1932, 4. tölublað, Blaðsíða 143

Johannes: Discipel Koret: Kor: og Aanden som en Due dale ned over ham, og der kom en Røst fra Himlene: »Du er min Søn, den elskede; i dig har jeg Velbehag!

1932, 4. tölublað, Blaðsíða 145

Den, som kommer, er du ham ? 2. Vi har ham spurgt — o, Mester stands din Klage!

1932, 3. tölublað, Blaðsíða 91

Naar det, du ved er ondt og grimt, dig friste vil, sig Nej. Og kender du dig selv for svag, —; du har en Ven. — Din Tilflugt tag til ham. Han svigter ej.

1932, 4. tölublað, Blaðsíða 146

SLUTNINGSSANG Du, som salved Vækker-Røsten hist ved Jordans Døbe-Bred, — — Kongevej for Naadetrøsten selv i vore Sind bered! Herre, send os din Herold!

1932, 4. tölublað, Blaðsíða 144

Israels Haab er til Herren vor Gud fra nu og i Evigheder, Min Sjæl, hvi bruser du i mig saa? Efter Herren du bie med Taal! Kor: (fjernt og dæmpet).

1932, 1. tölublað, Blaðsíða 30

Den Saga, du betroede de unge hertillands, det var den gamle, gode om Jesu Torne-Krans; enhver, der kom dig nær ved Dag, i Natten silde, i dig den varme Kilde

1932, 3. tölublað, Blaðsíða 90

Først: Det er netop Meningen, at du skal sættes i Knæ over for Jesus. Det er nemlig den eneste rigtige Stilling, du kan indtage over for ham.

1932, 4. tölublað, Blaðsíða 140

Johannes sø- ger med Ord fra Davids Salmer 131 og 42, at dæmpe sin Sjæls Uro: »Min Sjæl, hvi bruser du i mig saa? Efter Herren du bie med Taal!

1932, 1. tölublað, Blaðsíða 29

Til den Lejlighed skrev Ricard et af sine næstbedste Digte, hvori hans bedste Hjertelag er: Du 0 i Havets Øde, saa fjern og saa forladt, ej rig paa Guld det

1932, 2. tölublað, Blaðsíða 74

En Præst fra Landet skriver til mig netop nu paa Grund af mine Spørgsmaal i den Retning: »Du kan jo forestille dig, hvad mine Sognebørn vilde sige, om jeg her