Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 12.04.1973, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 12.04.1973, Blaðsíða 8
FRA LANDSRÅDET: gerdistrikteme prisgivet ligegyl- alle nødvendige uddannelsesfaci- digt hvor velvilligt indstillede, liteter. Fangerskole for trawlerpengene Den generelle drøftelse af grønlandsrådets beretning blev til en debat om erhvervsforhold og erhvervsuddannelse i fangerdistrikterne. Under den generelle drøftelse af grønlandsrådets beretning i lands- rådet interesserede medlemmerne sig aller mest for problemerne i fangerdistrikterne, specielt ved- rørende uddannelse og erhvervs- mæssig vejledning. Om dette emne sagde forman- den i forelæggelsestalen, at der havde været enighed om, at skole- politikken i fangerområdeme bør tages op til alvorlig vurdering, specielt med henblik på struktur, undervisningsplaner og virknin- gen af elevhjem og udsendelse af elever til Danmark. — Man har i Grønlandsrådet anbefalet, at spørgsmålet om til- rettelæggelse af en fangerunder- visning bliver rejst overfor er- hvervsuddannelsesområdet, sagde formanden. Knud Kristiansen, Upernavik, sagde om emnet, fangerkonsulent: — Vi har behov for vejledning og bistand med hensyn til produk- tion og etablering af andelsfore- tagender. En særlig konsulent for fangerne er nødvendig, men det blev ikke til noget, fordi man fra grønlandsk side i rådet var skep- tisk. Knud Kristiansen nævnte et eksempel til illustration af den almindelige indstilling til fanger- distrikternes behov for uddannel- se og erhvervsbistand: — I Uper- navik var et skolelokale indrettet til, at unge piger kunne lære, hvordan man behandlede sæl- skind lige fra flænsning til fær- digbehandling. Lokalet er nu ind- draget og ombygget til alminde- Elisabeth Johansen har adskillige gange talt om fangeruddannelse. ligt undervisningslokale, fordi man havde generel lokalemangel. kvinderne er overfor lokalsam- fundet. Elisabeth Johansen mente ikke, det var betryggende blot at over- give spørgsmålet til erhversvsud- dannelsesrådet. Landsrådet må engagere sig i problemet. Elisabeth Johansen mindede medlemmerne på, at hun tidligere i landsrådet har fremsat forslag om anskaffelsen af et fartøj til uddannelse af unge fangere og fiskere. Og hun sagde til sidst, at grønlandsrådets medlemmer burde prøve at være i fangernes sted for at forstå de store pro- blemer, man kæmper med i fan- gerdistrikterne. Andreas Sanirnuinau, Scoresby- sund, sagde, at man ikke burde have opgivet tanken om ansæt- telsen af en konsulent for fanger- distrikterne. Otto Steenholdt, Egedesminde, sagde, at det ikke er nok at tage med faderen på fangst et par ti- mer en gang imellem. På den måde lærer man ikke erhvervet. Vi bør have en fangerskole med STATEN TØR IKKE Landsrådsformand L ars Chem- nitz sagde, at man har forsønvt yderdistrikterne, men fremhæve- de, at landsrådet gang på gang har sagt, at man burde rette blik- ket mod fanger- og yderdistrik- terne. Men vi burde nok have konkretiseret det med fangersko- len, sagde han. — Det er bare vanskeligt, fordi der er så for- skellige meninger om formen. Fra statens side har man sikkert også været bange for at blande sig i en sag, hvor den grønlandske fanger med hensyn til viden og kunnen er helt suveræn. — Der er sikkert ingen tvivl om, fortsatte formanden, at et uddannelsesfartøj er ønskelig- Men der er stor forskel på fanger- distrikterne, og det vil være nød- vendigt at tænke i flere baner og søge at løse problemet med en fællesnævner. Men allerede nu bør denne de- bat formidles til grønlandsrådet, sluttede Lars Chemnitz. -den. Motorbåd til salg M/b „Karl Fencker", tilhørende Den kongelige grønlandske Handel, udbydes herved til salg. Data: Bygget 1963 på Holbæk Skibs- og Bådebyggeri. Dimensioner: Længde 8,5 m, bredde 3,7 m, dybgang 1,65 m. Bruttotonnage 11,03, nettotonnage 4,63. Motor: Deutz 54 hk dieselmotor. Øvrigt udstyr: Radiotelefonanlæg, ekkolod, kompas og olieovn. I handelen medfølger et sæt renoveret skruetøj komplet samt 1 stk. renoveret gearkasse komplet. Fartøjet henligger i Egedesminde, og sælges i den stand, hvori det forefindes. Tilbud afgives til Handelsinspektoratet, postboks 608, 3900 Godthåb, og skal foreligge her senest 27. april 1973. Købesummen skal erlægges kontant, og eventuelle udgifter til stempling af papirer afholdes af køber. Afhentning af fartøjet sker ved købers foranstaltning og for dennes regning og risiko. Retten til fartøjets navn forbeholdes Handelen. Handelen kan frit antage de tilbud, der måtte forekomme acceptable, men er iøvrigt ikke forpligtiget til at antage no- gen af de indkomne tilbud. DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL Handelsinspektoratet pujortuleraK tuniniagaK M/b „Karl Fencker" Handelip pia matumuna tuniniameKar- POK. påsissutigssat: sanåK 1963 Holbækip umiarssualiorfiane umiatsialiorfianilo. angissusia: takissusia 8,5 m, silissusia 3,7 m, itsinertussusia 1,65 m. OKimåissusia 11,03 tons, usisinaussusia 4,333 tons. moto- ria: Deutz 54 hk dieselmotor. atortue avdlat: radiotelefone, ekkolod, pujorsiut åma kissarssut uliatortoK. ilångutdlugit tunineKésåput sarpigssamautai nutangorsagkat åma gearkassigssamaut nutångorsagaK. angatdlat Ausiangnl- Pok pissusialo avdlångortinago tunineicåsavdlune. akigitiniagaK nalunaerutigineKåsaoK unga: Handelsinspek- toratet, postbox 608, 3900 Godthåb, tiguneKarsimåsavdlunilo kingusingnerpåmik 27. april 1973. atautsikut akilerneKåsaoK, påpiarat naKissuserneKamerå- nut aningaussartutausinaussut pisissugssap akilisavai. angatdlat aineKåsaos pisissup akiligånik sitdlimasigånigdlo. angatdlatip arxa Handelip plginåsavå. akigitiniagkat nåmaginarsinaussut Handelip nangminérdlu- ne akuerisinauvai pissugssautitåungilardle akigitiniagkat ardlåinåtdlunit akuerisavdlugo. DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL Handelsinspektoratet Godthåb, den 19. marts 1973 kommunit teknikeKarnerup tungåtigut ingerdlatsinerat suliagssanik isumagissagssanigdlo avguatårissartut atautsimi- titaliaisa isumaliutigssissusiaisa ingmikortuisa åipåt. kommu- nit nangmingneK teknikimik atortoKarnerup tungåtigut inger- dlatsisanerdlutik aulajangersinåusavåt SKOLE FOR TRAWLER- PENGENE Lars Emil Johansen, Godthåb: — Jeg hører ikke til den „grønland- ske side“, som har udtrykt skep- sis med hensyn til en fangerkon- sulent. Jeg mener tvært imod, at en konsulent ikke kan have lige god forstand på alle erhverv, og at man derfor bør have en kon- sulent for fangererhvervet alene. Lars Emil Johansen sagde, at man kunne bruge de penge, en eventuel standsning af trawler- programmet ville frigive, til nogle mere sikre projekter i fangerdi- strikterne, som for eksempel ud- videlse af lokalekapaciteten i un- dervisningen. Knud Kristiansen erklærede sig enig med Lars Emil Johansen om brug af penge til uddannelses- og undervisningsområder i fangerdi- strikterne. Efter hans mening bør forbedringerne sigte mod kvin- derne, som i virkeligheden afgør fangerdistrikternes fremtid. Niels Carlo Heilmann sagde, at uddannelse af fangere bør finde sted i bygderne i stedet for i sko- lerne. Elisabeth Johansen, UmanåK, mente ikke, at kvinderne alene afgør fangerdistrikternes fremtid. Kvinderne arbejder jo med fang- sten, mens fangerne fortsat må fange den. Uden fangsten er fan- atautsimititaliat Kalåtdlit-nunåne isumagissagssanik suliagssanigdlo avguatårinermik suliaKartut tu- niusimavåt erKarsautigsslssusiaK nr. 2, imaKartoK Kalåtdlit-nunåne kommune-teknikereKarnermik år~ Kigssuinermik pilersitsinermik. A 'G-ip sujusingnerussukut grøn- landsrådip atautsimineranit ima- Karnersiugkame naitsumik ericar- torsimavå. isumaliutigsslssusiap tungaviu- ssutigut sujunertarå kommunit nangmingnérdlutik teknikeKarne- rup tungåtigut ingerdlatsinermik nangmingneK nålagkersugka- mingnik pilersitsisanerdlutik pi- lersitsisånginerdlutigdlunit aula- jangersinaussariaKaråt, taimatut nutårsiagssåne nalunaertOKarpoK. kisiånile ingerdlatsiumaneK Ki- nersimaguniko kommunit nålag- kersuineK tigumissarilertariaKå- savåt teknikeKarneruvdlo tungå- tigut suliagssat åssigingitsut må- na tikitdlugo GTO-mit isumagine- Karsimassut akissugssauvfigiU" savdlugit. nåmagsiniagagssat taimåitut su- liagssartarait teknikeKarnerup tu- ngåtigut kommuninut ikiorsissar- nerit nalinginaussut, kommunip sujunigssame ineritikiartortine- Karnigssånut sujunersusiat piler- ssårusiatdlo suliarissamere, aser- fatdlagtailiuineK, avKusinemik a- putaiaineK siorarterinerdlo, kugfi' lianik suvdlulingnik sanaortomeK ingerdlatsinerdlo erKaissarfilior- nerdlo, nunap Kånik ipaonring' ningneK kisalo kommunip tekni- kikut atortoKarfinik ingerdlatsi- neK, sordlo amutsiveKameK unl- ngatitagssanutdlo inigssiaKameK- aningaussalersuineK isumaliutigsslssusiap ingmikor- tortåne kingugdlerme aningaussa- lersuissamigssamut periarsinauv- fiussut nalunaerssomeKarput. a- ningaussalersuissarnikut ånd g' ssugkame piumassarineKarpoK a- ningaussartutaussartut agfait na- lagauvfiup tapissutainit akilerne- Kartåsassut. aningaussat taimatut amerdlåssuseKartut nålagauvfiup suliagssanik kommunit ingerdlat- sinerénut tuniussinerane sipårne- Kartunut nagdlersutinangajåså- put. udvalgip kigsautigå taplssutit nåpertutumik angnertussusiler- tardlugit tuniuneKartåsassut, tå- ssa inugtussuseK najoricutaralugo- 3500-t sivnerdlugit inugtutigiSSU- me inuit amerdlåssusiat agfåinar- mik nalilemeKartåsaoK, pissuti- galugo kommunime angnertu- ngåtsiartume kommuneteknikere' Karnermik ingerdlatsineK ani' ngaussatigut iluagtitdluarsinaune- russåsangmat. ilåinarsiortumik erxarsautigss1' ssusiamine sujugdlerme udvalgiP sujunersutigå nålagauvfiup kærn- nereKarfiutai nangminerssortu- ngortineKardlutik ingmingnut >' ngerdlåtungortineKåsassut. udvalge 1970-ime Kalåtdlit-nu- nåta ministerianit pilersineKarput ilåinarsiortumigdlo entarsautig' sslssusianik mardlungnik sarKU- miussaKåinarsimagatdlardlutik. -den. 8

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.