligere
mængde.
Sprunk-Jansen tilføjer, at pro-
fessor, dr. tech. Per Søltoft, har
været teknisk videnskabelig råd-
giver for Greenex A/S i bestræbel-
serne på at reducere udslippet af
metaller i fjordsystemet. I forbin-
delse med disse bestræbelser har
man også fundet frem til en meto-
de til at »plombere«
Agfardlikavsa-fjorden, når Den
Sorte Engel en gang er tømt for
zink og bly.
Fjordbunden kan
»plomberes«
— Vi kan for et beløb på ca. 16
miil. kr. dække fjordbunden med
et lag af marmorpulver, der for-
hindrer videre opløsning af rest-
produktet fra malmproduktionen,
der er udledt på fjordbunden. Det
vil vi gøre, hvis grønlandsministe-
riet til sin tid vil forlange det,
slutter Sprunk-Jansen.
Baggrunden for den tilsynela-
dende forbedrede miljøsituation
Greeneximut akuerssissumik tu-
niussaKarsimaneK nutåmik sulia-
rerKingneKarsinaussoK.
ministereKarfik o-
KauseKarsimångilaK
taimane Greenexime emarsauti-
gineKartunut ilaugaluarpoK siv-
nikut igitagssat Agfardlikavsåta
kangerdluanut pinagit avdlamut-
dle ingerdlatiniardlugit imalunit
Agfardlikavsåta Marmoriliuvdlo
akornåne sapusiornigssaK. tåuku-
nunga taorsiutdlugo sagfiugag-
ssatigut mingugtitsineK Green-
exnip migdlilerniarpå kemimik a-
tortoKardlune taimailiornerdlo
kinguneKardluarsimasorinarpoK.
tamåkua KanoK kingunerissåi-
nik Greenexinip Kalåtdlit-nunå-
nut ministereKarfik ingerdlåinar-
tumik ilisimatitarpå, pigingneKa-
tigigfigdle sule ilisimatineKarsi-
mångilaK ministereKarfik tama-
tuminga nåmagingningnersoK.
Marmoriliup emåne pingortitar-
ssup KanoK KanoK-inera sagfiu-
gagssat åssigissaitdlo pivdlugit
atautsiméKatigigtartugssat tug-
dlianik atautsiminigssfine uvdlor-
mut OKaluserissagssanut ilångu-
neKarsimavoK, pilerssårusiausi-
mavordlo atautsiméKatigigtartut
ilaussortait atautsimlnermut
ilångutdlugo ungasingitsukut
Marmorilingmukåsassut. -h.
omkring Mårmorilik er et krav fra
grønlandsministeriet i midten af
1978. Ministeriet forlangte den-
gang — på baggrund af ministeri-
ets egne miljøundersøgelser —
omgående foranstaltninger, der
kunne nedbringe forureningen af
fjordsystemet. Det fremgik af mi-
nisteriets opfordring, at Greenex’
koncession kunne blive taget op
til en nyvurdering, hvis ikke en
væsentligt forbedring i miljøsitu-
ationen kunne opnås.
Ministeriet har ikke ytret sig
I Greenex’ overvejelser dengang
indgik muligheden for at udlede
restproduktet et andet sted end
Agfardlikavsa-fjorden eller at
bygge en dæmning mellem Ag-
fardlikavsa og Qamarujuk. Iste-
det valgte Greenex at søge at ned-
sætte metalforureningen ad ke-
misk vej, og det har tilsyneladen-
de givet gode resultater.
Greenex har løbende orienteret
grønlandsministeriet om resulta-
terne, men selskabet har endnu
ikke fået tilkendegivelser om,
hvorvidt ministeriet er tilfreds.
Miljøsituationen omkring Mar-
morilik er sat på dagsordenen i
det førstkommende møde i Fæl-
lesrådet for råstoffer, og det er
planlagt, at rådets medlemmer i
forbindelse med mødet aflægger
et besøg i Mårmorilik i juni.
-h.
Kujåssut
asassavta ernivta Eriup toKune-
rane telegrammerpagssuarnut
Nugåtsåmilo ikiutunut naussor-
pagssuarnutdlo Kujangårdluta i-
nåvdlamusivugut.
Gaba, Sara, nulia,
mérai Katångutailo..
■ 9 miil. for terroristsikring. —
Lufthavnen i Narssarssuaq skal
nu terroristsikres. Sikkerheds-
checket af de ca. 30.000 passage-
rer, der passerer igennem hvert
år, har hidtil været yderst man-
gelfuldt. Lufthavnen skal gene-
relt moderniseres for i alt 72 milli-
oner kroner over tre år, og forelø-
big har den europæiske investe-
ringsbank lånt 9,6 millioner kro-
ner til modernisering af landings-
banen, elværket, nye hangarer og
tjenesteboliger, vandforsyning
samt altså et sikkerhedscheck.
M iljøsit uat ionen...
Bikubenip nersornausiutagå pilersineKardlåK 5000 kr-inik aningaussartalik i-
nungmut nangminigssarsiorane suliniarsimassumut tugtineKartartugssaK ig-
pagssåne pernåumik avguåuneKarpoK. tunineKartOK tåssa organist Knud Pe-
teren, Nuuk, ukiorpagssuarne nunavtine nipilerssornermut angnertumik su-
niuteKarsimassoK. tåssa Knud Petersen (såmigdleK) sanianilo nersornåumik
tuniussissoK, Bikubenip nåkutigdltssoKarfiane sujuligtaissoK, Peter Heilmann.
Bikubens nystiftede pris på 5000 kr., der tildeles en person, som har udført
et uegennyttigt arbejde, uddeltes første gang forleden. Den tilfaldt organist
Knud Petersen, Nuuk, som gennem årene har haft stor betydning for musik-
livet i Grønland. Her ses Knud Petersen (til venstre) og formanden for Biku-
bens tilsynsudvalg Peter Heilmann, som overrakte prisen.
naitsumemit
■ isumagssarsiat pitsaussut —
Kalåtdlit-nunåta sulivfigssaKar-
niarneK pivdlugo isumagssarsiat
pitsaussut sumiginartisavdlugit
imalunit sulivfingnik nutånik pi-
lersitsiniardlune suliniarnerit pit-
saussut ånåisavdlugit akigssa-
Kartingilai, taimatut agdlagsima-
vok Kalåtdlit-nunåne sulisitsi-
ssut 1978-79-ime ukiumortumik
Kangerdlugssuarme atautsimi-
nerme.
inusugtunut suliagssaKartitsi-
niarnermut ukiune aggersune
tungassunik migssiliuinerit ta-
marmik takutipåt sulivfigssaKar-
niarnigssaK ajornakusorutigine-
KartugssarujugssussoK. peKati-
givfiup ajornartorsiut tamåna ag-
sut ilungersunartutut issigå, tå-
ssame sulisitsissut taimailivdlu-
tik sulissugssanik iliniarsimassu-
nik amigauteKaleriatårtugssåu-
put igdluatungåtigutdlo 80-it Ki-
terKuneråne sulivfigssaerunig-
ssarujugssuaK ilimagalugo.
■ nåmagingningitsoK — inatsi-
ssartunut ilaussortaK konservati-
vinérsoK Ib Stetter agsut nama-
gigtaitdliorpoK, ministeriunerup
Anker Jørgensenip Reykjavikime
Nordisk Rådime atautsimlnerme
nalunaeruteKarsimangmat Kalåt-
dlit-nunåt Savalingmiutdlo ilau-
ssortångornigssainut akuerssiv-
dlune nipeKartumik, Stetter ma-
ligdlugo avdlanik tamåna pivdlu-
go OKaloKateKarKårane. Ib Stet-
ter OKarpoK tupigusugdlune
nangmineK påsissane maligdlugit
nalunaerut socialdemokratit inat-
sissartune ilaussortånut, parti-
nut avdlanut nunanutdlo avdla-
nut ingmikut suliagssaKartitauv-
dlutik Kinigkanut samumiune-
Karsimångingmat. danskitdlo
Nordisk Rådime autdlartitaisa
nålagkersuissut nalunaerutåt ait-
såt Reykjavikime atautsiminer-
me tusarsimavåt.
■ aulisarnermut kigdleKarfik —
Norgip Jan Mayenime aulisarner-
mut kigdleKarfine 200 sø-
milingortiniarpå. tamåna pisaoK
Islandimik aussaro junime ang-
magssangniarnigssaK pivdlugo i-
sumaKatigingniarnerne nåmagi'
nartumik angussaKångikunik,
taima norgime nålagkersuissut a-
visiat Arbeiderbladet agdlagpoK.
norgimiut sujunersutåt Is'
landime agsut akerdlerineKarsi-
mavoK, islandimiut aulisartue i*
sumaKarput nangmingneK «a-
ngale Jan Mayenip emåne auli-
sartarneK ilemutOKarigamiko
kigdlilersuivfigineKarsinaunatik.
■ Nyt garveri ved Upernavik. —;
Kangersuatsaq-bygden 1
Upernavik-distriktet har fået sit
andet andelsforetagende, idet
man er blevet færdig med at byg'
ge et garveri, som er det første af
sin slags i Upernavik-distriktet.
Garveriet, der er på 65 kva-
dratmeter, skal bruges til vask-
og tørring af skind. Man har dog
haft problemer med vaskemaski-
nen, men andelsselskabet kan kla-
re sig med gasdrevne maskiner,
indtil en ny kommer frem til juni
med første skibslejlighed.
2