Atuagagdliutit - 24.03.1982, Blaðsíða 24

Kalaallit akerliunerata
APP unitsissinnaavaa
Taama isumaqarpoq tamakkuninnga
paasisimasaqarluartoq ikummatissaqarniarnikkut
pisortaqarfiup Ottawami tusarniaasitsinerani
najuussimasoq, Francois Bregha
Kalaallit peqataatitaasa ilaat nukissaqarniarnikkut pisortaqarfiup U'
lorsuata Ottawamiittup silaataani. Saamerlermiit tassaapput: fuld-
mægtig Mads Christensen, oqalutsi Pujo (Carl Christian Olsen), inatsi-
sartunut ilaasortaq Pavia Nielsen, Kalaallit Nunaata Radiuani nutaar-
siassalerisoq Carl Berthel Lynge, borgmesterip tullia Uusaqqak Qujaa-
kitsoq, ICC-ip præsidentia Hans-Pavia Rosing, Marianne Steenbæk tu-
sarliisarnermilu pisortaq Philip Lauritzen.
En del af den grønlandske delegation foran energistyrelsens bygning 1
Ottawa. Fra venstre ses: fuldmægtig Mads Christensen, tolk Pujo
(Carl-Christian Olsen), landstingsmedlem Pavia Nielsen, journalist ved
Grønlands Radio Carl Bertel Lynge, viceborgmester Uusaqqaq Qujaa-
kitsoq, ICC-præsident Hans-Pavia Rosing, Marianne Steenbæk og in-
formationschef Philip Lauritzen.
(Foto: solsi)
Grønlands modstand
kan vælte APP
Det mener en erfaren iagttager ved energistyrelsens
høringer i Ottawa, Francois Bregha
— Misigimalluinnarpunga APP
piviusunngunngitsoorumaartoq.
Imminummi akilersinnaavallaan-
ngilaq, aammalu kalaallit akerliu-
nerat sakkortoorujussuuvoq.
Taama oqarpoq Francois Bre-
gha Canadian Arctic Resource
Committeemeersoq, taanna tas-
saavoq peqatigiiffik namminer-
sortoq issittuni siuarsaaniarner-
mik siunertaqartoq.
Francois Bregha-ttaaq APP
pillugu tusarniaanerni Ottawami
ingerlanneqartuni Inuit eqqar-
tuussissuserisuannut siunnersui-
suusoq isumaqarpoq, kalaallit
akerliunerat APP-p taamaatiti-
taanissaanut iluaqutaasut ilagiu-
maaraat.
— Tusarniaanerpassuarni pe-
qataasarsimavunga, aatsaarpiar-
lu misigisimavunga pilersaarut
ajorsarumaartoq. Ikummatissa-
qarniarnermut pisortaqarfiup
APP ima amerlatigisunik piuma-
saqaateqarfigisinnaavaa, allaat
pilersaarut piviusunngortinneq
ajornarsisillugu, AG-mut taama
oqarpoq.
A ningaasaa tiki tsut
— Pisortaqarfik manna tikillugu
qanganisarpaluttunik tunngave-
qarluni aalajangiisarsimavoq: pi-
lersaarut aningaasartassaqariu-
arsorinaraangami aammalu pin-
ngortitamik ajoqusiissangatin-
narsorineqanngikkaangami aku-
ersissummik tunineqartarpoq.
Bregha isumaqarpoq pilersaa-
rutip sanngiissutigigaa tunnga-
veqarami uuliap akiata ukiuni 20-
ni tulliuttuni qaffariartuinnassa-
ngatinneqarneranik, APP-lu taa-
ma sivisutigisumik atuutissanga-
tinneqarsimavoq.
— Qanorli pisoqassava uuliap
akia ukiuni qulini siullerni qaffak-
kiartussanngikkaluarpat taavalu
tassanngaannaq pingasoriaatin-
ngorluni? Utaqqinerup nalaani
amigartoorut kiap matussavaa?
Aperivoq.
Gassip akia pillugu isumalluar-
pallaarsimanermut naleqqiullugu
isumaqarpoq ikummatissaqarni-
arnermut pisortaqarfiup pilersaa-
rut isumakulunnartoqarpallaar-
soriumaaraa.
APP-mut pointi ataaseq
Breghap paasisimasoraa ikum-
matissaqarniarnermut pisorta-
qarfiup kalaallit nassuiaatigisaat
soqu tigisoruj ussuugai.
— Uusaqqaq Qujaakitsup pi-
niutiminik takutitsineranut soqu-
Liginninnermissut soqutiginnitsi-
gitillugit takusimanngisaannar-
pakka, oqarpoq.
APP-p kalaallit pingaartittoru-
jussuuvai killisiugaanerisalu na-
laani iluatsitseqqalaaginnarluni.
lluatsitsippullu Kalaallit Nu-
naannut Ministereqarfiup kisitsi-
sit atorlugit paasissutissiai tun-
ngavigalugit kalaallit piniarner-
mik inuutissarsiuteqartut 1,4
procentiinnaanerat innersuussu-
tigigamikku. Aammalu Finn Lyn-
ge ilanngussinermini politikker-
pallaaluatsiarpoq. solsi
— Jeg har en meget stærk for-
nemmelse af, at APP ikke vil
blive til noget. For dels er det ikke
særlig rentabelt, dels er den grøn-
landske modstand så stærk.
Sådan siger Francois Bregha
fra Canadian Arctic Resource
Committee (CARC), der er en
privat organisation med det for-
mål at fremme en ordnet udvi-
kling i det arktiske område.
Francois Bregha, der også er
rådgiver for Inuit-befolkningens
sagførere ved APP-høringerne i
Ottawa, mener at den grønland-
ske modstand kan blive den lille
faktor, der får projektet væltet.
— Jeg har overværet masser af
høringer, men det er første gang,
at jeg har haft en fornemmelse af,
at et projekt vil lide nederlag.
Energistyrelsen kan tænkes at
belægge APP med så mange be-
tingelser, at projektet bliver umu-
ligt at gennemføre, siger han til
AG.
Svag økonomi
— Hidtil har styrelsen været me-
get konservativ: hvis et projekt
kunne bevises at være økonomisk
sundt og hvis det iøvrigt ikke ska-
dede miljøet alt for meget, så ville
det få energistyrelsens blå stem-
pel.
Bregha mener, at projektets
store svaghed er, at det bygger pa
en antagelse gående ud på, at olie-
prisen stiger konstant igennem de
20 år, som er sat som APP’s leve-
tid.
— Hvad nu, hvis prisen ikke
stiger de første 10 år og derpå
pludselig tredobles? Hvem skal
så bære tabet i mellemtiden?'
spørger han.
Sammenholdt med en for opt1'
mistisk forudsigelse af gaspriser'
nes stigning mener han, at energ1'
styrelsen måske vil finde projek-
tet for risikabelt.
Et point til APP
Bregha mener at have konstate-
ret, at energistyrelsen var meget
interesseret i de grønlandske vid-
neudsagn.
— Jeg har aldrig mærket en sa
dan interesse og opstemthed, sort
da Uusaqqaq Qujaakitsoq de-
monstrerede sit jagtudstyr, siger
han.
-APP tager grønlænderne rte'
get alvorligt og formåede højst a
score et enkelt lille point unde
krydsforhøret. Det var, da de ro#
henvisning til Ministeriet . *°
Grønlands statistik pegede på. a
kun 1,4 procent af befolkninge
lever af fangst. Desuden var Fin
Lynge lidt for politisk i sine in
læg. solsi
Francois Bregha Uusaqqak Qujaakitsoq ilagalugu aammalu Inuit eq-
qartuussissuserisuisa aappaat Carey Diamond (talerp.)
Francois Bregha sammen med Uusaqqaq Qujaakitsoq og den ene af
inuits sagførere, Carey Diamond (th).
(Foto: solsi)
Atuagagdliutine neKeromteKarit - akilersmauvoK
24
Atuagagdliutit