Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 11.03.1959, Qupperneq 14

Atuagagdliutit - 11.03.1959, Qupperneq 14
Slædehunde- problemer Efter hvilke retningslinier kan kastration og klipning af hjørnetænderne tænkes gennemført på slædehunde, og hvad er formålet? Hvil undervejs. igdlaersisinardlune konger diung mut aulisarf igssaminut arKursdralugtiialersoK Foranlediget af en anmodning fra landsrådet om at få Hjortlunds pjece fra 1907 vedrørende behandlingen af sygdomme blandt slædehunde moder- niseret, blev jeg i 1957 af Ministeriet for Grønland sendt til Vestgrønlands slædehundedistrikter for at sætte mig ind i de specielle forhold, hvorunder slædehunde lever og anvendes. For f. eks. at kunne bringe de nyere lægemidler i anvendelse også til syge hunde var det nødvendigt at søge Af KJELD WAMBERG samarbejde med lægerne i Vestgrøn- land, der er de eneste i disse områder, der har mulighed for at kunne vare- tage det arbejde, der er nødvendigt i forbindelse med sygdom blandt slædehundene. Siden sommeren 1957 er der ført forhandlinger desangående, og alle- rede nu ligger det fast, at lægerne i Vestgrønlands slædehundedistrikter har påtaget sig behandlingen af syge hunde i den udstrækning, det er på- krævet, såvel når det drejer sig om sygdom hos et enkelt dyr, som når det drejer sig om smitsomme sygdomme. Det er naturligvis en forudsætning, at ejeren bringer de syge dyr til læ- gen, og at man på udsteder og boplad- ser, når det drejer sig om syge hunde, må afvente lægens ordinære besøg, hvis hunden ikke selv kan følge med ejeren til lægen. Allerede inden vinteren 1958—59 er det hensigten at udsende en vejled- ning til brug for lægerne angående dette arbejde, og der vil ligeledes bli- ve udsendt en vejledning til befolk- ningen i slædehundedistrikteme, hvor der bl. a. vil blive gjort nærmere rede for, hvorledes ordningen skal fungere. Under min rejse i 1957 blev jeg til stadighed gjort opmærksom på, at der i de senere år var sket en stigning i antallet af overfald forårsaget af slædehunde. Jeg blev af mange forespurgt, om jeg kunne tænke mig nogle foranstalt- ninger — praktisk gennemførlige — der kunne tænkes at ville begrænse antallet af disse overfald. Jeg har søgt så udførlige oplysnin- ger, som det har været muligt at få vedrørende et stort antal af de senere års overfald, og er på grundlag af de oplysninger, jeg har modtaget, nået til den overbevisning, at et langt over- vejende antal af overfaldene skyldes et sammenspil af uheldige omstæn- digheder, mere end det skyldes ond- skabsfuldhed eller upålidelighed hos de hunde, der begår overfaldene. Som bekendt er de overfaldne i reg- len børn, og som bekendt færdes der i slædehundedistrikterne ofte børn uden særlig opsigt. Jeg skal her gøre rede for de for- anstaltninger, man kunne tænke at iværksætte for at mindre eller redu- cere overfaldenes antal. Af de muligheder, der kunne tæn- kes, kan anføres: 1. Forbud mod at børn i slæde- hundedistrikterne færdes i fri luft uden opsyn af voksne. 2. Påbud om at samtlige slædehun- de skal holdes bundne eller indeluk- kede. 3. Forbud imod at holde slædehun- de gældende for alle i slædehunde- distrikter, der ikke lever af fangst, eller som ikke nødvendigvis må fær- des med slæde i vinterhalvåret. Even- tuelt suppleret med et påbud om, at de, der fik tilladelse til at beholde hundene, skulle holde dem indeluk- kede eller bundne. 4. Klipning af hjørnetænder og kastration af hanhunde. Selvom alle synes enige om, at der skal gøres, hvad der er muligt for at undgå overfald, er det naturligt, at der hersker uenighed om, med hvilke midler man skal nå den største sik- kerhed for, at overfald bliver undgået. Landsrådets forhandlinger viser, at nogle af de nævnte forslag allerede har været behandlede i landsrådet, men der er endnu ikke fundet frem til effektive forholdsregler til forhin- dring af overfald. Slædehunde er en livsbetingelse for en stor del af befolkningen i slæde- hundedistrikterne, og før nogen for- anstaltning gennemføres, må der ska- bes sikkerhed for, at sådanne foran- staltninger ikke kommer til at skade hundene, og at hundene i fuld ud- strækning bevarer deres ydeevne. 1. Forbud mod at born i slædehunde- distrikterne færdes i fri luft uden op- syn af voksne Det er mit overbevisning, at et så- dant forbud aldrig vil kunne prakti- seres, selvom det blev indført. Og selv om man med et sådant forbud vil kunne pålægge forældrene ansvaret, hvis børnene bliver overfaldet, så hjælper det ikke det overfaldne barn. Jeg må derfor absolut fraråde at søge et sådant forbud vedtaget, og må be- tegne det som direkte uhensigtsmæs- sigt. 2. Påbud om af samtlige slædehunde skal holdes bundne eller indelukkede Hvor et sådant påbud overhovedet kan gennemføres, vil det begrænse mulighederne for, at overfald sken men omkostningerne ved indretning af tilstrækkelig store og solide hunde" gårde eller binding med jernlænket er kostbar, og en sådan ordning vi* for mange hundeejere medføre et uoverkommeligt arbejde med fodring' vanding og rengøring, og bliver dette arbejde ikke gjort, ville det ofte ende i dyrplageri. Indespærring og lænk' ning kan endvidere medføre, at så' danne hunde viser sig vilde, når de slipper løs. Byerne i slædehundedistrikterne er iøvrigt nu så tætbyggede, at den plads en sådan foranstaltning kræver de fleste steder ikke kan findes. Jeg fra" råder derfor foranstaltninger af denne art. 3. Regel om, at kun fangere, fisker6 og andre, der bruger hunde i dere$ erhverv eller tjeneste, må holde hund- Det er en selvfølge, at en reduktio** 1 * ^ af antallet af slædehunde også villf betyde en nedsat risiko for overfald- Faren for overfald ville dog næpP6 nedsættes i tilsvarende grad, som mad skulle vente. Hovedparten af overfald begås af de bedste og mest velholdt spand, altså af de ejeres hunde, sold har mest brug for dem, og derfor paS' ser deres hunde bedst, altså af °6 hunde, der fortsat vil blive bevarede- Det vil også være umuligt at afgør6’ hvem der bør være berettiget til aI holde slædehunde, og hvem der ikk6 må det. u Man må derfor tage afstand fra for' slag af denne art. 4. Klipning af hjørnetænder og I*3' sfration af hanhunde Det er disse to foranstaltnings1'? der efter min overbevisning har beds udsigt til at medføre det tilsigtede r6" sultat. I min artikel i „Grønlandspostek nr. 23—24 1957 har jeg begrundet hvorfor jeg anser disse foranstaltnih ger for særlig hensigtsmæssige. , Efter min rejse i 1958 er jeg blev® klar over, at ikke alle har forståe*’ ^ hvorledes man kan tænke sig at gid*1 sagen an, og jeg anser det derfor f°* påkrævet, at alle gøres bekendt me<" retningslinierne for de forsøg, der ku iværksættes. , Det er tidligere blevet forklaret, 3 (Fortsættes side Id) Hundenes tilværelse i en hundegård kræver samme pakning, som de lænkede hunde skal have. Er hundegården ikke cementeret, er ordentlig renholdelse næsten umulig, og molion får såvel lænkede som indespærrede hunde for lidt af. Kingmit ungalussamtlineKartut pitutalutdle pårineKartugssåupui. Kingmit inåla narKa cementer dluarsimatinago iluamik evniluisårtitagssaungilaK, åmalume Kingmit pitulat ungalussamititatdlo autdlåvikipatdlårdlutik.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.