Atuagagdliutit - 30.05.1984, Blaðsíða 49

Kl*jassut
aulisariutip »Dorthe«p tåmane-
fane ujårineKaraluarneranilo i-
jusimassut tamaisa Kamånga
P'ssumik Kutsavigåvut.
Kutsavigåvut inugtaussut Mi-
. ael Larsenip, Lars Goliathsen-
'P Katångutigigaluavtalo asa-
s^avta Siverth Gerthsenip ericai-
P'arneKarneråne naussortalé-
Kataunermi'kut najunermikut-
misigingneKataunerming-
jk takutitsissut, sinerissamit-
misigingneKataunerming-
nik nalunaeruteKartut.
Kutsavigåvut peicatigigfit å-
^Sl8ingitsut ajunårtunutdlo ilu-
aussut erKainiarnerme kussa-
Partumik inuvdluaricusseKatau-
ssut.
Kristine Rasmussen, Sisimiut
Johannes Gerthsen, Manitsotc
Abel Gerthsen, ManltsoK,
ilagissaussutdlo.
Spørgsmål om
deportation af
strafafsonere
Debatten om en mere human straf-
afsoning for den del af de grønland-
ske strafafsonere, som hidtil er
sendt til straf af soning i Danmark,
har nu ført til, at folketingsmedlem
Jørgen Lenger (VS) har stillet føl-
gende spørgsmål til justitsminister
Erik Ninn-Hansen:
»Hvad agter ministeren at fore-
tage sig for at hindre, at grønland-
ske strafafsonere oven i dommen
får en tillægsstraf i form af depor-
tation«?
I sin begrundelse for spørgsmålet
siger Jørgen Lenger bl.a.: — Selv
om Grønland ikke har de nødvendi-
ge faciliteter, finder man det allige-
vel passende at anvende fængsels-
straf som sanktion for lovovertræ-
derne. Dette indebærer, at grøn-
landske lovovertrædere deporteres
til Danmark for at afsone deres
straffe.
Dette medfører betydelige pro-
blemer for disse lovovertrædere, ud
over, hvad der er foreskrevet i dom-
men. Der er ikke mindst sproglige
problemer, men afsoningen i en
fremmed kultur gør opholdet i
fængslet helt utåleligt og fører til
psykiske problemer, der kan udarte
i selvmordsforsøg, medicinmisbrug
eller anden form for brug af stimu-
lanser.
Jørgen Lenger siger videre, at
han finder anvendelsen af deporta-
tion over for grønlandske strafaf-
sonere helt uacceptabel, og han øn-
sker et svar på, hvad ministeren ag-
ter at foretage sig for at sikre en me-
re civiliseret afsoning. lod-
Dobbeltmoral
— De grønlandske politikere glim-
rede ved deres fravær, skriver den
grønlandske talsmand i Anstalten
ved Herstedvester, Ole Møller, i et
referat i de indsattes blad om de
møder, der har været afholdt på
foranledning af Pooq’s arbejds-
gruppe.
— Vi bliver dømt for grove lov-
overtrædelser, men jeg mener, at de
grønlandske politikere faktisk kan
dømmes for overtrædelse af men-
neskerettighederne .
Jeg synes, det er dobbeltmoral ik-
ke at ville have lukkede anstalter i
sti land, men i stedet dømmer folk
til langsom menneskelig under-
gang.
Den manglende deltagelse fra de
grønlandske politikere vidner meg-
et stærkt om menneskeforagt. Næ-
sten alle parter — på nær de grøn-
landske — har vist enorm forståel-
se, omsorg og velvijle for de grøn-
landsle strafafsoneres problemer.
Vi er alle megen tak skyldig. Men
det sårer os dybt, at vore egne valgte
politikere ikke har mere interesse
for os, skriver Ole Møller videre.
lod-
SAVIM1NILERINERMIK ILINNIARFIK
* Jern- og Metalskolen
Namminersornerullutik Oqartussat
Saviminilerinermik llinniarfik
llinniartitsisussarsiorpoq
1. august 1984-miit sulilersussanik Saviminilerinermik llinniarfik
arlalinnik ilinniartitsisussarsiorpoq.
Saviminilerinermik llinniarfik Nuummiittoq inuuttissarsiutitigut
ilinniartitaanerup iluani suliffeqarsiuvoq ineqarfiutigaluni atuar-
fiusoq.
Atuarfik tunngaviusumik ilinniakkanut EFG-mi ilinniartitsissu-
taasartut ukuusut ilinniartitsissutigisussavai, maskinarbejderin-
ngornianut, skibsmontørinngornianut, skibsbyggerinngornia-
nut, automekanikerinngornianut, flymekanikerinngornianut,
elektronikmekaninerinngornianut, elektrikerinngornianut, kiisa-
lu maskinistinngornianut ilinniartitsissutit.
Pissarsiariniakkat tassaapput.
Fællesfaglærerit marluk.
Ilinniartitassallu tassaapput ukiumi ilinniartitseqqaarfiusumi
aammattaaq ukiup aappaani ilinniartut.
Hinniartitsisussat kisitsinermik/matematik-mi kiisalu samfunds-
fag-mi meeqqat atuarfianni FUA-p naleqqataanik ilinniartitsisin-
naassapput.
Atorfinititsinernut atatillugu atorfiit arlaannut naatsorsuutigine-
qassaaq ilinniartunut siunnersortitut sulisarnissaq pinngaarneru-
sumik ilinniartut siunnersorlugit aammalu ilinniartut pikkorissar-
fissaannik innersuutassallugit, taanatullu suliaqarnermut immik-
kuttapisiaqartitsineqassaaq, takuuk Pisortat isumaqatigiinninni-
artittagaasa Centralorganisation ll-llu isumaqatigiisutaat.
Iluaqutaassaaq inuutissarsiummik atuartitsilluni misilittagaqar-
nermik imaluunniit perorsaasutut ilinniarsimanermik ilaqartinne-
qarpat, soorlu assersuutigalugu seminariami ilinniarsimanermik.
Pikkorissuseq najoqqutaralugu atuarfiup fællesfag-mi immik-
koortortaqarfiani pisortanngortoqarsinnaavoq. Taamaattuusu-
mullu immikkuttapisiaqartitsineqassaaq takuuk Pisortat isuma-
qatigiinninniartittagaasa Centralorganisation ll-llu isumaqatigiis-
sutaat.
Saffiuunut ilinniartitsisoq ataaseq.
Ilinniartitassallu tassaapput ukiumi ilinniartitseqqaarfiusumi
aammattaq ukiup aappaani ilinniartut.
liinniartitsisussaq saffiuussanik ilinniartitsisinnaassaaq.
Pisinnaassutsimut piumasarineqarpoq saffiuutut ilinniarsimanis-
saq ajornanngippat ingerlaqqilluni ilinniaqqissimassalluni aam-
malu sivikinnerpaamik ukiuni pingasuni sulereersimasuussalluni.
Maskinfaglærerit 1-2
linniartitassallu tassaapput ukiumi ilinniartitseqqaarfiusumi aam-
mattaaq ukiup aappaani ilinniartut.
liinniartitsisussaq maskinarbejderissanik ilinniartitsisin-
naassaaq.
Pisinnaassutsimut piumasarineqarpoq maskinarbejderitut ilinni-
arsimanissaq ajornanngippat ingerlaqqilluni ilinniaqqissimassal-
luni aammalu sivikinnerpaamik ukiuni pingasuni sulereersimas-
salluni.
Atorfinitsinermut atatillugu naatsorsuutigineqassaaq ilinniartu-
nut siunnersortitut sulisarnissaq, pingaarnerusumik ilinniartut si-
unnersorlugit aammalu ilinniartut pikkorissarfissaannik inner-
suuttassallugit. Taamatullu suliaqarnermut immikkut tapisiaqar-
titsineqassaaq, takuuk Pisortat isumaqatigiinninniartittagaasa
Centralorganisation ll-llu isumaqatigiissutaat.
Atorfinnut ataatsimut oqaatigineqarsinnaasut.
Ilinniartitsinermut piumasaqaatit nalinginnaasut saniatigut ator-
finittussat naatsorsuutigissavaat ilinniartitsissutissanik piareer-
saasarnerit, aammalu naatsorsuutigissallugu ilinniartitsissutissat
ineriartortinneqarnerinut perorsaanermullu tunngassuteqartu-
nut peqataasarnissartik.
Marlunnik oqaaseqarneq aammalu/imaluunniit Kalaallit Nu-
naanni pissutsinik ilisimasaqarluarneq iluaqutaassaaq.
Atorfiit akissarsialersorneqassapput kalaallit atorfillit lønram-
me-anni 12/21/23 atorfilinnut assingusumik. — Saniatigullu ta-
pisiaqartinneqassallutik ukiumut aallaqaataani 5.030,- kr.-nik.
Nunaqavissunik qinnuteqartoqarpat angalanermut aningaasar-
tuutit naammaginartumik akilerneqassapput.
Illussaqartitsinissamut periarfissaqarpoq, malittarisassat atuut-
tut malillugit akilerneqartartussamik.
Paasissutissat allat piniarneqarsinnaapput Saviminilerinermik I-
linniarfiup pisortaa Gerth Lyberth oqarasuaatikkut 2 12 68-kut
saaffigalugu.
Qinnuteqaat ilinniarsimanermik paasissutissartalik aammalu su-
liffigereersimasat oqaaseqaataasa soraarummeersimanermullu
uppernarsaatit sisilinerinik imalik atuarfimmeeriissaaq kingusin-
nerpaamik 25.6.1984. Nassiunneqassallunilu.
Saviminilerinermik llinniarfik
Box29.3900 Nuuk
ATUAGAGDLIUT1T
NR. 22 1984 49