Atuagagdliutit - 03.10.1984, Blaðsíða 37

ancer, der er. Denne opgave må
1 samtidig ikke overlade til andre,
ordi man nu engang selv er bedst til
j varetage sine interesser, og fordi
1 1 ta*e mec* en stemme f°r Grøn-
and kræver meget stor viden om
‘andets forskellighed.
Altså en stærk, handlekraftig af-
sætningsorganisation, som har for-
■ndelserne til lokalcentrene i or-
en, som formår at orientere lokal-
ccntrene om markedet, om de mu-
■gheder, der opstår, som har tillid
°s de lokale og som aktivt kan
ræffe afgørelse på stedet, ikke af
rnagtfuldkommenhed, men fordi
™an ved næsten alt om Grønland
e ler som dog ved, hvor man kan få
svarene.
Altså, produktionen organiseres
under et lokalt styre, afsætning og
ntarkedspleje, transport koordine-
res og styres centralt.
idet hovedkravet samtidig er
samarbejde, både mellem de cent-
iale 0g de lokale ledere og mellem
e lokale interessenter i produktio-
!?en> må landsstyret og landstinget
ortsat have afgørende indflydelse
Pa de centrale funktioner. Kommu-
Jlerne, som i forvejen må forudsæt-
,es at være hjemmestyrets lokale,
°yale samarbejdspartner, bør der-
°r optræde som koordinator mel-
ern de centrale og de lokale interes-
Se.r °8 samtidig i det lokale samfund
Patage sig ansvaret for koordinati-
onen af de modstridende lokale in-
eresser og synspunkter.
centrale lederes indflydelse på
det lokale kapitalapparat bør be-
grænses i samme takt, som de loka-
le parter overtager det fulde økono-
miske ansvar og selv bidrager til ka-
pitaldannelsen.
De kommunale centre skal opret-
te regionale samarbejds- og koordi-
nationsorganer, som skal påse en
fornuftig ressourceudnyttelse og
iøvrigt arbejde for, at de regionale
produktionskapaciteter udnyttes
bedst muligt.
Lad os give et eksempel:
Den lokale fiske- eller forar-
bejdsningsvirksomhed ejes af fi-
skerne, fangerne, fåreholderne, ar-
bejderne og kommunen i fælles-
skab. Her tænkes ikke så meget på
en enkelt fabrik, men på et produk-
tionskooperativ, som enten selv
kan eje flere fabrikker eller drive
flere virksomheder med forskellige
ejerforhold. Den præcise organisa-
tion må fastlægges i de regionale
centre, således, at der sikres et regi-
onalt smavirke, hvor også regionale
interesseorganisationer (fårehol-
derne) kan have sæde samtidig
med, at den faktiske industrielt
orinterede produktion fortsat sty-
res der, hvor den faktisk foreqår og
af de personer, der fysisk enten som
leverandør eller arbejder er knyttet
til produktionsstedet.
Grønlandsgarveriet kan her tjene
som et eksempel, hvor nogle af in-
tentionerne er tilgodeset.
De regionale sammenslutninger
udsender herefter repræsentanter
til de centrale myndigheder, hvor
landsstyret og landstinget må til-
lægges det overordnede, koordine-
rende ansvar og en væsentlig vægt.
Underforstået ved min redegø-
relse er, at der ikke opretholdes
den os påtvungne opdeling mellem
en offentlig sektor (kommunerne
og landstinget) og en privat sektor.
I de grønlandske samfund findes
der ikke nogen tradition herfor, og
jeg tvivler, om en sådan opdeling
fremover kan være hensigtsmæssig
at opretholde.
Hvis den lokale »fiskefabrik« i
Narsaq skulle være nødt til at luk-
ke, så lider alle og kommunen lige-
så.
Den måde, produktionen hos os
hidtil er drevet på, anser jeg heller
ikke for hensigtsmæssig. Vi har
gamle traditioner for, at vi deler
med hinanden, og at vi bærer an-
svaret for samfundet i fællesskab.
Privateje er jo noget, der er kom-
met ude fra. Og selv om dette er et
godt princip på mange områder, så
mener jeg, at produktionsmidlerne
i høj grad altid bør være ejet af det
lokale samfund. Vi kan under ingen
omstændigheder fortsat leve med
de modsætninger, derimellem ar-
bejderne, fiskerne, fangerne og
kontorfolkene. Det fører kun til, at
ressourcer spildes og at alle i den
sidste ende får mindre ud af deres
arbejde. Fiskerne må indstille sig
på, at det ikke kan nytte at fange
flere fisk, end der kan forarbejdes
på stedet og arbejderne og det loka-
le samfund må indstille sig på, at
7- Namminersornerullutik Oqar-
ussat illuaqqat piniariartarfiit pit-
^nngorsarneqarnissaanni peqa-
aasinnaanerannik apeqquteqaat
'Uusaqqak Qujaakitsoq).
Nannussinnaatitaanermut
unngasut pillugit apeqquteqaat
Wusaqqak Qujaakitsoq).
Officielt
^nder 5. september 1984 er der i Aktiesel-
s ,abs'registeret, Afdelingen for Anparts-
skaber optaget følgende ændring vedrø-
re »SYDGRØNLANDS SKIBSRE-
håbRlVlRKSOMHED ApS<< af Juliane‘
Under 24. juli 1984 har Grønlands
andsret opløst selskabet i medfør af an-
P&rtsselskabslovens § 86, hvorefter selska-
bet er hævet.
politimesteren i Grønland
Godthåb, den 24. september 1984
Officielt
Under 27. august 1984 er der i Aktiesel-
.abs'registeret, Afdelingen for Anparts-
skaber optaget følgende ændringer ved-
kende »FINANSIERINGSANPARTS-
^LSKABET AF 1. APRIL 1982«, af Fre-
Qenkshåb kommune:
^vend Karty Sigvartsen er udtrådt af, og
2dQCn Christian Simon Hempel, Postboks
i a- ’ ^9^ Godthåb, Grønland er indtrådt
er ‘^tionen. de forenede Revisionsfirma-
* G°dthåb afd. er fratrådt som og stat-
ut. revisor Jogvan Sundstein, R. C. Ef-
rsøesgøta 26, 3800 Torshavn, Færøerne
Valgt til selskabets revisor.
politimesteren i Grønland
Godthåb, den 24. september 1984
Kinguppaat
iginneqartartut
ikilisariaqarput
Diskobugtimi tulaassuinissamut pi-
lersaarummut oqaaseqaammini aa-
lisanermut suliffissuaqarnermullu
naalakkersuisoq sapaatip akunne-
rani kingullermi radiuaviisikkut
oqarpoq, piaarpallaartumik aala-
jangiinerussasoq kinguppanniutit
avataani uuterereersartut pisaqar-
sinnaatitaanerannut akuersissutit
ikilineqassappata Diskobugtimi il-
loqarfinni suliffissuit tulaassuivigi-
neqarnissaat pissutigiinnarlugu.
Lars Emil Johansenillu innersu-
ussutigaa isuma tunngaviusoq
unaasoq, tamanut iluaqutaasussa-
mik ataqatigiissitsiniartoqassasoq
avataani uuterereersartut nunamilu
nioqqutissiorfiit assigiimmik pine-
qaqqullugit, kinguppaat mikiner-
paat (8 gram ataallugu) qeritereer-
lugit nunami suliffisuarnut tulaat-
tarnerisigut.
— Kinguppaat tulaanneqartartut
amerliniarnerinut iluaqutaasinnaa-
sut ilagaat kinguppanniutit uutere-
reersartut igiinnartagaasa ikilisin-
neqarnerat, Lars Emil Johansen
oqarpoq. Tamakku iginneqaanna-
ratik nunami suliffissuarnut tu-
laanneqartarsimapput taamalu su-
liassaaleqinarsinerani suliffissa-
qartitsiniarnermut iluaqutaasin-
naallutik.
Tamanna ajornanngilaq. Kin-
guppaammi eqqartarutsigik immi-
nitsinnut ajortussarsuutissaagut
isumalluutivut nungusalussinnas-
sagatsigik. Tamanna akuersaarne-
qarsinnaanngilaq, unitsinniartaria-
qarparpullu. Isumalluutit nunat-
sinni iluaqutaasariaqarput taamaa-
liorsinnaanngilagullu kinguppaat
eqqartarutsigik, Lars Emil Johan-
sen oqarpoq.
Qasigiannguani arnat
illuat
Qasigiannguani kommunalbesty-
relsip tunngaviatigut tapersersor-
paa arnat annersarneqarsimasut
saaffiginnittarfissaannik illoqar-
fimmi pilersitsisoqartariaqartoq.
Kommunalbestyrelsip kinguller-
mik ataatsimiinnermini oqaluuse-
raa Konrad Steenholdtip Atassum-
meersup alloqarfimmi taamaattuli-
ortoqarnissaanik siunnersuutaa.
Siunnersuut maanna isumagin-
nermut ataatsimiititaliami oqaluu-
serineqartussanngorpoq, misissor-
neqassammat taamaattumik piler-
sitsinissamut periarfissat qanoq it-
tuunersut.
Alfons Åberg
nukarlernut
Septemberiminngaanniit aprilip
tungaanut meeqqat Atuagaateqar-
fiani assigiinngitsunik meeqqanut
aliikkutassanik pilersaarusiorto-
qarsimavoq.
Qaammatini taakkunani arfineq
marlunni sapaatip akunneranut ul-
luni sisamani aalajangersimasunik
aliikkutassaqassaaq. Ataasinngor-
ATUAGAGDLIUTIT
man skal være på plads i fabrikken
og i værkstederne, når fisken er i
havet.
For vores produkter kan jeg kun
se en vej frem: kvalitet frem for alt
og så undgå at sælge halvfabrikata.
Vi kan ikke i længden leve af at sæl-
ge fiskefileter i blokke, vi må finde
frem til for Grønland særegne pro-
dukter af en høj lokal forarbejd-
ningsgrad, som kræver megen ar-
bejdskraft at fremstille, og som ik-
ke uden videre kan efterlignes andre
steder. Under ingen omstændighe-
der skal vi eksportere råvarer og be-
holde arbejdsløsheden for os selv.
Vi skal eksportere færdigvarer og
vi, som lille producent med et sær-
præg, burde have alle muligheder
for, at en sådan politik i produktion
og afsætning kan lykkes. Afslut-
ningsvis vil jeg bare sige, at overta-
gelsen af KGH er en nødvendighed
for at skabe fremdrift, for at kunne
oparbejde en produktion med over-
skud, men overtagelsen alene giver
ingen sikkerhed for, at vi opnår,
hvad vi gerne vil ende med. Vi skal
finde vores egen vej, og der er ikke
andre til det end os selv. Vi kan ikke
købe nogen til at tænke for os og
træffe beslutningerne for os, vi må
nøjes med at købe rådgivning og vi-
den, efter at vi har fundet ud af,
hvad der tjener os bedst.
At flytte KGHs ledelse fra Kø-
benhavn til Nuuk og ved at fortsæt-
te derfra med centralistisk styre og
de samme mennesker, det vil give de
samme resultater som hidtil.
nikkut Meeqqat Atuakkiaanut ti-
tartaasoqarsinnaassaaq. Atuagarlu
taanna atuarfiit- meeqqallu biblio-
tekii aqqutigalugit Nunarput ta-
makkerlugu agguaanneqartarpoq.
Marlunngornikkut pingasunngor-
nikkullu meeqqanut kalaallisut
atuffassisoqartassaaq, sisamann-
gornikkullu qallunaatut. Atuffassi-
nerit meeqqanut nukarliunerusu-
nut naatsorsuussaapput.
Aalajangersimasunik pisartussat
saniatigut meeqqanut pingasuniit
arfineq marluk tungaannut ukiu-
linnut aamma arfineq marlunniit
14-it tungaannut ukiulinnut filmer-
titsisoqartassaaq. Ilaatigut meeq-
qat pingasuninngaanniit arfineq
marluk tungaannut ukiullit Cirkeli-
ne, Rikke Tunumi aammalu Alfons
Åberg takusinnaassavaat. Inuusut-
tunut aamma filmertitsisoqassaaq
ukiumut marloriarlutik inuusuttut
unnukkut meeqqat Atuagaateqar-
fianut filmeriarsinnaassapput.
Kvindecenter i
Qasigiannguit
Kommunalbestyrelsen i Qasigiann-
guit støtter principielt, at der etab-
leres et center for voldsramte kvin-
der i byen. Kommunalbestyrelsen
har på sit seneste møde behandlet et
forslag fra Konrad Steenholdt,
Atassut om, at der etableres et så-
dant center i byen.
Forslaget skal nu behandles i so-
cialudvalget, der skal undersøge,
hvilke muligheder der er for at etab-
lere et krisecenter.
NR. 40 1984 37