1920, 8. tölublað, Blaðsíða 3

Ved Siden af os var det, som Fjældene i Nord fulgte med i Hast, mens vi sprængte af Sted. Hekla med Snekappen og

1920, 8. tölublað, Blaðsíða 9

Du sørger hele Dagen lang, den glade Dag, og tier.

1920, 8. tölublað, Blaðsíða 13

Det er dette, som Gunnar Gunnarson giver saa stærk en Tilstaaelse af i sin »Hilsen« i Island, Strejflys over Land og Folk: Land, du fjerne, hvide gamle 0 i Havet

1920, 8. tölublað, Blaðsíða 18

Eller denne Replik til hen- des Mand: »Du maa hellere dræbe mig, inden du gaar (blotter Brystet). Du kan stikke mig med din Kniv her lige under Brystet.

1920, 8. tölublað, Blaðsíða 22

22 ARNE MØLLER Du Sjæl af Ild, som i vort Maal gød Ungdomskraft og Fortidsklang, saa rent som Guld og stærkt som Staal, det steg paany som Væld mod Sky i

1920, 8. tölublað, Blaðsíða 7

Kært biir, mens Sø mod Strand drages, og Mø mod Mand, Lien mod Lys, mit Land, du hver din Søn. Fjældløst her er og stygt.

1920, 8. tölublað, Blaðsíða 36

I hvilket Folk er der skrevet fastere og sandere Vers til Minde om en død Ven end Bjarnis om Oddur Hjaltalin med Slutnings- verset : Men du, som let ad Livets

1920, 8. tölublað, Blaðsíða 4

Det passede godt til mine Tanker, da Islændingen gav sig til at citere af Sagaen: »Du rider hårdt nu Frænde, sagde Kolskeggr til Gunnar!

1920, 8. tölublað, Blaðsíða 35

Det gælder om dette Folk endnu mere, synes jeg, end der, hvor det blev sunget, at »friest er dit Aandefang, naar dybt du drager det i Sang, saa højt i Sky det

1920, 8. tölublað, Blaðsíða 14

Det er dér, hvor Samtalen mellem dem ender med, at Hustruen siger: »Gaar du hjem! (gaar efter ham). Hvor- dan det saa gaar — vi skal være sammen om det«.