Atuagagdliutit - 06.10.1982, Blaðsíða 7

Inatsisartunit- Landsting_
Folk skal diskutere
omsiggribende brug
af video-skrækfilm
Landstinget: — Ingen lovgivnings-initiativ, før sagen har
været op tiI en bred, folkelig debat
»Video, video..,«, lyder omkvæ-
det af den danske Grand Prix-
melodi, som er blevet næsten lige
så stor en schlager her til lands
som i den europæiske del af rigs-
fællesskabet. Melodien er gået
som varmt brød, selvom den ikke
lyder særligt grønlandsk — ganske
som det objekt eller et begreb, me-
lodien handler om. Video, video...
For bare tre-fire år siden skulle
man længe lede efter et familiehjem,
der er i besiddelse af sådan et vidun-
der. Siden er video nærmest blevet et
hverdagsting — først og fremmest i
større befolkningsområder, hvor un-
derholdningsmarkedet trives bedst.
Men også i en afsides liggende bygd
med 180 indbyggere kan man nu om
stunder støde på fire-fem hjem, der
har et videoanlæg.
Gyserfilm, voldsfilm og pornofilm
florerer i de små hjem.
Video i Landstinget
Så er video også kommet ind i Land-
, stingssalen, den fornemste sal på dis-
se kanter. Ikke sådan at forstå, at de
®rede politikere muntrer sig med at
se på flimmerkassen, mens der bliver
holdt taler, de i forvejen har læst.
Nej, sagen er den, at dagsordens-
punktet 39 handlede udelukkende om
i video.
Landstingsmedlemmerne Sofus
■Joelsen (Siumut) og Jakob Sivertser
(Atåssut) har nemlig taget initiativ tii
at foreslå »Drøftelse af brug af
videobånd i Grønland«. Et initiativ,
som de er blevet enige om at tage, da
de sidste sommer deltog i Folkeoplys-
mngsrådets møde, hvor det omsiggri-
' bende videomani også var på dagsor-
denen.
Konklusionen af denne drøftelse i
landstinget blev, at nu skal der igang-
sættes en bred, folkelig debat om
brug af video i hjemmene. Det sørger
Kultur- og undervisningsdirektoratet
f°r i samarbejde med hjemmestyrets
■nformationsafdeling, Tusarliivik.
Skadende for børn
Sofus Joelsen sagde i sin forelæggel-
i se, at »videobånd har skabt meget vi-
de muligheder for næsten ubegrænse-
de valgmuligheder vedrørende bru-
gen af videofilm«.
»Mange af disse ikke-egnede film
ses i næsten ubegrænset mængde at
børn og unge. Jeg er alvorlig bange
K>r, at disse ikke-egnede film på en el-
ler anden måde vil skade børn og un-
se i deres opvækst«, sagde Sofus Jo-
elsen.
Jakob Sivertsen understregede, at
uddannelsesinstitutionerne, set under
eet, og deres brug af videoanlæg som
led i undervisningen er udmærket og
ikke giver anledning til kritik«. —
Men, fortsatte Jakob Sivertsen, det er
tydeligt for enhver, at børn ser video-
bånd, der officielt er forbudt for
dem, og dette kan være til stor skade
for deres videre psykiske og mentale
udvikling.
Kommer for sent i skole
»Hertil kommer, at børn og unge i
byer med stort udbud af videobånd
er begyndt at komme for sent i skole
om morgenen end tidligere. Selvføl-
gelig er denne udvikling ikke alene
betinget af, at børn og unge ser video
til langt ud på natten, men spørger
man, er dette ofte tilfældet«, konklu-
derede Jakob Sivertsen.
I Grønland har man ikke foretaget
undersøgelser om befolkningens brug
af videobånd. Men for eksempel i
Sverige har man på grundlag af en
amerikansk undersøgelse omkring
mulige følger af misbrug af video
iværksat en oplysningskampagne. I
Danmark er der i maj 1982 udgivet
en debatbog med titlen »TV i 80’er-
nes medie og virkelighed«. Bogen be-
rører også brugen af video. Og eet af
de emner, den kommer ind på, er, at
et barn mellem to og fem år gen-
nemsnitlig sidder fire-fem timer dag-
ligt foran fjernsynet. Med andre ord
er de danske børn kommet på højde
med amerikanske børn, om hvem det
siges, at de er de største »fjernsyns-
narkomaner«.
Bare den bruges fornuftigt...
Under debatten i landstinget sagde
Bent Frederiksen (Siumut) blandt an-
det, at »hvilken som helst ejendom,
der i de enkelte hjem bruges fornuf-
tigt, ikke virker ødelæggende«. Det
samme gælder også for brug af vi-
deo. Han henviste til erfaringerne
omkring forbud og hårdnakkede
re AngutéraK Davidsen (Atåssut)
sagde blandt andet, at biografvirk-
somheden i landets mange
forsamlingshuse ikke længere kunne
konkurrere med video. Det har bety-

FILM + VIDEO
Kæmpeudvalg i hjemmebio-film.
Super-8 og video. 100 m S-8
farvefilm med tone fra ca. 300-
kr. og videofilm ca. 90 min. fra
ca. 450 - kr. (Video leveres i
VHS eller Betamax). Bestil vore
righoldige kataloger, fremsen-
des gratis.
Ghr. Richardt Vs
Nørregade 16.7800 Skive
ForsKellen ses let
ESKIMO produkter
det ringere økonomiske vilkår for
forsamlingshusene.
Landsstyremedlemmet for kultu-
relle anliggender, Thue Christiansen,
gjorde opmærksom på, at ansvaret
for børn og unges misbrug af video
ikke mindst må påhvile forældrene.
Det gav AngutéraK Davidsen ret i,
men samtidig understregede, at dette
ansvar ikke kunne benyttes fuldt ud,
så længe video er så let at fremskaffe.
Derfor anbefalede han landsstyre-
medlemmet at understrege mulighe-
derne for en afgiftbelægning af im-
porten af video.
Lovgivning?
Hverken video-lovgivning eller afgift-
belægning blev der dog besluttet i
denne første omgang. Der skal først
en bred debat til. Emnet skal diskute-
res, således at der kan opstå en mere
kritisk holdning til brugen af video.
Thue Christiansen nævnte dog
muligheden af, at der kan tages et
konkret initiativ til næste år. Han be-
mærkede, at spørgsmålet for nylig
har været drøftet i det danske Folke-
ting i forbindelse med et revideret
forslag om filmlov, hvor man også
har medtaget video under lovens om-
råde. Filmloven gælder dog ikke for
Grønland — heller ikke den revidere-
de — medmindre det efter aftale med
Hjemmestyret sættes den i kraft her
til lands. s.
SPARELÅN
Bestem selv,
hvor meget du
vil låne.
Grønlandsbanken
introducerer en ny
låneform
De fleste mennesker kommer på et eller an-
det tidspunkt ud for at skulle låne i banken.
Hovedparten af disse lån bevilges i banken
uden videre — fordi mange låntagere i for-
vejen har en opsparing i banken.
Vil du også gerne kunne låne uden videre,
så opret en sparelånekonto!
Hvordan får du et sparelån?
Du skal spare et fast beløb op hver måned /
mindst 6 måneder.
Herefter kan du låne dobbelt så meget, som
du har sparet op.
De penge, du låner, skal betales tilbage
med det samme beløb hver måned, som du
sparede op.
Hvornår?
Vær forudseende — opret en sparelånekon-
to i Grønlandsbanken nu, det giver større
økonomisk sikkerhed.
Grønlandsbanken giver som sparelån lån på indtil 15.000
kroner uden særlig sikkerhed. Lån over 15.000 kroner ydes
mod almindelig bankmæssig sikkerhed.
o
Grønlandsbanken
O
Aktieselskab
ATUAGAGDLIUTiT
7