Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 02.01.1850, Qupperneq 21

Skírnir - 02.01.1850, Qupperneq 21
23 hart í ári sumstaðar á Irlandi. Lög um fram- færslumannamálefnin á Irlandi munu aí> þessu sinni veríia eitt af aSalmálefnum, er lögb verSa fyrir þingiö, og þjer megib ganga aí> því vísu, aÖ eg meö gleöi mun samþykkja þær breytingar, er lúta aö því aö bæta hag lra. Aö endingu þakka eg öllum ]>egnum mínum fyrir þá hollustu, er þeir hafa veitt mjer, og er þaö því fremur skylt, sem ár þaö, er nú er liöiÖ, hefur aö ýmsu leyti veriö bágt fyrir verzlunina, og á mörgum stööum fullt óeiröa og stjórnarbyltinga.” Drottning Bretlands lýsti þannig fyrir þingmönn- um ásigkomulagi Bretlands um áriö 1848, og vjer tökum nú viö, þar sem hún hættir, og ætlum vjer aö hafa sömu niöurskipun í frásögu vorri, sem drottning í tölu sinni, og skýra fyrst frá viöskiptum Breta viÖ aörarþjóöir, en síöan drepa á helztu breyt- ingar sem oröiö hafa í lagasetningum og landsstjórn og ýmislegt er þar aö lýtur. þess er getiö í Skírni í fyrra, aÖ þjóÖ sú, er Sikhar heita, hófu uppreist gegn Englendingum í austurálfu, svo og aö Englendingar brugÖu skjótt viö og söfnuÖu liöi til aÖ kúga uppreistarmenn. Tilefni uppreistarinnar var þaÖ, aö Sikhar (þeir byggja landiö Lahore) undu illa aö vera skattskyldir undir Eng- lendinga, og hafa höföingjar þeirra og margir göfgir menn gert samsæri mót Englendingum. FeÖgar tveir, er heita Chutthur-Singh og Sher-Singh voru helztu forsprakkar uppreistarinnar, og hófst hún fyrst í borg þeirri, er Múltan heitir. Sikhar ætluöu og aÖ æsa upp til uppreistar allar indverskar þjóöir, sem eru Bretum iýÖskyldar. Bretar höföa í fyrstu
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.