Meddelelser fra Dansk-Islandsk Samfund - 01.01.1929, Blaðsíða 2

Side 2
BUDBRINGER
Nr. 13
Ved D. I. S.’s Fest i Koncertpalæet i Kobenhavn d. 5. Decbr.
1928 i Anledning af Tiaarsdagen for Islands Selvstændighed.
Det er i disse Dage ti Aar, siden Island blev et selv-
stændigt Kongerige i frit Sambaand med Dan-
mark. En afg0rende Begivenhed i dette Folks mere end
lusindaarige Historie og i den over et halvt Aartusinde
gamle Saga om Samlivet mellem Islands og Danmarks
Folk.
Dermed skete kun, hvad Island liavde gammel og
fuldgod Folkeret til efter sin sagastox’e Fortid:
Eldgamla Isafold
ástkæra fósturmold
fjallkonan frið • • • •
— men livad det ogsaa havde nyerhvervet Ret til, især
ud fra det sidste Aarhundredes energiske og maalbe-
vidste Arbejde.
Island har jo oplevet en folkelig Genf0delse i nyei’e
Tid — der er sket st0rre Forandringer i de ydre Livs-
kaar deroppe den sidste Menneskealder end i hele det
foregaaende Aartusinde; og i Aandens Vei-den har Fol-
ket paany gjort sig gældende og vidst at hævde sin
Ejendommelighed i Digtning, Videnskab og íolkelig
Dannelse mellem sine Frændefolk i Norden.
Det er ikke et blot Tilfælde, der genuner sig en
Tanke deri, at paa samme Tid, som Island blev stillet
i fri Forbindelse med Danmark, blev en Del af det S0n-
derjylland, sonx vi har tusindaaiúg Folkeret til, givet
tilbage til os. Danmark har krævet, men ogsaa givet
Folkeret og Frihed. Denne Sammenhæng har da ogsaa
islandske Mænd haft 0je for og anerkendt.
Et Par Aar, inden Islands unge Kongerige f0dtes,
var Dansk-Islandsk Samfund blevet stiftet. Nogle Mænd
og Kvinder i Island og Danmark f0lte det som en be-
klagelig og meningsl0s Ting, at der lil Trods for den
gamle Statsforbindelse mellem de to Folk var saa lidt
Kcndskab og Forstaaelse paa begge Sider, mest paa
dansk.
Det er jo dette, der har manglet i de lo Folks lange
Samliv. Der kan ikke med Relte klages over, at det
store Folk med Vilje har 0vet Vold mod det lille Folk.
Men derimod kan der nxed Rette klages over Ukend-
skab til de virkelige islandske Forhold, hvilket i Ti-
dens L0b har f0rt til beklagelige Fejlgreb og Misfor-
staaelser mellem Folkene. Der kan rettes den samme
Bebrejdelse for Soi-gl0shed i vort Forhold til Island,
som H. P. Hanssen nylig liar rettet imod det danske
Folk over for S0nderjylland. Og der kan tales om, at
det danske Folk som Helhed ofte har in0dt det miixdre
Broderfolk med en vis smilende Ligegyldighed, som
dog for en Del bunder i Mangel paa Energi og Fantasi
lil at sætte sig ind i de fjerne og saa íorskellige For-
liold.
Men dette sidste har været f0lt saa meget pin-
ligere af det mindre Folk, som det er gaaet ud over
et Folk, der vel af Naturen er et mere stolt Follt end
det jævne danske og staar som et Fjældfolk med
Anlæg for h0j Patos og barsk Spot i Sammenligning
med Slettens Iigefremme og muntre S0n.
Dog har der altid værct danske Mænd og Kvinder,
som har f0lt varmt for Islands Folk, baade blandt h0je
og lave. Blandt de f0rste kan nævnes mange af Dan-
marks Konger lige til de seneste Tider, blandt de sid-
ste mangen ukendt dansk Mand og Kvinde, som — i
scnei'e Tid især paa den danske H0jskole -— har faaet
vakt Kærligheden til Island.
Dansk-Islandsk Samfund har 0nsket at være et
M0dested for de Kræfter i bcgge Folkene, som vil ar-
bejde for at skabe bedre Kendskab paa begge Sider og
en dei’paa bygget bedre Forstaaelse og et rigere Sam-
liv. Ud fra disse Synspunkter liar vi arbejdet i den
Tid, der er gaaet. Jeg skal ikke her gaa i Enkeltheder,
men kun bemærke, at der vel lorholdsvis er 0vet den
st0rste Indsats fra islandsk Side. Jo mere selvstændigt
Islands Folkeliv udvikler sig, des n0dvendigere bliver
det, at vi faar et virkeligt Kendskab til de os i saa
mange Henseender fremmede Forhold. Der vil derfor
blive mere og mere Brug for det Ai-bejde, som Dansk-
Islandsk Samfund g0r, eller lignende og betlre Arbej-
der.
Et Led i vort Ai'bejde er denne Fest her i Aften. Vi
vilde gerne slaa lil Lyd for det ungc Island, og vi beder
denx, sonx laaner 0re, om at st0tte det danslc-islandske
kulturelle Fællesai'bejde ved at nxelde sig iixd i Dansk-
Islandsk Samfund cller paa anden Maade bjælpe med
til at 0ge Kendskabet og Forstaaelsen for Island i Daxx-
mark. Og nu skal Island tale selv gemxem J'oner, Ord
og Billeder. Arne Mgller.