Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 11.03.1959, Blaðsíða 13

Atuagagdliutit - 11.03.1959, Blaðsíða 13
I---------— ----—-------------------------—-— ------------ nmmiiuifif GRØNLANDSPOSTEN akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Felbo REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum tlf. 845894 Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199 tusagagssiortut Korrespondenter Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Udstedsbestyrer Jacob Nielsen. Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. Narssan: Pastor Gerh. Egede. Arsuk: Fend- rik Heilmann. Frederikshåb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæsset: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, lærer Bent Gynther. Holsteinsborg: Kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen, lærer Ebbe- sen. Godhavn: overassistent Erup, kredsdommer Peter Dalager. K’utdligssat: Egede Boassen, Anda Nielsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, radiosondeassi- stent Jørgen Fischer. Jakobshavn: Telbet. Dalsgaard, Marius Sivertsen. Christianshåb: Jørgen Petersen. Claushavn: Fritz Fencker. TJmanak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard Kruse. Upernavik: overkateket Knud Kristiansen, erhvervsloder Hendrik Olsen. Angmagssalik: Radioassistent Erik Willumsen. Kap Tobin: Sondeassistent Ib Tøpfner. årsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaKarneK uk. Kalåtdlit-nunåne 15 kr. do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr. do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr. Løssalgspris: 60 øre pisiarineKarnerane: 60 øre. NCmgme sinerissap kujatdliup nasiteriviane nanitigkat TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB __________ . ____________________________ ________________ maligagssarKigsoK kingornutagssiardlo A/G-me normorume uvane erKartorneKarpoK Elias Jakobsen 14-inik ukiulik aperssortivfigssane Kåumåmik atautsimik sujorKutdlugo pujortulérartårsima- ssok Katångutinilo nukardliussoK aulisaKatigalugo avdlatdlo pingasut tissa- ssoralugit aulisarnikut tunissamigutdlo nåmagsissaKarsimassoK tupigusutigi- neKardlunilo nersualårneKartumik. neriutigårput danskit avisine Danmarkimilo inungnit kalåtdlip inusugtup imalunit nukagpiaricap maligagssamik takutitsinera tamåna malugineKaru- mårtoK påsineKarumårtordlo Elias takussutigssaussoK kalåtdlit inusugtut nu- kigssaKarnerånik, amalo Kalåtdlit-nunåt unåinåungingmat imigagssamik atornerdluineK nåpautipiluitdlo. neriutigårputaoK Elias Jakobsenip maligagssiuinera måne malugineicaru- mårtoK tumisiorneKarumårtordlo. „eKiasuikåine åma angussaKarneK ajornå- ngilaK“mik oKausé encaimaneKartariaKarput. landsrådimut ilaussortaugalup Carl Egedep ukiortåme aulisartunut OKauseriumassainut A/G-me normorume kingugdlerme ilånguneKartumut tamåna nalerKutdluinarpoK, tåssa Carl Ege- dep naggåmik inutigssarsiortunut, sulissartunut bestillingsmandinutdlo sag- figingnissutånut. suleKatigingnigssap pingåruteKarneranik pissariaKåssusianigdlo taimatut- dlo atautsimut ajungitsugssaK isumagalugo sujumut issigissariaKarnermik OKausé — Avgo Lyngep A/G nr. 2-me ukiormåna agdlautigissåtut — pingårti- tariaKartigalutigdlo erKaimaneKartariaKarput. Avgo Lyngep Carl Egedevdlo nunancatitik kingornutagssisimavait atarKi- neKartariaKartunik, taimailiortariaKarpordlo sujunersutit angutit tåukua mardluk naggatåmik Kalåtdlit-nunånut OKauserisimassait maleruardlugit. Kularingilarput Elias Jakobsenip inusugtoKataisalo avdlat sujunersutit tåu- ko maleruarniarumårait. Kularingilarput landsråde OKartugssautitauvfitdlo avdlat åma taimailior- niarumårtut. avKutigssaK tamatumane takutineKartoK tåssa, sujunigssame Kalåtdlit-nu- nånut pitsaunerussugssamut, pisunerussugssamut pivdluarnamerussugssa- mutdlo avKut. landsrådip ingmikut itumik atautsiminigsså Kalåtdlit-nunåta landsrådiata uvdlune måkunane OKatdlisigissagssarai pi- ngårtorujugssuit savalingmiormiut kigsautigissainit ardlalingnit tungave- Kartut. ersserKigsarneKarérpoK ingmikut itumik atautsiminigssame landsrådip au- lajangigagssai ukioK måna kisiat atortusassut. OKautigineKarportaordlo OKatdlisigissagssat kalåtdlit aulisarnerånut nior- Kutigssiornerånutdlo taimalo Kalåtdlit-nunåta aningaussaKarneranut sumo- rujugssuaK atassugssamik iluaKutaussunik suniuteKarsinaussut. isumaKarpugut landsrådip ingmikut itumik atautsiminigssamine mianer- ssutigiumårå aussamut atautsiminigssame taima pisinautitaunerme suliagssat pisinaussaK tamåt atordlugo misigssorneKarsinaunigssåinut iluaKutiginiarne- Karsinaunigssånutdlo akornusisinaunigssane. isumaKarpugutdlo pissusigssamisusassoK landsrådip ingmikut itumik ataut- simlneranit sarKumersugssat saniatigut nålagauvfiup aningaussanik atugag- ssanik 'akuerssissartuinut såkortumik Kinutaugatdlartumik KinuteKartOKåsa- ssok kalåtdlit avatåne aulisarnigssånut piarérsalernigssfinut nangassuteKar- Kunagit. kalåtdlit 57 miil. kr. atordlugit niorKutigssiorfigssait nutåt sujugdlit atuli- sagpata kalåtdlit aulisariutait angisut imaKalo kilisautait sulivfigssuarnik su- liagssaKartitsiniartugssat pi arérsimarértariaKarput. isumaKarpugut landsrådip ingmikut itumik atautsimlnerane taimåitumik KinuteKamigsså isumaKatiglssutaussugssanut silatunut avdlanut ilångutdlugo Christiansborgime soKutigineKardluardlutik misigssuatårneKarumårtoK; tai- rnailiornerdlo tamatumunåkut landsrådip tamarmiuvdlune aussamut kater- ssornigssåne KinuteKavingnigssamut pissusigssamisortumik sujuleKutauju- mårdlune. katerssusimassut radiokut OKauseKartfneKartarnerat radiokut autdlakåtitalerssårtut „Atuagagdliutit“nutdlo agdlagtut ardlagdlit ukiup autdlartinerane issornartorsiutigåt Kalåtdlit-nunåta radioa OKatdliner- mik autdlakåtitaKamiånginguatsiarmat. tamåna kingorna årKingneKarpoK, radiovdlo akigssautit inusugtunutdlo tu- ngassut pivdlugit OKalugiarnerne OKatdlinernik naggasemeKartune autdlartitai neriunartOKardluartuput. katerssusimassut radiokut OKalugsinaulerput. inuit tamarmik oKartineKarsinaulerdlutik. isumaKarpugutdle pitsaoKissumik årKigssussisimaneK sule pitsaunerussu- ngortiniardlugo atorsinaussat tamaisa atorniartariaKartut. isumaKarpugut Ka- låtdlit-nunåta radioata katerssusimassunik OKauseKarsinautitsilernera nutåju- ssok ajungivigsoK kisiånile sule pitsångornerusinauvdlune. nålaortut påslngitsorsimanaviångilåt akigssautit pivdlugit inusugtunutdlo tu- ngassut oKatdlisiginerine tamarme aulagsagsimårneKångitsøK. autdlarniutau- ssut iternga tikitdlugo suliarineKarsimassarput, oKalugiautitdlo kingomisigut OKauserissartagkat tupåtdlangnartungeKaut kisalo Kangale piarérsagausima- ssutut itardlutik. OKauseriumassanut agdlagsimavfit påpiararpalårnerat tusar- (Kup. 22-me nangisaoK) Et godt eksempel — og en arv A/G bringer i dette numer historien om deri 14-årige Elias Jakobsen, der blev motorbådsejer en måned før sin konfirmation, og som med bistand af en yngre broder som besætningsmedlem og tre andre brødre som rensere har præ- steret et fiskeri og en indhandling, der har vakt anerkendelse og beundring. Vi håber, at danske blade, og den danske offentlighed derigennem, vil notere sig dette eksempel på en energisk grønlandsk ung mand eller dreng og forstå, at Elias er et levende vidnesbyrd om, at der er kræfter i den grønlandske ung- dom, og at Grønland er andet end spiritusmisbrug og kønssygdomme. Vi håber også, at Elias Jakobsens eksempel vil blive bemærket heroppe og taget som eksempel til efterfølgelse. Hans ord om, at „man kan nå meget, hvis man er flittig" bør huskes. De ligger helt på linje med, hvad afdøde landsråds- medlem Carl Egede ønskede at sige til sine landsmænd i den nytårshilsen, A/G bragte i sidste numer, og som skulle blive Carl Egedes sidste appel til de grøn- landske erhververe, arbejdere og bestillingsmænd. Carl Egedes manende ord om samarbejdets betydning og nødvendigheden af at tænke på helhedens vel og af at se fremtidsperspektiverne i de sager, der aktuelt måtte være til debat, bør heroppe blive stående med samme indtræn- gende styrke som Augo Lynges sidste artikel i A/Gs andet numer i år. Augo Lynge og Carl Egede har givet deres landsmænd en arv, der bør hol- des i ære, og det gøres ved at følge de råd, som indholdtes i de to mænds sidste ord til Grønland. Vi tror, at Elias Jakobsen og hans kammerater i den grønlandske ungdom vil vide at følge disse råd. Vi tror, at landsråd og andre myndighedsorganer vil vide at gøre det. Den vej, der er anvist, er vejen til fremtidens bedre, rigere og lykkeligere Grønland. Ekstraordinært landsrådsmøde Grønlands landsråd skal i disse dage behandle nogle betydningsfulde spørgs- mål med udgangspunkt i en række ønsker fremsat fra færøsk side. Det er understreget, at der på den ekstraordinære samling ikke skal tages stilling til problemer, der binder landsrådet ud over indeværende år. Men det er også sagt, at de rejste spørgsmål kan have gunstige og positive virkninger for det grønlandske fiskeri og den grønlandske produktion og der- med for Grønlands økonomi langt ud i fremtiden. Vi tror, at landsrådet på det ekstraordinære møde vil vare sig for at blokere sommersamlingens muligheder for at undersøge og udnytte sådanne muligheder fuldt ud. Og vi synes umiddelbart, at det ville være naturligt, hvis der fra det ekstra- ordinære landsrådsmøde, ved siden af, hvad der i øvrigt måtte fremkomme, blev rettet en foreløbig men kraftig henvendelse til de bevilgende myndig- heder om ikke at tøve med at forberede det grønlandske fiskeri på søgående indsats. Når de første nye grønlandske produktionsanlæg under 57-mill.-kr.-planen står klar, må store grønlandske kuttere og evt. trawlere være rede til at del- tage i anlæggenes forsyning med råvarer. Vi tror, at en sådan henvendelse fra den ekstraordinære samling, andre for- nuftige vedtagelser forudsat, vil have mulighed for at blive studeret med op- mærksomhed på Christiansborg. Og at den vil være en hensigtsmæssig for- løber for en egentlig appel på dette område fra hele landsrådet, når det samles til sommer. Radio-forum I begyndelsen af året ankede mange radioanmeldere og indsendere i A/G over, at Grønlands radio tilsyneladende ikke havde fået debat og diskussior med på programmerne. Siden er dette blevet rettet, og radioen har efter lønnings- og ungdomsafte- nerne skabt en praksis, som man har lov til at love sig meget af. Man har e* radioforum. Man har hele befolkningen i tale. Vi tror imidlertid, at man skal passe på at udnytte alle muligheder for at lave det udmærkede om til det endnu bedre. Vi mener, at Grønlands nye radioforum er udmærket, men vi mener, at det kunne være endnu bedre. Det kan ikke have undgået lytternes opmærksomhed, at den første lønnings- debat og hele ungdomsdiskussionen var præget af noget vist stillestående. Ind- ledningerne var fyldestgørende, men de efterfølgende replikker virkede langt fra overraskende og ikke spor spontane. Det klirrede af manuskript og forud tilrettelagte meninger. Der er ikke noget at sige til, at deltagere i en diskussion har dannet sig en mening om deres førsteindlæg i debatten, men lytterne vil hurtigt komme til at kede sig over radioforum, hvis disse forberedte førsteind- læg ikke følges op af en fri og spontan diskussion. Hvad ungdoms-„diskussionen angår, fremkom der ikke noget overraskende (Fortsættes side 23) 13

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.