Saga

Ataaseq assigiiaat ilaat

Saga - 1972, Qupperneq 208

Saga - 1972, Qupperneq 208
206 RITFREGNIR have været 218; „224“ for „Norðurlandakort Abraham Orteliusar, 1570,“ burde have været 244; „240“ for Lucas Janszoon Waghenaer, 1583“, burde have været 252. Af forstáelige grunde er langt de fleste kort- gengivelser bragt i udsnit. Der gives imidlertid ikke alle steder oplys- ning om, at den págældende illustration er et kortudsnit, ganske vist ses det i reglen umiddelbart, men en oplysning herom havde dog været pá sin plads. Málangivelserne er omhyggeligt angivet under omtalen af kortene; under omtalen af Vinlandskortet side 134 stár málene sáledes opgivet: (27,8 x 41). Reproduktionen af kortet findes side 138 uden oplysning om, at det her drejer sig om et stærkt for- storret udsnit! Haraldur Sigurðssons bog, Kortasaga Islands, er ikke blot en beret- ning om Islandskortets historie, men han kommer ganske naturligt ind pá Det nordlige Atlanterhavs kartografiske gengivelse indtil slutningen af 1500-tallet; desuden giver Sigurðsson i afsnittet „Inn- gangur“ en fremstilling af kartografiens historie med blandt andet en oversigt over naturfolkenes kartografi. Evnen til at fremstille kort hænger noje sammen med tegnebega- velsen, selv om en sádan genius ikke nodvendigvis er ensbetydende med kartografisk skaberevne! Hulemalerier anskueliggor tegnekuns- tens udviklingstrin pá et tidligt tidspunkt i vor civilisations historie. Her kan vi formodentlig ogsá ane de ældste kendte forsog pá karto- grafisk virke, idet der foruden de afbildede figurer, dyr og mennesker, ogsá kan observeres forskellige streger. Disse kunne muligvis være en topografisk gengivelse af en bestemt lokalitet. Men endnu har man dog ikke med bestemthed kunnet identificere sádanne streger. Ved at undersoge vor tids naturfolks forskelligartede kartografiske produkter kan vi utvivlsomt fá fingerpeg om, hvorledes vor egen kulturkreds pá et vist tidspunkt har lost problemet med hensyn til at gengive en bestemt geografisk region. Kortene i etnografiske sam- linger viser, som det ogsá var at vente, at den bedste kartografiske udtryksmáde og opfattelse findes hos jægere, nomader og sofarende folk, d. v. s. hos folk med et skærpet orienteringsinstinkt. Hvad der ligeledes var at vente, sætter miljoets naturlige resourcer sit præg pá kortfremstillingen. Sáledes anvender nogle nordamerikanske india- nere bark, et materiale, der har en fordel at veje lidt og som derfor er let at transportere. Beboere i Mikronesien, nærmere bestemt pá Marshall-oerne, stár bemærkelsesværdigt hojt pá den kartografiske rangstige. De frem- stillede stavkort — sokort — med et væld af nyttige oplysninger sásom: oernes beliggenhed i forhold til hverandre; de hyppigste bolgefron- ter; omráder, hvor bolgeinterferens gor sig gældende og skaber nye bolgesystemer; de fremherskende brádsoers retning mod land. Kortet afspejler, at for dem er det essentielle under sejladsen sá afgjort b0lge' systemerne og ikke strommen. De interfererende bolgebevægelser kan for den indsigtsfulde sofarende fortælle om oens tilstedeværelse, endnu for ojet har opfattet disses konfiguration. Ogsá her sætter det tot- hándenværende materiale sit præg, idet fastsnorede muslingeskaller
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212
Qupperneq 213
Qupperneq 214
Qupperneq 215
Qupperneq 216
Qupperneq 217
Qupperneq 218
Qupperneq 219
Qupperneq 220

x

Saga

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Saga
https://timarit.is/publication/775

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.