Grønlandsposten - 01.10.1948, Blaðsíða 7

Nr. 16
GRØNLANDSPOSTEN
187
Og endelig afsluttede Statsministeren Grøn-
landsrejsen med et Besøg i Julianehaab. Hele
Befolkningen mødte Statsministeren. Forsamlings-
huset kunde ikke tilnærmelsesvis rumme de Men-
nesker, som ønskede at se og høre Statsminister
Hedtoft. Der var derfor stillet Højttalere op
udenfor. Kolonibestyrer Hagensen bød Statsmini-
steren Velkommen og fremhævede, at Statsmini-
sterbesøget og de store Beslutninger, der er taget,
igen har skabt Tro paa Fremtiden og født en ny
Arbejdsglæde i hele Grønland. En grønlandsk
Fanger hilste fritog aabenhjertigt Statsministeren,
og Læge Laurent-CKristensen udtalte: — Statsmi-
nisterens Rejse har bekræftet, at vor Grønlands-
minister forstaar, at vi trænger til mere Kontakt
mellem Grønland og Danmark. En grønlandsk
Kvinde bragte en Tak til Statsministeren, fordi de
grønlandske Kvinder nu ved Stemmeret og Valg-
barhed var med i Landets Samfundsliv. Ogsaa
Statsministeren talte og understregede Regerin-
gens og hele Rigsdagens Vilje til at skabe det
bedst mulige Forhold.
Jeg giver det Løfte, at den Kommission,
som er ønsket af Landsraadet, skal tage alle Sider
af den dansk-grønlandske Ordning op til Under-
søgelse. Formaalet maa være at skabe en Nyord-
ning, der paa een Gang fæstner Baandene mellem
de to Lande og trækker det grønlandske Initiativ
frem, samtidig med, at der kaldes paa det grøn-
landske Medansvar.
Ministeren opholdt sig flere Timer paa Julia-
nehaab Sygehus og aflagde Besøg i Faareavlen, i
Kirken og Skolen og underholdt sig indgaaende
med baade Danske og Grønlændere.
Landsraadsmødets Slutning.
Den 14. August sluttede de grønlandske Lands-
raads begivenhedsrige Fællesmøde. Ved Mødets
Slutning udtalte Landsraadet:
Det forenede grønlandske Landsraad vil under
sit Fællesmøde i dyb Taknemmelighed mindes en
af Grønlands store Sønner, den kendte Digter og
tidligere Landsraadsmedlem Pastor Henrik Lund,
som døde den 17. Juni i Aar. Landsraadet vil paa
den grønlandske Befolknings Vegne hermed takke
afdøde Pastor Lund for hans store Indsats for den
aandelige Udvikling i Grønland. Vi vil mindes
ham med den største Stolthed over den Betydning,
han havde for vort Folk. Æret være hans Minde.
Direktør Oldendow holdt derpaa en Slutnings-
tale. Han indledede med at meddele, at Organist
Jonathan Petersen af Kongen var tildelt Fortjenst-
medaillen. Direktør Oldendow udtalte, at denne
Udmærkelse var virkelig fortjent, naar man tæn-
ker paa Jonathan Petersens Indflydelse paa Be-
folkningen og navnlig paa den grønlandske'Ung-
dom. Direktøren udtalte derefter bl. a.:
— De forenede Landsraads Møde 1948 lakker
nu stærkt mod sin Afslutning. Der vil maaske
være dem, der mener, at dette Møde har rummet
stærkt dramatiske Momenter — saaledes ser jeg
imidlertid ikke derpaa. Mødet har haft et roligt
Forløb.
Bortset fra Aabningsdagen og Ministerdagene,
hvor jeg deltog i Møderne, har jeg, som De vil
vide, ikke selv været til Stede til Trods for de
meget interessante Emner, der har været drøftet.
Men jeg har naturligvis paa Afstand fulgt Mødet
i alle Enkeltheder og glædet mig over den klare
Maade, hvorpaa de folkevalgte grønlandske'Repræ-
sentanter har behandlet de foreliggende Emner,
og, tør jeg maaske ogsaa føje til, den Modenhed,
hvormed Sagerne er blevet behandlet. Jeg tør
maaske i denne Forbindelse konstatere, at man
trods alle Meningsforskelle alligevel synes, at der
leves, og muligvis navnlig i Fremtiden kan leves,
et lykkeligt Liv i Grønland trods de herskende
vanskelige Naturforhold.
Det er ubestrideligt, at store og vigtige Be-
slutninger nu er taget, ikke alene under j Mini-
sterdagene, men ogsaa ellers i Almindelighed.
Det er en Selvfølge, at disse Resolutioner skal
gennemgøres. Det er muligt, at en og anden in-
derst inde over for de store nye Ting kan. nære
nogen Tvivl, det er vel endogsaa menneskeligt -
men heroverfor staar, at Formaalet med det dansk-
grønlandske Arbejde er og altid har været det
grønlandske Folks Vel og Fremtid. Den, der
maaske nærer Tvivl om de nye Linier maa søge
at besejre den. Det er for mig selvfølgeligt og
derfor maaske ogsaa unødigt at sige det, at Stats-
ministerens Tilsagn i alle Retninger vil blive op-
fyldt. Hertil kan jeg for mit Vedkommende føje,
at Styrelsen som saadan og jeg personligt har den
samme gode Vilje og den samme absolutte Hensigt
til at gennemføre, hvad Nutidens Krav maatte
indebære. Under Aarets Storme maa det Træ
falde, fra Top til Rod, som ikke har de fornødne
Rødder i den livgivende Jordbund. Noget andet
er Spørgsmaalet om, hvorledes Fremtiden i En-
keltheder skal udforme sig, og hvilke Detailler
man i saa Henseende vil fastsætte. For mit eget
Vedkommende kan jeg ud fra forskellig førte
Samtaler sige, at det vel er nogenlunde umuligt