Atuagagdliutit - 27.02.1985, Blaðsíða 20

Grønlandsbankip
angusani
naammagisimaarpai
Siorna 16 mio. kr-it sinnerlugit sinneqartoorpoq
Naak aningaaserivimmut toqqor-
terneqartutd 12 mio. kr-inik ikileri-
arsimagaluartut taamaattoq taarsi-
gassarsiaritinneqartartut 146 mio.
kr-inik amerleriarsimapput.
— Taarsigassarsiaritittakkatta
amerliartortuarnissaat siunerta-
raarput, allaffeqarfiup pisortaa
Kurt Rasmussen naatsorsuutinut
tunngatillugu oqarpoq. Oqarpoq
aningaaseriviup isertitai kalaallinut
iluaqutaasussaasut. Toqqortinne-
qartartut ikilisimanerannut pissu-
taanerarpaa Danmarkimut nuna-
nullu allanut ingerlatitseqqittarne-
rup piffissatigut assigiinngitsutigut
pisarnera. Toqqorterneqartut
1983-imi amerlasoorujussuusimap-
Samtidig med at indlånene i Banken
fra kunderne er faldet med 12 mio.
kroner, har Grønlandsbanken væ-
ret i stand til at øge sine udlån med
146 mio. kroner.
— Det er vigtigt for fremtiden, at
vi er i stand til at låne mere ud, siger
kontorchef Kurt Rasmussen, som
kommentar til regnskabet. Han un-
derstreger, at bankens indtjening
kommer det grønlandske samfund
til gode. Han forklarer faldet i ind-
KNR kalaallisuinnaq
Henriette Rasmussen Landstingimi
oqaaseqarpoq pisariaqalersoq radi-
umi kalaallisuinnaq aallakaatitsisa-
lernissaq peqatigalugulu ujartor-
paa Canadami nagguveqatit TV-ip
tungaatigut suleqatigineqalernis-
saat, taakkumi tamatumuuna uat-
sinnit siuarsimanerummata.
Oqarpoq tusagassiuutit kalaa-
linngorsagaanerat arriippallaar-
toq. Siunertaagaluarpoq aallakaa-
titat 80 pct-ii kalaallisuujussasut,
tamannali anguneqarsimaanngillu-
innarpoq. Allakaatitat kalaallisuut
qallunaatuullu paarlakaattuarne-
rat nuaninngilluinnarpoq.
Kalaallit meerartaat ullumi
KNR-imi eqqarsaatigineqangaann-
gillat. Atuffanneqartuarpummi
oqaluttuanik pisoqarsuarnik up-
perniutinillu. Meeqqat radiuat ul-
lutsinnut naleqquttoq maanna
KNR-imi amigaataalluinnarpoq.
put, tassa 118 mio. kr-iusimaga-
mik. Taamaattumik siorna ikileri-
arsimanerat pissusissamisoortutut
oqaatigineqarsinnaavoq.
Milliardiutilik
Grønlandsbanken milliardinik i-
ngerlataqalersimavoq naatsorsuu-
tit oqimaaqatigiinnerat 1,3 mia. kr-
iugami. Grønlandsbankip aningaa-
serivinnit allanit allaassutigaa pap-
piaraatit nalillit siorna sinneqar-
toorutaasimagamik Allallit amerla-
nerit tamakkunuunatigut annaasa-
qarsimallutik. Grønlandsbankip
pappiaraatini siorna 1,6 milliuunik
iluanaarutigisimavai.
lånet, dels med tilfældigheder med
hensyn til, hvornår der sker over-
førsler til Danmark og udlandet.
Dels, at der i 1983 var en usædvanlig
stor stigning i indlånene, nemlig 118
mio. kroner. På den baggrund er
faldet sidste år acceptabelt.
Milliardforretning
Grønlandsbanken er en milliard-
forretning med en statusbalance på
knap 1,3 milliarder kroner. Modsat
de fleste andre banker sidste år, er
det lykkedes Grønlandsbanken at
få overskud på sin værdipapirbe-
holdning. De fleste andre har tabt
penge på kurserne. Grønlandsban-
ken tjente på sine papirer sidste år
1,6 mio. kroner.
Bankens bestyrelse indstiller, at
der afskrives og hensættes på lån og
kreditter godt 7 mio kroner, og det
skal ses i lyset af et udlån og garanti-
er på 699 mio. kr. Grønlandsban-
ken udbetaler knap 8 mio. kroner i
udbytte til aktionærerne, og øger
samtidig sine reserver med 8,7 mio.
kroner. Det bringer egenkapitalen
op på det komfortable beløb af
178.687.079 kroner. Det komfor-
table udtrykker sig i, at den ansvar-
lige kapital herefter udgør 15,87
procent af bankens samlede gælds-
og garantiforplitigelser. Langt over
lovens krav til størrelsen af kapita-
len i forhold til udlånene.
Grønlandsbanken holder ordinær
generalforsamling 17. april i Nuuk.
-jal
Grønlandsbankip piginneqataa-
sunut agguaatissavai 8 mio. kr-i-
ngajaat, sillimmatinilu 8,7 mio. kr-
inik amerlissallugit. Taamaalillutik
nammineq aningaasaatit
178.687.079 kr-inngussapput. Taa-
malu nammineq aningaasaatit
ameriassusissaat pillugu inatsisiti-
gut piumasarineqartunut amerla-
nerulissallutik.
Grønlandsbanken ileqquusumik
ataatsimeersuartitsissaaq aprilip
ulluisa 17-ianni Nuummi.
Imigassaq pillugu
ataatsimeersuarneq
Imigassap tungaatigut annertuunik
inatsisiliornissaq Namminersorne-
rullutik Oqartussat piareersarpaat.
Taamaattumik ISINNAA piareer-
sarpoq martsip 17-ianniit 21-iannut
Nuummi ataatsimeersuartitsiniar-
luni inuit 60-it missingisa peqataaf-
figisaannik. Seminarimi siunner-
suusiorfiginiarneqassapput imigas-
samik eqqussuinermi nioqquteqar-
nermilu malittarisassat allannguu-
tissaat, imigassaq pillugu ataatsi-
miititaliaq, imerajuttunngorsima-
sunik katsorsaaviusinnaasut il.il.
Seminarimi imigassaq pillugu misi-
littagaqartut ilisimasaqartullu sa-
pinngisamik amerlasuut katersor-
niarneqassapput, taakkulu Kalaal-
lit Nunanni imigassamik ajornar-
torsiuteqarnerup tunulequtai erser-
sinniassavaat taamalu pissutsit ilu-
arsiniarneqarnissaat pillugu naa-
lakkersuinikkut suliniutaasinnaa-
sunik siunnersuuteqarniassallutik.
Seminar om alkohol
Hjemmestyret forbereder en mere
omfattende lovgivning omkring al-
kohol. Derfor arrangerer ISIN-
NAA et seminar med deltagelse om
omkring 60 personer i Nuuk i dage-
ne 17. til 21. marts. Seminaret skal
føre frem til forslag om blandt an-
det ændringer af reglerne for im-
port og salg af spiritus, alkohol-
nævn, behandlingsmuligheder
m.v. Seminaret samler et bredt
spektrum af erfaringer og viden på
området, som skal give baggrund
for Grønlands spiritusproblemer
og derigennem veje til politiske ini-
tiativer til forbedring af forholde-
ne.
Tilfredsstillende
resultat for
Grønlandsbanken
Nettooverskud på over 16 mio. sidste år
Nordiska rådets
JOURNALISTSTIPENDIER
1985
Lediga att sokas.
Stipendiet år instiftat for att oka journalisternas intresse
for och mojligheter att rapportera om forhållandena i de an-
dra nordiska lånderna samt om nordiskt samarbete.
Stipendiet utdelas årligen i varje nordiskt land, och belop-
pet per land år 40 000 SEK for 1985.
I varje land kan stipendiet ges till en eller flera journalister
från dagstidning, tidskrift, radio eller TV. Aven frilansjour-
nalister kommer i fråga.
Vid utdelningen ges foretråde åt journalist som dokumente-
rat intresse for nordisk samarbete och inte tidigare fått sti-
pendiet.
Ansokan skall riktas till Nordiska rådets delegation i det
egna landet. Ur ansokan bor framgå hur stipendiet skall an-
våndas. Målsåttning, arbetsplan och resplan bifogas. Sti-
pendierna bor anvåndas inom ett år efter det att de bevil-
jats, och beviljningen sker inom maj månad.
Nordiska rådets nationella sekretariat ger nårmare upplys-
ningar om stipendiet, når ansokningarna senast bor vara in-
låmnade osv.
Nordiska rådets nationella sekretariet
Nordisk Råd
Den danske delegation
Prins Jørgens Gård 2
DK-1218 KØBENHAVN K
Tel 01-11 66 00
Nordisk Råd
Den norske delegasjon
Stortinget, Karl Johans g. 22
N-0026 OSLO I
Tel 02-31 30 50
Nordiska rådet
Svenska delegationen
Box 2082
S-103 12 STOCKHOLM
Tel 08-786 40 00
Nordurlandaråd
Islandsdeild
Altinget
IS-101 REYKJAVIK
Tel 91-115 60
Nordiska rådet
Finlands delegation
Riksdagshuset
SF-00102 HELSINGFORS 10
Tel 90-43 21
20 NR. 9 1985
ATUAGAGDLIUT1T