Grønlandsposten - 01.10.1948, Blaðsíða 10

190
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 16
Hvalpe af Kulde og Fugtighed, fordi de har en altfor ringe
Modstand her overfor og overfor Sygdom, fordi deres Moder
i Diegivningstiden har været daarligt ernæret og senere har
haft Vanskelighed med at finde tilstrækkelig Føde til dem.
De gaar saaledes helt til Grunde for det grønlandske Sam-
fund.
Hvad kan der da gøres for at skaffe Rævene gode Le-
vevilkaar, og hvad gør man andre Steder i Verden!
Russerne begyndte for hen ved 100 Aar siden paa nogle
Øer, Probiloføerne, ud for Sibiriens Stillehavskyst, at fodre
Ræve med Kød fra de eftertragtede Sæler, de fangede for
den kostbare Pels’ Skyld. Dette medførte, at Rævene tog
meget stærkt til i Antal, og hurtig blev en stor Rigdoms-
kilde, skønt Øerne har to Ulemper, som vi er fri for i Grøn-
land. Dels ligger Øerne for sydligt, saa Klimaet er for
varmt til at give en absolut førsteklasses Pels, dels viste
der sig i Slutningen af forrige Aarhundrede en Indvoldsorm
blandt disse Ræve, som vi heldigvis er helt fri for, men som
hæmmede Dyrenes Sundhed. Jeg har haft Lejlighed til at
drøfte disse ‘Forhold med den danske Videnskabsmand, der
i russisk Tjeneste har haft den Opgave at søge at bekæmpe
disse Indvoldsorme. Denne har berettet om Forholdene der-
ovre for mig og bestyrket min Tro paa, at vi i Grønland
med stort Udbytte kan drage Lære af de paa Øerne gjorte
Erfaringer om Fremme af Rævebestanden ved Foderud-
lægning.
1885 begyndte man paa Alaskasiden af Stillehavet at
fodre Ræve paa de derliggende Øer samt paa Aleuterne,
men Foderet var Fiskeaffald fra nogle Henkogningsfabrik-
ker, man her havde oprettet. Resultatet var det samme:
Rævene [tiltog hurtigt i stor Mængde, men Kvaliteten af
Skindene naar ikke de grønlandske, da Klimaet er for mildt.
Det var egentlig disse Forsøg ved Alaskaøerne, der gav
Tanken til Ræveavlen paa Ikårissatøeme ved Godthaab, men
Rævene løb bort fra Øerne i de Vintre, hvor Isen- lagde sig
helt ud til dem, og saa fik man den Tanke at bygge kost-
bare Bure til dem og opdrætte dem i Fangenskab. Men
det siger sig selv, at en Polarræv, der hele sit Liv skal leve
dette indelukket i et Bur i Stedet for at leve frit i den
store Natur, som er dets Hjem, vanskeligt kan beholde den
Sundhed, der skal til, for at Parringen kan give saa gode
Resultater, og Hvalpene skal vokse saa sundt op som ude i
Naturen.
Men hvorfor skal man ogsaa sætte Polarræve i kost-
bare Bure og træffe kostbare Foranstaltninger for at holde
dem sunde, naar man lige saa let kan give dem Foder, naar
de gaar frit om i Naturen, for Grønlænderen har jo let nok
ved at fange dem, naar Jagttiden kommer, og navnlig naar
der er mange af dem.
De usleste og daarligst ernærede Ræve træffer man i
Grønland paa Yderøer og langs Kysten, men der har vi jo
netop vore Fiskeristationer liggende, og disse producerer saa
meget Fiskeaffald, at der er mere end nok til at skaffe rige-
ligt Foder til alle Ræve paa de omliggende Øer og Halvøer.
Vi har nu ialt 79 Fiskestationer paa Strækningen fra
Kap Farvel til NugssuaK, en Strækning i Luftlinje paa ca.
1500 km. Det maa siges at være en mægtig Strækning, og
den har det helt rigtige Klima for Polarræve, men Føde er
der ikke meget af at faa paa Yderkysten.
Som Landsfoged i Nordgrønland tog jeg derfor i 1934
den Tanke op at udnytte dette Affald til Fremme af Ræve-
bestanden og gentog denne Indstilling til Styrelsen i 1938.
Udtalelser blev derefter indhentet fra samtlige Kolonibesty-
rere. Nogle mente ikke, der kunde skaffes Affald, fordi
Befolkningen nu slagtede og rengjorde Fisken selv, og i
enkelte Distrikter mente man, Bestanden var saa ringe, at
Sagen ikke havde Betydning for dem, men de øvrige Be-
styrere gik ind for Sagen, hvis Foderudlægningen kunde
bekostes udtransporteret for Handelens Regning.
I Adskillelsesperioden blev Sagen gennemdrøftet med
Zoologer og hjemmeværende Kolonibestyrere, der gik ind
for mit Forslag om Udsættelse af et Antal Foderkasser i
Omegnen af hver Fiskeristation. Kasserne skulde opsættes
nær Stranden, op ad en skyggefuld Klippevæg og omgives
af Sten, for at Nattekulden i disse kunde forplante sig ind
til Foderet om Dagen og derved hindre Forraadnelse af
dette. Indgangen skulde være gennem Stenene og saa lang og
smal, at Hunde ikke kunde komme derind og Ravne ikke
turde. En saadan Gang forhindrer ogsaa, at Fluer skulde
komme til Affaldet, da den lave Temperatur øjeblikkelig
forhindrer deres Forplantningsevne. Zoologerne godkendte
den af mig saaledes udarbejdede Konstruktion af Foderkas-
ser og Anbringelsesmaaden.
Udbringningen af Foder skulde ske ved Handelens eller
Fiskernes Motorbaade og paa Styrelsens Bekostning, thi i
det lange Løb vilde det jo være den grønlandske Handel,
lige saa vel som Fangerne selv, der skulde faa økonomisk
Udbytte af den forøgede Fangst samt den bedre Pelskva-
litet. Udbringningen vilde lettere kunne gennemføres, naar
det var Handelen, der betalte for den, end om den overlo-
des til Befolkningen uden Betaling.
Strækningen fra Christianshaab til Upernavik har en
ringe Rævebestand antalsmæssigt set, og det er derfor af
særlig Interesse at se, om det ved Foderudlægning var mu-
ligt at opelske en større Rævebestand paa denne lange
Strækning, men i den nordligste Del af denne er ingen Fi-
skeristationer, hvorfor det bestemtes, at der kunde indhand-
les Havkattekød og andet egnet Foder for Handelens Reg-
ning til Udlægning.
Da det har særlig Betydning, at Moderdyrene i Dræg-
tighedstiden og i Diegivningstiden om Foraaret har fornø-
dent Foder, men da kun de sydligere Fiskeristationer har
indhandlet Torsk og dermed har Fiskeaffald paa denne Tid
af Aaret, bliver det nok ogsaa nødvendigt, at man, hvor
saadant Affald savnes om Foraaret, indhandler andre Fisk
eller andet Foder og udlægger dette for Handelens Regning.
Den 11. Maj 1947 traadte et Cirkulære om denne Ord-
ning i Kraft, og de første Indberetninger foreligger nu,
undtagen for Godthaab, Sukkertoppen, Holsteinsborg og
Scoresbysunds Vedkommende.
Julianehaab nærer stor Interesse for Forsøget, men
Mangel paa Træmaterialer har hindret Forfærdigelse af
Foderkasserne.
Frederikshaab har forfærdiget 10 Foderkasser.
Egedesminde, der allerede begyndte sit første Forsøg
i 1939, beretter om, at Kasserne de fleste Steder har været
livligt besøgt af Ræve, og det kunde ses, at Rævene slæbte
Foderet hjem i deres Bo. Gennemgaaende har Foderet
holdt sig godt i Kasserne. Der har foruden med Fiskeaf-
fald flere Steder været fodret med Hvalroskød eller tørrede
Angmagssatter.
Christianshaab kunde paa Grund af Træmangel kun
fremstille 2 Kasser og havde Vanskelighed med at skaffe