Atuagagdliutit - 28.02.1995, Blaðsíða 8

8
^Cuap'CLjt'(/é/a.
GRØNLANDSPOSTEN
Siumut har tag i de unge
Prøveafstemning på GU gav kanonvalg til Lars Emil Johansen & Co.
Lars Emil til kamp
for en sprogskole
Der skal være lettere adgang til sprogundervisning for
alle
NUUK(KK) - »Don't worry
- Be happy«!
Det sagde landsstyrefor-
manden Lars Emil Johansen
til 150 GU'ere på Midtgrøn-
lands Gymnasiale Kursus i
Nuuk, da undervisningen
forleden for et par timer var
suspenderet og i stedet af-
løst af et godt, gammeldags
vælgermøde med skarpe
spørgsmål og svar krydset
med kvikke replikker i et lo-
kale fyldt med valgplakater.
De unge har ellers på
trods af Lars Emil Johan-
sens forsikringer god grund
til at være bekymrede.
I dag er der 4.000 arbejds-
løse i Grønland, og 3.000
unge melder sig indenfor de
næste 10 år på et arbejds-
marked, hvor der i hvert
fald ikke i dag er plads til
dem.
- Men det er der om 10 år,
forsikrede Lars Emil Johan-
sen de mange GU'ere. Siu-
mut går til valg på løftet om
at skabe 7.000 arbejdsplad-
ser frem til år 2005, så der
bliver også et arbejde til jer.
Og de unge nærer øjen-
synligt tillid til ham.
»Don't worry - Be Hap-
py«.
Prøvevalg - før...
Midtgrønlands Gymnasiale
Kursus havde forberedt sig
grundigt før mødet med
kandidaterne til landstings-
valget lørdag den 4. marts.
Eleverne havde sammen
med deres lærere i blandt
andet samfundsfag gennem-
gået de fem partiers valg-
program, men havde endnu
ikke mødt girafferne fra A-
tassut, Siumut, Inuit Ataqa-
tigiit, Akulliit Partiiat og Is-
sittup Partiia.
En suveræn topscorer ved
prøvevalget blev Siumut
med 42 procent af de afgiv-
ne stemmer blandt 142
GU'ere, som hovedsageligt
er mellem 16 og 19 år. De
fleste unge i 2. og 3. GU har
stemmeret ved valget på lør-
dag.
Atassut har ry for at være
et gammelmandsparti og
kunne da også blot samle 14
procent af stemmerne.
Inuit Ataqatigiit har ry for
at være de unges og de
progressives parti, men
blandt GU'erne kunne IA
kun samle skuffende 8 pro-
cent.
Bemærkelsesværdigt var
det, at hver fjerde af GU'er-
ne ved at gennemgå partier-
nes valgprogram ikke kunne
besluttet sig til, hvor de ville
sætte deres kryds.
Der måtte en nærmere
forklaring til.
... og efter
Det fik GU'erne så på væl-
germødet i Minihallen fre-
dag den 14. februar.
Efter to timers politisk de-
bat var GU'erne klar til at
stemme igen. Denne gang
med hovedet fyldt med fri-
ske indtryk af de fem parti-
ers formåen.
En veloplagt landsstyre-
formand Lars Emil Johan-
sen havde et godt tag i de
unge. »Don't worry - Be
happy«. Og GU'erne stemte
på ham.
Siumuts andel af stem-
merne steg efter vælgermø-
det fra 42 til 56 procent. Et
absolut flertal af eleverne på
Midtgrønlands Gymnasiale
Kursus vil stemme Siumut,
hvis de havde mulighed for
det i dag.
For Atassut blev vælger-
mødet en katastrofe. For-
manden Daniel Skifte holdt
sig i baggrunden og sendte i
stedet formanden for Atas-
suts Ungdom Johnny Hen-
riksen i front.
Det skulle Daniel Skifte
nu nok aldrig have gjort.
Efter oplevelsen med Joh-
nny Henriksen »live« faldt
Atassuts tilslutningen blandt
GU'ere fra 14 til 9 procent
af vælgerne.
Det havde nok alligevel
været bedre med den 59-åri-
ge Daniel Skifte i stedet for
det unge brushoved.
Heller ikke Inuit Ataqati-
giits Aannguaq Poulsen
kunne sælge varen. Efter
hans lidt farveløse indsats
faldt IAs tilslutning fra 8 til
6 procent.
Nogle tror på julemanden
- andre gør det ikke. Og den
slags kan bare ikke diskute-
res. Både før og efter væl-
germødet stemte fire GU'ere
på Knud Kleist og Issittup
Partiia.
Topscorer ved vælgermø-
det blev Per Berthelsen fra
Akulliit Partiiat.
Selv om GU'erne slet ikke
var født, da Peeriaraq var
barnestjerne i hele Grøn-
land, tog Per Berthelsen
kegler.
Før vælgermødet ville
kun een procent af GU'erne
stemme på Akulliit Partiiat.
Efter vælgermødet var 13
procent af GU'erne klar til
at give Akulliit Partiiat de-
res kryds.
Afklaring
Et vælgermøde, hvor man
oplever kandidaterne i livlig
diskussion med vælgerne og
hinanden, er også med til at
fjerne tvivlen.
Før vælgermødet anede
27 procent af GU'erne ikke,
hvor de ville sætte deres
kryds ved valget den 4.
marts. Efter vælgermødet
var kun 10 procent i tvivl.
Resten havde taget en rask
beslutning.
Der blev flyttet nogle
hegnspæle den eftermiddag.
Og de unge viste, at de
bestemt er politisk engage-
ret, hvis politikkerne stram-
mer sig op.
Så måske ser det alligevel
ikke så sort ud for Grøn-
lands fremtid.
»Dont worry - be happy«!
Inuusuttut nunarsuarput ta-
maat ilinniarfigisinnaasatut
suliffigisinnaasatullu isigi-
lerusukkamikku oqaatsinik
ilinniarusupput.
De unge vil gerne lære
sprog, så de får hele verden
som læreplads og som ar-
bejdsplads. (Ass./Foto:
Knud Josef sen).
NUUK(KK) - Vi er i Grøn-
land ikke gode nok til det
dér med sprog.
Det siger landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen,
som i denne tid på sine væl-
germøder går til kamp for
en sprogskole.
Senest har Lars Emil Jo-
hansen lanceret sin tanke på
vælgermødet for 150 GU'ere
på Midtgrønlands Gymnasi-
ale Kursus i Nuuk, og her
faldt ideen bestemt i god
jord. De unge vil lære sprog,
masser af sprog, så de kan
uddannelse sig på læreran-
stalter over hele verden.
- Vort mål i Grønland er et
uddannelsessystem på et
højt internationalt niveau,
siger Lars Emil Johansen,
men vi må erkende, at vi i
dag ikke gode nok til frem-
medsprog.
- 1 dag har vi defineret
Grønland som et dobbelts-
proget samfund med grøn-
landsk og dansk, men de to
sprog alene er ikke tilstræk-
keligt til at opbygge et sam-
fund med mange internatio-
nale relationer. Vi skal kun-
ne mange flere sprog. Vi
skal ikke alle samme kunne
tale alle sprog, men vi skal
til sammen kunne kommu-
nikere med den omverden,
som omgiver os. På den må-
de får vi langt bedre udbytte
af de kontakter, som vi har
gennem vor handel med ud-
landet og gennem vore turi-
sters besøg i Grønland.
- Jeg forestiller mig en
meget målrettet sprogskole,
som kan tilbyde både korte,
men meget intensive under-
visning og lange, mere
grundige studier i bestemte
fremmedsprog, der lige præ-
cis dækker den enkeltes be-
hov, siger Lars Emil Johan-
sen. Vi skal kunne lære ja-
pansk, spansk, engelsk, tysk
- ja selv grønlandsk og
dansk, hvis vi har brug for
netop disse sprog.
Alle kan have glæde af
fremmedsprog
- Derfor skal der være en
meget lettere adgang til
sprogundervisning end til-
fældet er i dag, siger Lars E-
mil Johansen. Sprog skal i
fremtiden ikke være forbe-
holdt folk med højere ud-
dannelser, og sprogskolen
skal som sine elever princi-
pielt have alle folk i Grøn-
land.
- Vi har i Grønland velud-
dannede folk, som er i kon-
takt med japanske aftagere
af vore fiskeprodukter. Der-
for skal der være muligt at
lære japansk på et kursus,
som nærmest er skræddersy-
et til den enkelte studerende
særlige forkundskaber og
behov.
- Vi har i Grønland folk
med en svag boglig uddan-
nelse, som kommer i kon-
takt med tyskere og fransk-
mænd gennem deres arbejde
som slædekuske for turister.
De skal selvfølgelig også
have mulighed for at lære et
fremmedsprog, så de kan
være med til at give vore
gæster en indføring i vor
lands historie og kultur. Til
gengæld vil det være en be-
rigelse for os i Grønland at
snakke med folk fra andre
lande og høre om helt an-
derledes livsvilkår.
- Vi har i Grønland også
mange mennesker, som for-
længst har forladt folkesko-
len, men i dag gerne vil lære
et fremmedsprog. Måske
skal de blot bruge dette
fremmedsprog for at kunne
få en god oplevelse ved at se
en engelsksproget film på en
TV-kanal, hentet ned fra en
satellit. De skal selvfølgelig
også kunne lære sprog, så de
får en mere indholdsrig
hverdag.
Et rigere Grønland
- Kan vi højne niveauet for
fremmedsprog i Grønland,
er vi med til at gøre Grøn-
land rigere, og vi er med til
at lukke en port op til hele
verden, siger Lars Emil Jo-
hansen.
- Hvad det vil koste at e-
tablere en sprogskole i
Grønland? Vi skal ikke byg-
ge et stort slot, men satse på
en effektiv undervisning. En
sprogskole vil koste fem til
seks millioner kroner, siger
Lars Emil Johansen.
- Vi kunne ved hjælp af
omlægninger af vore ud-
landslån finde et beløb på
38 millioner kroner, som
blev skudt ind i erhvervsud-
viklingsselskabet Sulisa
A/S. Derfor vil det også
være muligt på landskassens
budget at finde fem til seks
millioner kroner, som vi kan
skyde ind i et menneskeligt
og sprogligt udviklingssel-
skab, siger lårs Emil Johan-
sen.
Ilinniarnertuunngorniat 150-it partiit qinigassanngortitaannik naapitsinissaminnut piareer-
sarluarsimasut apeqqutissarpassuaqarput.
Spørgelysten var stor blandt de 150 GU'ere, som havde forberedt sig grundigt til mødet med
de fem partiers kandidater. (Foto: Knud Josefsen).