Atuagagdliutit - 10.07.1980, Blaðsíða 21

Inuit Circumpolar Conference/lnuit Issittormiut Ataatsimeersuarnerat
AG
peKatigigfigssuarmik
nutåmik pilersitsineK
Hans Pavia Rosingip pexatigigfigssuaK nutåx inui-
ar>gnit tamalånit akuerinexartmiarniarpå
~~ PeKatigigfigssuarput nutåK ta-
ffianit akuerineKartiniarparput,
®ujugdlermik pingårnerussumig-
dlo USA-me, Canadame Dan-
ff'arkimilo nålagkersuissussunit.
taimatut OKarpoK Inuit peKati-
fPgfigssuåne nutåme præsident-
'tut KinigaordlåK, Hans Pavia
Kosing, Inuit issigtormiut åipag-
ssanérdlutik atautsimérssuarne-
fata Nungme ingerdlåneKartup
lr>ernerata kinguninguatigut.
Hans Pavia Rosing åma onar-
P°k penatigigfigssuaK nutåK tåu-
PN-imit akuerineKartiniarniar-
dlugo.
Hans Pavia Rosing ukiune ar-
'JlaKartune World Council of Indi-
genous Peoplesime, FN-imit aku-
erineKartume sujulerssuissoKa-
lausimassoK FN pivdlugo påsisi-
^assaKardluarpoK.
— akuerineKarneK penatigig-
Pgssuarnut avdlanut atåssute-
K,artitsivdlualersarpoK påsissu-
tigssanigdlo suliamut tungavdlu-
aHunik pigssarsisitsisinaulersar-
°*une, OKarpoK.
P^KatigigfigssuaK
Hans Pavia Rosingivdle suliag-
*saisa sujugdlersaråt peKatigig-
‘•gssuaK ineriartortisavdlugo.
— soKångitsumit autdlartipu-
nutårsiagssaKartitsissunik
atautsiméKateKarnerme OKar-
Pok.
Hans Pavia Rosingip suliag-
Ssaisa sujugdlersaråt sulinigssa-
^jjnut atortugssanik aningaussa-
n*k pigssarsiniarnigssaK. atautsi-
^srssuarnerme isumaKatigissuti-
g*neKarpoK inuiait Inuit pingasu-
®®ut tamarmik åssigingmik peaa-
^•gigfigssuarmut nutåmut akiliu-
teKåsassut. tamatumungale pe-
Kataussumik Amerikap avangnå-
ne Inuit akornåne nalunenångi-
laK, aningaussanik taima amer-
dlatigissunik Kalåtdlit-nunane
imailiatdlåinardlugo pigssarsine-
KarsinåungitsoK.
John Amagoalik, Inuit Tapiri-
sat of Canadame præsidentimut
tugdlerssortaussoK peKatigigfig-
ssuarmilo nutåme Canadamit
ilaussortautitaussoK, nutårsiag-
ssaaartitsissartunik atautsimitit-
sinerme OKarpoK, Amerikap
avangnåne manarpiaK OKarpoK
aningaussat pigssarsiaritisinauv-
dlugit, aningaussagssaKångisi-
naunerdlo ånilångåssutigingiki-
ne.
— ardlalingnit aningaussanik
pisinauvugut, oaarpoK.
agdlagfenarfik
peKatigigfigssuaK nutåK Nung-
me agdlagfeKarfeKåsaoK, præsi-
dentilo aningaussaKåsaoK tamå-
kissumik. taimalo Hans Pavia
Rosingip Kimagtariaaalerpå
nangminerssorneruvdlutik onar-
tugssat agdlagfisa ilane pissor-
taussutut sulinine.
agdlagfingmilo suleKatigssame
saniatigut Alaskamit atautsimik
Canadamitdlo atautsimik suleKa-
teKåsaoK.
Hans Pavia Rosing OKarpoK
Amerikamut avangnardlermu-
karnigssane sujugdliutdlugo
nautsorssutigigine, tasamane pi-
ssutsit påsiniariartorniardlugit.
taimailerérune misigssomigsårni-
arpå peKatigigfigssuarmut ICC-
mut tungatitdlugo manamut Ka-
non sulinenarsimassoK, nutårsi-
agssanartitsissunigdlo atautsi-
méKateKarnerme onarpoK, naut-
sorssutigigine penatigigfigssuar-
me nutåme tåssane sulianartut
tamarmik Inusassut. -Up.
Etablering af den nye
organisation
~~ Vores nye organisation skal
®0ge anerkendelse alle steder,
JØrst og fremmest hos de respek-
wve regeringer i USA, Canada og
uanmark.
. Sådan sagde den nyvalgte præ-
®Jdent for den nye inuit-organisa-
tl0r>, Hans Pavia Rosing, på et
Pressemøde kort efter, at den an-
den Inuit Circumpolar Conference
buttede i Nuuk.
Hans Pavia Rosing sagde
°Sså, at han vil søge at få den nye
organisation anerkendt af FN.
Hans Pavia Rosing, der i en år-
F*kke har siddet i ledelsen for
°Hd Council of Indigenous Pe-
dptes, som er anerkendt af FN,
ar fode erfaringer med FN.
, ~~ En anerkendelse giver god
0r>takt med andre organisatio-
er, og det giver adgang til en
mængde relevante oplysninger,
Sagde han.
°r9anisation
ans Pavia Rosings første opga-
e bliver imidlertid at få opbyg-
bet den organisation, han er ble-
vet Prajsident for.
^ 7~ Vi starter på bar bund, sag-
e han på pressemødet,
n det første skal Hans Pavia
osing ud og finde penge til at fi-
anciere det kommende arbejde
•i! k ^onferencen har vedtaget,
sk k He inuit-samfund
o al betale lige meget til den nye
ganisation. Men samtidig er der
blandt inuit i Nordamerika fuld
forståelse for, at man ikke umid-
delbart kan rejse store summer i
Grønland.
John Amagoalik, vicepræsi-
dent for Inuit Tapirisat of Canada
og canadisk medlem i den nye or-
ganisations ledelse, sagde på
pressemødet, at man i Nordameri-
ka indtil videre er indstillet på at
stille midler til rådighed, og han
var ikke bange for at man ikke
kunne skaffe penge.
— Vi har en del kilder, vi nok
kan få penge fra, sagde han.
Et sekretariat
Den nye organisation vil få ho-
vedkvarteret i Nuuk, og præsi-
denten vil komme på fuld løn.
Hans Pavia Rosing forlader såle-
des sit job som afdelingsleder i
Hjemmestyrets informationskon-
tor.
Desuden skal han have en assi-
stent fra Alaska og en fra Canada
foruden kontorpersonale.
Hans Pavia Rosing siger, at
han allerførst regner med at rejse
til Nordamerika for at sætte sig
ind i forholdene derovre. Derefter
vil han nøjere gennemgå, hvad
der hidtil er foregået i forbindelse
med organisering af ICC, og han
sagde på pressemødet, at det er
hans indstilling, at alle beskæfti-
gede i den nye organisation bør
være inuit.
•lip.
1980-mi saarullinik tuni-
sinermi killilersuinermi
maleruagassat pillugit
nalunaarut.
Kalaallit Nunaannut nalunaarut nr. 305 sarullin-
nik tunisinermi kiililersuineq pillugu Kalaallit
Nunaannut ministeriaqarfiup atulersitaa 26. juni
1980 naapertorlugu aalajangersarneqarpoq:
§ 1-
Saarullinnik tunisinermi killilersuinerup siuner-
taraa pisussutit uumassusillit Kalaallit eqqaani
pigineqartut atorluarneqarnissaat, pisat tunisa-
ssiorfinnut ataasiakkaanut tunineqartartut pit-
saasumik suliarineqarnissaat tuninenaarniarlugu,
pisat atorluarneqarnissaat anguniarlugu tunisa-
ssiorfiit aningaasaqarnerannut iluaqutaasumik
taamalu kalaallinut inuiaqatigiinnut iluaqutaasu-
mik.
Imm. 2.
Siunertaavortaaa aalisarnermik inuutissarsiute-
qavissut pisaminnik tunisisinnaanissaat, taman-
na inuutissarsiummik ingerlatsinermi aningaa-
sartuuteqarfioqisumi pisariaqartuummat.
§ 2.
Illoqarfinni tamani kommunalbestyrelse aalisar-
nermi udvalgimik pilersitsissaaq, 6-nik ilaasor-
taqartumik, taakkunannga KNAPP, SIK aamma
kommunalbestyrelse susasssaqartoq tamarmik
ilaasortanik marlunnik toqqaassapput.
§ 3.
Aalisarnermi udvalgi pisinnaatitaassaaq upper-
narsaamrnik tunisinissamut, 1980-mut atortumik,
inunnut ingerlatseqatigiiffinnullu il. il. aalisar-
Meddelelse om regler for
begrænsninger i indhand-
lingen af torsk i 1980.
Under henvisning til bekendtgørelse nr. 305 for
Grønland cm begrænsning i indhandlingen af
torsk, udstedt af Ministeriet for Grønland den
26. juni 1980, fastsættes:
§ 1-
Formålet med at indføre regler for begrænsnin-
ger i indhandlingen af torsk er, at opnå den
bedst mulige udnyttelse af de levende ressour-
cer, der findes ved Grønland, ved at sikre at de
fangster, der landes til de enkelte produktions-
anlæg, oparbejdes på en kvalitetsmæssig for-
svarlig måde, uden unødigt spild af ressourcer,
til gavn for anlæggets økonomi, og dermed for
det grønlandske samfund i øvrigt.
Stk. 2.
Formålet er endvidere, at sikre egentlige er-
hvervsfiskere den fornødne adgang til at kunne
afsætte de opnåede fangster, hvilket er nød-
vendigt under hensyn til de med erhvervet for-
bundne store driftsomkostninger.
§ 2.
1 hver by oprettes af kommunalbestyrelsen et
fiskeriudvalg, bestående af 6 medlemmer, hvor-
af KNAPP, SIK samt den pågældende kommu-
nalbestyrelse hver udpeger 2 medlemmer.
§ 3.
Fiskeriudvalget bemyndiges til at udstede be-
vis, gældende for 1980, til personer og selska-
nermik inuutissarsiuteqavissunut, najoqqutassat
Inuutissarsiornermut Pisortamit aalajangersar-
neqarsimasut najoqqutaralugit.
Imm. 2.
Inuit ingerlatseqatigiiffiillu il. il. uppernarsaam-
mik qinnuteqarnerat piniarnerminnik akuerine-
qanngitsut fiskeriudvalgip aalajangiinera kom-
munalbestyrelsemut susassaqartumut suliassan-
ngortissinnaavaat.
§ 4.
Pissutsit pisariaqartilersimappassuk fabrikkimi
siulersut aalisartunut uppernarsaammik peqan-
ngitsusunut ataani taaneqartut arlaat ataaseq
atorlugu killilersuisinnaapput:
1. Aalisakkanik tisariikkanik taamaallaat tuni-
sisinnaaneq.
2. Umiatsiamut ataatsimut ullormut pisassat
killileilugit.
3. Tunisisinnaajunnaarallarneq.
§ 5.
Pissutsit ajornarsilluinnarneranni fabrikkimi Pis-
sutsit ajornarsilluinnarneranni fabrikkimi siuler-
suisut aalisartunut uppernarsaammik peqartunut
ataani taaneqartut arlaat ataaseq atorlugu killi-
lersuisinnaapput:
1. Angailatip ataatsip ullormut pisassai killi-
leilugit.
2. Tunisisinnaajunnaarallarneq.
§ 6.
Fabrikkimi suilersuisut saarullinnik tunisisinnaa-
nerup killilersorneqalerneranik eqqussinerat sa-
pinngisamik kingusinnerpaamik ullunik marlunnik
atortuulerfissaa sioqqullugu tamanut nalunaaru-
tigisassavaat.
§ 7.
Malittarisassat qulaani pineqartut atoruulerput
14. juli 1980.
Nuuk, ulloq 8. juli 1980.
Lars Emil Johansen/Orla Sandborg
ber m. v., der driver fiskeri som hovederhverv,
efter nærmere retningslinier fastsat af Lands-
styremedlemmet for erhvervsmæssige anliggen-
der.
Stk. 2.
Personer og selskaber m. v., hvis anmodning om
bevis ikke imødekommes, kan indanke fiskeri-
udvalgets afgørelse for den pågældende kom-
munalbestyrelse.
§ 4.
Når situationen gør det nødvendigt, kan fabriks-
ledelsen for fiskere uden bevis indføre en af
følgende former for begrænsning:
1. Kun tilladelse til indhandlinq af flækket
fisk.
2. Begrænsning af mængde pr. dag pr. båd.
3. Midlertidigt forbud mod indhandling.
§ 5.
I akutte situationer kan fabriksledelsen for fi-
skere med bevis indføre een af følgende former
for begrænsning:
1. Begrænsning af mængde pr. dag pr. båd.
2. Midlertidigt forbud mod indhandling.
§ 6.
Fabriksledelsens beslutning om at indføre be-
grænsning i indhandlingen af torsk skal så vidt
muligt offentliggøres senest 2 dage før ikraftræ-
delsen.
§ 7.
Ovenstående regler træder i kraft den 14. juli
1980.
Nuuk, den 8. juli 1980.
Lars Emil Johansen/Orla Sandborg
21