Atuagagdliutit - 14.03.1957, Blaðsíða 5

Kalåtdlit-nunåne niuverneK Keritit-
sivingnik aulisagkatdlo perdlukuisa
iluaKutigssiarineKartarfigssåinik På-
miune, Sisimiune, Ilulissane Nungmilo
sanatitsiniardlune pilerssåruteKarpa-
lugpoK. —
*
Påmiune ukioK kingugdleK inungor-
tut amerdlanerussutåt 36 promilleusi-
mavoK. nakorsåta nalunaerutai malig-
dlugit tb-mik toicussartut ikiliartui-
narput, arnatdlo mardluinait 1956-ime
tOKussutigisimavåt.
K’oKertarssuaK februarip 28-åne
tingmissartumit agdlagkanik nåkartit-
sivigineKarmat agdlagkat atautsit
Tysklandimingånérsusimåput —• feb-
ruarip 26-åne unukut nagsiuneicarsi-
massut!
Påmiune nukagpiaraK sisamanik
ukiulik angutisiame igdluata ikuat-
dlangneratigut ikuatdlagussausima-
vok. tamatumunga atassumik Kavte-
rutitigut isumangnaitdlisainerup ami-
gåssusia agssuarineKarpoK.
piniartorssuaK landsrådime kommu-
nerådimilo ilaussortausimassoK sar-
Karmiunigdlo sølviussunik mardlung-
nik nersornausigaussarsimassoK Pavia
Jensen, SarKaK, 80-inik ukioKardlune
toKusimavoK.
niuvernerup Københavnime kalåt-
dlit amiutåinik åssigingitsunik Kanig-
tukut akitsorterisitsinerane isertitat
katitdlutik 950,000 kr.-usimåput. te-
riangniat Kernertat amé 3365-it, Ka-
Kortat amé 1917-it, natsit amé 9821-t,
agdlagtut amé 1495-it, natserssuit amé
mardluk, umingmait amé arfineK-pi-
ngasut nånutdlo amé 22-t tuniniarsi-
mavait.
manitsormiut åipagssånérdlutik un-
garnimiunut ikiutigssanik katerssui-
niarnermingne 637 kr.-t isertisimavait.
spejderit igdlunik nåsaivdlutik kater-
ssuiniarnerat iluaKutausimavoK.
ilisimatoK’ perumio Victor Raul de
la Torre, Kalåtdlit-nunånitsiarsima-
ssok, Københavnime OKalugiartitdlune
oKarsimavoK karrit „inkamiut karré“-
nik taineKartartut Amerikamilo kujat-
dlerme KåKarssuarne nautineKartartut
Kalåtdlit-nunåne inerisinåusangatiki-
ne, tåssa sivinganerne sarKarigsune.
Reduceret sejlads på Grønland noget aj et
dødsstød for producenterne
Vintersejladsen vurderet af handelsinspektør
Helge Andersen
På sin nu afsluttede første rejse i 1957 har ms „Umanak“ været ude for så
hårdt vejr, at man nu i de danske aviser debatterer, hvorvidt det er forsvarligt
at gennemføre vintersejladsen på Grønland, ligsom dette spørgsmål i henhold
til den grønlandske radioavis agtes rejst i folketinget af folketingsmand Augo
Lynge.
Det er hævet over enhver tvivl, at
„Umanak“ har haft en overmåde hård
rejse, vel hårdere end noget andet
skib i farten på Grønland i de senere
år, men at sejladsen på Nordatlanten
og navnlig rundt omkring Kap Farvel
kan være hård er kendt af alle grøn-
landsfarere, og mange passagerer har
i årenes løb med ængstelse set frem til
den dag, da de skulle runde dette kap.
Dette har været en kendsgerning i
mange år, før nogen tænkte på at
gennemføre kontinuerlig vintersejlads,
uden at man dog af den grund talte
om at indskrænke sejladsen.
OGSÅ SEJLADS FØR 1940
Forholdet er jo det, at de vejrmæs-
sige betingelser ved Kap Farvel er
således, at man på så godt som enhver
årstid kan komme ud for særdeles
hårde rejser, og så vidt jeg ved, har
skibsfartens synspunkt hidtil været
det, at månederne januar og februar
bød på forholdsvis roligere vindfor-
hold end både november/december og
marts/april. Det er i denne forbindelse
værd at erindre, at man også før 1940
sejlede på Grønland i november og
marts/april, uden at der var nogen,
der tog til orde mod denne sejlads,
selv om skibene teknisk set ikke var
forsynet med de hjælpemidler, som de
nu har i form af radar, gyro m. v.
„Umanak“s hårde rejse i år forekom-
mer mig således ikke at give tilstræk-
kelig berettigelse til at kræve vinter-
sejladsen i januar/februar indstillet af
vejrmæssige grunde, idet man såfremt
man vil være konsekvent, så også må
standse i november/december og
marts/april, og hvem vil tage ansvaret
for en sådan tilbageskruning af ud-
viklingen og de deraf følgende konse-
kvenser for Grønlands økonomi?
sommerhalvåret næppe vil virke bil-
liggørende. Den private handelsstand
ville på samme måde som Handelen
komme til at mærke ulemperne ved
øgede udgifter til lagervarer og op-
lagsrum og vil for en enkelt branche
som viktualiehandel, der er afhængig
af hyppige kødtilførsler fra Danmark,
kunne komme til at virke katastrofalt
med de yderst beskedne fryse- og kø-
lelagre, vi har.
NOGET AF ET DØDSSTØD
En forringet forsyningstjeneste vil
således være gennemførlig, men vil
være både ubehagelig og fordyrende.
Gennemførelsen af en reduceret be-
sejling vil for landets produktionsliv
imidlertid være noget af et økonomisk
dødsstød. En meget stor del af salt-
fiskproduktionen er først afskibnings-
klar i oktober, november, december og
til dels januar, men skal også af skibes
i denne periode for at være rettidigt
fremme hos køberne. Udskydelse af
afskibningen til foråret vil normalt
betyde lavere salgspriser, men øgede
lager- og renteudgifter, og man må se
i øjnene, at hele produktionen kan bli-
ve tabsgivende. For produktionen af
frossen fiskefilet, f. eks. i Sukkertop-
pen, er forholdet det, at en så stor del
af produktionen falder i vinterhalv-
året, at en regelmæssig afskibning i
samme periode er nødvendig for at
holde produktionen i gang. Fryselage-
rets kapacitet er ikke stor nok til at
tage hele denne periodes produktion,
men en udvidelse af kapaciteten,
fremfor en successiv afskibning, vil
være fordyrende for hele produktio-
nen, rent bortset fra at den af terræn-
mæssige grunde ikke vil være mulig i
en årrække fremover. Dertil kommer,
at det af handelsmæssige grunde er
nødvendigt, at visse dele af produk-
tionen kommer frem til aftagerne så
hurtigt som muligt. Efterhånden som
fryserier udbygges i' andre byer på
kysten, vil det samme behov for hyp-
pig og regelmæssig afskibning opstå
der.
For det grønlandske erhvervslivs
trivsel vil det således være en betin-
gelse for det bedst mulige økonomiske
resultat, at besejlingen gennemføres
kontinuerligt hele året.
SEJLADSEN MÅ FORTSÆTTES!
Hvad er der herefter at gøre andet
end at fortsætte sejladsen både som-
mer og vinter. Der er risiko ved al
transport, og den er ikke mindst for
sejladsen på Grønland. Storme kan vi
have hele året, tåge og is om somme-
ren, sne og is om vinteren, og ingen
kan, når skibet går hjemmefra vide
hvilket forløb rejsen vil få. Farefulde
momenter har der været før og ingen
kan sikre sig imod dem i tiden frem-
over, når livet skal gå sin gang i dette
land. Man må se i øjnene, at klimaet i
denne del af verden og sejladsen her-
til er noget barskere, end det danskere
normalt kommer ud for, og i erken-
delse heraf foretages sejladsen med
skibe, der er bygget specielt til denne
fart, og som byder besætning og pas-
sagerer den størst mulige sikkerhed.
Godthåb, den 7. marts 1957.
Helge Andersen.
EN STANDSNINGS BETYDNING
Hvad vil en standsning af besejlin-
gen da betyde for Grønlands forsyning
og produktion?
Forsyningsmæssigt vil det betyde, at
den sydligste del af Vestgrønland i
det store og hele vil komme til at leve
under samme betingelser som den
nordlige del, hvilket igen vil sige, at
den fordel, landsdelen hidtil har haft
gennem hyppige forsyninger med fri-
ske varer med eet ville falde bort.
Ændringen ville givetvis give anled-
ning til utilfredshed hos mange, men
naturligvis vil folk kunne leve under
denne mindre behagelige form for for-
syning, lige så vel som de i dag gør
det i Nord- og Østgrønland. For Den
kongelige grønlandske Handel vil en
sådan forsyningsform imidlertid bety-
de, at der også til denne sydlige del af
landet skal udsendes større varelagre
med deraf følgende rentetab, ligesom
nødvendigheden af øget investering i
lagerplads for frostfølsomme varer
straks vil presse på. For adskillige
pladser vil der ligeledes opstå behov
for investering til yderligere pakhus-
plads og tankkapacitet. At den ringere
udnyttelse af Handelens egne skibe
vil komme til at betyde et væsentligt
tab for Handelens skibsfart turde væ-
re indlysende, medens den på den an-
den side en forcering af sejladsen i
minister Kjærbøl landsrådime OKalugtoK
Minister Kjærbøl taler ved landsrådsmødot
5