Atuagagdliutit - 23.04.1990, Blaðsíða 5

NR. 46 1990
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5

OQALLINNEQ -1 DEBA1 r
ISUMMAT SAQQUMMIUGUK - SKRIV DIN MENING TIL AG
Bjarne A. Bang: - Der blev begået fejl, da brandvæsenet tog fat på »Bjal Junior«. (Foto: Knud Josefsen)
Agguaatassat
amerliartorput
AGip LOTTO-TIPSetrtitsinerani
immikkoortoq nutaaq
Tallimanngormat aviisi-
mut ilanngullugit pivatit
AGip akeqanngitsumik
LOTTO-TIPSertitsine-
rani pinnguarfissat nu-
taat. Sapaatip akunne-
rani qaangiuttumi 13-
inik eqquisoqanngitso-
orpoq, taamaattumillu
13-inik eqquisussat pis-
sarsiassaat amerliarto-
rusaartuarsinnarput.
Kisitsisit sapaatip akun-
neranut tassunga tunnga-
sut siulliit ullumikkut pissa-
vatit. Eqqaamajuk 13-it eq-
qortut tassaammata kisitsi-
sini ammut tulleriiaartuni
tallimaasuni tamakkerlugit
krydsilersornoqarsimasut.
12-inittaaq tulleriiaanik
eqquisut pissarsiassaqar-
put, taakkuli agguaatassaat
nungukulanerupput. Sa-
paatip akunnerani qaan-
giuttumi 12-inik eqquisut
marluupput, taakkulu ag-
guaatassaat 300 kroniusut
avippaat taamalu tamarmik
immikkut 150 kroninnallu-
tik.
Imaaliussaatit
Eqquiguit tipserfiit qiorlu-
gu ilaanniit piissavat apeq-
qullu akeriarlugu uunga
nassiutissavatit:
AG, Boks 39, 3900 Nuuk.
Allakkat puuannnut allallu-
gu LOTTO-TIPS.
Puljen vokser
Brandchefen ved ikke
nok om skibsbrande
Af Bjarne A. Bang, Norske Veritas, Nuuk
Ny runde i AG’s LOTTO-TIPS
Brandchefen i Sisimiut,
Bjarne Larsen, udtalte i ra-
dioen at brandtjenesten, når
man kom til et skib i brand,
skulle åbne overalt og lufte
ud, før man gik i gang med
at slukke branden. Dette er
forkert, og viser kun, at
Bjarne Larsen ikke ved til-
strækkeligt om skibe og
slukning af brande i skibe.
Der er meget stor forskel
på at slukke brande i huse
og i skibe. Alle skibe er op-
delt i brandsektioner med
branddøre og brandspjæld i
luftkanaler m.m. Disse mid-
ler er der netop for at be-
grænse og evt. kvæle en
brand ved at hindre frisk-
lufttilførsel.
Brandtrekanten - hvis si-
der består af brændbart ma-
teriale, oxygen og antændel-
sestemperatur - viser tyde-
hgt, at der skal tre ting til
for at få en brand til at op-
stå. For at slukke den, skal
en af siderne, helst to fjer-
nes. Ved skibsbrande er det i
mange tilfælde kun muligt
at slukke branden ved at
fjerne ilten (luften). Dette
kan gøres ved at lukke tæt
(hvis muligt) og derefter til-
føre en inaktiv gas, hvis den
er til rådighed. Ellers/senere
kan man trænge ind i rum-
met og efterslukke med
vand, skum ellet et andet eg-
net middel. Efter slukning
skal der være brandvagt i 24
timer. Brandvagten skal
fjerne brandskadet materia-
le og foretage efterslukning
af evt. gløder.
Bjarne Larsens brand-
slukning minder om sagen i
Florida for nogle år siden.
Her var der brand i et kryds-
togtskib, men besætningen
havde branden under kon-
trol, da skibet kom i havn.
U.S. Coast Guard kom om
bord, bortviste besætningen
(der kendte skibet), åbnede
overalt (udluftning?) - hvor-
efter skibet udbrændte.
På »Bjal Junior« havde
skibets besætning fået luk-
ket effektivt til underlasten
(fabrikken), hvor branden
var opstået ved forkanten af
fiysetunnellen. Brandtjene-
sten kom, åbnede, og sprøj-
tede skum på det brænden-
de område. Efter bortvis-
ning af ejer og efter sluk-
ning, sejlede skibet i havn.
Efter nogle timer kørte
brandtjenesten hjem uden
at sætte brandvagt, uden at
fjerne brandskadet materia-
le for kontrol og evt. efter-
slukning og uden at lukke.
Få timer efter væltede røgen
op af skibet, og da var bran-
den så kraftig, så brandtje-
nesten opgav at slukke den,
hvorefter skibet blev slæbt
ud af havnen og udbrændte
(det brændte i et døgn).
Hvis det er Bjarne Lar-
sens måde at slukke skibs-
brande på, frygter jeg det
værste. Efter Bjarne Lar-
sens metode får man sluk-
ket branden - det koster ba-
re et skib hver gang.
(Har også talt med nogle
kompetente skibsoflicerer,
der alle var chokerede over
Bjarne Larsens udtalelser i
radioen).
I Danmark indså man for
nogle år siden, at brand-
korpsene generelt havde for
lidt kendskab til skibe og
slukning af brande i skibe.
Der blev derfor indledt en
kursusrække.
Ved brandslukning i byg-
ninger tager man ikke hen-
syn til hvor vandet løber
hen!
I Civilforsvaret var paro-
len (ved bygningsbrand):
»Prøv at ramme arnestedet,
smid rigeligt vand på, ilden
slukker på et tidspunkt. Vir-
ker vand ikke, må vi prøve
noget andet«. Ved andre
brande skulle man selvfølge-
lig undersøge forholdene
først før slukning påbegyn-
des.
Ved skibsbrande skal man
bruge så lidt vand som mu-
ligt, da man kan få meget
store følgeskader og gøre
skibet ustabilt (store frie
vandoverflader i lastrum
fx.), hvorved skibet kan
kæntre eller synke.
Husker en trawlerbrand i
Danmark. På denne trawler
havde der været brand i ka-
byssen, men brandkorpset
havde fyldt så meget vand
på, at maskinrummet var
fyldt til hoveddækket. Selve
brandskaden var meget be-
grænset og blev udbedret på
få dage, medens renoverin-
gen af maskinrummet vare-
de en måned og var meget
bekostelig.
Bjarne Larsen udtalte og-
så, at der i »Bjal Junior« var
flamingoskum i lasten, og at
det kun udvikler saltsyre-
dampe. Men der var også æl-
dre type sprøjteskum på
skibssiden - en skumtype,
der udvikler andre og farli-
gere gasser. Bjarne Larsen
bedes undersøge en konkret
sag, før han udtaler sig.
Vil endvidere anbefale
Bjarne Larsen at han an-
skaffer lærebogen »Brand-
bekæmpelse i skibe«. Bogen
er skrevet af Christen Knak
og udgivet på Gads Forlag.
Bogen bruges på maskinme-
ster- og navigationsskoler.
For at forbedre uddannel-
sen af grønlandske brand-
folk vil undertegnede fore-
slå, at »Bjal Junior« bruges
til realistiske brandøvelser
med ild, røg og dukker (der
skal hentes op), før skibet
bliver sænket/ophugget.
Evt. kunne man opbygge at-
trapstyrehus og attrap-apte-
ring på skibet og så slæbe
det en tur langs kysten, så
også andre byers brandtje-
nester kunne få nogle reali-
stiske øvelser.
Om mig selv kan jeg oply-
se, at jeg fik det første skibs-
brandslukningskursus i
1958 (søfartskole). Har Ma-
skinmester- og Udvidet Ma-
skinmestereksamen. Sejle-
de på langfart (efter studie-
tid) i 10 år, med utallige
brandøvelser. Har sønæ-
ringsbevis som maskinchef
(opfylder STCW-konventio-
nen). Har gennemgået
brand- og redningsuddan-
nelse i Civilforsvaret. Har
gennemgået røgdykkerkur-
sus på Søværnets Havari-
skole. Er nu senior surveyor
(overinspektør) for skib og
maskin i klassifikationssel-
skabet Det Norske Veritas
(ansat 1974). Har gennem-
gået adskillige kurser af for-
skellig art. Har endvidere
været involveret i flere
brandhaverier på skibe og
har gennemlæst adskillige
rapporter om andre.
I fredagsudgaven fik du
spillepladen til endnu fi-
re ugers spil i AG’s gratis
LOTTO-TIPS. Den for-
gangne uges spil havde
ingen vindere med 13 rig-
tige, så puljen vokser
fortsat.
I dag får du de første tal til
ugens kupon. Vær opmærk-
som på, at de 13 rigtige skal
samles inden for én af de
fem lodrette rækker.
Der kan også være præmi-
er til rækker med 12 rigtige,
men her tømmes puljen hur-
tigere. I sidste uge blev der
således fundet to rækker
med 12 rigtige, som deler en
pulje på 300 kr. med 150 kr.
til hver.
Sådan gør du
Når du har vundet, skal du
klippe kuponen ud af spille-
hæftet, besvare det stillede
spørgsmål og sende kupo-
nen til:
AG, Boks 39, 3900 Nuuk.
Mærk kuverten LOTTO-
TIPS.
LOTTO-TIPS - LOTTO-TIPS
ULLUMIKKUT KISITSISIT
AG-ip LOTTO-TIPS-
ianni kisitsisit makku
makinneqarsim ap-
put.
Kisitsisit taakku LOT-
TO-TIPSerfissaan-
niippata taava krydsi-
lersukkit, tipserfiillu
toqqorlugu. Sapaatip
akunnera naappat eq-
quisimaguillu taava
allattuiffissaq tipser-
finniittoq allattuiffi-
giuk nassiullugulu
uunna:
AG
Box39
3900 Nuuk
allakkallu puuat ima-
tut nalunaaqutsissa-
vat LOTTO-TIPS.
DAGENS TAL
Der er udtrukket
ovenstående tal i AGs
LOTTO-TIPS.
Har du disse tal på en
af dine LOTTO-TIPS
rækker, kryds dem af,
og gem dit spillehæf-
te. Når en spilleuge er
slut og du har vundet,
så udfyld kuponen i
spillehæftet og send
den til:
AG
Box39
3900 Nuuk
og mærk kuverten
LOTTO-TIPS.
LOTTO-TIPS - LOTTO-TIPS