Ritið : tímarit Hugvísindastofnunar - 01.01.2008, Qupperneq 169

Ritið : tímarit Hugvísindastofnunar - 01.01.2008, Qupperneq 169
SAGNRITUN SEM GAGNRYNI heimspekilegum tilhneigingum, allar yfirlýstar kenningar um mannlega hegðun (jafnvel þær sem eru faldar á milli línanna); þessi áhrif fást með því að halda því afdráttarlaust ffam að mannlegar sjálfsverur hafi fullt vald á ætlunarverkum sínum, að orð merki bókstaflega það sem þau segja og að „náttúra“ eða „reynsla“ séu gagnsæ hugtök sem pólitík, heimspeki og „kenningar“ nái ekki tdl. Lesið ávörp forseta Samtaka bandarískra sagn- fræðinga (American Historical Association) allt frá stofhun þeirra 1884. Þau fjalla með fáum undantekningum um raunverulega hlutd, ef til vill um framkvæmd eða aðferðir en alls ekki um kenningar. Ein af undantekning- unum er Carl Becker sem var fordæmdur af mörgum starfsbræðrum sín- um fyrir að vera of uppteldnn af heimspeki, raunar fannst gagnrýnendum hans að ekki ætti að líta á hann sem sagnffæðing yfirleitt. Rifjið upp illa upplýsta árás Lawrence Stone á Michel Foucault á síðum New York Re- vierw of Books. Stone gerir lítdð úr Foucault og nefiiir hann „svokallaðan“ sagnffæðing (e. historian pretendu).17 Þó að Stone rengi sumar þeirra staðreynda sem Foucault hélt fram til að geta ráðist á hann með þessum hætti er það í hans huga hin þekkingarffæðilega áskorun sem veldur því að Foucault lendir utangarðs hjá sagnffæðingum. Lesið þær neikvæðu eða tvíbentu umsagnir sem finna má í sögulegum tímaritum um bækur eða greinar sem fallast á að „orðræðubyltmg" hafi átt sér stað. Þar er leitað að „hlutlausum“ atburðum sem telja má sneiða hjá tungumálinu sem miðli - náttúruhamförum, hræðilegum dauðdaga fólks, sjúkdómum og kynjamis- mun.18 Hlustið á Lynn Hunt og Joyce Appleby - meira að segja undir lok tuttugustu aldar eru þær postular hins „ffóma draums“, þess sérstaka hlut- leysis sem sagnfræðingar sækjast eftir.19 Samt sem áður ræða sagnfræðing- 17 Lawrence Stone, „Maclness", New York Revierw ofBooks, 16. desember 1982; Mi- chel Foucault, „An Exchange with Michel Foucault11, New York Review of Books, 31. mars 1983. I orðaskiptunum við Stone svarar Foucault því til, fokreiður, að neðanmálsgreinamar í ritum hans séu næg sönnun fyrir kostum hans sem sagn- ffæðings. 18 Sjá til dæmis John E. 'Toews, „Intellectual History after the Linguistic Turn: The Autonomy of Meaning and the Irreducibility of Experience“, American History Review 92/1987; og William H. Sewell Jr., „Gender, History and Deconstruction: Joan Wallach Scott’s Gender and the Politics of History“, CSST Working Paper 34, Ann Arbor: University of Michigan, 1989. Sjá einnig Joan W. Scott, „The Evidence of Experience", CriticalInquiry 17,4/1991, bls. 773-797. 19 Appleby o.fl., Telling the Truth about History, „þessi ffómi draumur“ vísar til bókar Peters Novick, That Noble Dream: The „Objectivity Question“ and the American Historical Profession, New York: Cambridge University Press, 1988. 167
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212
Qupperneq 213
Qupperneq 214
Qupperneq 215
Qupperneq 216
Qupperneq 217
Qupperneq 218
Qupperneq 219
Qupperneq 220

x

Ritið : tímarit Hugvísindastofnunar

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Ritið : tímarit Hugvísindastofnunar
https://timarit.is/publication/1098

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.