Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 14.02.1963, Blaðsíða 1

Atuagagdliutit - 14.02.1963, Blaðsíða 1
GRØNLANDSPOSTEN ukiut 103-at sisamangorncK 14. februar 1963 Nr. 4 inugtut atugkatigut pissutsit amilår- nåinartut, kalåtdlit taorsigagssarsiag- dlit taorsigagssarsiamingnik emiåi- nigdlo kingudutorsimanalutik, uver- ssagarpagssuaKardlune il. il. akugtu- ngitsunik — isumaKarpungalume aku- likipatdlåluatsiartwmik — inåKatigiu- ssugut eKurugåssutivut taimatut niv- tarsåuneKartarput. pisornat nutåtdlo aporåunerat imåinåungilaK ingnålug- tutut agdlåt itdlune. ineriartomermile (kup. 3-me nangisaoK). Der er krummer i den grønlandske fiskerungdom 29-årig fisker tii Danmark for af henfe sin nye 50 fons kutter, den største i privat eje Grønlands største fisker, den 29- årige Peter Petersen fra Frederikshåb, er for nylig rejst til Danmark med fly for at overvåge færdiggørelsen af sin nye kutter på 50 tons. Båden bli- ver den største i privat eje i Grøn- land. Skroget er af træ, mens styre- huset er af stål. Båden får de mest moderne hjælpemidler. Det kan såle- des nævnes, at hele lasten indrettes som fryserum. Fartøjet bliver ikke billigt. Det koster små 700.000 kr„ men Peter Petersen har det nødvendi- ge indskud klar. Peter Petersen er søn af den kend- te storfisker Anthon Petersen i Frede- rikshåb. Anthon Petersen startede i sin tid med at fiske med en lille pram. I dag ejer han tre store både, hvoraf den største, kutteren „Blue Bell" på 39 tons, den dag i dag er den største båd i Grønland i privat eje. Peter Pe- tersen har i de sidste ti år været skip- per om bord på „Blue Bell", og han kender den lange kyststrækning ud og ind. Hverken faderen eller Peter Pe- tersen har nogen uddannelse ud over børneskolen, men har arbejdet sig frem til toppen udelukkende i kraft af sammenbidt energi og troen på sig selv. Den store, nye kutter kommer herop i maj måned. Det er Peter Petersens agt at fiske på de vældige rejefelter ved Godhavn, hvor der findes de stør- ste og mest ensartede rejer i hele Grønland. Peter Petersen udtaler, at grunden til nedgangen af torskeind- handlingen i 1962 i Frederikshåb først og fremmest skyldes, at KGH ikke er interesseret i at aftage dag- gamle fisk. Derfor har han lagt vægt på, at lasten på hans nye kutter ind- rettes som fryserum. Jovist er der krummer i den grøn- landske fiskerungdom. Rejefiskeriet har givet god beskæftigelse i Jakobshavn i vinter. Her er 82 kvinder travlt optaget af at pille rejer. (Foto: K’u- nersck Rosing) rejerniarnek ukiok måna Ilulissane suliag- ssaKartitsivdluarpoK. tåssa arnat 82 rejenik Kalipaiaivdlutik ulapissuartut. (åssilissoK: K’unersSk Rosing) Ungdom med forudsætninger for at få pålagt og løse særlige opgaver Man glemmer somme tider de positive sider ved udviklingen i Grønland, som også findes Ved Realskolens og Seminariets års- ®st i Godthåb talte landshøvding N. • Christensen til de unge og sagde Wandt andet: Jeg føler ikke, at I er en gruppe Sanske almindelige unge, et ganske mindeligt år, som man ikke venter •g noget særligt af. Jeg mener na- led igVis ikke hermed, at I er ander- es eller bedre end andre unge men- es er — jeg tror, at de grundlæg- ende egenskaber — gode som dårli- p*n • er ligeligt repræsenteret i alle ele af verden. Men I har større muligheder end ndre unge for at få pålagt særlige Pgaver, som I har særlige forudsæt- ninger for at løse. De problemer, der i dagens Grønland skal løses, er så talrige, at enhver af jer vil kunne finde det arbejdsfelt, hvor netop hans el- Mr hendes evner og uddannelse kommer til sin ret — og jeres rod i Grønland, følelsesmæssigt og sprogligt vil altid være af største værdi. Det er en stor opgave, som ræver manges energi og nært samarbejde imellem danske og grønlændere. Det er en svær op- gave at formidle mødet mellem de to kulturer — den dansk-vesteuro- Pæiske og den grønlandske, og heri er jeres medvirken særlig nødven- dig. fr <^'\øn*an<j kan ikke lukke sig ude sia <lerl øvrige verden, men må åbne h? *or Påvirkningerne ude fra, så ardt og brutalt, de nu kommer ind. f æpbe mange samfund har måttet stå ier n°^et' hsnende. Men det bliver piigt at tage vare på, at denne nhed ikke bliver skadelig, fordi man blindt tager imod alt, hvad der leveres udefra. I skal også være med til at værne den grønlandske kultur, men dette må ikke ske bare ved sta- dig fastholden af det gamle. I disse år er grønlandske forhold i særlig grad genstand for offentlig omtale i Danmark. Aviserne fortæller eksempler på rædsomme sociale til- stande, hvor meget grønlandske lån- tagere er bagefter med lån og renter, hvor mange børn man får uden for ægteskab o.s.v. Ofte — jeg synes for ofte — trækkes de uheldige sider i vort samfund frem til denne beskuel- se. Der er ganske vist mange ulykke- lige sider ved udviklingen. Sammen- stødet mellem det nye og det gamle slår gnister. Men hvis man bliver ved med at trække de uheldige sider ved (Fortsættes side 3). Solen vender nu langsomt tilbage til byer og udsteder i det nordlige Grøn- land, og overalt hil- ses den velkommen af befolkningen, der møder frem for at se de første stråler. Her er befolkningen fra Jakobshavn mødt frem ved Holmens Bakke den 13. ja- nuar for at få et glimt af solen. Der var dog ikke meget at se, for himlen var overskyet. (Foto: K’unerseK Rosing) tamåssåsit seidneK KutdlariartuleKaoK, pingårtumik avang- narpasigsume ka- perdlagtartume na- jugalingne seuer- ngup nuerKigtaler- nera alutorssautigi- nenardlune. tåssa i- luliarmiut Pitorner- mut seKiniat, tåvane senerngup nuernår- tarfiane januarip 13- iåne, uvdlordle tåu- na nuiangmat seni- neK tåkutingårsimå- ngilan. (åssilissoK: K’unerséK Rosing) inusugtut piukunauteicartut suliagssat ingmikut itut isumangnaerniarnigssånut Kalåtdlit-nunane ineriartornerme iluamersumik OKautigissag- ssat puigorneKartåinarput — amame taimåitoKarmat. realskolip seminariavdlo ukiu- mortumik nagdliutorsiornerdne Nungme, landshøvding N. O. Christensen iliniartunut OKalu- giarpoK ilåtigut ima: imånak misigisimångilara ilivse td- ssaussuse inusugtut nalinginardluinait angnertumik isumavdluarfiginenå- ngitsut. soruname taima okarama isu- maKångilanga ilivse inusugtunit av- Rejefiskeriet ved Jakobshavn fortsætter i vintermånederne ha^faøg'®n På islæg i Diskobugten Jai<- ,~evirket, at rejeproduktionen i jan° SllaYn bar kunnet fortsættes i denUfrimaned' Endnu sidst på måne- for Tlskebø i4 rejekuttere på feltet ud På 3 ak°bsbavn, og indhandlingen lå davaT-4 *°ns daglig. Man nærede på he . ren<fe tidspunkt håb om at kun- hanru0rnme °P pa ben dobbelte ind- fids tng’ kv*s vejret holdt. Den sidste en del°rme ^ar dog generet arbejdet Jakobshavnerne har således kunnet glæde sig over god beskæftigelse i vin- ter, idet fabrikken beskæftiger ca. 110 kvinder og mænd — hovedsagelig kvinder. Man har forsøgsvis startet et hold mandlige rejepillere, og selv om det tegner godt, er kvinderne dog end- nu suveræne på dette område. Desværre har det dårlige islæg skabt dårlige forhold for isfjordsfi- skeriet, som endnu sidst i januar ikke var kommet rigtigt i gang. dianit avdlaussy.se pitsaunerussusilu- nit — imåisorigavkume inup pissusia- ta erssiutigissartagai — ajungitsut ajortutdlo — silarssup ilaine tamane åssigigsut. ilivsile inusugtunit avdlanit angne- russumik såriarfigssaKarpuse ingmi- kut piukunauteKarfigissavsinik. ajornartorsiutit uvdlumikut Ka- låtdlit-nunåne åncingneKartugssat amerdlangårmata tamavse ingmi- kut suliagssarsisinauvuse piginåu- ssutsivsinut iliniarnivsinutdlo nå- pertutumik — Kalåtdlit-nunanilo sordlaKarnerse misigissutsikut o- Kausisigutdlo tamatigut pingårute- KartorujugssussugssauvoK. suliag- ssaK tamåna angeKaoK ardlaligpag- ssuarnit inukingmik åmalo danskit kalåtdlitdlo suleicatigigdluarnig- ssånik piumavfigingnigtoK. ajor- naitsungeKaoK kulturit tåuko mar- dluk — danskit — Europap kitå- miut kalåtdlitdlo kulturisa ing- mingnut nåpinerat .nalimagsarniå- savdlugo, tamatumanilo ilivse pe- Kataunigssarse pissariaKardlumar- poK. Kalåtdlit-nunåt avåmut silarssup ilainut avdlanut ingminut måtusi- nåungilaK, avatånitdle sunivfigineKar- nermut angmassariaKardlune, nauk tamåna mama såkortoKissumik per- KarnéKissumigdlo tikiukaluartoK, ino- Katiglme avdlat taimatut nalautaicar- simagunångitdlat. ilivsiliuna pissug- ssauvfigigigse akuerssårtumik pissuse- Karnerup tamatuma ajOKutaulinginig- sså, erKarsarKångivigdlune avatåeit tåkutunik tamanik pigiliussiniarnikut. ilivsisaoK kalåtdlit kulturiat paorid- niåsavarse, tamånale pissariaicångilaK pisorKanik tamanik pugtåssiniarnikut. Kalåtdlit-nunane pissutsit ukiune måkuriane Danmarkime tamanut ang- massumik oKatdlisigineKarajoKaut. avisine sordlo eruartorneKartdinarput ukiunerane nangineicartoK Ilulissane rejerniarneK igdloKarfingme ukiunerane sulivfigssaKardluartitsissoK. angu- tinik rejenik Kalipaiaissugssanik misilissoKartoK. pitsauginåsagpat. taimåitordle Kanig- tukut anorerssuartarnera rejerniar- nermut mikingitsumik akornutausi- mavoK. ukioK issaisagkatdlartitdlugo ilu- liarmiut sulivfigssaicardluarsimåput, fabrikime sulissorineKarmata angutit arnatdlo 110 migss. — amerdlaneritdle arnat. misiligutitut angutinik rejenik Kalipaiaissugssanik autdlartitsisSoKar- simavoK, sungiussiartordluaraluartut- dlo sule tamatumunåkut arnat angu- maneKaratik. ajoraluartumigdle sikordlungnera pissutigalugo kangerdlungme aulisar- neK pitsausimångilaK, januarip nåler- nerane sule kangerdlungme Kalera- lingniarneK autdlarnerdluarsimanane. Diskobugtime sikuisangnera pissuti- galugo Ilulissane rejerniarneK januare anguvdlugo agdlåt ingerdlåneKarsi- nausimavoK. Kåumatip nålernerane rejerniutit 14-it Ilulissat avatåne reje- Karfingne aulisarsimåput, uvdlormut- dlo tulåunøKartarsimavdlutik rejet 3 åma 4 tons akornåne. tamatuma mig- ssåne neriutigineKarsimavoK pissat mardloriåumik amerdliumårtut sila Der er travlhed i havnen ved Jakobshavn i vinter, hvor rejefiskeriet har kunnet fortsætte langt ud over den tid, man havde regnet med. Her drøfter nogle rejefiskere på kajen den usædvanlige situation. (Foto: K’unerséK Rosing) ukioK måna Ilulissat umiarssualiviåne ulapårnenarpoK, rejerniarneK pissarnerminit sivisuneronissumik inger- dlåneKarsinausimangmat. tåssa rejerniat ilait sigssiug- kame OKalonatigigtut. (åssilissoK: K’unerséK Rosing)

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.