Fróðskaparrit - 01.01.1963, Blaðsíða 10

16
Nevtollur og nýggjari føroysk lóggáva
ej dermed ej 4 Dage før Olajdag indkomme uden videre Lovmaal at
maatte udpante; derunder og forstaaes, at de Maend, som holde Tienere
blive pligtige Næb for enhver af dem at udgive eller bøde . . .«
Hetta tingsvitni varð av løgmanni og landfúta við skrivi
dagfest 19. september 1740 sent stiftamtmanninum yvir
Islandi og Føroyum1). I skrivinum verður stiftamtmaðurin
biðin um at »fornye og authorisere« ta gomlu viðtøkuna
um nevtollin, so galdandi fyriskipanir »under Mulkt og
Straf for de overhørige og Efterladne maatte blive efter«
levet, paa det disse skadelige Fugle, saavel for Søidens og
dens Affødnings Conservation i Haugerne og paa Fjeldene,
som Landets Sæd, baade i Sæde* og Høsttiden, paa alle
optænkelige Maader, og med samlet Magt og Varighed,
kunde vorde afskaffede og ruinerede.« Fyri at fáa hetta
framt verða sum serlig tiltøk nevnd, at banna byrsugongd
í høgunum, serliga í lembingini, og friðing av tjaldrinum
(Haematopus ostralegus), tí tað jagstrar rovfuglarnar í høg«
unum. Viðvíkjandi nevtollinum var skotið upp at gera
hesa ásetan:
a. »at et Raffnu*Unge Næb, i hvor lidet det end var, maatte passere
for et fuldkommen Næb, i Henseende at de maa søges i Rederne
og fires til med Liner og Vanskelighed, og naar de der ei dræbes,
blive fuldkomne Ravne.
b. At alle, som besidde beneficered Gods, maatte for alle deris tie*
nere tilsvare Næbbetold efter Mands«Tallet, og ingen herfor fri at
være uden vores egne Præster og deris Sønner, saalænge de ere
hjemme, item Sysselmændene for deris egne Personer, og endelig
Almuen i Thorshavn, som ei have Gaarde og Grunde at skylde af.«
Fáar dagar seinri — 23. september 1740 — sendi land*
fútin skriv til rentukamarið við næstan sama orðaljóði2),
og mælti umframt til, at teir, ið skutu rovfugl, fáa eina
samsýning. Orsakað av skrivi Iandfútans bað rentukamarið
við skrivi 25. mars 17413) stiftamtmannin, og hesin bað
*) Páll Nolsøe 1. c. bls. 42.
2) L. c.
3) L. c.