Dúgvan - 01.09.1916, Blaðsíða 8

Skaal!
Under og Tegn hos mig I finder;
kom kun nærmere, Mænd og Kvinder!
Naar bare I efter min Vilje handler,
den hele Verden jeg snart forvandler,
gør Rigmanden fattig, en sand Hypokonder,
Arbejderne laver jeg til Vagabonder,
den fromme til Spotter, den kloge til gal
den flittige doven, Talentet banal,
den dydige Jomfru skamløs Kvinde,
som Tyv den ærlige spærres inde,
al huslig Lykke bli’r til Nød,
Næring til Gift, Liv til Død!
Hvordan det gaar til?
Se blot, hvis I vil!
Et Glas,
med Draaber fyldt
dets Rand forgyldt
et Bæg er,
som kvæger,
Bestil
ét til,
ja flere,
end mere,
afVædsker,
som lædsker!!
Det svider i Sjælen, de drikker og drikker,
indtil de i Sølet som Drankere ligger.
A. B.
Den danske Afholdsbevægelses Medlemsantal,
Sidste Aars Fremgang: 8325.
1. April 1. April
1915 1916
Danmarks Afholdsforening 64,004 67.434
Blaa Kors 34.007 36,087
N. I. O. G. T 32.457 32,848
Afholdssamfundet 10,650 10,689
I. O. G. X 10,002 10,536
D. G. T. O 3.072 3,385
T. O 2,691 3,347
D. N. G. O 3.480 2,954
Blaa Baand 2,000 2,800
D. X. O 1,900 2,150
Danske Jernbaners Af holdsselskab .... 1,607 2,040
Hvide Kors 1.43' 1,556
Folkelig Blaa Kors 700 900
D. S. U. A. 725 725
Socialdemokratisk Afholdsforening .... 400 600
Forsk, mindre Afholdsselskaber F orsk. Religionssamfund (Metodister, 3,000 3,000
Baptister, Adventister, Frelsens Hær 0. s. fr. Herunder ogsaa medregnet Evangelisk Afholdsf., der fortrinsvis bestaar af Metodister) 20,000 20,000
192,726 201,051
Paa Færøerne........................ c. 1,600
202,651
Abonnér paa DUGVAN!!
€n Sørøverhistorie.
Af Poul Niclasen.
(Fortsat.)
Hævnen kommer.
Joen Søjdemand havde ikke taget fejl i sin
Formodning; det var virkelig de to efter Datidens
Forhold store, vel bemandede og godt udrustede
Krigsskibe »Jupiter« og »Enhjørningen«, der nu
lod sig tilsyne.
Som foran omtalt havde den Mand fra Thors-
havn, som Joen traf inde i Dybedal, da han var
her for at bringe Peter Ferdinands Ko i Sikker-
hed, fortalt om disse Krigsskibe og lovet at begive
sig tilbage til Hovedstaden for at underrette Krigs-
skibene, der lige Dagen i Forvejen havde kastet
Anker paa Thorshavns Rhed, om de tyrkiske Sø-
røveres Opholdssted. Tilbagerejsen til Thorshavn
foregik med den størst mulige Hurtighed, og efter
at være ankommet hertil, var han straks roet ud
til »Jupiter« og anmodet om at faa Chefen i Tale;
denne var en elskværdig og tjenstivrig Mand og
modtog Thorshavneren paa det allerbedste; da Che-
fen havde hørt Beretningen om de tyrkiske Ban-
ditters Grusomheder, rynkede han Brynene, og gav
Ordre til øjeblikkelig at gøre Skibene sejlklar.
Chaluppen blev sendt iland efter den kongelige
Lods, og efter at denne var kommen ombord, gik
begge Krigsskibene under Sejl og stod ud gennem
Nolsøfjord.
»Jupiter« og »Enhjørningen« var af Hans Kgl.
Majestæt sendt op til Færøerne og Island. Ang.
Grunden til Skibenes Udsendelse hedder det bl. a.
i den kongelige Befaling: »Da det er kommen
udi vor Kundskab, at der skulde ligge nogen Fri-
byttere udi Færøerne og gøre Hans Majestæts Un-
dersaatter stor Skade og Afbræk ved Mord og
Plyndrerier, desligeste ogsaa de fattige Fiskere,
som der ligger ude omkring for at fiske, og gør
dennem stor Skade og Afbræk, have vi besluttet
at gøre Ende paa dette Uvæsen ved at udsende
fornævnte Skibe«. — »Jupiter« og »Enhjørningen«
var først sejlet op til Island, og havde her ved
Vestmanøerne nappet den engelske Fribytter
»Black prince«, hvis Kaptajn George Brand selv-
ottende blev klynget op i en Galge, som den dan-
ske Befalingsmand lod rejse inde paa Land.
— I Thorshavn spredte Beretningen om Tyr-
kens nye Overfald sig som en Løbeild; det havde
nemlig været den almindelige Mening, at Tyrken
efter sine Plyndrerier paa Suderø havde forladt
Øerne, men dette viste sig nu altsaa ikke at være
Tilfældet. Nede ved Østrevaag havde en stor Del
af Byens Befolkning samlet sig, da Chaluppen
roede ud igen med Lodsen. »Pas nu paa, at I
ikke lader nogen undslippe af de tyrkiske Hunde«,
raabte en gammel hvidskægget Mand, der stod som
Midtpunkt i en stor Klynge Mennesker, der havde
samlet sig helt nede ved Strandbredden og ivrigt
diskuterede Dagens Begivenhed. Det var den
gamle Søulk Peter »undir ryggi«, der i sine unge
Dage havde sejlet paa Langfart, besøgt baade In-
dien, Kina og Japan og udstaaet mangen drøj Dra-
vat. For endel Aar siden havde et Slagsmaal i
Halmstad taget saa meget paa Peters Skrog, at
han efter denne Holmgang maatte sejle hjem til
sin Fødeby og for bestandig lægge sig op paa
»det tørre«. Peters Fortællinger om Havslanger,
Havfruer og andre Havets Uhyrer, var utallige, og
samlede som oftest en talrig Tilhørerskare, særlig
bestaaende af den halvvoksne Ungdom. »Jeg vil
give Jer Lov til at kalde mig en Menneskeæder«,
sagde han, »hvis de tyrkiske Hunde denne Gang
kommer levende hjem fra Færøerne til deres
citrongule Friller og sirupsfarvede Unger«.
(Fortsættes.)
Færø Aratstidende«s Bogtrykkeri. — Ansvarhavende: Poul Niclasen.