Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 15.09.1982, Blaðsíða 31

Atuagagdliutit - 15.09.1982, Blaðsíða 31
 ■ nartOKarput. aulisartut »Uranus«-ime inugtaussut tigussarineKardlutik su- rnåk NungmitariaKarsimassut nuname sulivfigssaKarnigssartik Kuldkérsi- aungerKOKaut kilisautit KaKitariaKalerpata. (åss.: LIL) jfr står arbejdspladser på spil i det tyske fiskeri og den tyske fiskeindustri, tferne, som her arbejder på dækket af »Uranus«, da denne trawler var ® et ufrivilligt ophold i Nuuk, kan næppe sikres beskæftigelse på land, skibene må lægges op. (Foto: LIL) ' °hskekrigens baggrund: 1 klemme mellem finansgiganter ^et er »Unilever« og en tysk kæmpebank, der står bag ®en tyske »højsøflåde« og dens økonomi b.». 1 er virkelig storkapitalen, de ^ ålandske fiskeriinteresser er J^.met op imod i den strid, der v.aJ% kan nå at udvikle sig til en l'kelig (orskekrig. En ting må ^an j hvert fald ikke tage fejl af: le e°s torsken - og fiskeriet i det he- ’aget - for Grønland er selve l^uidlaget for landets bærende er- thCrv> er det kun at sammenligne Pebbernødder for de tyske og u*tinationale koncerner, der har tv °n°miske interesser i den vest- j ,s|<e »højsøflåde«. er 0yedsagen er der tale om to rederi- m’..^er råder over oceangående fiske- I, °e> som har kastet deres øjne på t]eVet omkring Grønland. Det er re- ^ r,erne »Nordsee - Deutsche ^j^hsee-Fischcrei«, som er et andels- s*ab, samt »Hanseåtische Hochse- efischerei«, der er et aktieselskab. Begge rederier hører hjemme i havne- byen Bremerhaven. Hvem står bag? De to rederier er - efter tysk målestok - ikke noget særligt. »Hanseatische« er et rederi med en aktiekapital på en halv snes millioner kroner, medens andelskapitalen i »Nordsee« er man- ge gange større, nemlig omkring 300 millioner. Men går man bag om virksomhe- derne, finder man ganske anderledes store tal. Hvis vi koncentrerer os om »Nordsee« som det største rederi, vi- ser det sig, at det er den multinationa- le koncern »Unilever«, der står bag, og at kapitalen for over halvdelens vedkommende er hollandsk. Ingen vil sætte spørgsmålstegn ved »Unile- vers« status som økonomisk gigant. Alene den gren af selskabet, der ope- rerer i Tyskland, har en aktiekapital på omkring halvanden milliard kro- ner. Der er selvfølgelig også tyske pen- ge i »Nordsee«, og det er bankgigan- ten »Dresdner Bank«, der tegner sig for hovedparten af denne kapital. Og hvad er så »Dresdner Bank« for en størrelse? 145.000 aktionærer Efter anden verdenskrig reorganisere- de »Dresdner Bank« sig som finans- institut i den del af Det tredje Rige, der kom under vestlig interessesfære. Virksomheden er et folkeaktiesel- skab, idet der er over 145.000 aktio- nærer. Den indbetalte aktiekapital ligger på over 3,5 milliarder kroner, og slår man op i tyske finanshånd- bøger, finder man flere spalter med optegnelser over, hvilke udenlandske og indenlandske firmaer, »Dresdner Bank« har investeret i. De sølle 75 millioner kroner, som banken har i klemme i rederiet »Nordsee« er for giganten i virkelighen kun pebernød- der. Fristende sammenligninger Holder man stadig til giganten »Dresdner Bank«, er der en fristende sammenligning, som vi ikke vil snyde vore læsere for, og som sætter relati- onerne i relief: Aktionærskaren bag »Dresdner Bank« er faktisk næsten tre gange så stor som befolkningen i Grønland. Den grønlandske landskasses øko- nomi nærmer sig på såvel udgifts- som indtægssiden en milliard, idet regnskabet for 1981 i runde tal viser udgifter på 829 millioner og indtæg- ter på 891 millioner. De sidste tal, vi har kunne få fat på fra »Dresdner Bank«, stammer gan- ske vist helt tilbage fra 1978, men de taler trods alt et tydeligt sprog: Bank- giganten havde i dette finansår en samlet omsætning på små 220 milli- arder kroner - altså tohundredeog- tyve tusinde millioner kroner. Kriseramt erhverv Det er altså blandt andet disse gigan- ter, der i øjeblikket søger at holde liv i et kriseramt tysk fiskerierhverv og en fiskeindustri, der ligeledes lider under mangel på råvarer og dermed arbejde til de beskæftigede. Tyskerne har lang tradition for oceangående fiskeri, men gennem de sidste år - blandt andet efter indførel- sen af de 200 sømiles fiskerigrænser - er virkefeltet for den tyske »højsøflå- de« svundet ind. Penge betyder også politisk magt, og den sidste tids udvikling har vist, at også en socialdemokratisk regering er indstillet på at bøje sig for denne magt. Der er omkring 30 oceangående fiskefartøjer, hvis eksistens afhænger af, at der findes nye fiskeriområder. Små 8.000 arbejdspladser på land er ligeledes afhængig af, at disse ocean- gående skibe med jævne mellemrum kommer hjem med fangst. p. ILISIMATUSARFIK/INUIT INSTITUT Institutleder Under Grønlands Hjemmestyre er lederstillingen ved den ny- oprettede institution llisimatusarfik/lnuit Institut ledig til be- sættelse pr. 1. november 1982 eller efter nærmere aftale. Ilisimatusarfik har til opgave at drive forsknings- og undervis- ningsvirksomhed inden for den grønlandske kultur i bredeste forstand, herunder sprog, historie og samtidsforhold. Endvi- dere varetager institutionen sekretariatsfunktinerne for Grøn- lands Sprognævn. Lederen har såvel det faglige som det administrative ansvar for institutionens daglige virksomhed. Hvad angår ansvaret for den forskning, som drives ved institutionen, og det fagli- ge niveau i øvrigt, påhviler dette alene lederen, mens denne er ansvarlig over for Kultur- og undervisningsdirektoratet i administrative anliggender. Lederen må have en bred humanistisk og/eller samfundsvi- denskabelig uddannelse, udprægede samarbejdsevner og ad- ministrativ erfaring. Det forudsættes endvidere, at lederen behersker og har et indgående kendskab til det grønlandske sprog. Ansættelse er aftalt at skulle ske på tjenestemandslignende vilkår med en aflønning svarende til den grønlandske lønram- me 36. Der stilles bolig til rådighed, for hvilken der svares boligbi- drag efter gældende regler. Efter de derom fastsatte regler vil der endvidere kunne ydes fri rejse til og fra Grønland. Ansøgninger stiles til Grønlands Hjemmestyre og sendes in- den den 15. oktober 1982 til Kultur- og Undervisningsdirektoratet Postbox 1029.3900 Godthåb ATUAGAGDLIUTiT 35

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.