Atuagagdliutit - 11.03.1959, Blaðsíða 14

Slædehunde-
problemer
Efter hvilke retningslinier kan kastration og
klipning af hjørnetænderne tænkes gennemført på
slædehunde, og hvad er formålet?

Hvil undervejs.
igdlaersisinardlune konger diung mut aulisarf igssaminut arKursdralugtiialersoK
Foranlediget af en anmodning fra
landsrådet om at få Hjortlunds pjece
fra 1907 vedrørende behandlingen af
sygdomme blandt slædehunde moder-
niseret, blev jeg i 1957 af Ministeriet
for Grønland sendt til Vestgrønlands
slædehundedistrikter for at sætte mig
ind i de specielle forhold, hvorunder
slædehunde lever og anvendes.
For f. eks. at kunne bringe de nyere
lægemidler i anvendelse også til syge
hunde var det nødvendigt at søge
Af
KJELD WAMBERG
samarbejde med lægerne i Vestgrøn-
land, der er de eneste i disse områder,
der har mulighed for at kunne vare-
tage det arbejde, der er nødvendigt
i forbindelse med sygdom blandt
slædehundene.
Siden sommeren 1957 er der ført
forhandlinger desangående, og alle-
rede nu ligger det fast, at lægerne i
Vestgrønlands slædehundedistrikter
har påtaget sig behandlingen af syge
hunde i den udstrækning, det er på-
krævet, såvel når det drejer sig om
sygdom hos et enkelt dyr, som når det
drejer sig om smitsomme sygdomme.
Det er naturligvis en forudsætning,
at ejeren bringer de syge dyr til læ-
gen, og at man på udsteder og boplad-
ser, når det drejer sig om syge hunde,
må afvente lægens ordinære besøg,
hvis hunden ikke selv kan følge med
ejeren til lægen.
Allerede inden vinteren 1958—59
er det hensigten at udsende en vejled-
ning til brug for lægerne angående
dette arbejde, og der vil ligeledes bli-
ve udsendt en vejledning til befolk-
ningen i slædehundedistrikteme, hvor
der bl. a. vil blive gjort nærmere rede
for, hvorledes ordningen skal fungere.
Under min rejse i 1957 blev jeg til
stadighed gjort opmærksom på, at der
i de senere år var sket en stigning i
antallet af overfald forårsaget af
slædehunde.
Jeg blev af mange forespurgt, om
jeg kunne tænke mig nogle foranstalt-
ninger — praktisk gennemførlige —
der kunne tænkes at ville begrænse
antallet af disse overfald.
Jeg har søgt så udførlige oplysnin-
ger, som det har været muligt at få
vedrørende et stort antal af de senere
års overfald, og er på grundlag af de
oplysninger, jeg har modtaget, nået
til den overbevisning, at et langt over-
vejende antal af overfaldene skyldes
et sammenspil af uheldige omstæn-
digheder, mere end det skyldes ond-
skabsfuldhed eller upålidelighed hos
de hunde, der begår overfaldene.
Som bekendt er de overfaldne i reg-
len børn, og som bekendt færdes der
i slædehundedistrikterne ofte børn
uden særlig opsigt.
Jeg skal her gøre rede for de for-
anstaltninger, man kunne tænke at
iværksætte for at mindre eller redu-
cere overfaldenes antal.
Af de muligheder, der kunne tæn-
kes, kan anføres:
1. Forbud mod at børn i slæde-
hundedistrikterne færdes i fri luft
uden opsyn af voksne.
2. Påbud om at samtlige slædehun-
de skal holdes bundne eller indeluk-
kede.
3. Forbud imod at holde slædehun-
de gældende for alle i slædehunde-
distrikter, der ikke lever af fangst,
eller som ikke nødvendigvis må fær-
des med slæde i vinterhalvåret. Even-
tuelt suppleret med et påbud om, at
de, der fik tilladelse til at beholde
hundene, skulle holde dem indeluk-
kede eller bundne.
4. Klipning af hjørnetænder og
kastration af hanhunde.
Selvom alle synes enige om, at der
skal gøres, hvad der er muligt for at
undgå overfald, er det naturligt, at
der hersker uenighed om, med hvilke
midler man skal nå den største sik-
kerhed for, at overfald bliver undgået.
Landsrådets forhandlinger viser, at
nogle af de nævnte forslag allerede
har været behandlede i landsrådet,
men der er endnu ikke fundet frem
til effektive forholdsregler til forhin-
dring af overfald.
Slædehunde er en livsbetingelse for
en stor del af befolkningen i slæde-
hundedistrikterne, og før nogen for-
anstaltning gennemføres, må der ska-
bes sikkerhed for, at sådanne foran-
staltninger ikke kommer til at skade
hundene, og at hundene i fuld ud-
strækning bevarer deres ydeevne.
1. Forbud mod at born i slædehunde-
distrikterne færdes i fri luft uden op-
syn af voksne
Det er mit overbevisning, at et så-
dant forbud aldrig vil kunne prakti-
seres, selvom det blev indført. Og selv
om man med et sådant forbud vil
kunne pålægge forældrene ansvaret,
hvis børnene bliver overfaldet, så
hjælper det ikke det overfaldne barn.
Jeg må derfor absolut fraråde at søge
et sådant forbud vedtaget, og må be-
tegne det som direkte uhensigtsmæs-
sigt.
2. Påbud om af samtlige slædehunde
skal holdes bundne eller indelukkede
Hvor et sådant påbud overhovedet
kan gennemføres, vil det begrænse
mulighederne for, at overfald sken
men omkostningerne ved indretning
af tilstrækkelig store og solide hunde"
gårde eller binding med jernlænket
er kostbar, og en sådan ordning vi*
for mange hundeejere medføre et
uoverkommeligt arbejde med fodring'
vanding og rengøring, og bliver dette
arbejde ikke gjort, ville det ofte ende
i dyrplageri. Indespærring og lænk'
ning kan endvidere medføre, at så'
danne hunde viser sig vilde, når de
slipper løs.
Byerne i slædehundedistrikterne er
iøvrigt nu så tætbyggede, at den plads
en sådan foranstaltning kræver de
fleste steder ikke kan findes. Jeg fra"
råder derfor foranstaltninger af denne
art.
3. Regel om, at kun fangere, fisker6
og andre, der bruger hunde i dere$
erhverv eller tjeneste, må holde hund-
Det er en selvfølge, at en reduktio** 1 * ^
af antallet af slædehunde også villf
betyde en nedsat risiko for overfald-
Faren for overfald ville dog næpP6
nedsættes i tilsvarende grad, som mad
skulle vente. Hovedparten af overfald
begås af de bedste og mest velholdt
spand, altså af de ejeres hunde, sold
har mest brug for dem, og derfor paS'
ser deres hunde bedst, altså af °6
hunde, der fortsat vil blive bevarede-
Det vil også være umuligt at afgør6’
hvem der bør være berettiget til aI
holde slædehunde, og hvem der ikk6
må det. u
Man må derfor tage afstand fra for'
slag af denne art.
4. Klipning af hjørnetænder og I*3'
sfration af hanhunde
Det er disse to foranstaltnings1'?
der efter min overbevisning har beds
udsigt til at medføre det tilsigtede r6"
sultat.
I min artikel i „Grønlandspostek
nr. 23—24 1957 har jeg begrundet
hvorfor jeg anser disse foranstaltnih
ger for særlig hensigtsmæssige. ,
Efter min rejse i 1958 er jeg blev®
klar over, at ikke alle har forståe*’ ^
hvorledes man kan tænke sig at gid*1
sagen an, og jeg anser det derfor f°*
påkrævet, at alle gøres bekendt me<"
retningslinierne for de forsøg, der ku
iværksættes. ,
Det er tidligere blevet forklaret, 3
(Fortsættes side Id)
Hundenes tilværelse i en hundegård kræver samme pakning, som de lænkede hunde
skal have. Er hundegården ikke cementeret, er ordentlig renholdelse næsten umulig, og
molion får såvel lænkede som indespærrede hunde for lidt af.
Kingmit ungalussamtlineKartut pitutalutdle pårineKartugssåupui. Kingmit inåla narKa
cementer dluarsimatinago iluamik evniluisårtitagssaungilaK, åmalume Kingmit pitulat
ungalussamititatdlo autdlåvikipatdlårdlutik.