Atuagagdliutit - 07.03.1984, Blaðsíða 30

Piorsarsimassuseq • Kultur_________
Inuit i nutiden
Grønlandsfilmen TUKUMA fortæller om grønlænderens
stemme; væremåde og kultur. I fdmen møder man også
danskerens respekt for naturen
Takutitseqqaarneq. Filmi Tukuma sisamanngornermi februarip
23-ianni Uummannami Københavnimilu takuteqqaarneqarpoq.
Isiginnaartitsisuusut ilaat tikeraat arlaqartut ilagalugit »Dagmar
Teater«-imi Københavnimiittumi katersuussimapput Palle Kjæ-
rulff-Schmidt-ip filmiliaa nutaaq atuakkiortuusut Josef Motzfeldt
(Tuusi) Klaus Rifbjergilu suleqatigalugil suliarineqarsimasoq taku-
teqqaarneqarmat. Tikeraat kissaallammik najorsineqarput, kiisalu
isiginnaartitsisartut, oqaasertanik allattuisut, assiliisullu ilasseqati-
giipput — MIK-ikkullu erinarsorlutik.
Assiliartaa: Filmimi inuttaasut pingaarnersaasa Naja Rosing Ol-
senip Thomas Ejellu filmiliortumit Nina Cronemit najuuttunillu
qiimmattaatigineqarnertik nuannaarutigigaat.
Forpremiere. Torsdag den 23. februar havde filmen Tukuma for-
premiere i såvel i Uummannaq som i København.
Flere af skuespillerne var sammen med en række gæster til stede
i »Dagmar Teatret« i København, da Palle Kjærulff-Schmidts nye
film, der er lavet i samarbejde med forfatterne Josef Motzfeldt
(Tuusi) og Klaus Rifbjerg, blev vist for første gang. Gæsterne blev
budt på et glas kvansnaps, og såvel skuespillere, manuskrif tforfatte-
re, producent og gæster fik lejlighed til at hilse på hinanden — lige-
som der var optræden af MIK-koret.
Billedet overfor: To af filmens hovedkræfter, Naja Rosing Olser.
og Thomas Eje, ser lykkelige ud efter at de var blevet hyldet af fil-
mens producent, Nina Crone, og de tilstedeværende premieregæ-
ster. (Alfa Foto).
Alle smukke og ubeskrivelige na-
turfilm om Grønland kan godt pak-
ke sammen. — Sådan tænker man
uafbrudt under forevisningen af
den nye danske grønlandsfilm
Tukuma.
Det voldsomme, smukke, stor-
slåede og mennesketomme natur-
sceneri skaber en form for afmagts-
følelse.
De daglige og uløste problemer
bliver små. De kan sagtens afvikles
i mindelighed.
Når man nemt bliver påvirket af
naturen i Grønland, forekommer
det én, at filmens kombinering af
farver og teknik er fascinerende.
Fotografens øje indfanger naturens
poesi og ophøjethed.
To mennesker i en båd i det blik-
stille og spejlblanke hav under et
fuglefjeld er et stærkt billede. Det
samme er tilfældet, da Fadervor
bliver illustreret med landets is, sne,
hav, den isnende luft, kulde og fun-
klende statelighed. Hvor er menne-
sket dog skrøbeligt! Hvor er Fader-
vor funktionsdygtig i naturen!
Man kan konkludere i retning af,
at naturens uvurderlige påvirkning
har haft en voldsom indflydelse på
filmens undertiden banale historie.
Den kommer i anden række. Sådan
virker den grønlandske natur jo
gang på gang. Menneskets trang til
at hævde sig over den bliver slået
ned. De forjagede og hæsblæsende
problemstillinger bliver svækkede i
den store natur. Naturfolks evne til
at opfatte forskellighedens drama
og dets menneskelige følger bliver
relevant selv i moderne sammen-
hæng.
Filmens hovedperson Tukuma
nar haft travlt. Han har levet gan-
ske overfladigt og egoistisk. Han
har gennem sin opførsel, ligeglad-
hed, intolerance og måske også i sin
følelsesmæssige hensynsløshed for-
voldt uoprettelig skade.
Han indgår som en ånd i filmen,
Dette tema virker ikke overbevisen-
de, fordi man derved og i andre
sammenhænge sammenblander
overleveringer, mytetroen og kris-
tendommen med skikke, som ikke
længere er udbredte hos de yngre.
Temaet vil skabe tvivl i en hverdag,
hvor liv og død, især døden, er et
forfærdeligt tabuemne. I Grønland
er forholdet til død en naturlig del
af tilværelsen. Ud fra disse præmis-
ser forekommer fortællingen,
eventyret, myten og de religiøse for-
viklinger ikke fængslende.
Hvad Tukuma har bedrevet i
Grønland kommer ret sent ind i fil-
mens handling. Måske derfor er
handlingsopbygningen langtruk-
ken. Den fængsler ikke i detaljerne.
Da filmsekvenserne fra klip til klip
er forholdsvis korte og undertiden
afbryder forløb, forekommer en-
kelte sceneskift at være for pludseli-
ge og bratte. De når ikke at fasthol-
de en begejstring og indlevelse.
Hvis denne klippeteknik er symbol
for den hastige udvikling i Grøn-
land, er den i orden, men den for-
purrer den forudsætningsløse bio-
grafgængers trang til at få de visuel-
le og auditive oplevelser konkretise-
ret. Den intense oplevelse af filmens
agerende på en rolig, tillidsfuld og
gribende måde går undertiden fløj-
ten.
Tukuma, Bruno, forulykkede
under leg som en sort »himmel-
fugl«. Hans bror Erik (Thomas
Eje) tager til Grønland for at under-
søge omstændighederne til Tuku-
mas død. Han ankommer som en
»blank« og ukyndig qallunaaq
(dansker) og får grønlandske ven-
ner og en grønlandsk kæreste. Disse
mennesker giver Erik en trofast
støtte og hjælp gennem hele filmen.
Eriks naturlige klodsethed overfor
naturen, menneskene og det grøn-
landske sprog er meget virkelig-
hedsnær. De grønlandske teater-
mennesker, som man ikke har for-
søgt at gøre til stærke profiler eller
til markante personligheder, for-
tællger godt om, at man i Grønland
normalt ikke kun opererer med ét
ophøjet magtmenneske. Fra gam-
mel tid har det i familien, i bygden,
i den lille eller store gruppe været et
værdifuldt fællesskab på godt og
ondt. Det er netop dette tema, som
Tukuma har generet ved sin hæs-
blæsende umættelighed og bedrevi-
dende hos tavse mennesker. Tuku-
ma forsøgte at bryde befolkningens
respekt for tavsheden, som skaber
samme afmagtfølelse som natur-
skønheden.
Det kan ikke benægtes, at frasen
om, at »danskeren skal hjem« fore-
kommer her og der at være i veks-
lende styrke, men at tage det alvor-
ligt i al evighed bliver nok en skrøne
for de sensationslystne. I filmen ta-
ges problematikken frem igen, men
den ligner nærmest en fuser. Vi
glemmer tit, at påstanden også kan
føre til fornuftige, forklarende og
realistiske dialoger, der vidner om
samarbejde, tillid og gensidig re-
spekt.
I filmen om grønlændere og dan-
skere mærker man, at grønlænde-
ren ikke er en deklasseret medhjæl-
per for danskeren. Han lever sit liv
i sit land i den nye tid med sin tan-
kegang, livsholdning og nye kultur
uden tab af værdighed.
I en film, der for en gangs skyld
ikke beskæftiger sig primært med
de trøstesløse svøber i det unge sam-
fund, er det vidunderligt at overvæ-
re grønlænderens identitet i hverda-
gen i Nordgrønland. Denne ære bør
foruden filmens skabere tildeles
TukaK-teatret, Tuusi og befolknin-
gen i Uummannaq og distriktet.
aaju
Officielt
Under 15. februar 1984 er der i Aktiesel-
skabs-registeret optaget følgende ændrin-
ger vedrørende »MANITSOQ TRAWL
A/S« af Sukkertoppen:
Under 15. november 1983 er selskabets
vedtægter ændret. Selskabets regnskabsår
er 1. maj-30. april. Omlægningsperiode
dog: 1. januar 1983-30. april 1983.
---oOo----
Under 14. februar 1984 er følgende ænd-
ringer optaget vedrørende »HOLSTEINS-
BORG HOTEL & HANDELSSELSKAB
A/S« af Holsteinsborg:
Schøbel & Marholt er fratrådt som, og reg.
revisor Poul Quist Andersen, Sandbjerg-
vej 2, 7130 Juelsminde er valgt til selska-
bets revisor.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 24. februar 1984.
30 NR. 10 1984
ATUAGAGDL1UT1T