Atuagagdliutit - 01.12.1971, Blaðsíða 8

K'utdligssat synger
på sidste vers
En samtale med kommunalbestyrelsen i kulminebyen om flytningsarbej-
det og de problemer, der knytter sig dertil.
Siden 1967 er 900 mennesker flyttet fra K’utdligssat. 500 mennesker
er nu tilbage i kulminebyen, og alle skal være flyttet inden den 1. ok-
tober 1972. Minen lukkes den 1. maj 1972. I løbet af sommeren ud-
skibes de 3.000 tons kul, som man regner med at bryde i løbet af vin-
teren. Den 1. oktober 1972 vil K’utdligssat være en spøgelsesby.
Flytningen er organiseret. Allige-
vel er den ikke fri for problemer.
Der er nedsat et udvalg med det
formål at gøre flytningsarbejdet
så smertefrit som muligt. Repræ-
sentanter fra kommunalbestyrel-
sen i K’utdligssat berejste i slut-
ningen af oktober kysten for at
tale med tilflytterne. De kommu-
nale repræsentanter er kommu-
nalbestyrelsesformand Mikkel
Abrahamsen, næstformand Levi
Peterseh, kommunalbestyrelses-
medlem Jørgen Jensen og kæm-
ner Knud Rosing.
PROBLEMER MED BOLIGEN
— Formålet med rejsen er at dan-
ne sig indtryk af forholdene
blandt tilflytterne, siger kommu-
nalbestyrelsesformand Mikkel
Abrahamsen. Vi fik det indtryk,
at de kommunale repræsentanter
i de forskellige byer tager sig
bedre af tilflytterne end det har
været tilfældet tidligere.
Vi er imidlertid kede af, at vi
ikke har haft tid til at tale med
de enkelte personer. Men vi be-
søgte nogle familier i tilflytter-
byerne. Det viste sig, at man vil
få en del problemer af boligmæs-
sig art, når flytningen begynder
igen i foråret til næste år. Det
gælder især Holsteinsborg.
Men vi håber, at det vil være
muligt at afvikle nedlæggelsen af
K’utdligssat uden større vanske-
ligheder. Vi har inviteret repræ-
sentanter fra tilflytterbyer til
Blitsa, mat eller halvblank
Junckers parketgulve leveres fra fa-
brikken lakeret med Isoblitsa, en
tokomponentlak af isocyanattypen (ren
polyuretanlak). Det er naturligt til
fortsat vedligeholdelse at anvende
Blitsa enten mat eller halvblank. —
MAT står med en helt fløjsmat, eks-
klusiv overflade, der absorberer de
småridser og ujævnheder, der altid
kommer i et gulv . . og HALV-
BLANK giver en silkeagtig glans og
en behagelig refleks af enhver form
for lys. Begge typer danner en smuk
baggrund for Deres tæpper og møbler.
Junckerip natigssai fabrikimitdle
Blitsa-mik påssuneKarérsimassar-
put, taimåitumik Blitsa atordlugo aser-
fatdlagtailiuinigssax nangltariaxarpoK.
Blitsa-t åssigingitsut mardluk Kinigag-
ssåuput: MAT (Kivdlitsox) åma HALV-
BLANK (Kivdlalårtox). — MAT utlni-
kOssatut KåxarpoK kussanardlulnartu-
mik, taimåineratalo natip kigartiter-
nere pfngitsdrnexarslnåungitsut er-
ssigungnaersitarpai . . . HALVBLANK
silikisut KiVdlernexarpoK iluarinartu-
mik Kingornernik sunigdlunit utersår-
titsissardlune. tamarmik naterssuarnut
pexutinutdlo tungavigssatut kussanar-
dlulnarput.
Lysene brænder som små hvide prikker i K’utdligssat en tidlig morgen i slutningen af oktober i år. Om et
år vil lysene være slukket uigenkaldeligt.
Kutdlit torninguatut KaKortutut ikumassut takugssåuput K’utdligssane ukioK måna oktoberip nånerane uvdlåra-
långuaK. ukioK Kångiugpat Kamisimassugssåuput ikerKigtugssaunatik.
K’utdligssat og sammen med dem
har vi prøvet på at rette på fej-
lene ved flytningsarbejdet. Især
har vi prøvet på at løse beskæf-
tigelsesproblemer i tilflytter-
byerne.
De fleste tilflyttere er arbej-
dere. Gennem kurser har man for-
søgt at give de unge et indblik
i andre fag. Men de unge har
ingen mulighed for beskæftigelse
i K’utdligssat. Derfor vil kom-
munalbestyrelsen sørge for, at de
urige får midlertidig beskæftigelse
i andre byer, inden den defini-
tive flytning finder sted.
FÅR DET IKKE RINGERE
På spørgsmålet om tilflytterne
får en eller anden form for godt-
Alle tiders gave!
Kameraet, der giver fær-
dige billeder på stedet.
Polaroid Colorpack 80 i
gaveæske - kun kr. 368,-
Gave- I Colorpack 80 kamera
æsken I Farvefilm
Inde- | Blitzterning
holder: ( Lommealbum
Har De ikke tidligere oplevet dén
glæde, spænding og fornøjelse, der
er ved at se billedet straks det er
taget - skal De opleve den nu?
leveret i Grønland er prisen
kr. 320,00
Foto-Magasinet A/S
Frederiksborggade 7
Kobenhavn 1360 K.
gørelse, svarer kæmner Knud Ro-
sing:
— De får 2000 kr. i flyttepræ-
mie, og hvis de mangler møbler,
træder landskassen til. Spørgsmå-
let om tabt fortjeneste under pak-
ning er ikke løst endnu. Bolig-
støttelån på tilsammen 3,1 mili.
kr. og landskasselån på 350.000
kr. er eftergivet. Derudover har
staten givet tilsagn om at yde
erstatning på 400.000 kr. Lands-
kassen har bevilget tilsvarende
beløb. Et spørgsmål om, at kom-
munen selv stiller tilsvarende be-
løb til rådighed, vil blive taget
op af tilsynsrådet for kommu-
nerne.
Tilflytterne får det ikke rin-
gere. Men tjenestemænd får ingen
flyttepræmie. Det er de lidt util-
fredse med, men de får. flytte-
godtgørelse og sikret arbejde.
Landshøvdingen skal undersøge,
hvor tjenestemændene flyttgs til.
— Hvad sker der med de for-
ladte boliger?
— Der er ca. 200 boliger, til-
hørende den lokale befolkning.
Der er ikke bygget nye boliger
siden 1964. De ældste statsboliger
er revet ned og brugt til flytte-
kasser, men de private boliger
bliver tilskoddet. Tanken om he-
likopterflytning af husene er nu
opgivet. Det forudsætter, at man
opfører helt nøjagtige fundamen-
ter. Et overslag viste, at det ikke
bliver billigere end nye huse.
Der er ikke kommet endelig af-
gørelse fra ministeren om, hvad
man skal bruge husene til. Der
har været planer om at sælge
dem som skrot, jævne dem med
jorden eller sætte ild til dem. Det
skal ministeriet afgøre. Tanken
om at bruge K’utdligssat som fe-
rieby er afslået, fordi der ikke
findes et havneanlæg.
— Mærkes flytningen på ind-
tægterne?
— Minearbejderne går ned i
indtægt ved at flytte. Man spør-
ger hver enkelt, hvad de kunne
tænke sig at få som arbejde. Man-
ge vil være minører eller arbejds-
mænd eller være beskæftiget ved
fiskefabrikker. Det vil være en
fordel at flytte til fabriksbyer,
hvor konerne også kan få arbej-
de. Det vil i hvert fald være let-
tere for dem at flytte til industri-
byerne, fordi de er vant til indu-
stri.
— Er de sociale udgifter steget?
— Nej. Nedgangen i produktio-
nen mærkes ikke på de sociale
udgifter. Vi har et meget, meget
lille social regnskab.
ERSTATNINGSSPØRGSMÅLET
På spørgsmålet om, der er ingen,
som ønsker at blive, svarer Levi
Petersen:
— Enkelte tænker på at blive,
men alle er nødt til at flytte. Der
er ingen andre muligheder, når
minen lukkes. Til at begynde med
var folk meget kede af beslutnin-
gen om kulminens lukning. Men
nu affinder de sig med den. Men
når staten næste gang lukker, må
man regne med, at der rejser sig
vilde protester. Enkelte er meget
bitre over lukningen.
— Statens andel af erstatningen
på 400.000 kr. er for lidt, siger
Mikkel Abrahamsen. Det er min
opfattelse, at staten burde dække
alle udgifter ved flytningen. Til-
flyttere med eget hus har nu i ad-
skillige år ventet på erstatningen.
Hvad dette angår har vi tiltro til
den nye grønlandsminister. Vi er
kede af, at vi ikke fik lejlighed
til at tale med ham om det spørgs-
mål, da ministeren var heroppe
lige efter udnævnelsen. Vi ønsker,
at ministeren i nær fremtid kom-
mer til K’utdligssat, så vi kan
tale om erstatningsspørgsmålet.
— Hvilke byer foretrækkes af
tilflytterne?
— Jakobshavn og Godthåb. I lø-
bet af de sidste to somre er 28
og 26 familier flyttet henholdsvis
til Jakobshavn og Godthåb. Til
næste år flytter 26 familier til
Jakobshavn, 25 til Holsteinsborg,
11 til Egedesminde, 11 til Chri-
stianshåb og 9 til Godthåb. For-
uden disse flytter enkelte fami-
lier til Godhavn, NarssaK og Fre-
derikshåb.
— Efter min mening egner
Godthåb sig ikke særlig som til-
flytterby, siger Jørgen Jensen.
„Sorte Engel” vil være langt mere
at foretrække, men det kommer
an på, hvor meget man får brug
for lokal arbejdskraft. Brydnin-
gen ved „Sorte Engel” kommer
heller ikke i gang, før flytningen
fra K'utdligssat er tilendebragt.
Men man vil undersøge mulig-
hederne for flytning til egnede
bygder for de tilflyttere, der øn-
sker at ernære sig ved fangst.
Man håber, at det vil være mu-
ligt i 1972.
8