Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 27.04.1988, Qupperneq 8

Atuagagdliutit - 27.04.1988, Qupperneq 8
Kisermaassineq Kiisami tassa Hotel Grønland piujunnaaginnavippoq. Siullermik piginnittua Knud Rasmussen toquvoq, kin- gornalu nulia Isumaqatigiinngissutaalerporlu nuliata emgutaata franskiusup Simone Chinyp pigisat kingorn- gutissanerai.taamami piginnittorisimasai aalajangersi- magaluarmata Simony Chinylli saqitsaanneq nuanna- riunnaarlugu 14 miil. kr. missaat pissarsiarigunigik pit- saanerutilersimannguatsiarpaa, kisianni Ilulissaniittut Hotel Jakobshavn aamma Hotel Hvide Falk ingerlatiin- narlugit, nakkutigitillugillu taakkuninnga inger- latsereersumut, Ilulissani borgmesterip tullianut Siu- mukkormiuusumut Hans Nielsenimut. Pilersaagin- nanngUarlumi. Aatsaanaa marluliaasat Helge Tangip aamma Carl Juhlip pilerisaarut qujaruppaat. Soqutaanngilaq Nuuk Sømandshjemeqareerlunilu, Kajistiinaaraqareerlunilu Perleneqareeraluarpat, inuit omittakkatik allanngor- tinneq ajorpaat. An gutit taakku Nuummissaaq hotele- qarnerup tungaatigut tupinnaannartumik iluatsilluar- tartumillu suleqatigiissuupput. Unali puigorneqartariaqanngilaq Hotel Hans Egedep pilernera pissutigiinnarlugu Hotel Godthåb tuniniarne- qartariaqalersimanngimmat. Nuummili pe ri ar fissat ila amerlasimagunaqaat, tamakkulu Helge Tangip Carl Juhlillu atorluarniarsimavaat, tassami Hotel Godthåb maanna pisiariinnanngilaat, aammali pilersaaruteqarlu- tik Hotel Hans Egedep Hotel Grønlandillu akomanni aamma suli imemiartarfilioqqinniarlutik unnuiffiusin- naasunittaaq 56-inik initalimmik kiisalu kursusertarfit- tut atorneqarsinnaasumik. Kai aal lit Nunaanni, Nuummilumi, ineriartorneq so- orluuna malinnaavigineqarpallaarunnaartoq, soorlumi assersuutigalugit pisortat angalatitsinernut unnuisitsi- sarnernullu aningaasarpassuarnik atugaqartareersut periarfissanut tamakkununnga eqqumafiiginnissinnaa- galuarmataluunniit. Namminersornerullutik Oqartus- sat aamma Grønlandsflyp hoteliutaasa ilaat Arctic Ho- telit amigartooruteqartuartutoqaanerarneqartarput, pitsaanerutinneqartarsimallunilu Nuna Bankimiit aam- malu illuutigisat sallunaveeqqusiullugit taarsigassarsi- niartarfinniit taarsigassarsisarnissat. Juhl & Tangik- kulli taamatorpiaq ingerlatsisut taamaaliunngisaannar- put. Anersa aamma Narsarsuarmi hoteli imminut aki- lersinnaannginnerameqartoq pisiarinialissannginner- paat? Monopol Så gav gamle Hotel Godthåb op. Først døde grundlægge- ren Knud Rasmussen. Så døde hans kone. Så vandt hendes søster, franske Simone Chiny, retssagen om, hvorvidt hun skulle arve, sådan som søsteren havde bestemt, eller Grønlands gamle, sådan som Knud Ras- mussen oprindelig havde ment. Og nu gider Simone Chiny ikke mere, sikrer sig sine ca. 14 mili. kr. kontant og koncentrerer sig om de to hoteller i Ilulissat - Hotel Jakobshavn og Hotel Hvide Falk - som koncerndirektør, viceborgmester og Siumut-politiker Hans Nielsen kan drive på nært hold. Det har hun ret til. Så fik Dupont og Dupond - også kaldet Helge Tang og Carl Juhl - det monopol, de hele tiden har ønsket. Ok, der er Sømandshjemmet, Kristinemut og Perlen, men reelt »sidder« de nu på Nuuks hotel- og udeliv, og det kan man ikke kritisere dem for. De har gjort et godt hotel-arbejde i Nuuk, de er dynamiske, og der er klare forretningsmæs- sige fordele ved samdrift. Derimod er det værd at bemærke, at Hotel Godthåb blev ikke solgt, fordi det ikke kunne klare sig efter Hotel Hans Egede kom til byen. Der er tilsyneladende så store muligheder i Nuuk, at Helge Tang og Carl Juhl ikke nøjes med at købe Hotel Godthåb. De bygger også endnu et helt nyt Hotel Hans Egede mellem det nuværende og Hotel Grønland med ny restaurant, 56 nye værelser og kursusfaciliteter. Det grønlandske samfunds udvikling får Nuuk til at »boome« mere end nogensinde, og det er tankevækken- de, at ingen andre - f.eks. det offentlige, som betaler mange overnatninger - ser mulighederne. Hjemmesty- rets og Grønlandsflys synkende hotel-kæde, Arctic Ho- tel, holder sig konsekvent til underskuds-hoteller i stedet for at låne af Nuna Bank og realkreditten og gå ind, hvor pengene ligger - på ren forretningsmæssig vis - sådan som Juhl & Tang. Det kunne måske redde fallit-hotellet i Narsarsuaq? Imeq nukissiutaanngikkallassaaq Naalakkersuisut aningaasassaqanngillat Nukissiuutit pillugit I- natsisartutta ataatsimii- titaliaata Ilulissani imeq atorlugu nukiliorfissa- rujussuaq tapersersuin- narnagu aammali immi- nut akilersinnaatissa- ngasaat Naalakkersui- sut unitsiinnarallarsi- mavaat, qanorooq ilior- lutik aningaasalersor- nissaa nalor niler amik- ku. Ilulissaniit 40 kilometeri- nik ungasissusilimmi imeq atorlugu nukissiorfissaru- jussualiassaagaluaq taanna tassa Naalakkersuisut ani- ngaasassaaruppaat, taa- maattumillu nukissiuutit, teknik aamma avatangiisit pillugit ataatsimiititaliamik su liar alu a toqquinnarallar- lugu. Inatsisartut ataatsimiin- nerat naammassilivissoq ataatsimiititat siunnersuu- teqaraluarput nukissiorfili- assaq sananeqassasoq. Isu- TnnlinHRKiiKKiimminni allas- simavaat ukiut sis amat i- ngerlanerini sananeqamera ingerlanneqassappat aam- malu ukiuni 20-ni piulluni ingerlatitaassappat ani- ngaasartuutissat 675 mio. kroneqj umaartut. Qinigassiissutillu aappa- raa ohetortumik innaalla- gissiorfiliornissaq saneqar- nera ukiunilu 20-ni inger- lanneqarnera akeqassanga- tinneqartumik 390 mili. kr. Isumaliutissiissutigine- qartunut ilaavoq innaalla- gissiorfinnut imeqarfinnul- lu olietortunut naleqqiullu- gu nukissiorfiliaritinniarlu- gu siunnersuutigineqartut ukiut 10-12 ingerlanerin- naanni imminut akileriar- tuaarsinnaalissagaluartoq. AG-lli aningaasaqarner- mut pisortaqarfimmiit tu- sarpaa pilersaarutaagaluar- toq naalakkersuisut asoor- tiinnarsimagaat, aatsaallu ukiamut Inatsisartut ataat- simiinnissaannut saqqum- miukkumallugu. Akisoqartariaqarpoq. Nukissiuutinut tunngasut naalakkersuisunut ilaasor- tap Aqqaluk Lyngep akisus- saaffiisa ilagaat, taannalu oqarpoq naalakkersuisoqa- tinilu nukissiorfiliortoqar- nissaanik isumaasoq taper- sersoritsik. - Apeqqutaavorli aningaa- sat suminngaaniit pissarsia- rissavagut, tamakkulu mi- sissoqqaartariaqarpagut, Aqqaluk Lynge oqarpoq. Nukissiuuteqarnermut ataatsimiititaliap siulittaa- sua Mikael Petersen, Siu- mut, qulannginnerarpoq Ilulissat nukissiorfittaaru- maartut, tamanna aatsaal- luunniit 1993-imi piviu- sunngortinneqassagaluar- pat. Nukissiuutinut pisortaq Mads Christensen, Nuna- tek, oqarpoq ukiamut apeq- qutip Inatsisartunut saq- qummiunneqannginnerani nassuiaatissarsisariaqartoq sooq naalakkersuisut kingu- artitsisimanersut: - Kinguartiterisoqaannas- sappat allatut ajornaqaaq olietortumik innaallagis- siorfiliuinnartariaqalissaa- gut, oqaatsini taperpai. Udskyder vandkraftværk Landsstyret kan ikke finde pengene Selv om Landstingets Udvalget havde - lige in- energiudvalg anbefaler - den slutningen på samlin- og siger at der er økono- gen i Landstinget - anbefalet misk fornuft i - at opføre opførelsen af vandkraftvær- et stort vandkraftværk ket. I dets betænkning står, ved Ilulissat, har lands- at de samlede investeringer styret foreløbig opgivet for en fire-årig etablerings- planen. Ifølge landssty- periode og en tyve års drifts- ret er der for tiden for periode vil være 675 mio. kr. megen usikkerhed om, Alternativet er et nyt die- hvordan pengene skal s elkraftværk, hvis samlede sikaffes. investeringer i anlæg og Landsstyret ved ikke, drift over tyve år løber op i hvordan det skal skaffe pen- 390 mio. kr. ge til at finansiere opførel- I betænkningen hedder sen af et stort vandkraft- det videre, at i løbet af ti-tolv værk 40 kilometer fra Ilulis- år vil værket være en økono- sat. Derfor har det foreløbig misk gevinst i forhold til fejet et forslag af bordet fra fortsat oliebaseret el og var- tingets udvalg for energi, me. teknik og miljø. Oplysninger fra økonomi- direktoratet var imidlertid, for energi, teknik og miljø, efter hvad AG erfarer, årsa- Mikael Petersen fra Siumut, gen til, at landstyremedlem- er overbevist om, at det meme lagde forslaget i skuf- planlagte vandkraftværk i fen. Det kommer tidligst Ilulissat nok skal blive en frem igen til tingets efter- realitet, selv om det nu tid- årssamling. ligst kan tages i brug i 1993. Energichef Mads Chri- Besked nu stensen, Nunatek, siger, at Energi-området hører un- der er behov for - inden ef- der landsstyremedlem Aq- terårssamlingen - at fa præ- qaluk Lynge. Han siger, at ciseret, hvordan landssty- han og de øvrige landsstyre- rets udskydelse skal for- medlemmer principielt går ståes: ind for vandkraft. - Ellers kan vi risikere, at - Men spørgsmålet er, der endnu længere tid, og så hvordan vi får det finansie- kan vi lige så godt begynde ret. Det er vi nødt til at un- at bygge et nyt dieselværk, dersøge først, tilføjer Aqqa- tilføjer han. luk Lynge. Formanden for udvalget GHT-p kilisaatai uninngapput Aalisartiinnassagaanni imminnut akilersirmaanngillat Aalisamerliorneq ani- ngaasatigullu ingerla- nerliorneq pissutigalu- git GHT-p kilisaatai »Narsalik« aamma »Nu- narsuit« qaammatini ar- laqartuni Nuummi umi- arsualivimmiiginnartus- sanngorput iluaqutaa- natik aningaasartuutaa- ginnarlutik. Ukiut kin- gulliit m arluk atuunne- rini umiarsuit taakku pi- siarineqarsimapput ilu- arsaanneqartarsimaria- ramillu Namminersor- nerullutik Oqartussanut aningaasartuutaareersi- mallutik 37 mio. kr.-nik. »Nunarsuit« aamma »Narsalik« qaammatini marlunni Nuummi unin- ngareersimasut 10. juni aali- saqqitsinniameqalerput, naak nalunanngereeraluar- toq uninngatiinnameqaru- nik imminnut akilerluarne- rusinnaagaluartut. - Kilisaatit taakku marluk ukioq kingulleq 7-8 mio. kr.- nik amigartoorutaammata, aammalu ukiuunerani aali- sarnerlioqalutik, isummiin- narsimavugut aalisartik- kunnaarallaqqullugit, GHT-imi direktøritut ator- feqartitaagallartoq Søren Abrahamsen oqarpoq. Taamak aldsutigisunik uninngaannartitassanilli ki- lisaatisisimaneq sianiillior- neruinnamersoq apeqquti- gineqarmat Abrahamsen akivoq: - Pissutsit nikerartuar- tuusarput, pisiariniarneqa- lermatalu naatsorsuutigine- qarsimanngilaq uninnga- suutigiinnameqalerumaar- nissaat. 10. junimiit »Nunarsuit« aamma »Narsalik« »A. Jo- sefsen« peqatigalugu Uper- naviup Uummannallu eq- qaani qaleralinnik tunitsi- viussapput nioqqutissiuuti- galutik. Ilimanarpoq ningittagar- suutit taakku marluk matu- ma kingorna Upemaviup eqqaaniitiinnarneqaru- maartut. - Allamilli periarfissarsio- rumaarpuguttaaq, immaqa tuniniaannassallutigik; ta- mannali eqqarsaataaginna- rallarpoq, Søren Abraham- sen oqarpoq. Amerliartorpugut (RB) Danmarks Statisti- kip naatsorsugai malil- lugit kalaallit amerliar- tomiarluta aatsaat taa- mak 1987-imi amerleri- arsimavugut. Inunnik nalunaarsuisar- flmmut nalunaarutigine- qarsimasut naapertorlugit 1. januar nunarput inoqarsi- mavoq 54.524, tassa siorna- miit 791-inik amerleriarsi- m allu ta - procentinngorlu- gu 1,5. Statsministereqar- fiup Kalaallit Nunatsinnut immikkoortortaqarfiata pe- qatigitillugu nalunaaruti- mapput Paamiut aamma gaa ukiormanna 1. januar Ammassalik, inoqarfiilli al- Savalimmiut inoqarsimasut lat inuttussusii malunnaati- 47.012. limmik allanngoriarsi- Nunatta inuttoriartorfii manngillat. suli aalajangersimasuup- put, tassalu Nuuk, Sisimiut Ilulissallu. Inukilleriarsi-

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.