Grønlandsposten - 01.11.1945, Side 9

1. Novbr.
GRØNLANDSPOSTEN
229
Grønlandske Faareholdere
fortæller om deres Bedrifter
»Grønlandsposten« bad i Sommer Lederen af Faa-
reavlsstationen i Julianehaab, cand. pharm. K. N.
Christensen, om at henvende sig til nogle selvstæn-
dige grønlandske Faareholdere og bede dem fortælle
os lidt om deres Bedrifter. Dette har Hr. Christensen
straks beredvilligt gjort, og sendte os med sidste Skib
de første Resultater. Hr. Christensen skriver:
— Jeg henvendte mig i Sommer til tre Faarehol-
dere og bad dem skrive en lille Artikel om deres Be-
drifter. De havde helt forskellig Uddannelse fra Be-
gyndelsen og var bosat paa tre Pladser, der i mange
Retninger er meget forskellige.
Det var følgende: Faareholder Lars Motzfeldt,
Kagsiarssuk (tidligere Kateket), Faareholder Isak
Lund, Niakornarssuk (efterskoleuddannet og privat
oplært i Faareavl), samt Faareholder Abel Kristian-
sen, Ekaluit i Julianehaabsfjorden (efterskoleuddan-
net og senere Lærling i tre Aar ved Stationen her).
Jeg kan nu sende de to første Artikler, der er over-
sat af Kateket Johannes Petersen.
Nogle Smaapluk fra mit Arbejde
som Faareholder.
(Af Lars Motzfeldt, Kagsiarssuk).
Fra min Barndom var jeg ikke vant til en Faare-
holders Tilværelse, og jeg har ikke haft den mindste
Uddannelse i Faareavl. Jeg var oprindelig Kateket,
men ved mit Giftermaal med en Pige fra Kagsiars-
suk fratraadte jeg min Stilling og blev Faareholder.
Min Kone havde selv nogle Faar, og hendes Forældre
gav os 30 Faar som Bryllupsgave. Jeg havde ogsaa
selv et Par Faar, og jeg begyndte i 1934 med 39
Moderfaar. Til at begynde med kan det ikke nægtes,
at mine Indtægter som Faareholder blev mindre end
mine tidligere Indtægter, men det gik fremad efter -
haanden.
Jeg er nu 37 Aar gi. Vi har haft 7 Børn, hvoraf de
fem, der alle er Piger, lever og er raske.
Da jeg i 1934 begyndte mit Erhverv, var jeg uden
Uddannelse. Jeg søgte derfor at lære af mine Bo-
pladsfæller, der alle var Faareholdere. I de første Aar
havde min Svigerfar, mine yngre Svogre og jeg alle
vore Faar sammen. Vi passede dem under eet og
samlede i Fællesskab Vinterfoder til dem. Jeg lærte
herigennem meget, som jeg ikke før havde Begreb
Grønlandsk Landbofamilie ved Igaliko.
om. Derfor tænker jeg ofte tilbage paa den Tid, hvor
vi arbejdede sammen og hjalp hinanden, med stor
Taknemlighed. Dersom jeg havde været alene, vilde
det ikke have gaaet nær saa godt, grundet paa min
ringe Erfaring. Nu er der gaaet 11 Aar saa hurtigt,
som var det 11 Maaneder. Selv om det ikke altid er
gaaet saa godt, saa har jeg dog nu opnaaet, at jeg
i 1945 har over 400 Moderfaar. Lammene iberegnet har
jeg i Sommer ca. 750 Dyr, hvoraf jeg regner med at
kunne sælge ca. 240 Stkr. til Efteraaret.
Jeg har ingen videre Bierhverv. Jeg har Køer, men
da de ikke har faaet Kalve i Sommer, savner vi Mælk
og Smør. Vi plejer at sælge noget Smør, dog ikke
meget, da vi selv bruger det meste i Husholdningen.
Vi tjener ogsaa lidt ved at sælge Æg og Havepro-
dukter. Vi avler Kartofler nok til vores eget Forbrug
hele Aaret rundt. Jeg købte sidste Aar en Gaas og en
Gase, og har i Sommer 3 Gæslinger. Mulig kan dette
ogsaa senere give lidt Indtægt.
Bopladsen Kagsiarssuk blev 1924 oprettet af min
Svigerfar, den i »Syden« meget kendte og berømte
Otto Frederiksen. Stedet er dejligt. Husene ligger me-
get spredt i Modsætning til andre grønlandske Bo-
pladser. Til hvert Hus hører en større eller mindre
Indhegning, der kan benyttes til Græsavl til Vinter-
foder.
Kagsiarssuk er det samme som Nordboernes »Brat-