Fjarðbúgvin - 05.07.1974, Blaðsíða 4

FRfGGJADAGUR 5. JULI 1974
SÍÐA 4
*
Golan heyggjamir:
Einki skýli
Meðan Kissinger feraðist millum
Jerusalem og Damaskus, var ein
blaðmaður frá amerikanska
vikublaðnum »Time« á Golan-
heyggjunum. Her er nakað av tí,
hann skrivaði.
Mánadagin fóra vit við israel-
aram til Quneitra, høvuðsstaðin
á Golan. Áðrenn ísraelar tóku
býin í 6-daga krignum, búðu
20.000 sýrarar har. í dag er
Quneitra skotin í sor, liggur
deyður undir ti bakandi miðal-
havssólini. Tað era hesar soraðu
toftimar, ið sýrarar fram um alt
vilja hava aftur og endurreisa.
Vit gingu niðan eftir Avital,
einum av teimum trimum
heyggjunum vestan fyri Qunei-
tra, og hugdu út yvir fløtumar,
sum era Sýria. Tað er lætt at
skilja, hví hesir heyggjar hava
so stóran týdning fyri ísrael.
Hann sum eigur heyggjamar,
ræður á øllum slættanum.
Knappliga sóu vit svartan royk
og buldur beint aftaná. Sýrisku
kanónimar arbeiddu, og ísraelar
svaraðu aftur. »Tað er artillarí-
kríggj,« greiddi ein ísraelskur
oberstur frá. »Tað er tí, vit hava
brúk fyri hesum heyggjum.«
Nakrar hundrað metrar burt-
uri, aftan fyri kambin á Bental,
einum av heyggjunum, er
Merom Golan, ein av teimum 17
israelsku nýbygdunum á Golan
økinum. Merom Golan varð
grandað ein mánaða eftir
- seks-daga kríggið, og har búgva
300 fólk nú, 100 av teimum era
bøm. Vit gingu fram við sethús-
um í gerð. Hvørt hús, liðugt ella
ikki, hevði sítt reytt- og svart-
stríputa bumbuskýli. Tá kríggið
brast á í oktober, varð fólkið
flutt burtur. Fýra dagar seinni
komu menninir heimaftur at
arbeiða jørðina. í ár fara teir at
heysta tær fyrstuifraktimar av
súreplatrøunum. »Vit era ný-
byggjarar,« sigur skrivarin í
bygdini, ein ungur emigrantur
úr Rumenia. »Vit gera tað, ið
stjómin biður okkum, men vit
vilja verða verandi, har vit era.
Dagin eftir, tá vit vóra komnir
við Kissinger til Damaskus, fóra
sýrarar við okkum móti Hermon
fjallið eftir einum púra óvardum
vegi. Har vóra fá hús. Einaferð
fingu vit eygað á eina luftverju-
støð ella eina sovjettiska rakett-
støð. Koyritúrarin var óhugna-
ligur. Tað var fyri okkum, sum
stóðu vit púra naknir á einum
torgi. Hvør, ið vildi, kundi
hyggja at okkum oman av
Hermon fjallinum og enntá frá
smáu heyggjunum niðanfyri.
Har var einki skýli.
Yvirmaðurin, ið var við
okkum, ein ungur loytnantur, ið
talaði eingilskt sum sítt egna
mál, greiddi frá, at fyri
1967-kríggið búðu 150.000 sýr-
arar á Golan. í dag býr næstan
eingin har. (Israelar siga, at tað
vóru ongantíð meiri enn 70.000
fólk har). »Tað er okkara land,«
segði leutnanturin. »Tað hevur
aldrin verið teirra land. Teir
lúgva, tá teir siga, at teir hava
brúk fyri tí!«
Okkara fylgi kom til ein
bunkara. Afturandir honum
stóð eitt battarí av sovjettiskum
122-mm kanónum. Tá teir
skutu, sóu vit granatirnar bresta
innan fyri ísraelsku linjurnar um
leið ein fjórðing burturi. »Hetta
er ein daglig hending,« segði ein
Er føroyskur politikkur
ov høgravendur?
Vit funnu hesa áhugaverdu grein í danska blaánum
Information 20. juni 1974 og loyva okkum at prenta
hana á upprunamálinum:
Gulerøddeme
erbmgtop...
- og socialdemokrateme kan
ikke længere lappe pá det
privatkapitalistiske samfund
I ET NYHEDSBREV fra
Færøeme til den norske avis
»Dag og tid« skriver højsko-
leforstander Steinbjørn
Jacobsen om 1. maj-mødet i
Torshavn i Sr, at det var en
bleg og ynkelig affære. Og
han spørger hvorfor. Jo, det
er helt enkelt, fordi de Social-
demokratiske tanker er kørt
uhjælpeligt fast. Og sfidan er
det ikke bare pá Færøeme,
tilføjer højskoleforstanderen.
Man kan se det samme over-
alt i Norden. Den vej, man er
gáet, er endt blindt. Man har
ikke flere gulerødder at hæn-
ge ned for næsen af arbejder-
klassen. Og det, som nu m&
gøres, er ændringer, der gri-
ber dybt ned i det nuværende
samfund og ned i den al-
mindelige tænkemfide.
Der er meget, der tyder pS,
at den færøske højskolefor-
stander ikke stár alene med
den slags tanker: Man (so-
cialdemokrateme) har i det
nuværende privatkapitalis-
tiske system ikke flere gule-
rødder at hænge ned for
næsen af folk. I Information
har jeg læst, at næstformari-
den i det danske socialdemo-
krati, Kjeld Olesen, faktisk er
inde pS samme erkendelse.
Kjeld Olesen siger: »Mange
af de problemer, vi stSr over-
for i disse Sr, er sikre tegn p&
det kapitalistiske samfunds
fallit. Deres repræsentanter
stSr magtesløse, fordi de ved,
at de eneste løsninger pS
menneskets og industrisam-
fundets problemer vil gS
afgørende pS tværs af selve
det grundlæggende i det &b-
ne, liberale samfund«.
Af ERLENDUR
PATURSSON
RedaKtøraf bladet »14. sep-
tember« og folketingsmed-
lem...
MEN, blandt det kapitalis-
tiske samfunds repræsentan-
ter er jo de socialdemokratis-
ke partier selv — i hvert fald
i de nordiske lande. I Dan-
mark har man med visse mel-
lemmm haft socialdemokra-
tiske regeringer siden 1926.
Ingen kan nægte, at disse
regeringer har ydet en meget
stor indsats for arbejderklas-
sen og for den brede befolk-
ning i det hele taget. Man har
lappet pá det privatkapitalis-
tiske samfundssystem til for-
del for det arbejdende folk.
Men, nu er man kørt fast. Nu
kan der ikke lappes mere.
Man er udg&et for gulerød-
der. Formanden i SF har sagt
det samme pS en anden
mSde: Socialdemokrateme
har administreret det kapita-
listiske samfund.
For mig at se trænger den-
ne karakteristik til en til-
føjelse. Nu er Socialdemokra-
tiet n&et sS vidt, at det bar
overladt denne administra-
tion til den borgerlige Poul
Hartling. Og ikke nok med
det: Socialdemokrateme er
denne borgerlige regering
behjælpelig med denne ad-
ministration, blandt andet
ved at gennemføre nedskæ-
ringer og beskæringer i nogle
af de goder, som socialdemo-
kraterne trods alt tidligere
har fSet gennemført for ar-
bejderklassen.
MEN, nu synes en af So-
cialdemokratiets første-
mænd, Kjeld Olesen at være
kommet til en meget vigtig
erkendelse: Ikke bare det
privatkapitalistiske systems
fallit, ogsS den socialdemo-
kratiske politiks fallit.
VI ER I DET HELE
TAGET inde i en krise her i
Norden. Man er kørt fast.
Jeg tror, at denne krise for en
meget stor dels vedkommen-
de simpelthen skyldes, at
vores ledende politikere har
mistet tilliden til sig selv og
troen pS — eller undervur-
dering af deres eget folk. I sin
berømte Stockholmtale be-
rørte den islandske industri-
minister Magnus Kjartans-
son noget væsentligt i denne
sammenhæng. Man satser
mere p& de multinationale
sammenslutninger — NATO
og EF — end p& sig selv og
sit eget folk. Dette har ført til
en splittelse og en følelse af
afmagt og hjælpeløshed. Og
allerede nu synes det, som
om NATO- og EF-politikeme
ikke har flere gulerødder at
hængg ned for næsen af be-
folkningen.
Det, vi trænger til er en
nyorientering. Det skal villigt
indrømmes, at det vil være
vanskeligt, meget vanskeligt
at finde sig selv i alle de kom-
plicerede og fundamentale
spørgsmSl, b&de p& det
nationale og det intematio-
nale plan der trænger sig p&.
Men, vi m& i gang. Vi mS
forlade gulerodspolitikken —
b&de i vores nationale og
vores intemationale politik
og livssyn. Vi mS genvinde
tilliden til os selv, og vi mS
genvinde troen pS vore egne
folk.
sýriskur yvirmaður. »Vit royna
at forða teimum í at bøta um
støðu teirra.« Tað var ikki
leingi, til hinir svaraðu aftur.
Amerikanskar 155-mm granatir
brastu til báðar siður.
Inni í bunkaranum beyð Ali
Hussein, brigadugeneralur, okk-
um te. Hussein, ið hevði fingið
hervenjing í eitt ár í USA, segði,
at fyrr livdu arabarar og jødar
friðarliga sið um síð. Teir
elskaðu hvønn annan. Men so
kom ísrael og tvingaði arabarar-
nar út. So kom fíggindskapurin.
Seint seinnapartin vóra vit í
floghavnini í Damaskur. Móður
eftir langan fund við sýriska for-
setan Assad segði Kissinger á
tíðindafundi, at tað hevði gingið
framá, men enn var eingin
semja. So fór hann aftur einaferð
til Jerasalem at fáa partamar at
lata vera við at skjóta hvønn
annan.
Sætta norrøna barna-
og unglingabókahøv-
undastevna
í sambandi við sættu norrønu
bama- og unglingabókastevn-
una, ið verður hildin 1. —6. juli
á Føroya Studentaskúla í
Hoydølum, koma fimm norður-
lendskir rithøvundar at halda
fyrilestur. Esini føroyingar
koma at halda fyrilestrar og
greiða frá.