Grønlandsposten - 01.11.1945, Qupperneq 12

Grønlandsposten - 01.11.1945, Qupperneq 12
232 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 17 — 1945 vist sætter vi først Bedækningsvædderne til paa el saa sent Tidspunkt, saa Læmningen først falder, naar Vinteren er forbi, men det hænder, at nogle Væddere ikke bliver fundet om Efteraaret, og disse kan da bedække en Del Faar for tidligt. I Foraaret 1945 havde jeg ca. 400 Faar, men kun 303 havde læmmet, da vi under Klipningen mærkede Lammene. Flere af de andre Faar kan have læmmet senere ude paa Fjeldgræsgangen, og det endelige Antal af Lam kan først konstateres, naar vi samler dem til Slagtning. I Efteraaret 1935 havde jeg 183 Kroner i Indtægt af mine Faar. Og i Efteraaret 1944 havde jeg ca. 2,500 Kroner i Indtægt af Faarene. Det er betydelig mere, end jeg kunde have tjent som Fastansat, saa jeg synes, det er meget tilfredsstillende. Denne Artikel er kun lidt Smaapluk, der skal give lidt Indtryk af en Faareholders Gerning og vise, at Faarehold kan være en god Fremtid for de Unge, hvis de selv har en god Vilje til at tage fat. Kagsiarssuk i August 1945. Lars Motzfeldt. Første Vinter paa ny Faareholderplads. (Af Isak Lund, Niakornarssuk, Unartokfjord). I Aaret 1932 kom jeg med mine Forældre til Iga- liko. Jeg var den Gang Barn endnu og stiftede der- inde for første Gang Bekendtskab med Faar, som jeg kom til at holde meget af. Jeg bestemte allerede den Gang, at jeg vilde være Faareholder, naar jeg blev voksen. Senere flyttede vi til Udstedet Sydprøven, hvor min Far er Bestyrer. Vore Faar fra Igaliko fik vi ikke med første Aar, men fik dem først til Syd- prøven Aaret efter. Jeg kom efterhaanden til at holde endnu mere af dem, og Flokken formerede sig ogsaa en Del. Enkelte Aar gik det lidt tilbage og andre Aar frem. Naar der var Uheld med Faarene, tjente jeg ikke meget, og jeg havde derfor i Tankerne en Gang at flytte til et Sted, der havde bedre Betin- gelser for Faareavl end Sydprøven. Da jeg var 22 Aar gammel, bestemte jeg mig til at bosætte mig ved Niakornarssuk inde i Unartokfjorden for at prøve, om ikke dette Sted var lidt bedre til Faareavl. Jeg fandt to andre unge Mænd, der gerne vilde flytte med mig. De var begge Fangere, men den ene ejede en hel Del Faar. Vi rejste dertil den 15. Juli 1944 for at bygge Huset. Og da det kun var et lille Hus, og de to andre hjalp mig godt, var Huset allerede færdigt før Ud- gangen af August. Mens vi byggede Huset, fangede vi mange Laks i en Elv lige vest for Stedet. Da vi var færdige med Huset, samlede vi Forsyninger til Vinteren og samlede Hø til Faarenes Vinterfoder. Takket være Hjælp fra Faareavlsstationens Side fik vi vore Faar, ialt 215 Stk., til Stedet den 2. Novem- ber. Vi tog selv fast Ophold der fra den 6. November. Vi var ialt 5 Personer, heraf to Kvinder. Da vi kom til Stedet, var der allerede Fugle at skyde, og der var Fugle hele Vinteren igennem, saa vi havde altid nok af frisk Proviant. Der har ogsaa været Torsk hele Vinteren igennem. Jeg kan sige, at vi led ingen Mangel paa grønlandsk Proviant, da der altid var noget at fange eller fiske i Nærheden af vores nye Plads. Der var Sæler, Ræve, Ryper og lidt Harer, og efter Nytaar kom der mange Ederfugle. Der er ikke særlig kraftige Vinde ved Stedet. Den kraftigste er Sydosten. Og da der ikke faldt særlig megen Sne, gik det godt med vores Faar. Det var mest i Slutningen af Januar, det begyndte at sne kraftigt og blive ret stormfuldt. Sydprøvens Butik var lang Vej borte, og vi kunde kun tage dertil, naar Vejret var særlig fint, og det kneb derfor en Gang imellem lidt med Butiksproviant. Der blev dog aldrig fuldstændig Mangel, da mine to Kammerater altid tog til Butikken, saa snart Vejret tillod det. Selv om der selvfølgelig har været Savn og Ensomhedsfølelse en Gang imellem, tabte vi dog aldrig Humøret, som vi hjalp hinanden med at holde oppe. Da jeg bestemte mig til at flytte hertil, var der flere Mennesker, der sagde til mig: »Hvorledes kan I vælge at bosætte jer saa afsides?« Selvfølgelig ved enhver, at der bliver Masser at savne, naar man skal leve et Sted, hvor der ikke er andre Mennesker, og hvor man vil længes hjem en Gang imellem. Men naar man har besluttet at følge ens eget gode Forsæt og følge det trofast, og naar man har forstaaet An- svars- og Pligtfølelse, saa skal man bare se at over- vinde Vanskelighederne. Selv om man maa igennem mange Vanskeligheder i Begyndelsen, har man Lov til at haabe paa lettere Tider senere, selv om man kan fristes til at spørge sig selv en Gang imellem, hvor længe det vil vare, før saadanne Tider kommer. Foraaret 1945 blev mildt, og da Vejret var nogen- lunde godt i Læmmetiden, fik vi 224 Lam af de 210 Faar, vi havde tilbage i Foraaret. I Haab om, at Læserne har Interesse i at høre det, har jeg saaledes fortalt lidt om vor første Vinter paa en ny Plads. Isak Lund.

x

Grønlandsposten

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.